Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
Indstillinger
Tekststørrelse
Tegnafstand
Linjeafstand
Tema
Favoritter
Henter favoritter
    • Forside og kolofon
    • Forord
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
  • Kapitel 1. Indledning, afgrænsning og metode
    • 1. Indledning
      • 1.1. Skatteaversion
        • 1.1.1. Aversionstesen – beskatningen af indkomst udsprunget fra livsverdenen
        • Familiesuccession, et eksempel på ikke-beskatning af indkomst fra livsverdenen
        • »Skatteydersamfundet«
      • 1.2. Vertikal og horisontal retfærdighed
      • 1.3. Skatteevneprincippet
        • 1.3.1. Evneprincippet baseret på en normativ teori
        • Det velfærdsøkonomiske evneprincip
        • Hvorvidt noget opleves som rimeligt, er et empirisk spørgsmål
        • Det er i overensstemmelse med velfærdsøkonomi at tage hensyn til aversion
        • Maksimal velfærd
        • Habermas – diskursetik – det emancipatoriske evneprincip
        • Konsistent beskatning er ikke mulig
      • 1.4. Afhandlingens opbygning
        • Skattefænomenet
        • Skat mellem system og livsverden
        • Indkomstskattesystemer
        • Skatteevne
        • Indkomst og livsverden
        • Konklusioner og perspektiver
    • 2. Afgrænsning
      • 2.1. Faktorer der kan forårsage skatteaversion
        • 2.1.1. Aversion i forbindelse med kontakt med skattemyndighederne
      • 2.2. Skatternes niveau
      • 2.3. Aversion pga. beskatning af bestemte former for indkomst
    • 3. Metode
      • 3.1. Retssociologi og sociologiske positioner
      • 3.2. Analyse baseret på Habermas’ teorier
        • Genetisk og operationel retssociologi
      • 3.3. Om skat og videnskab
      • 3.4. Udenlandsk materiale
  • Kapitel 2. Skattefænomenet
    • 1. Indledning
    • 2. Skatteydere
      • 2.1. Indledning
      • 2.2. Skattepsykologi
        • Risikoaversion
        • Tabsaversion
        • Synlighed
      • 2.3. Homo oeconomicus
      • 2.4. Efterlevelse
        • 2.4.1. »Outcome processing model«
        • Allingham og Sandmo
        • »Uncertainty models«
        • 2.4.2. Skatteydernes motiver er af begrænset betydning
        • 2.4.3. Normer og muligheder som filtre for rationel kalkulation
        • 2.4.4. »Norm-processing«
        • Retfærdighed en afgørende faktor
      • 2.5. Refleksivitet
        • 2.5.1. Teorier om moral
        • »Problemet« er lovene
        • »Problemet« er moralen
        • 2.5.2. Refleksionstesen
        • Modstridende hensyn
        • Abstrakt spørgsmål eller konkret beslutningssituation
        • 2.5.3. Refleksivitet og aversion
        • Overtrædelser uden ofre
        • Aversion forårsaget af regler, der rammer andre
        • Refleksivitet eller idealisering
      • 2.6. Enkelte retsregler, der opleves som urimelige, forårsager aversion
        • Aversion fordi andre betaler for lidt
        • Ikke-efterlevelse og aversion
      • 2.7. Gruppeinteresser
        • Alles kamp mod alle?
        • »Political interests, values, or the state«
        • »The Historical Institutionalist«
    • 3. Skattepolitik
      • 3.1. Indledning
        • Definition af skattepolitik
      • 3.2. Skattepolitik i snæver forstand
      • 3.3. Definition af skat og indkomst
        • Definition af skat
        • Definition af indkomstskat
        • Indkomst er et relationsbegreb
        • Den velfærdsøkonomiske forståelse af indkomst
      • 3.4. Et konsistent grundlag for indkomstbeskatning?
        • Det Haig-Simons’ske indkomstbegreb
        • Vanskeligheder ved beskatning af urealiserede kapitalgevinster
        • Et konsistent indkomstbegreb sikrer ikke lighed i beskatningen af forbrug
        • Indkomstskattesystemer bygger på et nominalistisk princip
    • 4. Skat som institution
      • 4.1. Indledning
      • 4.2. Skatteinstitutionen
        • Sociale institutioner
        • 4.2.1. Skatteinstitutionens funktioner
        • Kvalitetskrav til et indkomstskattesystem
        • 4.2.2. Det indre pres
        • 4.2.3. Adfærdsregulering og stabilisering
        • Adfærdsregulering
        • Adfærdsregulering eller begrænsning af forvridninger
        • Stabilisering af de økonomiske konjunkturer
      • 4.3. Retfærdighed når beskatningen har flere formål
