Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
Indstillinger
Tekststørrelse
Tegnafstand
Linjeafstand
Tema
Favoritter
Henter favoritter
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Kapitel 1. Emne, problemstillinger og retskilder
    • 1. Bogens emne og problemstillinger
      • 1.1. Gråzone mellem offentlig ret og privatret
      • 1.2. Social markedsøkonomisk ramme
      • 1.3. Offentlige kontrakter om andet end anskaffelser
    • 2. De relevante retskilder og retsdogmatisk fortolkning
    • 3. EU-rettens retskilder
      • 3.1. Primærretten: TEU, TEUF, almindelige principper og grundlæggende rettigheder
      • 3.2. Bindende sekundærregulering: Forordninger, direktiver, afgørelser
        • 3.2.1. Udbudsreglernes formål
        • 3.2.2. Den historiske baggrund for udbudsdirektiverne
        • 3.2.3. Udbudsdirektivet fra 2014
        • 3.2.4. Øvrige direktiver af betydning i forbindelse med offentlige indkøb
      • 3.3. EU-Domstolens praksis
      • 3.4. Ikkebindende retsakter: Soft law
      • 3.5. Fortolkningsbidrag
    • 4. Folkeret, især GPA 2012
      • 4.1. GPA 2012 – baggrund og kort overblik over reglerne
        • 4.1.1. Anvendelsesområde
        • 4.1.2. Ikkediskrimination
        • 4.1.3. Udbudsprocedurer
        • 4.1.4. Tekniske specifikationer
        • 4.1.5. Leverandørens egnethed og tildeling af kontrakter
        • 4.1.6. Håndhævelse
        • 4.1.7. Implementering i Danmark
      • 4.2. EU’s tiltag i forbindelse med international handel
        • 4.2.1. Internationalt udbudsinstrument
        • 4.2.2. Kommissionens forslag til en forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked
    • 5. Danske retskilder
      • 5.1. Lovgivning i snæver forstand
        • 5.1.1. Dansk lovgivning om udbud – historisk set
        • 5.1.2. Implementering ved en udbudslov
      • 5.2. Bekendtgørelser og cirkulærer
      • 5.3. Retspraksis
        • 5.3.1. Domspraksis
        • 5.3.2. Praksis fra Klagenævnet for Udbud
      • 5.4. Almindelige retsprincipper og forholdets natur
      • 5.5. Samspillet mellem offentlig ret og privatret
        • 5.5.1. Generelt om sondringen mellem offentlig ret og privatret
        • 5.5.2. Forholdet til aftaleloven
        • 5.5.3. Forholdet til forvaltningslovgivningen
    • 6. Forholdet mellem EU-ret, folkeret og national ret
      • 6.1. EU-ret og national ret
      • 6.2. Folkeret og national ret
      • 6.3. EU-ret og folkeret
  • Kapitel 2. Det indre marked og offentlige kontrakter
    • 1. Indledning
    • 2. Reglerne om fri bevægelighed
      • 2.1. Hvem er forpligtet af regler om fri bevægelighed i TEUF?
      • 2.2. Anvendelsesområde: Klar grænseoverskridende interesse
        • 2.2.1. Begrebet »klar grænseoverskridende interesse«
      • 2.3. Fri bevægelighed, forbud mod diskrimination, restriktionsforbuddet og princippet om gensidig anerkendelse
        • 2.3.1. Direkte diskrimination
        • 2.3.2. Indirekte diskrimination
        • 2.3.3. Omvendt diskrimination
        • 2.3.4. Diskriminationsforbuddet i GPA 2012
        • 2.3.5. Restriktionsforbuddet
        • 2.3.6. Gensidig anerkendelse
      • 2.4. Begrænsninger i den fri bevægelighed
        • 2.4.1. Traktatfæstede undtagelser og tvingende almene hensyn (Cassis de Dijon-doktrinen)
        • 2.4.2. Undtagelse vedrørende myndighedsudøvelse
    • 3. Ligebehandlingsprincippet
      • 3.1. Det primærretlige ligebehandlingsprincip
      • 3.2. Udbudsdirektivernes ligebehandlingsprincip
        • 3.2.1. Konkrete regler i udbudsdirektivet fra 2014, hvis formål er ligebehandling
      • 3.3. Sammenhæng mellem ligebehandling og gennemsigtighed
    • 4. Forhandlingsforbuddet
    • 5. Gennemsigtighedsprincippet
      • 5.1. Det primærretlige gennemsigtighedsprincip
      • 5.2. Udbudsdirektivernes gennemsigtighedsprincip
    • 6. Proportionalitetsprincippet
  • Kapitel 3. Ordregivere og økonomiske aktører
    • 1. Indledning
    • 2. Ordregivende myndigheder
      • 2.1. Staten, regionale, lokale myndigheder og sammenslutninger heraf
        • 2.1.1. Staten
        • 2.1.2. Regionale og lokale myndigheder
      • 2.2. Offentligretlige organer
        • 2.2.1. Første kriterium: Almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter
          • 2.2.1.1. Almenhedens behov
          • 2.2.1.2. Behovenes karakter – (ikke) industrielt eller kommercielt
          • 2.2.1.3. Organer, der opfylder forskelligartede behov
        • 2.2.2. Andet kriterium: Juridisk person
        • 2.2.3. Tredje kriterium: Nært knyttet til staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer
          • 2.2.3.1. Offentlig finansiering
          • 2.2.3.2. Offentlig kontrol
          • 2.2.3.3. Det offentlige udpeger mindst halvdelen af ledelsen
    • 3. Ordregivere i andre direktiver
    • 4. Lejlighedsvise fælles udbud (fx indkøbsfællesskaber)
    • 5. Indkøbscentraler
      • 5.1. Definitioner
      • 5.2. Fordeling af ansvar for overholdelsen af udbudsdirektiverne
      • 5.3. Brug af indkøbscentraler i andre medlemsstater
