Elov Logo Elov Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Forord
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
  • Del I. Indledning til den internationale privatret
    • Kapitel 1. Den internationale privatrets genstand, formål og metode
      • 1.1. Et særegent retsområde
      • 1.2. Regelkonflikter
      • 1.3. Den internationale privatrets formål
      • 1.4. Den internationale privatrets funktion og genstand
        • 1.4.1. National ret i internationale sager
        • 1.4.2. Retskilderne
        • 1.4.3. Den processuelle kontekst
      • 1.5. Begreber
    • Kapitel 2. Den internationale privatrets historie
      • 2.1. De tidlige civilisationer
      • 2.2. Romerriget
      • 2.3. Folkevandringstiden
      • 2.4. Feudalsamfundene
      • 2.5. Renæssance- og oplysningstiden
      • 2.6. Særligt om Danmark i renæssance- og oplysningstiden
      • 2.7. Det 19. århundrede
      • 2.8. Tiden siden det 20. århundrede
  • Del II. Almindelige emner
    • Kapitel 3. Lovvalget
      • 3.1. Lovvalgets delelementer
      • 3.2. Tilknytningskriterier
      • 3.3. Kvalifikationsproblemer
      • 3.4. Statutbegrebet
      • 3.5. Præjudicielle spørgsmål
      • 3.6. Substitution
      • 3.7. Den praktiske anvendelse af udenlandsk ret i danske civile retssager
        • 3.7.1. De udenlandske reglers processuelle karakter
        • 3.7.2. Initiativet til at anvende udenlandsk ret
        • 3.7.3. Oplysninger om udenlandsk ret i danske retssager
    • Kapitel 4. Lovvalgets grænser
      • 4.1. Processuelle regler
      • 4.2. Offentligretlige regler
      • 4.3. Renvoi
      • 4.4. Ordre public
        • 4.4.1. Formål
        • 4.4.2. Retsvirkninger
        • 4.4.3. Anvendelsesområde og indhold
      • 4.5. International præceptivitet
      • 4.6. Omgåelse
  • Del III. Person-, familie- og arveretlige forhold
    • Kapitel 5. Personret
      • 5.1. Indledende bemærkninger
      • 5.2. Retskilder
      • 5.3. Retsevne og myndighed
      • 5.4. Værgemål
      • 5.5. Dødsformodning
    • Kapitel 6. Børneret
      • 6.1. Indledende bemærkninger
      • 6.2. Retskilder
      • 6.3. Faderskab
        • 6.3.1. Lovvalgsproblemer
        • 6.3.2. Ægtebarnsstatus og faderskab til ægtebørn
        • 6.3.3. Faderskab til børn født uden for ægteskab
      • 6.4. Moderskab
      • 6.5. Forældremyndighed
        • 6.5.1. Ikke-nordiske forældremyndighedssager
        • 6.5.2. Nordiske forældremyndighedssager
      • 6.6. Samværsret
      • 6.7. Sociale sager
      • 6.8. Børnebidrag
      • 6.9. Adoption
    • Kapitel 7. Ægteskabsret
      • 7.1. Indledende bemærkninger
      • 7.2. Retskilder
      • 7.3. Ægteskabers indgåelse
        • 7.3.1. Lovvalgsproblemer
        • 7.3.2. Almindelige lovvalgsregler
        • 7.3.3. Tværnordiske ægteskaber
      • 7.4. Omstødelse, separation og skilsmisse
        • 7.4.1. Almindelige lovvalgsregler
        • 7.4.2. Tværnordiske ægteskaber
      • 7.5. Kompensation og underholdsbidrag
        • 7.5.1. Særejekompensation
        • 7.5.2. Underholdsbidrag
      • 7.6. Supra- og internationale regler uden virkning i Danmark
        • 7.6.1. Rom III-forordningen
        • 7.6.2. Haagerprotokollen og underholdspligtforordningen
    • Kapitel 8. Ægtefælleformueret
      • 8.1. Indledende bemærkninger
      • 8.2. Retskilder
      • 8.3. Almindelige lovvalgsregler
        • 8.3.1. Ægtefællernes mulighed for at foretage et lovvalg ved aftale
        • 8.3.2. Lovvalget i mangel af en lovvalgsaftale mellem ægtefællerne
          • 8.3.2.1. Begge ægtefæller bor i Danmark på vielsestidspunktet
          • 8.3.2.2. Begge ægtefæller bor ikke i Danmark på vielsestidspunktet
        • 8.3.3. Enhedsprincippet og udelukkelse af renvoi
        • 8.3.4. Ordre public
        • 8.3.5. International præceptivitet
      • 8.4. Tværnordiske ægteskaber
        • 8.4.1. Ægtefællernes mulighed for at foretage et lovvalg ved aftale
