Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Kolofon og forside
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Kapitel 1. På tværs af rettens metoder
    • 1.1. Introduktion
    • 1.2. Tværfaglighed – hvordan?
    • 1.3. Videnskabsteoretiske positioner og metoder
      • 1.3.1. Konstruktivisme
      • 1.3.2. Hermeneutikken
    • 1.4. At arbejde med tekst og sprog som empiri
    • 1.5. Viden om retten
    • Litteratur
  • Kapitel 2. Retsdogmatik – Kilder og argumentation
    • 2.1. Regulering og analyse af virkeligheden
    • 2.2. Retsdogmatisk arbejde
      • 2.2.1. Retsdogmatik og retsdogmatisk metode
      • 2.2.2. Retskilder
      • 2.2.3. Fortolkning af retskilder
        • 2.2.3.1. Fortolkning af andre retskilder end love
        • 2.2.3.2. Retsdogmatisk fortolkning af love
      • 2.2.4. Om retskilder og retsdogmatisk argumentation
    • 2.3. Retsdogmatik og tværfaglighed
      • 2.3.1. Når juraen er tilstrækkelig
      • 2.3.2. Tilfælde, hvor andre fagligheder kan spille ind
        • 2.3.2.1. Anden faglighed i retsdogmatisk arbejde
        • 2.3.2.2. Anden faglighed og juraen
    • Litteratur
  • Kapitel 3. Om retshistorie og retsdogmatik
    • 3.1. Indledning
    • 3.2. Retshistorie og gældende ret
      • 3.2.1. Retshistorie og sagsløsning
        • 3.2.1.1. En dom fra 2018
        • 3.2.1.2. Retshistorie, retskilder og fortolkning
    • 3.3. Retshistorie i retsdogmatiske fremstillinger
      • 3.3.1. Tre måder at bruge retshistorie på
      • 3.3.2. Problemløsende funktion
      • 3.3.3. Problemidentificerende funktion
      • 3.3.4. Pædagogisk funktion
      • 3.3.5. Sammenfatning
    • 3.4. Retshistorisk og retsdogmatisk metode
    • 3.5. Fremgangsmåden
    • 3.6. Afslutning
    • Litteratur
  • Kapitel 4. Økonomisk analyse i juraen
    • 4.1. Indledning
    • 4.2. Retsstat og videnskabsteori
    • 4.3. Økonomi og jura: grundlæggende metodiske forskelle
      • 4.3.1. Konkurrenceretten som eksempel på samspil mellem økonomi og jura
    • 4.4. Den judicielle kontrol – hvor er balancen?
      • 4.4.1. Om jus og fakta i den judicielle kontrol: eksempler fra dansk praksis
    • 4.5. Andre discipliner, hvor økonomi og jura traditionelt mødes
    • 4.6. Makroøkonomi og judiciel kontrol
    • 4.7. Bør samspillet ændres: Bør juraen internalisere økonomien, eller bør disciplinerne smeltes sammen til en?
    • 4.8. Gensidig forståelse i stedet for sammensmeltning
    • 4.9. Konklusion
    • Litteratur
  • Kapitel 5. Juristen og den digitaliserede ret – i en tværfaglig virkelighed
    • 5.1. Indledning
    • 5.2. Digital informationssøgning, kommunikation og datahåndtering
      • 5.2.1. Digital informationssøgning og kommunikation
        • 5.2.1.1. Digital dataindsamling, datahåndtering og overvågning
    • 5.3. Automatisering af retlige processer
      • 5.3.1. Digitaliseringsklar lovgivning
      • 5.3.2. Machine learning
      • 5.3.3. Udvikling af it-systemer med henblik på automatisering af retlige processer
      • 5.3.4. Den indledende fase
      • 5.3.5. Implementering/programmering
      • 5.3.6. Validering/test samt kontrol og vedligeholdelse
    • 5.4. Fremtidens jurist
    • Litteratur
  • Kapitel 6. Filosofiske metoder i juridisk forskning
    • 6.1. Indledning
    • 6.2. Filosofiens metoder
    • 6.3. Filosofien som juridisk hjælpedisciplin
    • 6.4. Hvad er retsfilosofi?
    • 6.5. Begrebsanalyse
    • 6.6. Reflekteret ligevægt
    • 6.7. Afrunding
    • Litteratur
  • Kapitel 7. Kvantitativ retsvidenskabelig forskning*
    • 7.1. Indledning
    • 7.2. Grundlæggende termer i kvantitativ forskning
      • 7.2.1. Behandlingsgruppe og kontrolgruppe
      • 7.2.2. Statistisk signifikans
      • 7.2.3. At opbygge en hypotese
      • 7.2.4. Værktøjer til måling af statistisk signifikans
    • 7.3. Udbredte problemer i empirisk forskning
      • 7.3.1. Tendentiøst udsnit
      • 7.3.2. Omvendt kausalitet
      • 7.3.3. Udeladt variabel bias
      • 7.3.4. Overså du noget?
    • 7.4. Mulige sammenligninger mellem domstole
      • 7.4.1. Hvilke institutioner bør du sammenligne?
      • 7.4.2. Hvilke sammenligninger bør du foretage?
      • 7.4.3. Hvordan indsamler du dine data?