        • Evneprincippet og horisontal ulighed begrundet i ikke-fiskale forhold
        • Afgørende at fremme de værdier, der følger af den normative teori
        • Incitamentfradrag
        • 4.3.1. Skatteinstitutionen som selvstændig årsag til aversion
    • 5. Sammenfatning
  • Kapitel 3. Skat mellem system og livsverden
    • 1. Indledning
    • 2. Om dele af Habermas’ teorier
      • 2.1. Indledning
      • 2.2. Jürgen Habermas
      • 2.3. System og livsverden
        • Livsverdenen som den grundlæggende samfundssfære
        • Materiel og symbolsk reproduktion
        • Medier
        • System- og livsverdensperspektiv
        • Reproduceringen af livsverdenen
      • 2.4. Behovet for skatteinstitutionen
        • Legitimationsproblemer i senkapitalismen
        • Statens regulering
      • 2.5. Retliggørelse
        • Retliggørelsesfremstød
        • Magtbalancerende retliggørelse
        • Klientgørelse
        • Løsrivelsen fra livsverdenens handlingskoordinerende forståelsesmekanisme
        • 2.5.1. Ret som medium
        • Livsverdens- og systemaspekter
        • 2.5.2. Retligt konstituerede former for aktivitet
      • 2.6. Styringskrise
      • 2.7. Diskursetik
        • Universaliseringsgrundsætningen
        • Institutionaliseret diskurs
        • Strategisk og resultatorienteret handlen
        • Herredømmefri diskurs
        • Det moderne som et »ufuldendt projekt«
    • 3. Nærmere om teorierne og beskatning
      • 3.1. Generelt
        • Marked
        • Kolonialisering og aversion
        • De enkelte afsnit
      • 3.2. Livsverdenen
        • 3.2.1. Intim- og privatsfæren
        • Intimsfæren
        • Familien som institution
        • Familien som konsumentfællesskab
        • Privat- og erhvervsfæren
        • Enfamiliehuset
        • Naturalindtægter som forbrug
        • 3.2.2. Retligt konstitueret
        • 3.2.3. Det gode liv og dets kontekst
        • 3.2.4. Kommunikativ handlen
      • 3.3. Diskursetik og legitimitet
        • 3.3.1. Fakticitet og gyldighed
        • 3.3.2. Herredømmefrie diskurser og enighed
        • Afstemninger
        • Behov for bureaukrati
        • Fordelingsspørgsmål
    • 4. Sammenfatning
  • Kapitel 4. Indkomstskattesystemer
    • 1. Indledning
    • 2. Struktur i et indkomstskattesystem
      • 2.1. Struktur
        • Integration, nettoindkomstprincippet og indkomstkildeprincippet
        • Regeldifferentiering
        • Lovteknisk
      • 2.2. Schedular- og global-system
        • Schedular-system
        • Global-system
        • Beskatning ud fra nettoprincippet
        • Global-systemer har ofte en videre indkomstdefinition
      • 2.3. Den danske model – historisk
        • Forudsætninger for et moderne indkomstskattesystem
        • Indførelsen af indkomstskat
        • Den mest radikale ændring i dansk skattehistorie
        • Progression, formueskat
        • Tidligt blev der indført skattestigninger
        • Overvejelser om både et global-system og et schedular-system
        • Overvejelser om at sondre mellem indkomst fra formue
        • og almindelig indkomst
        • Global-system med schedular elementer
        • Graden af regeldifferentiering
      • 2.4. Den danske model – i dag
        • 2.4.1. Integration i indkomstopgørelsen og regeldifferentiering
        • i skatteberegningen
        • Forskellen mellem »nettoindkomstprincippet« og »nettoprincippet«
        • »Integreret nettoindkomstsystem« – »omkostningsfradrag«
        • 2.4.2. Nettoprincippet og fradrag
        • Fradrag ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for henholdsvis topskatten, mellemskatten og bundskatten
        • 2.4.3. Nettoprincippet følger af evneprincippet
        • Bundgrænsen for lønmodtageres ligningsmæssige fradrag
        • Bundgrænse skaber horisontal ulighed
        • Arbejdsmarkedsbidraget er for lønmodtagere en bruttobeskatning
        • Skatteberegningen medfører delvis bruttobeskatning
        • Nettoprincippet begrunder fuld skattemæssig værdi af omkostningsfradrag
        • 2.4.4. Fleksibilitet i en separat indkomstopgørelse og skatteberegning
        • 2.4.5. Skatteberegningen og fleksibilitet i forbindelse med fradrag
        • 2.4.6. Indkomstopgørelsen og dens resultatposter