      • 5.4. Enheder etableret af ordregivere fra forskellige medlemsstater
    • 6. Private ordregivere
    • 7. Overdragelse af udbudspligten
      • 7.1. Overdragelse af udbudspligten til private
      • 7.2. Overdragelse af udbudspligten til en anden ordregivende myndighed
      • 7.3. Overdragelse af en kontrakt, der er indgået af en ordregiver, til en privat aktør
    • 8. Ordregivere under lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren
    • 9. Økonomiske aktører (ansøgere og tilbudsgivere)
      • 9.1. Sammenslutninger af virksomheder (konsortier mv.)
      • 9.2. Koncernforbundne ansøgere og tilbudsgivere
      • 9.3. Økonomiske aktører, der i visse tilfælde kan begunstiges
        • 9.3.1. Beskyttede værksteder
        • 9.3.2. Nonprofitorganisationer med medarbejderejerskab
      • 9.4. Økonomiske aktører der er tidligere (eksisterende) kontraktpart
      • 9.5. Offentlige økonomiske aktører
        • 9.5.1. Kontrakter mellem to ordregivende myndigheder
        • 9.5.2. Offentlige ansøgeres/tilbudsgiveres eventuelle privilegier
        • 9.5.3. Offentlige tilbudsgiveres udbudspligt ved valg af underleverandører
  • Kapitel 4. Udbudsprocessen
    • 1. Indledning
    • 2. Før udbuddet
      • 2.1. Køberprofil
      • 2.2. Forhåndsmeddelelser
        • 2.2.1. Almindelig forhåndsmeddelelse
        • 2.2.2. Forhåndsmeddelelse som basis for indhentning af tilbud
      • 2.3. Indledende markedsundersøgelse og teknisk dialog
    • 3. Udbudsprocedurer
      • 3.1. Offentligt udbud
      • 3.2. Begrænset udbud
      • 3.3. Udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog
        • 3.3.1. Anvendelsen af procedurerne
          • 3.3.1.1. Betingelser vedrørende kontraktens objekt
          • 3.3.1.2. Betingelser vedrørende en allerede gennemført udbudsprocedure
        • 3.3.2. Faserne
          • 3.3.2.1. Prækvalifikationsfasen
          • 3.3.2.2. Forhandlings-/dialogfasen
          • 3.3.2.3. Afsluttende fase, evaluering og tildeling – udbud med forhandling
          • 3.3.2.4. Afsluttende fase, evaluering og tildeling – konkurrencepræget dialog
      • 3.4. Innovationspartnerskab
        • 3.4.1. Anvendelsen af innovationspartnerskab
        • 3.4.2. Faserne
          • 3.4.2.1. Prækvalifikationsfasen
          • 3.4.2.2. Forhandlingsfasen
          • 3.4.2.3. Tilbudsevaluering og tildeling
          • 3.4.2.4. Gennemførelsen af innovationspartnerskabet
          • 3.4.2.5. Indkøbsfasen
        • 3.4.3. Er innovationspartnerskabet reelt en nyskabelse?
      • 3.5. Udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse
        • 3.5.1. Muligheder for alle kontraktobjekter
          • 3.5.1.1. Betingelser vedrørende en allerede gennemført udbudsprocedure
          • 3.5.1.2. Betingelsen om, at kun én kan levere
            • 3.5.1.2.1. Kunstneriske årsager
            • 3.5.1.2.2. Tekniske årsager
            • 3.5.1.2.3. Beskyttelse af eksklusive rettigheder
          • 3.5.1.3. Betingelser vedrørende tvingende grunde, der medfører, at fristerne ikke kan overholdes
        • 3.5.2. Muligheder for vareindkøbskontrakter
          • 3.5.2.1. Forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling
          • 3.5.2.2. Supplerende leveringer
          • 3.5.2.3. Varebørs
          • 3.5.2.4. Særlig fordelagtige vilkår
        • 3.5.3. Muligheder for tjenesteydelseskontrakter, der er et led i projektkonkurrencer
        • 3.5.4. Muligheder for bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i forbindelse med et projekt
      • 3.6. Projektkonkurrence
        • 3.6.1. Anvendelsesområde
        • 3.6.2. Annoncering og kriterier for deltagelse
        • 3.6.3. Bedømmelseskomité og konkurrencens afgørelse
    • 4. Offentliggørelse af bekendtgørelser
      • 4.1. Udbudsbekendtgørelser
      • 4.2. Bekendtgørelser om indgået kontrakt
    • 5. Udbudsdokumenterne
      • 5.1. Adgang til udbudsdokumenterne
      • 5.2. Sondring mellem tekniske specifikationer, kontraktvilkår og tildelingskriterier
      • 5.3. Forbuddet mod nationalitetsdiskrimination
      • 5.4. Beskrivelse af den ønskede anskaffelse: Tekniske specifikationer
        • 5.4.1. Udformningen af tekniske specifikationer
          • 5.4.1.1. Funktionskrav
          • 5.4.1.2. Standarder mv.
          • 5.4.1.3. Mærker
          • 5.4.1.4. Produktkategorier (sortimentsudbud)
        • 5.4.2. Forbud mod henvisning til bestemt fabrikat mv.
        • 5.4.3. Ændringer i de tekniske specifikationer
      • 5.5. Alternative tilbud og sideordnede tilbud
        • 5.5.1. Alternative tilbud
        • 5.5.2. Sideordnede tilbud
      • 5.6. Optioner
      • 5.7. Delkontrakter
      • 5.8. Kontraktvilkår
      • 5.9. Ret/pligt til at bringe en offentlig kontrakt til ophør
      • 5.10. Information om relevante forpligtelser vedrørende skatter, miljø og arbejdsmiljø
      • 5.11. Underleverandører og enheder, hvis formåen den økonomiske aktør baserer sig på (støtteenheder)
        • 5.11.1. Underleverandører
          • 5.11.1.1. Ingen rammer for brugen af underleverandører