        • 8.4.2. Lovvalget i mangel af en lovvalgsaftale mellem ægtefællerne
    • Kapitel 9. Arveret
      • 9.1. Indledende bemærkninger
      • 9.2. Retskilder
      • 9.3. Udgangspunktet
        • 9.3.1. Almindelige lovvalgsregler
        • 9.3.2. Når arveladeren var statsborger og bosat i et nordisk land
      • 9.4. Fast ejendom
        • 9.4.1. Almindelige lovvalgsregler
        • 9.4.2. Når arveladeren var statsborger og bosat i et nordisk land
      • 9.5. Bona vacantia
      • 9.6. Uskiftet bo
        • 9.6.1. Ikke-nordiske sager om uskiftet bo
        • 9.6.2. Når arveladeren og den længstlevende ægtefælle var statsborger og bosat i et nordisk land
      • 9.7. Testamenter
        • 9.7.1. Testationskompetence og tilblivelsesmangler
          • 9.7.1.1. Almindelige lovvalgsregler
          • 9.7.1.2. Når arveladeren var statsborger og bosat i et nordisk land
        • 9.7.2. Form​
          • 9.7.2.1. Almindelige lovvalgsregler
          • 9.7.2.2. Når arveladeren var statsborger og bosat i et nordisk land
        • 9.7.3. Fortolkning​
      • 9.8. Arveaftaler
        • 9.8.1. Almindelige lovvalgsregler
        • 9.8.2. Når arveladeren var statsborger og bosat i et nordisk land
      • 9.9. Supra- og internationale regler uden virkning i Danmark
        • 9.9.1. Arveretsforordningen
        • 9.9.2. Haagerarveretskonventionen og Haagerdødsbokonventionen
  • Del IV. Selskabsretlige forhold
    • Kapitel 10. Selskabsret
      • 10.1. Indledende bemærkninger
      • 10.2. Retskilder
      • 10.3. Udgangspunktet
      • 10.4. Selskabsretlige forhold
      • 10.5. Ikke-selskabsretlige forhold
        • 10.5.1. Kontraktforhold
        • 10.5.2. Deliktforhold
        • 10.5.3. Andre forhold
      • 10.6. Selskaber med filialer i Danmark
  • Del V. Kontraktretlige forhold
    • Kapitel 11. Generelt om lovvalget i kontraktretlige forhold
      • 11.1. Indledende bemærkninger
      • 11.2. Retskilder
        • 11.2.1. Romkonventionen om lovvalg i kontraktforhold
        • 11.2.2. Haagerløsørekonventionen og løsørelovvalgsloven
        • 11.2.3. Praksis og litteratur
      • 11.3. Partsautonomi
        • 11.3.1. Generelt om lovvalgsaftaler
        • 11.3.2. Lex mercatoria
        • 11.3.3. Dépeçage
        • 11.3.4. Klarhedskrav
        • 11.3.5. Stærke og svage lovvalgsaftaler
    • Kapitel 12. Aftaler i almindelighed
      • 12.1. Romkonventionens anvendelsesområde
        • 12.1.1. Positivt anvendelsesområde
        • 12.1.2. Negativt anvendelsesområde
        • 12.1.3. Universalitetsprincippet
        • 12.1.4. Kontraktstatuttets rækkevidde
        • 12.1.5. Særligt om bevisspørgsmål
        • 12.1.6. Ordre public
        • 12.1.7. Internationalt præceptive regler
      • 12.2. Lovvalgsaftaler
        • 12.2.1. Udgangspunktet om det frie lovvalg
        • 12.2.2. Betingelser og begrænsninger
          • 12.2.2.1. Klarhed
          • 12.2.2.2. Dépeçage
          • 12.2.2.3. Eksklusiv tilknytning til ét bestemt land
          • 12.2.2.4. Ændring af lovvalgsaftalen
        • 12.2.3. Lovvalget for lovvalgsaftalen
      • 12.3. Lovvalget i mangel af en lovvalgsaftale
        • 12.3.1. Udgangspunktet om den individualiserende metode
        • 12.3.2. Den generelle formodningsregel om realdebitors bopæl
        • 12.3.3. Specielle formodningsregler
        • 12.3.4. ’Escape’-klausulen
      • 12.4. Specielle regler
        • 12.4.1. Aftalers eksistens og gyldighed
        • 12.4.2. Formkrav
        • 12.4.3. Kontrakthabilitet
        • 12.4.4. Overdragelse af fordringer
          • 12.4.4.1. Forholdet mellem overdrageren og erhververen
          • 12.4.4.2. Spørgsmål om selve fordringen
        • 12.4.5. Kreditorskifte og subrogation
          • 12.4.5.1. Tredjemandens retsstilling over for skyldneren
          • 12.4.5.2. Skyldnerens retsstilling over for andre skyldnere
      • 12.5. Fuldmagtsforhold
        • 12.5.1. Forholdet mellem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen
        • 12.5.2. Forholdet mellem fuldmagtsgiveren og tredjemand
        • 12.5.3. Forholdet mellem fuldmægtigen og tredjemand
    • Kapitel 13. Særlige aftaler
      • 13.1. Købsaftaler
        • 13.1.1. Indledende bemærkninger
        • 13.1.2. Løsørelovvalgslovens anvendelsesområde
        • 13.1.3. Lovvalgsaftaler
        • 13.1.4. Lovvalget i mangel af en lovvalgsaftale
        • 13.1.5. Ordre public
        • 13.1.6. Anvendelsesområdet for de materielle regler i CISG
      • 13.2. Forbrugeraftaler
        • 13.2.1. Anvendelsesområde
        • 13.2.2. Lovvalgsaftaler
        • 13.2.3. Lovvalget i mangel af en lovvalgsaftale
      • 13.3. Individuelle arbejdsaftaler
      • 13.4. Forsikringsaftaler
        • 13.4.1. Retskilder
        • 13.4.2. Lovvalgsregler
      • 13.5. Aftaler om rettigheder over fast ejendom
      • 13.6. Transportaftaler​
        • 13.6.1. Søtransport
        • 13.6.2. Vejtransport af gods
        • 13.6.3. Lufttransport
        • 13.6.4. Jernbanetransport
        • 13.6.5. Romkonventionens formodningsregel om godstransportaftaler
      • 13.7. Immaterialretsaftaler
      • 13.8. Tvistløsningsaftaler
        • 13.8.1. Voldgiftsaftaler
        • 13.8.2. Værnetingsaftaler
        • 13.8.3. Aftaler om mediation og andre former for alternativ tvistløsning
  • Del VI. Deliktforhold
    • Kapitel 14. Generelt om lovvalget i deliktforhold
      • 14.1. Indledning
      • 14.2. Retskilder
      • 14.3. Princippernes anvendelsesområde
        • 14.3.1. Kvalifikationsproblemer
        • 14.3.2. Deliktstatuttets rækkevidde
          • 14.3.2.1. Selve erstatningen
          • 14.3.2.2. Regres
          • 14.3.2.3. Kontrol- og sikkerhedsregler
    • Kapitel 15. Almindelige principper og tilknytningsmomenter
      • 15.1. Det traditionelle princip om lex loci delicti
      • 15.2. Den individualiserende metode
      • 15.3. Formodningen om tilknytningen til stedet for den skadevoldende begivenhed
      • 15.4. Lex communis
    • Kapitel 16. Distancedelikter og andre særlige delikttilfælde
      • 16.1. Indledning
      • 16.2. Produktansvar
      • 16.3. Konkurrenceretsovertrædelser
      • 16.4. Miljøskader
      • 16.5. Injurier
      • 16.6. Immaterialretskrænkelser
      • 16.7. Skader i forbindelse med skibsfart og luftfart
      • 16.8. Culpa in contrahendo
        • 16.8.1. Kvalifikationen
        • 16.8.2. Lovvalget
  • Del VII. Tings- og kreditorretlige forhold
    • Kapitel 17. Tingsret
      • 17.1. Indledende bemærkninger
      • 17.2. Retskilder
      • 17.3. Den generelle regel om lex rei sitae
      • 17.4. Fast ejendom
      • 17.5. Registrerede skibe
      • 17.6. Registrerede luftfartøjer
      • 17.7. Løsøre
        • 17.7.1. Udgangspunktet om lex rei sitae
        • 17.7.2. Når løsøregenstanden forbliver i ét land
        • 17.7.3. Når løsøregenstanden flyttes fra ét land til et andet
          • 17.7.3.1. Generelt
          • 17.7.3.2. Sælgerens ejendomsforbehold over for køberens kreditorer
          • 17.7.3.3. Sælgerens standsningsret over for køberens kreditorer
          • 17.7.3.4. Køberens tinglige beskyttelse over for sælgerens kreditorer
          • 17.7.3.5. Ekstinktion
          • 17.7.3.6. Hævd
        • 17.7.4. Rettigheder over løsøregenstande under transport
      • 17.8. Negotiable fordringer i fysisk form
      • 17.9. Simple fordringer
      • 17.10. Værdipapirer
    • Kapitel 18. Foged- og insolvensret
      • 18.1. Indledende bemærkninger
      • 18.2. Retskilder
      • 18.3. Fogedret
      • 18.4. Insolvensprocesret
      • 18.5. Materiel insolvensret
        • 18.5.1. Almindelige danske lovvalgsregler
        • 18.5.2. Lovvalgsreglerne i Den Nordiske Konkurskonvention
  • Konventioner, traktater og modellove
  • Love, forordninger og direktiver
  • Lovforarbejder
  • Administrative forskrifter
  • Litteratur
  • Lovregister
  • Register over domme og kendelser
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

