Elov Logo Elov Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsoversigt (kun PDF-version)
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord til 10. udgave
  • Kapitel 1. Produktansvar
    • 1. Produktansvar og produktsikkerhed
    • 2. Defekt og mangel. Produktansvar og mangelsansvar
    • 3. Produktansvarsloven af 7. juni 1989 og direktivet af 25. juli 1985
    • 4. Produktansvarets grundbegreber: produkt, defekt, producent, mellemhandler, produktskade
      • 4.1. Ansvar i og uden for produktansvarsloven
      • 4.2. Produkt
      • 4.3. Defekt
      • 4.4. Producent
        • 4.4.1. Producent i egentlig forstand
        • 4.4.2. Producent i videre forstand
      • 4.5. Mellemhandler
      • 4.6. Produktskade
    • 5. Ansvarsfrihedsgrunde
    • 6. Præceptivitet. Lovvalg
      • 6.1. Aftale om ansvaret
      • 6.2. Jurisdiktion og lovvalg
    • Litteratur
  • Kapitel 2. Negotiable dokumenter – herunder gældsbreve og veksler. Fondsaktiver. Digitaliserede pantebreve
    • 1. Indledning
    • 2. Negotiable gældsbreve
      • 2.1. Gældsbrevsbegrebet
      • 2.2. Gældsbreve, som er negotiable
      • 2.3. Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren
      • 2.4. Gældsbrevet som »bærer« af fordringen
      • 2.5. Ekstinktion af rettigheder (GBL § 14)
      • 2.6. Ekstinktion af indsigelser (GBL §§ 15-17)
        • 2.6.1. Indsigelser, som fortabes
        • 2.6.2. Indsigelser, som bevares
      • 2.7. Betalingslegitimation (GBL §§ 19-21)
      • 2.8. Modregning
      • 2.9. Omsætningsbeskyttelse
      • 2.10. Kreditorbeskyttelse
    • 3. Veksler
      • 3.1. Vekselbegrebet
      • 3.2. Forholdet mellem trassenten og remittenten
      • 3.3. Forholdet mellem trassenten og trassaten
      • 3.4. Forholdet mellem trassaten og remittenten
      • 3.5. Forholdet mellem trassentens kreditorer og aftaleerhververe og remittenten
      • 3.6. Ekstinktion og betaling ved overdragelse af veksler
        • 3.6.1. Endossement
        • 3.6.2. Rettighedsekstinktion
        • 3.6.3. Ekstinktion af indsigelser
        • 3.6.4. Betalingsekstinktion
      • 3.7. Vekselregres
    • 4. Fondsaktiver
      • 4.1. Begreb
      • 4.2. Oversigt over registreringsproceduren
        • 4.2.1. Kontosystemet
        • 4.2.2. Anmeldelse og prøvelse. Reaktionsmuligheder
      • 4.3. Prioritetskonflikter
      • 4.4. Gyldighedsvirkning
      • 4.5. Betalingslegitimation
      • 4.6. Erstatning for fejl mv.
    • 5. Digitaliserede pantebreve
      • 5.1. Digital tinglysning
      • 5.2. Digitale pantebreve, som er simple
      • 5.3. Digitale pantebreve, som er negotiable
      • 5.4. Ekstinktion af rettigheder (TL § 27 b)
      • 5.5. Ekstinktion af indsigelser
      • 5.6. Betalinger (TL §§ 29-29 b)
      • 5.7. Modregning
      • 5.8. Kreditor- og omsætningsbeskyttelse
    • Litteratur
  • Kapitel 3. Entreprise
    • 1. Begreb og retskilder
    • 2. Nogle forskellige former for entreprise
    • 3. Tilbud og tilbudsindhentning samt aftaleindgåelse
      • 3.1. Regnings- eller tilbudsarbejde?
      • 3.2. Tilbudsindhentning
      • 3.3. Aftaleindgåelse
    • 4. Entreprisekontrakten
      • 4.1. Kontraktsmateriale og fortolkning
      • 4.2. Kontraktsarbejde eller ekstraarbejde?