          • 5.11.1.2. Mulige rammer for brugen af underleverandører
        • 5.11.2. Enheder, hvis formåen den økonomiske aktør baserer sig på (støtteenheder)
      • 5.12. Supplerende oplysninger
    • 6. Frister
      • 6.1. Elektronisk kommunikation
      • 6.2. Forhåndsmeddelelse
      • 6.3. Hasteproceduren
      • 6.4. Kortere frister for ikkestatslige ordregivere
      • 6.5. Tilfælde, hvor fristerne skal forlænges
      • 6.6. Vedståelsesperiode
    • 7. Formkrav
      • 7.1. CPV-nomenklaturen
      • 7.2. Kommunikationsmidler
      • 7.3. Elektroniske kataloger
      • 7.4. Sprogkrav
    • 8. Sagsbehandlingsregler
      • 8.1. Meddelelser og begrundelsespligt
        • 8.1.1. Indhold i begrundelser
      • 8.2. Aktindsigt
      • 8.3. Fortrolighed
      • 8.4. Monitorerings- og rapporteringspligter
        • 8.4.1. Medlemsstaternes monitorerings- og rapporteringspligter
        • 8.4.2. Ordregivende myndigheders rapporteringspligter
    • 9. »Light-regimet« for sociale og andre specifikke tjenesteydelser
      • 9.1. Anvendelsesområdet for »light-regimet«
      • 9.2. Procedurekrav i »light-regimet«
        • 9.2.1. Indledning af en udbudsprocedure
        • 9.2.2. Udbudsproceduren
        • 9.2.3. Særligt om brug af kriterier af relevans for sociale tjenesteydelser
      • 9.3. Kontrakter, der kan reserveres til en bestemt type virksomhed
    • 10. Kontrakter under tærskelværdierne med/uden grænseoverskridende interesse
      • 10.1. Kontrakter under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse
      • 10.2. Kontrakter under tærskelværdierne uden klar grænseoverskridende interesse
  • Kapitel 5. Udbudspligtige kontrakter
    • 1. Indledning
    • 2. Begrebet »offentlig kontrakt«
      • 2.1. Gensidigt bebyrdende aftale
        • 2.1.1. Mod betaling af et vederlag
        • 2.1.2. Direkte økonomisk interesse
        • 2.1.3. Retligt bindende
        • 2.1.4. Udbudspligtige kontrakttyper, der ikke er gensidigt bebyrdende
        • 2.1.5. Gaver og donationer
      • 2.2. Skriftlighed
      • 2.3. Mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører
      • 2.4. Ydelser: Bygge- og anlægsarbejde, vareindkøb eller tjenesteydelser
        • 2.4.1. Offentlige bygge- og anlægskontrakter
          • 2.4.1.1. Totalentreprise
          • 2.4.1.2. Sondringen mellem bygge- og anlægskontrakter og byggetilladelser
          • 2.4.1.3. Sondringen mellem køb/leje af bygninger og bygge- og anlægskontrakter
        • 2.4.2. Offentlige vareindkøbskontrakter
        • 2.4.3. Offentlige tjenesteydelseskontrakter
        • 2.4.4. Blandede kontrakter
          • 2.4.4.1. Forskellige kontraktobjekter
          • 2.4.4.2. Forskellige udbudsdirektiver
          • 2.4.4.3. Blandede kontrakter, der angår forskellige aktiviteter
          • 2.4.4.4. Blandede kontrakter hvis hovedformål bringer dem uden for udbudsdirektivernes anvendelsesområde
    • 3. Kontraktens værdi
      • 3.1. Tærskelværdier
      • 3.2. Beregning af kontrakters værdi
        • 3.2.1. Opdeling af kontrakter
        • 3.2.2. Delkontrakter
        • 3.2.3. Delydelsesreglen
        • 3.2.4. Successive kontrakter
        • 3.2.5. Den anslåede værdi af forskellige kontrakttyper/-objekter
        • 3.2.6. Projektkonkurrencer
    • 4. Kontraktens varighed
      • 4.1. Udbudsdirektivets eksplicitte regler om varighed af kontrakter
      • 4.2. Langvarige og tidsubegrænsede kontrakter
    • 5. Ændringer i en eksisterende kontrakt eller indgåelse af en ny kontrakt
      • 5.1. Ændringer, som ikke leder til fornyet udbudspligt
        • 5.1.1. Revisionsklausuler og optioner
        • 5.1.2. Supplerende anskaffelser
        • 5.1.3. Uforudsete omstændigheder
        • 5.1.4. Ændring af kontraktpart
        • 5.1.5. Ikkevæsentlige ændringer
        • 5.1.6. De minimis-ændringer
        • 5.1.7. Offentliggørelse af en bekendtgørelse om ændringer af en kontrakt i dens løbetid
      • 5.2. Ændringer, der er væsentlige og leder til fornyet udbudspligt
      • 5.3. Opsigelse af kontrakter, der er blevet ændret væsentligt
    • 6. Rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer
      • 6.1. Rammeaftaler
        • 6.1.1. Rammeaftalens omfang
        • 6.1.2. Parterne i rammeaftalen og deres forpligtelser
        • 6.1.3. Tildeling af kontrakter inden for en rammeaftale
          • 6.1.3.1. Rammeaftaler med én økonomisk aktør
          • 6.1.3.2. Rammeaftaler med flere økonomiske aktører
          • 6.1.3.3. Fornyet konkurrence inden for rammeaftalen
      • 6.2. Dynamiske indkøbssystemer
        • 6.2.1. Indgåelse af et dynamisk indkøbssystem
        • 6.2.2. Parterne i et dynamisk indkøbssystem
        • 6.2.3. Tildeling af kontrakter
    • 7. Indgåelse af et Offentlig Privat Partnerskab
      • 7.1. Kontraktuelt OPP
      • 7.2. Institutionelt OPP
        • 7.2.1. Institutionelt OPP uden udbud til valg af privat part
        • 7.2.2. Institutionelt OPP med udbud til valg af privat part
        • 7.2.3. Afsluttende bemærkninger
      • 7.3. Bekendtgørelsen om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri
      • 7.4. Samlet udbud
    • 8. Kontrakter undtaget fra udbudsdirektivet
      • 8.1. En særlig undtagelse for elektronisk kommunikation
      • 8.2. Offentlige kontrakter, der tildeles i henhold til internationale regler
      • 8.3. Særlige undtagelser for bestemte tjenesteydelseskontrakter
        • 8.3.1. Erhvervelse eller leje af jord/bygninger
        • 8.3.2. Broadcasting-undtagelsen
        • 8.3.3. Voldgift og mægling
        • 8.3.4. Juridiske tjenesteydelser
        • 8.3.5. Finansielle tjenesteydelser, herunder lån
        • 8.3.6. Ansættelseskontrakter
        • 8.3.7. Visse tjenesteydelser udført af nonprofitorganisationer
        • 8.3.8. Offentlig personbefordring med jernbane eller metro
        • 8.3.9. Politiske kampagnetjenester
      • 8.5. Tjenesteydelseskontrakter vedrørende forskning og udvikling
      • 8.6. Væsentlige sikkerhedsinteresser og hemmelige kontrakter
  • Kapitel 6. Offentlig organisering, der medfører fritagelse for udbudspligt
    • 1. Indledning
    • 2. Overførsel af myndighedskompetence
    • 3. Henlagt ved lov
    • 4. Tildeling af en eksklusiv rettighed
      • 4.1. Eksklusiv rettighed
      • 4.2. Tildelt til en ordregivende myndighed eller en sammenslutning af ordregivende myndigheder
      • 4.3. Tildelt i henhold til love eller offentliggjorte administrative bestemmelser
      • 4.4. Tildeling i overensstemmelse med TEUF
        • 4.4.1. Organisering af markedet i henhold til en eksklusiv rettighed
        • 4.4.2. Hvordan tildeles den eksklusive rettighed?
    • 5. In-house
      • 5.1. Valget mellem in-house og ex-house
        • 5.1.1. Statslige ordregiveres udbudspligt: Udbudscirkulæret
        • 5.1.2. Andre ordregivere: Ingen eksplicit udbudspligt
        • 5.1.3. Kontrolbud
      • 5.2. Teckal-dommen: Udvidelse af in-house-begrebet
      • 5.3. Udbudsdirektivets regler om in-house
        • 5.3.1. Kontrolkriteriet
        • 5.3.2. Virksomhedskriteriet
          • 5.3.2.1. Procentdel af in-house-enhedens aktiviteter
          • 5.3.2.2. Opgaver, der skal medregnes
          • 5.3.2.3. Regler for beregning af »procentdelen af aktiviteterne«
        • 5.3.3. Privat kapitaldeltagelse
          • 5.3.3.1. Hovedreglen: Forbud mod privat kapitaldeltagelse
          • 5.3.3.2. Undtagelsen: Lovpligtig ikkekontrollerende og ikkeblokerende privat kapital-deltagelse
            • 5.3.3.2.1. Lovpligtig kapitaldeltagelse fra en bestemt privat økonomisk aktør
            • 5.3.3.2.2. Ikkekontrollerende og ikkeblokerende kapital
            • 5.3.3.2.3. Passiv eller aktiv kapitaldeltagelse
            • 5.3.3.2.4. Hvornår skal betingelserne for ikkekontrollerende og ikkeblokerende privat kapitaldeltagelse være opfyldt?
          • 5.3.3.3. Privat kapital i den kontrollerende ordregivende myndighed
      • 5.4. Reciprokke og horisontale in-house-transaktioner
      • 5.5. Flere ordregivende myndigheders fælles kontrol
        • 5.5.1. Begrebet »fælles kontrol«
        • 5.5.2. Ordregivers besiddelse af kapital: Ejerandel
        • 5.5.3. Beslutningstagende organer, medejende ordregiveres indflydelse på beslutninger og de involverede interesser
    • 6. Horisontale aftaler om samarbejde mellem enheder i den offentlige sektor
      • 6.1. Kontrakt
      • 6.2. Samarbejde
      • 6.3. Public service-opgaver
      • 6.4. Forbud mod privat deltagelse og favorisering af private virksomheder
    • 7. Danske regler om handel mellem ordregivende myndigheder
      • 7.1. Staten
      • 7.2. Kommuners og regioners udførelse af opgaver for hinanden
        • 7.2.1. Kommuner og regioner som økonomiske aktører
        • 7.2.2. Kommuners indgåelse af horisontale aftaler om samarbejde
      • 7.3. Kommunale og regionale selskaber
      • 7.4. Kommunale fællesskaber efter kommunestyrelseslovens § 60
  • Kapitel 7. Udelukkelse, egnethedsvurdering og udvælgelse
    • 1. Indledning
    • 2. Adskillelse mellem kvalitativ vurdering af tilbudsgivere og tildeling af kontrakt
    • 3. Det fælles europæiske udbudsdokument – ESPD
      • 3.1. ESPD’ets indhold
      • 3.2. Hvilke ESPD’er skal en ansøgning/et tilbud indeholde?
      • 3.3. Verifikation
        • 3.3.1. Tidspunktet for verifikation
        • 3.3.2. Dokumentationsbyrden
        • 3.3.3. Kontrol af oplysninger og dokumentation
        • 3.3.4. Supplering eller uddybning af dokumentation
        • 3.3.5. Undtagelse for tildeling under rammeaftaler
      • 3.4. e-Certis
      • 3.5. Officielle lister og certificeringsorganer
    • 4. Udelukkelse af ansøgere og tilbudsgivere
      • 4.1. Ansøgerens eller tilbudsgiverens personlige forhold
        • 4.1.1. Obligatoriske udelukkelsesgrunde
          • 4.1.1.1. Forfalden gæld til det offentlige
          • 4.1.1.2. Undtagelse fra de obligatoriske udelukkelsesgrunde
        • 4.1.2. Fakultative udelukkelsesgrunde
          • 4.1.2.1. Tilsidesættelse af gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning
          • 4.1.2.2. Konkurs/insolvens
          • 4.1.2.3. Alvorlige forsømmelser