      • 7.4.4. Hvor stor bør din database være?
    • 7.5. Problemet med flydende retspraksis
    • 7.6. Eksperimentelle studier
    • 7.7. »Løgne, forbandede løgne og statistik«: hvordan undgår man at falde i løgnens fælde?
    • Litteratur
  • Kapitel 8. Vejen til den korrekte juridiske afgørelse – et perspektiv på interviewets rolle i juridisk arbejde
    • 8.1. Indledning
    • 8.2. Asylsager: når risikoen for forfølgelse er til juridisk vurdering
    • 8.3. Interviewsituationen: de generelle vilkår
      • 8.3.1. Interviewet er en interaktionistisk situation
      • 8.3.2. Interviewsituationen er asymmetrisk
      • 8.3.3. Interviewsituationen er kontekstafhængig
    • 8.4. Interviewet: når juristens praksis er til vurdering
      • 8.4.1. Fornemmelsen for mennesket vs. sagen
      • 8.4.2. Arbejdsplads og eksamen
      • 8.4.3. Samtale om samtalen
      • 8.4.4. Eksperten på den anden side af bordet
      • 8.4.5. Bevidsthed om interviewets asymmetri
    • 8.5. At fastholde et interaktionistisk perspektiv
    • 8.6. Interviewet før, under og efter
    • Litteratur
      • UNHCR
  • Kapitel 9. Juristen på feltarbejde – om antropologiske metoder i juraen
    • 9.1. Indledning
      • 9.1.1. Feltarbejde som forskningsmetode
    • 9.2. Adgange og positioner
      • 9.2.1. Sociale positioner
    • 9.3. At deltage og observere
      • 9.3.1. Rumlighed og kropssprog
      • 9.3.2. Tale og skriftlighed i juridisk kontekst
      • 9.3.3. Artefakter
    • 9.4. Feltnoter
    • 9.5. Interviews
      • 9.5.1. Refleksioner efter interviewet
    • 9.6. Validitet
    • 9.7. Mod en analyse
    • 9.8. Etiske aspekter
    • 9.9. Opsamling
    • Litteratur
  • Kapitel 10. Magtformer i retten
    • 10.1. Indledning
    • 10.2. Magtformsanalyse som teori og metode
      • 10.2.1. Hvordan går man til værks i en magtformsanalyse?
    • 10.3. Sammenligning af to magtformsanalyser
      • 10.3.1. Loven som genstand for magtformsanalyser
        • 10.3.1.1. Retten som magtform
        • 10.3.1.2. Ledelsesrationalitet som magtform
        • 10.3.1.3. Sammenfatning
      • 10.3.2. Dommen som genstand for magtformsanalyse
        • 10.3.2.1. Retten som magtform
        • 10.3.2.2. Ledelsesrationalitet som magtform
        • 10.3.2.3. Sammenfatning
    • 10.4. Afsluttende bemærkninger
    • Litteratur
  • Kapitel 11. Diskursanalyse for jurister
    • 11.1. Indledning
    • 11.2. Hvad kan jurister bruge diskursanalyse til?
    • 11.3. Hvad er diskursanalyse?
      • 11.3.1. »Ordet skaber, hvad det nævner« – diskursanalysens udgangspunkt
      • 11.3.2. Hvad betyder diskurs?
      • 11.3.3. Diskursbegrebet i sprogvidenskaben
      • 11.3.4. Diskursbegrebet i samfundsvidenskaberne
      • 11.3.5. Kritisk diskursanalyse
    • 11.4. Hvordan foretager man en diskursanalyse?
      • 11.4.1. Kritisk sproglig opmærksomhed – det distancerede blik
      • 11.4.2. Analyseenhederne
        • 11.4.2.1. Ord og ordforbindelser
        • 11.4.2.2. Metaforer
        • 11.4.2.3. Sætninger
          • 11.4.2.3.1. Sætningsopbygning
          • 11.4.2.3.2. Modalitet
        • 11.4.2.4. Hele tekster
        • 11.4.2.5. Relationen mellem tekster
          • 11.4.2.5.1. Intertekstualitet
          • 11.4.2.5.2. Interdiskursivitet
          • 11.4.2.5.3. Relationen mellem oversatte tekster
    • 11.5. Afsluttende bemærkninger og henvisning til yderligere litteratur
    • Litteratur
  • Kapitel 12. Skyggedomsmetoden
    • 12.1. Indledning
    • 12.2. Skyggedomsmetoden – udgangspunkter og udvikling
    • 12.3. Skyggedomsmetodens feministiske udgangspunkter
    • 12.4. Skyggedomsmetoden: Aktivisme og objektivitet
    • 12.5. Kunsten at skrive en skyggedom
      • 12.5.1. Skyggedomsmetodens fortælleteknik
      • 12.5.2. Skyggedomsmetodens fortolknings- og argumentationsstrategi
    • 12.6. Skyggedomsmetoden og rettens demokratiske legitimitet
    • 12.7. Afslutning
    • Litteratur
  • Efterord – en samtale med Ditlev Tamm om tværfaglighed
    • Juristen i samfunds- og humanvidenskabernes tjeneste
    • Forskelle og ligheder
    • Den svære metode
    • Retten og litteraturen
    • Tværfaglighed – som problem og berigelse?
  • Biografier