      • 4.3. Bygherrens ændringsret
    • 5. Bygherrens ydelse
      • 5.1. Betaling
        • 5.1.1. Acontobetalingssystemet
        • 5.1.2. Betalingsplansystemet
        • 5.1.3. Prisregulering
        • 5.1.4. Slutopgørelse
        • 5.1.5. Renter
      • 5.2. Udbudsgrundlag, byggestyring og bygherreleverancer
    • 6. Entreprenørens ydelse
      • 6.1. Udførelse af arbejdet
      • 6.2. Projektgennemgang, dokumentation og prøver
      • 6.3. Ejendomsretten til materialer og leverancer
      • 6.4. Projektering
    • 7. Risiko og aflevering
      • 7.1. Risikospørgsmål
      • 7.2. Afgrænsning af entreprenørens risiko
      • 7.3. Aflevering som risikooverføring – og dens betydning i øvrigt
      • 7.4. Ibrugtagning som risikooverføring
    • 8. Forsinkelse
      • 8.1. Entreprenørens overskridelse af tidsfrister
        • 8.1.1. Tidsfristforlængelse
        • 8.1.2. Forsinkelse og erstatning eller dagbøder
      • 8.2. Bygherrens overskridelse af tidsfrister
    • 9. Mangler
      • 9.1. Mangelsbegrebet
        • 9.1.1. Det konkrete og det abstrakte mangelsbegreb
        • 9.1.2. Forsinkelse eller mangel?
      • 9.2. Mangelsbeføjelserne
        • 9.2.1. Afhjælpning
        • 9.2.2. Udbedringsgodtgørelse eller afslag
        • 9.2.3. Erstatning
        • 9.2.4. Ophævelse
      • 9.3. Bortfald af mangelsbeføjelserne
      • 9.4. Direkte krav (»springende regres«)
    • 10. Tekniske rådgivere
      • 10.1. Teknikerfuldmagten
      • 10.2. Rådgiveransvar
      • 10.3. Flere ansvarlige
    • 11. Skadesforvoldelse og forsikring
      • 11.1. Entreprenørers gensidige skadesforvoldelse
      • 11.2. Forsikring
    • 12. Sikkerhedsstillelse i entrepriseforhold
      • 12.1. Entreprenørens sikkerhedsstillelse over for bygherren
      • 12.2. Bygherrens sikkerhedsstillelse over for entreprenøren
      • 12.3. Entreprenørtransporter
        • 12.3.1. Hovedtransport
        • 12.3.2. Videretransport og eftertransport
    • 13. Tvister
    • Litteratur
  • Kapitel 4. Ansættelsesret
    • 1. Indledning
      • 1.1. Arbejdsret og arbejdsmarked
      • 1.2. Begrebet ansættelsesforhold
      • 1.3. Ansættelsesaftalen som grundlag
    • 2. Retskilder
      • 2.1. Konventioner og EU-retsakter
      • 2.2. Lovgivning
      • 2.3. Kollektive overenskomster
        • 2.3.1. Begreb og betydning
        • 2.3.2. Gyldighedsområde og indhold
        • 2.3.3. Fagretlige sager
        • 2.3.4. Uorganiseredes søgsmålsret ved de almindelige domstole
      • 2.4. Sædvaner
      • 2.5. Reglementariske bestemmelser
      • 2.6. Retspraksis
      • 2.7. Den individuelle aftale
    • 3. Indgåelse af ansættelsesaftaler
      • 3.1. Kontakt og kommunikation
      • 3.2. Den frie ansættelsesret – og indskrænkninger heri
      • 3.3. Ansættelsesaftale og ansættelsesbevis
      • 3.4. Visse ansættelsesvilkår
    • 4. Lønmodtagerens ydelse
      • 4.1. Hovedforpligtelsen: arbejdet
        • 4.1.1. Arbejdstiden
        • 4.1.2. Arbejdsstedet
        • 4.1.3. Arbejdsresultatet
      • 4.2. Biforpligtelser: lydighed, respekt og loyalitet mv.
        • 4.2.1. Pligt til at følge instruktioner
        • 4.2.2. Konkurrenceforbud
    • 5. Arbejdsgiverens ydelse
      • 5.1. Hovedforpligtelsen: vederlag (løn)
      • 5.2. Biforpligtelser
        • 5.2.1. Omsorg og respekt mv.