        • Sammenhængen mellem beregningsgrundlagene og resultatposterne i opstillingen
        • 2.4.7. Udvidelse af skattebasen
        • 2.4.8. Regeldifferentiering medfører flere beregningsgrundlag
    • 3. Indkomstdefinitioner
      • 3.1. Generelt
        • Er al indtægt skattepligtig?
        • Indkomstdefinition eller indkomstbegreb
      • 3.2. Vide indkomstdefinitioner
        • Den amerikanske indkomstdefinition
        • 3.2.1. Forståelsen af indkomst i første halvdel af dette århundrede
        • Eisner v. Macomber
        • Commissioner v. Glenshaw Glass Co.
        • Kan indkomst fra mange former for ikke-markedsaktivitet være skattefri?
        • 3.2.2. Den norske indkomstdefinition
      • 3.3. Snævre indkomstdefinitioner
        • Kildeprincippet, afkastnings- eller produktionsprincippet, periodisitetsprincippet
        • Erhvervelsesprincippet
        • Naturligt ikke at beskatte kapitalgevinster
        • Kildeprincippet bygger på vanskelige sondringer
      • 3.4. Subjektiverede indkomstdefinitioner
        • Skattesubjektets forhold og relationer definerer den skattemæssige karakteristik
        • Vide indkomstdefinitioner er i mindre grad subjektiverede
        • 3.4.1. Beskatningsenhed
        • Husholdningstransaktioner
        • 3.4.2. Økonomiske strukturer i samfundet
      • 3.5. Indkomstdefinitionen efter statsskatteloven
        • Almen indkomstdefinition
        • SL § 5 undtager kapitalgevinster
        • Udvidelse af beskatningsgrundlaget
        • Inspiration fra kildeprincippet
        • Statsskatteloven bygger på både kilde- og erhvervelsesprincippet
        • Det Lindahl’ske indkomstbegreb
    • 4. Udløsning af skattepligt
      • 4.1. Generelt
      • 4.2. Skattebegivenhed
        • Realisation
        • Hovedformerne for skattebegivenheder
        • 4.2.1. Ikke kun afståelse er en skattebegivenhed i det danske skattesystem
        • 4.2.2. »Tax on transactions«
      • 4.3. Indkomstbegreb og beskatningsgrundlag
        • 4.3.1. Tidspunktet for beskatningen
        • Avancerede skattesystemer opererer både med beskatning straks og senere
        • 4.3.2. Hel eller midlertidig udeladelse af beskatningen
        • 4.3.3. Beskatningsgrundlag
    • 5. Sammenfatning
  • Kapitel 5. Skatteevne
    • 1. Indledning
    • 2. Ækvivalens og bidragsteorier
      • Ældre teorier om den retfærdige byrdefordeling har fortsat betydning
      • 2.1. Ækvivalensteorierne
        • Udgiftsbeløbene er givet
        • Staten som aktør på markedet
        • Omkostningsprincippet og nytteprincippet
        • Interesseprincippet
        • Ækvivalensteorier inadækvate for en velfærdsstat
      • 2.2. Bidragsteorierne
        • Sammenligning mellem skatteyderne – maksimal velfærd
        • Skat som et offer
        • Interpersonelle sammenligninger og indkomstens aftagende grænsenytte
        • Vil personer med samme indkomstniveau opleve ens offer?
        • Kritik af de offerteoretiske antagelser
        • Evneprincippet som enten et objektivt eller et subjektivt princip
        • Evneprincippet som et subjektivt princip
        • 2.2.1. Et velfærdsprincip
    • 3. Fastlæggelse af skatteevne
      • 3.1. Indledning
      • 3.2. Objektivt og subjektivt nettoprincip
        • Uundgåelige omkostninger
        • Bopæl og udgifter i fremtiden
        • 3.2.1. »Ideal income tax«
        • Er donationer og sundhedsudgifter forbrug?
        • 3.2.2. Transfereringsfradrag
      • 3.3. Tvivl om begrundelsen for visse fradrag
        • 3.3.1. Angår udgifter til befordring indkomsterhvervelsen?
        • Et af brudpunkterne i et indkomstskattesystem
        • Krav til sammenhængen mellem omkostningen og indtægten
        • Hvilke andre skatteydere skal man sammenligne med?
        • 3.3.2. Befordringsudgifter og det subjektive nettoprincip
        • Kun fradrag for de faktiske udgifter
        • Fordele ved standardiserede regler
        • 3.3.3. Befordringsfradrag og ikke-fiskale forhold
        • Ikke-fiskale hensyn for og imod
        • Fleksibelt med muligheden for fradrag med begrænset skatteværdi
      • 3.4. Aversionstesen og evneprincippet som et subjektivt princip
        • Traditionel betydning af evneprincippet som subjektivt princip