          • 4.1.2.4. Aftaler med henblik på konkurrencefordrejning (kartel)
          • 4.1.2.5. Interessekonflikt
          • 4.1.2.6. Rådgiverinhabilitet
          • 4.1.2.7. Tidligere misligholdelse af en offentlig kontrakt
          • 4.1.2.8. Urigtige oplysninger
          • 4.1.2.9. Uregelmæssigheder i forbindelse med den konkrete udbudsprocedure
          • 4.1.2.10. Forfalden gæld til det offentlige
        • 4.1.3. Dokumentation
        • 4.1.4. Undersøgelsesprocedure før udelukkelse
        • 4.1.5. Self-cleaning
        • 4.1.6. Tidsmæssig begrænsning af udelukkelse
      • 4.2. Er udelukkelsesgrundene udtømmende angivet i udbudsdirektivet?
    • 5. Udelukkelse af underleverandører og enheder, hvis formåen den økonomiske aktør baserer sig på
    • 6. Egnethed til at udøve det pågældende erhverv
    • 7. Økonomisk og finansiel formåen
      • 7.1. Omsætningskrav
      • 7.2. Årsregnskab
      • 7.3. Øvrige krav
      • 7.4. Dokumentation
    • 8. Teknisk og faglig formåen
      • 8.1. Dokumentation
      • 8.2. Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder
    • 9. Udvælgelse af ansøgere, der inviteres til at afgive tilbud
      • 9.1. Objektive og ikkediskriminerende kriterier eller regler
      • 9.2. Antal ansøgere, der inviteres til at afgive tilbud
    • 10. Ændringer af udvalgte ansøgere/tilbudsgivere inden kontrakttildelingen
      • 10.1. Økonomiske aktørers muligheder for at få godkendt ændringer
      • 10.2. Ordregivers mulighed for at foretage ændringer
  • Kapitel 8. Tildeling af kontrakten
    • 1. Indledning
    • 2. Før tilbudsevalueringen
      • 2.1. Præsentation af tilbudsgivere og tilbud
      • 2.2. Åbning af tilbud
      • 2.3. Antagelige tilbud
        • 2.3.1. Pligt til at rette åbenlyse fejl i tilbuddet?
        • 2.3.2. Mulighed for at rette formelle mangler
          • 2.3.2.1. Hvornår fremsættes et nyt tilbud?
        • 2.3.3. Mulighed for at antage tilbud med indholdsmæssige mangler – forbehold
    • 3. Tildelingskriterier
      • 3.1. Pris eller omkostninger
        • 3.1.1. Livscyklusomkostninger
        • 3.1.2. Kontraktobjekter omfattet af national prisregulering
      • 3.2. Bedste forhold mellem pris og kvalitet
        • 3.2.1. Forbundet med kontraktens genstand
        • 3.2.2. Præcisionskrav og kontrol
          • 3.2.2.1. Forbud imod, at ordregiver har ubegrænset valgfrihed
          • 3.2.2.2. Specifikationer, der giver mulighed for en effektiv kontrol
          • 3.2.2.3. Kontrol i tvivlstilfælde
        • 3.2.3. Vægtning af kriterierne
        • 3.2.4. Skønhedskonkurrencer/omvendt licitation
    • 4. Offentliggørelse af tildelingskriterierne, deres vægtning og evalueringsmodellen
    • 5. Tilbudsevalueringen
      • 5.1. Evalueringsmodeller
        • 5.1.1. Pointmodel og prismodel
        • 5.1.2. Mindstekrav til kvalitet
        • 5.1.3. Evaluering af sideordnede tilbud
        • 5.1.4. Tilsidesættelse af evalueringsmodellen
      • 5.2. Særligt om evaluering af tilbud ved udbud af større bygge- og anlægskontrakter
      • 5.3. Unormalt lave tilbud
        • 5.3.1. Identifikation af tilsyneladende unormalt lave tilbud
        • 5.3.2. Hvornår er et tilbud unormalt lavt?
        • 5.3.3. Afvisning af unormalt lave tilbud
        • 5.3.4. Undersøgelsesproceduren
          • 5.3.4.1. Begrundelser for tilsyneladende unormalt lave tilbud
            • 5.3.4.1.1. Overholdelse af miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning ved udførelsen af kontrakten
            • 5.3.4.1.2. Tilbud, der er unormalt lave på grund af statsstøtte
          • 5.3.4.2. Unormalt lave tilbud på kontrakter, hvis tildeling er omfattet af reglerne om fri bevægelighed og de almindelige EU-retlige principper
        • 5.3.5. Administrative forpligtelser
      • 5.4. Elektroniske auktioner
        • 5.4.1. Anvendelse af elektroniske auktioner
        • 5.4.2. Krav om forudgående offentliggørelse ved brug af elektronisk auktion
        • 5.4.3. Fremgangsmåde ved afholdelse af elektronisk auktion
          • 5.4.3.1. Invitation til at deltage i den elektroniske auktion
          • 5.4.3.2. Forløbet af den elektroniske auktion
          • 5.4.3.3. Afslutning af den elektroniske auktion
          • 5.4.3.4. Tildeling af kontrakten efter afslutningen af den elektroniske auktion
    • 6. Tildelingsbeslutningen
      • 6.1. Afvisning af at tildele kontrakten til det bedste tilbud
      • 6.2. Tilbagekaldelse af tildelingsbeslutningen
      • 6.3. Screening af den vindende tilbudsgiver
        • 6.3.1. Baggrund
        • 6.3.2. Hvilke tilbudsgivere skal screenes?
        • 6.3.3. Hvilke offentlige kontrakter er omfattet af investeringsscreeningsloven?
        • 6.3.4. Anmeldelsespligt og vurderingskriterier
        • 6.3.5. Håndhævelse
    • 7. Ordregivers tilbagekaldelse (annullation) af udbuddet
  • Kapitel 9. Politiske hensyn i udbud
    • 1. Indledning
    • 2. Kontrol med overholdelse af miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning i udbud
      • 2.1. Artikel 18, stk. 2: Baggrund, indhold og implementering i dansk ret