        • 5.2.2. Ferie
    • 6. Ændringer i arbejdsforholdet
      • 6.1. Vilkårsændringer
        • 6.1.1. Almindelige vilkårsændringer
        • 6.1.2. Videregående vilkårsændringer
      • 6.2. Suspension og fritstilling
      • 6.3. Ændringer på arbejdsgiverside
        • 6.3.1. Virksomhedsoverdragelse
        • 6.3.2. Konkurs
    • 7. Opsigelse og afskedigelse
      • 7.1. Almindelige regler
      • 7.2. Begrænsninger i afskedigelsesretten
      • 7.3. Gennemførelse af afskedigelsen
    • 8. Irregulær udvikling
      • 8.1. Opfyldelseshindringer
        • 8.1.1. Indledning. Fordringshavermora og/eller misligholdelse
        • 8.1.2. Hindringer på lønmodtagerens side
        • 8.1.3. Hindringer på arbejdsgiverens side
      • 8.2. Misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser
        • 8.2.1. Naturalopfyldelse
        • 8.2.2. Retten til at holde egen ydelse tilbage (detentionsret)
        • 8.2.3. Ophævelse (bortvisning og bortgang)
        • 8.2.4. Forholdsmæssigt afslag
        • 8.2.5. Erstatning
        • 8.2.6. Godtgørelse
        • 8.2.7. Retentionsret
        • 8.2.8. Modregning
    • Litteratur
  • Kapitel 5. Forsikring
    • 1. Indledning
      • 1.1. Hvad er forsikring?
      • 1.2. Forskellige former for forsikring
      • 1.3. Formålet med forsikring
      • 1.4. Forsikringsaftaleloven
    • 2. Forsikringsaftalen
      • 2.1. Aftalens indgåelse
      • 2.2. Aftalens fortolkning
      • 2.3. Tilsidesættelse af forsikringsvilkår
      • 2.4. Oplysningspligten
        • 2.4.1. Svigagtigt urigtige oplysninger
        • 2.4.2. Urigtige oplysninger i god tro
        • 2.4.3. Andre urigtige oplysninger
        • 2.4.4. FAL § 7
        • 2.4.5. Selskabets viden/burde-viden
      • 2.5. Policens betydning
    • 3. Parternes hovedforpligtelser
      • 3.1. Selskabets forpligtelse
      • 3.2. Forsikringstagerens pligt til at betale præmie
    • 4. Den sikredes biforpligtelser
      • 4.1. Fareforøgelse
        • 4.1.1. Med den sikredes vilje
        • 4.1.2. Uden den sikredes vilje
        • 4.1.3. Ophør af fareforøgelse
        • 4.1.4. Identifikation
        • 4.1.5. Ulykkes- og livsforsikring
      • 4.2. Sikkerhedsforskrifter
        • 4.2.1. Skadesforsikring
        • 4.2.2. Syge- og ulykkesforsikring
      • 4.3. Fremkaldelse af forsikringsbegivenheden
        • 4.3.1. Forsæt og grov uagtsomhed
        • 4.3.2. Simpel uagtsomhed mv.
        • 4.3.3. Børn og psykisk handicappede
        • 4.3.4. Lovpligtige ansvarsforsikringer
        • 4.3.5. Identifikation
      • 4.4. Den sikredes pligt til at afværge og begrænse skaden
      • 4.5. Anmeldelse af forsikringsbegivenheden
    • 5. Forsikringserstatningen
      • 5.1. Interessebegrebet
      • 5.2. Vindingsforbuddet i FAL § 39, stk. 1
      • 5.3. Hvilke interesser er forsikret?
      • 5.4. Hvis interesse er forsikret?