        • Normative mål og evneprincippet som subjektivt princip
        • De subjektive forhold, der har med staten og individet at gøre
      • 3.5. Fradrag og aversionstesen
        • Symmetri
        • Selvstændigt skatteobjekt
      • 3.6. Kelmans non-commoditization princip
        • Beskatning af markedstransaktioner
        • »A basic human resistance to commoditization«
    • 4. Det velfærdsøkonomiske og emancipatoriske evneprincip
      • 4.1. Nogle generelle punkter
        • 4.1.1. Strukturen i et indkomstskattesystem medfører, at beskatningen ikke er lige
        • Strukturen i et indkomstskattesystem
        • Ikke-fiskale ordninger
        • 4.1.2. Det subjektive og objektive nettoprincip angår fordelingen af skattebyrden
      • 4.2. Betydningen af ikke at beskatte alle former for indkomst
        • 4.2.1. Evneprincippet som et subjektivt princip
      • 4.3. Udviklingen i dansk indkomstbeskatning og horisontal lighed
        • 4.3.1. Indkomstdefinitionen
        • Beskatning af kapitalgevinster
        • 4.3.2. Strukturen
        • Integration
        • Regeldifferentiering og evneprincippet som et subjektivt princip
        • Regeldifferentiering og erhvervelsesprincippet – arv og gave
        • Regeldifferentiering og bruttobeskatning
        • 4.3.3. Objektivt eller subjektivt nettoprincip
  • Kapitel 6. Indkomst og livsverden
    • 1. Indledning
    • 2. Beskatning af stipuleret indtægt
      • 2.1. Stipuleret indtægt
      • 2.2. Beskatning af lejeværdi af egen bolig
        • 2.2.1. Teoretisk begrundelse for beskatning af lejeværdi af egen bolig
        • Lejeværdien af egen bolig er et naturalieafkast fra boligen
        • Konsistent beskatning forudsætter beskatning af lejeværdi
        • Rentefradragsret
        • 2.2.2. Den historiske udvikling
        • 2.2.3. Kritikpunkter med argumenter fra skatteteori
        • imod lejeværdibeskatning
        • Er der tale om beskatning af en fiktiv indkomst?
        • Indtægten er ikke likvid
        • Lejeværdien fra andre kapitalaktiver beskattes ikke
        • Boligen er ikke et investeringsobjekt
        • 2.2.4. Livsverden og beskatning af lejeværdi af egen bolig
        • Overgangen fra livsverdenen til det økonomiske system sker via markedet
        • Der er behov for en overgang, når udgangspunktet er livsverdenen
        • 2.2.5. Kolonialiserer lejeværdibeskatning?
        • Beskatningen af naturalieindtægter vil oftere kunne blive dominerende
        • 2.2.6. Evneprincippet og beskatning af lejeværdi af egen bolig
        • Beskatning på rationelt grundlag
        • Lejeværdibeskatning og det velfærdsøkonomiske evneprincip
        • Lejeværdibeskatning og det emancipatoriske evneprincip
      • 2.3. Beskatning af værdien af eget arbejde
        • 2.3.1. Beskatningen af bygningshåndværkere
        • UfR 1928.276 H
        • Omsætteligt formuegode af pengeværdi
        • Bygningshåndværkere der udfører arbejde inden for deres aktuelle fagområde
        • 2.3.2. Kritik af den nuværende praksis
        • Skattefrihed for artsfremmed arbejde og fritidsarbejde
        • Samfundsøkonomisk begrundelse for beskatningen af værdien af eget arbejde
        • 2.3.3. Livsverden og beskatning af eget arbejde
        • Problemet er beskatningen af fritidsaktiviteter
        • At arbejde for sig selv kan være resultatorienteret og udtryk for strategisk handlen
        • Beskatning når eget arbejde er et alternativ til markedsdeltagelse
        • 2.3.4. Efterlever håndværkerne forpligtelsen til at opgive værdien af eget arbejde?
        • Mulighed for ikke-efterlevelse og lille opdagelsesrisiko
        • Meget sandsynligt, at forpligtelsen til at selvangive indkomsten ikke efterleves
        • Aversion begrænses, og kolonialisering undgås ved ikke at efterleve
        • Fordele ved ændring af reglerne
    • 3. Sort arbejde
      • 3.1. Hvad er sort arbejde?
        • Sort arbejde eller sorte aktiviteter
        • Delbegreber for den deklarerede og ikke-deklarerede økonomi
        • Sondringen mellem sort arbejde og udvekslingen af goder i husholdningssektoren
        • Skatteudnyttelse
        • Omfanget af sort arbejde
        • 3.1.1. Problemet med, hvorvidt der er tale om ensidige ydelser
        • Lejlighedsgaver