        • 2.1.1. Den danske implementering af art. 18, stk. 2, i udbudsdirektivet fra 2014
      • 2.2. Gældende forpligtelser
        • 2.1.1. Miljølovgivning
          • 2.1.1.1. Folkeretlige forpligtelser: Miljøkonventioner
          • 2.1.1.2. Eksempel på EU-retlige forpligtelser: Forordning 1013/2006 om overførsel af affald
        • 2.2.1. Social- og arbejdsmarkedslovgivning
          • 2.2.1.1. Folkeretlige forpligtelser: ILO-konventioner
          • 2.2.1.2. EU-retlige forpligtelser: Udstationeringsdirektivet
            • 2.2.1.2.1. Kernen af arbejdsvilkår, der skal følge arbejdsstedets mindsteregler
            • 2.2.1.2.2. Håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering
              • 2.2.1.2.2.1. Kædeansvar
              • 2.2.1.2.2.2. Informationsforpligtelser
              • 2.2.1.2.2.3. Effektive klageordninger for udstationerede arbejdstagere
      • 2.3. Passende foranstaltninger
        • 2.3.1. Medlemsstaternes passende foranstaltninger: Arbejdsklausuler mv.
          • 2.3.1.1. ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler
          • 2.3.1.2. Cirkulæret om ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler
          • 2.3.1.3. Register for Udenlandske Tjenesteydere
          • 2.3.1.4. Samarbejde om kontrol med kontraktens overholdelse
        • 2.3.2. Ordregivers muligheder for og pligter til at kontrollere økonomiske aktørers overholdelse af gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning
          • 2.3.2.1. Udelukkelse
          • 2.3.2.2. Tildeling af kontrakten
          • 2.3.2.3. Særligt om underleverandører
          • 2.3.2.4. Kontraktvilkår
        • 2.3.3. Privat kontrol med overholdelsen af gældende forpligtelser inden for social- og arbejdsmarkedslovgivningen
    • 3. EU-politik i udbud
    • 4. Medlemsstaters og ordregiveres varetagelse af politiske hensyn i udbud
      • 4.1. EU-retlige rammer for at varetage politiske hensyn i udbud
      • 4.2. Den danske lovgivers regulering af politiske hensyn i udbud
        • 4.2.1. Politiske hensyn i udbudsloven og i lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren
          • 4.2.1.1. Pligt til udelukkelse af ansøgere/tilbudsgivere optaget på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner
          • 4.2.1.2. Pligt til anvendelse af personer under oplæring
          • 4.2.1.3. Begrundelseskrav, hvis der ikke inddrages miljø- eller klimahensyn (»køb grønt eller forklar«-princip)
        • 4.2.3. Anden lovgivning, som stiller krav til offentlige myndigheders indkøb
        • 4.2.4. Strategi om grønne indkøb
        • 4.2.5. Politiske hensyn forårsaget af pludseligt opståede kriser
      • 4.3. Ordregiveres varetagelse af politiske hensyn i udbudsprocessens faser
  • Kapitel 10. Udbudsregler for visse kontrakttyper (koncessioner), ordregivere og kontraktobjekter
    • 1. Indledning
    • 2. Koncessionsdirektivet
      • 2.1. Anvendelsesområde
        • 2.1.1. Ordregiverbegrebet
        • 2.1.2. Koncessionsbegrebet
          • 2.1.2.1. Vederlag
          • 2.1.2.2. Driftsrisiko
          • 2.1.2.3. Koncessioner versus licenser, tilladelser og rettigheder mv.
          • 2.1.2.4. Tildeling af koncessioner ved lov eller forvaltningsakt
          • 2.1.2.5. Tærskelværdi og metoder til beregning af den anslåede værdi af en koncession
        • 2.1.3. Forholdet til tidligere gældende ret og udbudsdirektivet fra 2014
      • 2.2. Undtagelser fra koncessionsdirektivets anvendelsesområde
      • 2.3. Koncessionens varighed
      • 2.4. Offentliggørelse af koncessionsbekendtgørelse
      • 2.5. Principper og proceduremæssige garantier
      • 2.6. Kvalitativ vurdering af ansøgere
        • 2.6.1. Udelukkelse
        • 2.6.2. Egnethed
        • 2.6.3. Reserverede kontrakter
      • 2.7. Tildelingskriterier
      • 2.8. Passende foranstaltninger til at sikre overholdelse af gældende social-, miljø- og arbejdsmarkedslovgivning
      • 2.9. Ændring og opsigelse af koncessionskontrakter
      • 2.10. Håndhævelse
    • 3. Forsyningsvirksomhedsdirektivet fra 2014
      • 3.1. Direktivets anvendelsesområde
        • 3.1.1. Ordregiverbegrebet
        • 3.1.2. Kontraktobjekter
        • 3.1.3. Hvilke aktiviteter og kontrakter er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelsesområde?
      • 3.2. Særlige undtagelser
      • 3.3. Særlige regler om tilbud, der omfatter varer med oprindelse i tredjelande mv.
      • 3.4. Kontrakter, der kan tildeles uden udbud, bl.a. til tilknyttede virksomheder
      • 3.5. Konkurrenceudsatte sektorer
      • 3.6. Den danske implementering af forsyningsvirksomhedsdirektivet fra 2014
    • 4. Forsvars- og sikkerhedsdirektivet
      • 4.1. Direktivets anvendelsesområde
      • 4.2. Undtagelsen i art. 346 TEUF
      • 4.3. Andre særlige undtagelser
      • 4.4. Underleverandører
      • 4.5. Særligt om håndhævelse
      • 4.6. Den danske implementering af forsvars- og sikkerhedsdirektivet
    • 5. PSO-forordningen (forordning 1370/2007)