      • 5.5. Forsikringserstatningens fastsættelse
        • 5.5.1. Totalskade
          • 5.5.1.1. Erstatning på grundlag af genanskaffelsesprisen
          • 5.5.1.2. Erstatning på grundlag af nyværdiforsikring
          • 5.5.1.3. Erstatning på grundlag af salgsprisen
        • 5.5.2. Partiel skade
        • 5.5.3. Overforsikring
        • 5.5.4. Takseret police
        • 5.5.5. Underforsikring
        • 5.5.6. Selvrisiko
        • 5.5.7. Dobbeltforsikring
        • 5.5.8. Erstatningens udbetaling – forrentning
        • 5.5.9. Erstatningens forfaldstid – forældelse
    • 6. Specielle problemer ved livsforsikring og anden
    • personforsikring
      • 6.1. Forsikring til gunst for tredjemand
      • 6.2. Livsforsikringer som pantesikkerhed
      • 6.3. Indskrænkning i adgangen til kreditorforfølgning
    • 7. Selskabets regresret
    • Litteratur
  • Kapitel 6. Immaterialret
    • 1. Almindelig oversigt
      • 1.1. De enkelte rettighedstyper
      • 1.2. Fællestræk og forskelligheder
      • 1.3. Stiftelse og beskyttelse
      • 1.4. Eneretskonstruktionen
      • 1.5. Internationalisering og europæisering
      • 1.6. Konsumption og parallelimport
    • 2. Ophavsret
      • 2.1. Regelgrundlaget
      • 2.2. Værksbegrebet og stiftelsesbetingelserne
      • 2.3. Rettighedshaveren
      • 2.4. Enerettens indhold
      • 2.5. Ophavsretlige forvaltningsorganisationer
      • 2.6. Indskrænkninger i eneretten
      • 2.7. Andre rettigheder
      • 2.8. Varighed og ophør
    • 3. Patentret
      • 3.1. Regelgrundlaget
      • 3.2. Opfindelsesbegrebet og patenterbarhed
      • 3.3. Nyhedskrav og opfindelseshøjde
      • 3.4. Patenters stiftelse
      • 3.5. Rettighedshaveren
      • 3.6. Enerettens indhold og omfang
      • 3.7. Indskrænkninger i eneretten
      • 3.8. Varighed og ophør
      • 3.9. Supplerende beskyttelsescertifikater
    • 4. Brugsmodelret
      • 4.1. Regelgrundlaget
      • 4.2. Rettens genstand
      • 4.3. Nyheds- og adskillelseskrav
      • 4.4. Enerettens stiftelse
      • 4.5. Rettighedshaveren
      • 4.6. Varighed og ophør
    • 5. Topografiret (halvlederprodukters udformning)
      • 5.1. Om chips
      • 5.2. Rettens stiftelse og indhold mv.
    • 6. Designret
      • 6.1. Regelgrundlaget
      • 6.2. Designbegrebet
      • 6.3. Nyheds- og individualitetskrav
      • 6.4. Særligt om reservedele mv.
      • 6.5. Designrettens stiftelse
      • 6.6. Rettighedshaveren
      • 6.7. Enerettens indhold
      • 6.8. Varighed og ophør
    • 7. Varemærkeret (og anden kendetegnsret)
      • 7.1. Regelgrundlaget
      • 7.2. Rettens genstand
      • 7.3. Varemærkerettens stiftelse
      • 7.4. Rettighedshaveren
      • 7.5. Enerettens indhold
      • 7.6. Varighed og ophør
    • 8. Det immaterialretlige sanktionssystem
      • 8.1. Indledning
      • 8.2. Immaterialretslovgivningen
      • 8.3. Retsplejeloven
    • 9. Overdragelse og licens mv.
    • Litteratur
  • Kapitel 7. It-kontrakter
    • 1. Fremstillingens hovedsigte
    • 2. It-kontrakter. Definition og afgrænsning
    • 3. It-kontraktsrettens særegenheder
      • 3.1. It-kontraktens retsgrundlag
        • 3.1.1. Lovregler
        • 3.1.2. Kutymer. Praksis
        • 3.1.3. Aftalen
        • 3.1.4. Udfyldende retsgrundlag
      • 3.2. It-ydelsens kompleksitet
    • 4. Kundens forpligtelser
    • 5. Leverandørens forpligtelser
      • 5.1. Leveringstid og -sted
      • 5.2. Kvalitetskrav til ydelsen
    • 6. Leverandørens misligholdelse. Forsinkelse
      • 6.1. Tilbageholdelse af vederlag
      • 6.2. Naturalopfyldelse
      • 6.3. Ophævelse
      • 6.4. Erstatning
      • 6.5. Bortfald af kundens misligholdelsesbeføjelser. Reklamationspligt
    • 7. Leverandørens misligholdelse. Mangler
      • 7.1. Tilbageholdelse af vederlag