        • Hvornår er der tale om enten ensidige eller gensidige ydelser?
        • Retspraksis om udveksling af naturalieydelser
        • 3.1.2. Er alle gensidige ydelser skattepligtige?
        • I USA er ikke alle gensidige ydelser skattepligtige
        • »Informal exchange« – »non-commercial basis«
        • »Similar services«
        • 3.1.3. Udveksling blandt personer, der tilhører samme husholdning.
        • 3.1.4. Beskatningen af fri kost og logi for papirløst samlevende
        • UfR 1987.32 H
      • 3.2. Hvad er arbejde?
        • 3.2.1. Hvad er »gør-det-selv« arbejde?
        • Gør-det-selv arbejde
        • 3.2.2. Gensidighedsnormer
        • Nogle ydelser »bærer lønnen i sig selv«
        • Modydelser gøres sjældent op
        • Udvekslinger som betalt arbejde, ubetalt arbejde og fritidsaktivitet
        • Kritik af RFFs grænse mellem sort arbejde og vennetjenester
      • 3.3. Livsverdenen og udvekslingen af gensidige ydelser
        • 3.3.1. Livsverden og skatteaversion
        • Privatsfæren og naturalieindtægter som forbrug
        • Kontantbetaling af ydelser
        • Sort arbejde er normalt ikke retligt konstitueret
        • Sort arbejde er normalt ikke resultatorienteret
        • Skattepligten for værdien af gensidige ydelser kan være årsag til aversion
        • 3.3.2. Kolonialiserer beskatningen af gensidige ydelser inden
        • for livsverdenen?
        • Beskatning af gensidige ydelser vil øge behovet for kompensatoriske ydelser
        • 3.3.3. Skatteydernes holdning til sort arbejde
      • 3.4. Begrebet sort arbejde bør indsnævres
        • 3.4.1. Fordele ved ændring af reglerne
        • Skal det være illegalt at være normal?
        • Kolonialisering undgås ved ikke-efterlevelse
        • 3.4.2. Skattefrihed for vennetjenester som retlig standard
        • Skattefrihed ved gensidig hjælp til husholdningsarbejde
        • Eventuel skattefrihed for anden udveksling
        • Problemet angående sort arbejde er ikke de gensidige naturalieydelser
        • 3.4.3. Evneprincippet og værdien af ydelser erhvervet ved gensidig udveksling
        • Allokeringsmæssige forhold taler formentlig ikke imod vennetjenestebegrebet
        • Vennetjenestebegreb og evneprincippet
    • 4. Personalegoder
      • 4.1. Indledning
      • 4.2. Personalegoders brudpunkter
        • 4.2.1. Er der præsteret en ydelse til fordel for den ansatte?
        • Omkostninger til videreuddannelse
        • Sundhedsudgifter
        • Ét kriterium er, om ydelsen er begrundet i den enkelte ansattes forhold
        • Sammenfald mellem, hvad der betinger skattepligt, og hvad der tilhører livsverdenen
        • 4.2.2. Værdiansættelse af personalegoder
        • 4.2.3. Beskatning af værdien af en arbejdsgiverbetalt sundhedsudgift
      • 4.3. Livsverden og personalegoder
        • 4.3.1. Personalegoder som en integreret del af aflønningen
        • Andre grunde til aversion pga. beskatningen af personalegoder
        • 4.3.2. Goder erhvervet på et ikke-retligt konstitueret grundlag
        • 4.3.3. Intimsfæren
        • Sygdom som skatteobjekt
        • Beskatningen af værdien af en forsikringspræmie angår systemet
        • Alkoholafvænning
      • 4.4. Kan beskatningen af personalegoder forårsage mindre aversion?
        • 4.4.1. Aversion i forbindelse med beskatning af personalegoder
        • 4.4.2. Personalegoder og evneprincippet som et objektivt princip
        • Hvordan skal kongens adjudant beskattes?
        • Sparet privatforbrug
        • Arbejdsgiveren må kompensere for påtvunget forbrug
        • 4.4.3. Tre beskatningsmåder af personalegoder
        • Beskatning hos arbejdsgiveren
        • Forbud mod fradrag for personalegoder
        • 4.4.4. Personalegoder og det velfærdsøkonomiske og emancipatoriske evneprincip
    • 5. Transfereringer
      • 5.1. Sygdom, lemlæstelse og tort m.m. er sjældent skatteobjekter
      • 5.2. Hæder som skatteobjekt
        • 5.2.1. Udspringer hæderspriser fra livsverdenen?
        • Fortjenstfulde handlinger uden for fagområde
        • Hæder modtaget pga. særlig indsats inden for fagområde
        • 5.2.2. Regler, der fritager hæderspriser for beskatning
        • Danske regler
        • De amerikanske regler