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Ret på tværs (1. udg.)

Louise Victoria Johansen (red.) og Cecilie Brito Cederstrøm (red.)

Cover til: Ret på tværs (1. udg.)

1. udgave

16. september 2023

  • e-ISBN: 9788757457681
  • p-ISBN: 9788757441185
  • Antal sider: 374
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Almene emner

RET PÅ TVÆRS introducerer til forskellige metodiske tilgange til juridiske problemstillinger med udgangspunkt i en juridisk virkelighed, både forskningsmæssigt og praktisk. Bogens kapitler baseres på en juridisk kernefaglighed med inddragelse af andre faglige perspektiver med det formål at skærpe den retsdogmatiske analyse. De bidrag, som er tydeligst integreret i en retsdogmatisk tilgang, indleder bogens første halvdel, mens de kapitler, der nærmere skal ses som et supplement til belysning af en juridisk problemstilling, udgør bogens anden halvdel. Bidragyderne kommer fra forskellige universitets- og forskningsmiljøer, og hvert kapitel præsenterer et selvstændigt, metodisk blik på en juridisk problemstilling. RET PÅ TVÆRS er en unik mulighed for at udforske tværfaglige tilgange til retsdogmatikken og forstå vigtigheden af interdisciplinær forskning. Uanset om du er studerende, forsker eller bare interesseret i emnet, vil denne bog give dig indsigtsfulde perspektiver - på tværs.

  • Bøger
  • /
    Cover af Ret på tværs
    Ret på tværs
  • / 1. udg. 2023

Ret på tværs (1. udg.)

1. udgave - 16. september 2023

Louise Victoria Johansen (red.) og Cecilie Brito Cederstrøm (red.)

Cover af Ret på tværs (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her