      • 5.1. Forordningens anvendelsesområde og de omfattede kontrakter
      • 5.2. De centrale bestemmelser i forordningen
      • 5.3. Særligt om jernbanesektoren
  • Kapitel 11. Håndhævelse
    • 1. Indledning
    • 2. EU-retlige rammer for håndhævelsen af udbudsreglerne
      • 2.1. Håndhævelsesdirektiverne
        • 2.1.1. Håndhævelsesdirektivets rammer for nationale håndhævelsessystemer
        • 2.1.2. Interventionsprocedure i håndhævelsesdirektivet
        • 2.1.3. Attestation
      • 2.2. Traktatbrudsprocedurer
    • 3. Anvendelsesområdet for den danske implementering af håndhævelsesdirektivet
    • 4. Behandling af udbudssager ved Klagenævnet for Udbud, de almindelige domstole og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
      • 4.1. Klagenævnet for Udbud
        • 4.1.1. Sammensætning og sagsbehandlingsregler
        • 4.1.2. Hvem kan der klages over?
        • 4.1.3. Hvad kan der klages over?
        • 4.1.4. Hvem kan klage?
          • 4.1.4.1. EU-Domstolens fortolkning af klageadgang
          • 4.1.4.2. Klageadgang i dansk ret
        • 4.1.5. Omkostninger ved at klage
        • 4.1.6. Klagefrister
          • 4.1.6.1. Klagefrister ved overtrædelser af EU-udbudsreglerne
          • 4.1.6.2. Klagefrister for overtrædelse af reglerne for kontrakter under tærskelværdierne
        • 4.1.7. Afvisning af klager
        • 4.1.8. Klagenævnets reaktionsmuligheder
      • 4.2. Prøvelse af udbudssager, herunder Klagenævnets kendelser, ved domstolene
      • 4.3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetencer
    • 5. Standstill
    • 6. Reaktions- og sanktionsmuligheder
      • 6.1. Foreløbige forholdsregler
        • 6.1.1. Opsættende virkning
        • 6.1.2. Suspension
      • 6.2. Annullation af ordregiverens beslutninger
      • 6.3. Påbud om lovliggørelse
      • 6.4. Kontrakten skal/kan erklæres for »uden virkning«
        • 6.4.1. Sanktionen »uden virkning« ved ulovlig direkte tildeling i dansk ret
          • 6.4.1.1. Betydningen af, at en kontrakt er »uden virkning« i dansk ret
          • 6.4.1.2. Konsekvenser af, at en kontrakt er »uden virkning«
          • 6.4.1.3. Alternative sanktioner
        • 6.4.2. Frivillig forudgående offentliggørelse – profylaksebekendtgørelser
        • 6.4.3. Kontrakter uden for anvendelsesområdet for sanktionen »uden virkning«
      • 6.5. Erstatning
        • 6.5.1. Ordregiveres erstatningsansvar
          • 6.5.1.1. Ansvarsgrundlag
          • 6.5.1.2. Økonomisk tab
          • 6.5.1.3. Årsagssammenhæng (kausalitet)
          • 6.5.1.4. Erstatningsudmålingen: Positiv opfyldelsesinteresse og negativ kontraktinteresse
            • 6.5.1.4.1. Erstatningsudmåling i dansk ret
            • 6.5.1.4.2. Erstatningsudmåling i EU-retten
        • 6.5.2. Statsligt erstatningsansvar for manglende opfyldelse af EU-retten
      • 6.6. Økonomisk sanktion/bøde for manglende overholdelse af »følg-eller-forklar«-principper
      • 6.7. Tvangsbøder
  • Kapitel 12. Konkurrence- og statsstøtteret i en udbudskontekst
    • 1. Indledning
    • 2. Kort om konkurrencereglerne og statsstøttereglerne i udbudskontekst
      • 2.1. Konkurrencereglerne
        • 2.1.1. Håndhævelse
        • 2.1.2. Ordregiveres handlepligter og -muligheder
      • 2.2. Statsstøttereglerne
        • 2.2.1. Anmeldelsespligt og undtagelser fra forbuddet
        • 2.2.2. Håndhævelse
        • 2.2.3. Ordregivers handlepligter og -muligheder
    • 3. Konkurrencereglernes anvendelse i udbud
      • 3.1. Tilbudskarteller
      • 3.2. Konsortier og andre samarbejder mellem tilbudsgivere
        • 3.2.1. Hvornår er samarbejde om tilbudsafgivelse en konkurrencebegrænsende aftale?
        • 3.2.2. Fritagelse for forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i forbindelse med konsortier
      • 3.3. Den samme økonomiske aktør deltager flere gange
      • 3.4. Eksklusiv distribution
      • 3.5. Misbrug af en dominerende stilling
      • 3.6. Konkurrencereglernes anvendelse på ordregiveres adfærd
        • 3.6.1. Hvornår finder konkurrencereglerne anvendelse på ordregivere?
        • 3.6.2. Købermagt
    • 4. Statsstøttereglernes anvendelse i udbud
      • 4.1. Altmark-dommen og dens effekt på statsstøtteområdet
      • 4.2. Et konkurrencepræget, gennemsigtigt og ubetinget udbud uden forskelsbehandling
        • 4.2.1. Statsstøttereglernes skærpede krav til udbud, der overholder udbudsdirektiverne
        • 4.2.2. Ingen udbudspligt i henhold til udbudsdirektiverne
      • 4.3. Tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse mv.
        • 4.3.1. Begreberne
        • 4.3.2. Tjenesteydelser af almen (økonomisk) interesse i udbudsdirektivet fra 2014
      • 4.4. Brug af udbud til at minimere/effektivisere statsstøtte
    • 5. Reglernes samspil om at skabe konkurrence om offentlige kontrakter
  • Forkortelser
  • Udbudsdirektivet fra 2014 – artikelhenvisninger
  • Udbudsloven – §-henvisninger
  • EU-Domstolens domme
  • Rettens domme
  • Danske domme
  • Kendelser fra Klagenævnet for Udbud
  • Litteraturliste
  • Stikordsregister