    • 6. Livsverden og beskatningsenhed
      • 6.1. Generelt
      • 6.2. Arv og gave
        • 6.2.1. Livsverden samt arv og gave
        • Sondring mellem aktiver, der angår familiens privatsfære, og formueaktiver
        • Værdiansættelsen af klausulerede gaver
        • 6.2.2. Kolonialiserer beskatningen af arv og gave?
        • Beskatningen af arv og gave før boafgiftsloven
        • Arveafgiften – før indførelsen af boafgiftsloven – blev omgået
        • Skattesatserne ifølge boafgiftsloven er væsentligt lavere
        • Begrundelser for arveafgift
        • Høj bundgrænse, før boafgift indtræder, kan normalt sikre livsverdenen for beskatning
    • 7. Livsverdenen og det skatteretlige indkomstbegreb
      • 7.1. Kapitalgevinster på forbrugsaktiver
        • Gevinster på finansielle aktiver udspringer ikke fra livsverdenen
        • 7.1.1. Livsverden og forbrugsaktiver
        • Genstande skaber kontekst
        • 7.1.2. Beskatning af kapitalgevinster fremkommet på egen bolig
      • 7.2. Skattefri familiesuccession
        • Drift af erhvervsvirksomhed er en del af ens systemhandlen
        • 7.2.1. Generationsskifte og kolonialisering
        • Familieoverdragelse uden succession dræner et selskab for værdier
        • Kolonialisering afhænger af, om ejer er driftsherre eller investor
        • Hvis besiddelse af værdipapirer er instrumentalt, er der ingen behov for succession
      • 7.3. Livsverden og kapitalgevinster
        • 7.3.1. Kapitalgevinster bør som hovedregel være skattepligtige
        • 7.3.2. Kapitalgevinster og skattebegivenhed
  • Kapitel 7. Konklusioner og perspektiver
    • 1. Indledning
    • 2. Aversionstesen
      • 2.1. Aversion pga. beskatning af indkomst udsprunget fra livsverdenen?
        • Én årsag til at beskatningen i særlig grad forårsager aversion?
        • 2.1.1. Kelmans non-commodization princip
        • Stipuleret indtægt
        • Sort arbejde
        • Personalegoder
        • Transfereringer, arv og gave
        • Non-commodization princippet og skatteaversion
        • 2.1.2. Naturalieindtægter: et indkomstskattesystems akilleshæl
        • Værdiansættelsesproblemer
        • Likviditetsproblemer
        • 2.1.3. Er aversionstesen sandsynliggjort?
      • 2.2. Aversionstesen – kan og bør aversion begrænses?
        • 2.2.1. Sammenfald i opfattelsen af hvad der udgør livsverdenen
        • 2.2.2. Egen interesse ikke afgørende ved fælles opfattelse af livsverdenen
        • 2.2.3. Habermas’ teori og fælles opfattelse
        • 2.2.4. Bør indkomst udspringende fra livsverdenen fritages for beskatning?
        • Ifølge det velfærdsøkonomiske evneprincip
        • Ifølge det emancipatoriske evneprincip
    • 3. Skattebasen
      • Danmark og andre vestlige lande har udvidet skattebasen
      • Visse former for indkomst bør ikke beskattes
      • Sammenhængen mellem udvidelsen af skattebasen og system og livsverden
      • Kapitalgevinstbeskatningen
      • Nedsættelse af fradragenes skattemæssige værdi og afskaffelsen af visse fradrag
      • Den stedfundne udvikling og sondringen mellem systemet og livsverdenen
    • 4. Skattefænomenet
      • 4.1. Skatteaversion kan forårsages af mange forhold
      • 4.2. Efterlevelse
      • 4.3. Skat som institution
      • 4.4. Legitimationsproblemer
        • Tilbagevendende kriser medfører faldende tillid til velfærdsstaten
        • Skatten er et middel
        • Beskatning i livsverdenen er uden legitimitet
      • 4.5. Omfanget af former for indkomst der er skattepligtige
        • Subjektiveret indkomstdefinition og lejlighedsgave- og vennetjenestebegrebet
        • Beskatningsgrundlaget
        • Det skatteretlige indkomstbegreb er to-delt
      • 4.6. Indkomstskattesystemets struktur
        • Fortsat integration i indkomstopgørelsen
        • Udpræget regeldifferentiering
        • Det danske indkomstskattesystem kan bedst karakteriseres som et globalt system
        • Omkostningsfradrag bør have fuld skattemæssig værdi
        • Et skridt i retning af beskatning på grundlag af den objektive nettoindkomst
    • 5. Retten må ses som et samfundsmæssigt fænomen
  • Summary in English
  • Litteraturliste
  • Doms- og afgørelsesfortegnelse
  • Forkortelser
  • Stikordsregister