International privatret (1. udg.)

Af Johan Tufte-Kristensen og Mustafa Sert

Cover til: International privatret (1. udg.)

1. udgave

23. oktober 2024

  • e-ISBN: 9788757457933
  • p-ISBN: 9788757455885
  • Antal sider: 351
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Procesret

International privatret er et klassisk retsområde med stor praktisk betydning. Man er nødt til at kunne forstå og håndtere retsområdets mange regler og principper, hvis man skal yde forsvarlig rådgivning og sagsbehandling i internationale sager. Bogen introducerer læseren for den internationale privatrets almindelige og specielle del. Først gennemgås retsområdets grundlæggende metode, begrebsapparat, hensyn og principper. Herefter gennemgås de danske lovvalgsregler på områderne for personret, børneret, ægteskabsret, ægtefælleformueret, arveret, selskabsret, aftale- og obligationsret, erstatningsret, tingsret og insolvensret. Bogen er skrevet til undervisningsbrug, men den kan også have nytte for praktikere og akademikere. JOHAN TUFTE-KRISTENSEN er lektor i formueret og civilprocesret på Københavns Universitet. Han er uddannet advokat og har en ph.d.-grad i jura fra Københavns Universitet. MUSTAFA SERT er cand.jur. fra Københavns Universitet og advokatfuldmægtig i Gorrissen Federspiel, hvor han blandt andet beskæftiger sig med international privatret.

  • Bøger
  • /
    Cover af International privatret
    International privatret
  • / 1. udg. 2024

International privatret (1. udg.)

1. udgave - 23. oktober 2024

Af Johan Tufte-Kristensen og Mustafa Sert

Cover af International privatret (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her