Annoteringer

Du har ikke adgang til dette dokument.
Køb adgang for at benytte annoteringer.

AI Chat

Du har ikke adgang til dette dokument.
Køb adgang for at benytte AI chatten.

EU’s udbudsregler – i dansk kontekst (3. udg.)

Af Grith Skovgaard Ølykke , Mette Ohm og Cecilie Fanøe Petersen

Cover til: EU’s udbudsregler – i dansk kontekst (3. udg.)

3. udgave

29. august 2022

  • e-ISBN: 9788771985191
  • p-ISBN: 9788757448818
  • Antal sider: 1212
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • EU-ret,
  • Udbudsret

Denne bog handler om udbud af offentlige kontrakter i Danmark og EU med hovedvægt på EU-reglerne, herunder EU’s udbudsdirektiv fra 2014 og EU-Domstolens praksis. Bogen har primært et teoretisk sigte, men er også tænkt som opslagsbog for udbudspraktikere, der har interesse i det EU-retlige grundlag og den ramme, EU-retten sætter for dansk udbudsret. Bogen tager udgangspunkt i en analyse af EU’s udbudsregler i bred forstand og diskuterer implementeringen heraf i dansk ret. EU’s primærret (traktaterne, de almindelige retsprincipper og grundlæggende rettigheder) af betydning for udbud er udviklet gradvis i de ca. 70 år EF/EU har eksisteret. Ud over primærretten er der på EU-niveau – senest i 2014 – vedtaget særlige direktiver om udbud: Et generelt udbudsdirektiv (2014/24/EU), et koncessionsdirektiv (2014/23/EU) og et forsynings-virksomhedsdirektiv (2014/25/EU). Udbudsdirektivet fra 2014 er hovedemnet i bogen, der dog også indeholder et kapitel om de øvrige direktiver – hvor også forsvars- og sikkerhedsdirektivet (2009/81/EU) samt PSO-forordningen (1370/2007/EU med ændringer fra 2016) behandles – med særlig vægt på hvordan disse regler adskiller sig fra det generelle udbudsdirektiv. I udbudsdirektiverne fra 2014 ses udbud som et markedsbaseret instrument til at realisere Europa 2020-strategien om intelligent, dvs. videns- og innovationsbaseret, bæredygtig og inklusiv vækst, og denne anvendelse af udbudsreglerne behandles gennemgående i bogen, samt i et kapitel om politiske hensyn i udbud.

  • Bøger
  • /
    Cover af EU’s udbudsregler – i dansk kontekst
    EU’s udbudsregler – i dansk kontekst
  • / 3. udg. 2022

EU’s udbudsregler – i dansk kontekst (3. udg.)

Af Grith Skovgaard Ølykke , Mette Ohm og Cecilie Fanøe Petersen

Cover af EU’s udbudsregler – i dansk kontekst (3. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her