AI Chat

Du har ikke adgang til dette dokument.
Køb adgang for at benytte AI chatten.

Skatteaversion (1. udg.)

Af Frank Høgholm Pedersen

Cover til: Skatteaversion (1. udg.)

1. udgave

4. august 2000

  • e-ISBN: 9788757465570
  • p-ISBN: 9788757403367
  • Antal sider: 297
  • Bogtype: Afhandling

Ved 'skatteaversion' forstås skatteydernes modvilje mod beskatningen. Begrebet aversion anvendes her som betegnelse for den ulyst, der kan være forbundet med at betale skat, og endvidere som betegnelse for de negative følelser, der relaterer sig til beskatning.

Hvis der ikke eksisterede beskatning, var der naturligvis heller ikke nogen skatteaversion. Således er der en klar sammenhæng mellem det at skulle undvære skattetilsvaret og skatteaversion.

Det er imidlertid en tese i afhandlingen, at skatteaversion ikke alene er et spørgsmål om, hvor mange kroner man skal af med i skat. Denne tese benævnes 'aversionstesen'. Det er ifølge aversionstesen muligt ved et uændret beskatningsniveau og en uændret fordeling af skattebyrden mellem lav- og højindkomstgrupper at påvirke skatteaversionen.

  • Bøger
  • /
    Cover af Skatteaversion
    Skatteaversion
  • / 1. udg. 2000

Skatteaversion (1. udg.)

1. udgave - 4. august 2000

Af Frank Høgholm Pedersen

Cover af Skatteaversion (1. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

Har du allerede købt adgang? Log ind her