      • 7.2. Forholdsmæssigt afslag
      • 7.3. Naturalopfyldelse. Afhjælpningspligt
      • 7.4. Ophævelse
      • 7.5. Erstatning
      • 7.6. Bortfald af kundens misligholdelsesbeføjelser
        • 7.6.1. Afhjælpningsret
        • 7.6.2. Reklamationspligt
    • Litteratur
  • Kapitel 8. Leje af fast ejendom
    • 1. Indledning
      • 1.1. Indledende om brugsrettigheder
      • 1.2. Karakteristik af lejeforholdet
    • 2. Retskilder
      • 2.1. Generelle bemærkninger
      • 2.2. Lejelovgivningen
    • 3. Lejelovens og erhvervslejelovens anvendelsesområde
      • 3.1. Vederlagskravet
      • 3.2. Lejeforholdet skal angå hus eller husrum – lokaler
      • 3.3. Tidsmæssige krav
      • 3.4. Sammensatte kontraktsforhold – princippet om kontraktens enhed
      • 3.5. Atypiske lejeforhold
      • 3.6. Fremlejemål
    • 4. Sondringen mellem beboelses- og erhvervslejemål
    • 5. Lejeaftalens tingsretlige beskyttelse
    • 6. Lejeaftalens indgåelse
      • 6.1. Generelt
      • 6.2. Blanketter – særlige regler for beboelseslejemål
      • 6.3. Husordensbestemmelser
      • 6.4. Dusørreglen – LL § 15 og tilbudsforbudsreglen i § 16
      • 6.5. Lighedsreglen i lejelovens § 22
    • 7. Mangler, vedligeholdelse og brug
      • 7.1. Udlejers forsinkelse
      • 7.2. Mangler
      • 7.3. Vedligeholdelsesfordeling
    • 8. Lejerens brug af det lejede
      • 8.1. Brugsretten som personlig ret
      • 8.2. Lejerens adgang til at ændre og forbedre det lejede
      • 8.3. Udlejers adgang til at foretage forbedringer
    • 9. Lejens størrelse og regulering
      • 9.1. Generelt om vilkårsændringer
      • 9.2. Nærmere om lejeregulering
      • 9.3. Erhvervslejemål
        • 9.3.1. Markedsleje
        • 9.3.2. Aftalte reguleringsklausuler
      • 9.4. Beboelseslejemål
        • 9.4.1. Uregulerede lejemål
        • 9.4.2. Reguleringsklausuler
        • 9.4.3. Regulerede kommuner
          • 9.4.3.1. Omkostningsbestemt leje
          • 9.4.3.2. Gennemgribende forbedrede lejemål
          • 9.4.3.3. Reguleringsklausuler
    • 10. Afståelse, anden succession og fremleje
      • 10.1. Erhvervslejemål
        • 10.1.1. Afståelse
        • 10.1.2. Fremleje
      • 10.2. Beboelseslejemål
        • 10.2.1. Afståelse
        • 10.2.2. Fremleje
    • 11. Opsigelse
      • 11.1. Generelt
      • 11.2. Nærmere om opsigelsesgrundene
      • 11.3. Tidsbegrænsede aftaler
      • 11.4. Erhvervsbeskyttelse
      • 11.5. Erstatning ved udlejers opsigelse
      • 11.6. Genforhandlingsaftaler
      • 11.7. Særligt om fremlejetageres retsstilling
    • 12. Ophævelse
    • 13. Fraflytning
    • 14. Kompetencespørgsmål
      • 14.1. Generelt
      • 14.2. Udsættelsessager
    • Litteratur
  • Kapitel 9. Særlig retsstiftelse
    • 1. Forskellige grundlag for privat retsstiftelse
    • 2. Tilegnelse
    • 3. Frembringelse og tilvækst
      • 3.1. Tilbageførelse
      • 3.2. Ejendomsret til det nye produkt
      • 3.3. Økonomisk godtgørelse
    • 4. Frugterhvervelse
    • 5. Berigelseskrav – og lidt om restitutionskrav
      • 5.1. Lovhjemlede tilfælde
      • 5.2. Ulovhjemlede tilfælde
    • 6. »Naturlige forpligtelser« – og/eller fordringer uden retskraft
    • Litteratur
  • Kapitel 10. Hævd
    • 1. Indledning
    • 2. Rettighederne
      • 2.1. Ejendomshævd
      • 2.2. Servituthævd
      • 2.3. Frihedshævd
    • 3. Betingelserne for hævd
      • 3.1. Grundbetingelsen: faktisk råden
      • 3.2. Betingelsen om uberettiget råden
      • 3.3. Personkreds
      • 3.4. Den hævdendes subjektive forhold
      • 3.5. Hævdstiden
    • 4. Afbrydelse
    • 5. Hævdens retsvirkninger
    • Litteratur
  • Kapitel 11. Naboret
    • 1. Indledning
    • 2. Begrebet »nabo«
    • 3. Den naboretlige tålegrænse
    • 4. Sanktionsmulighederne
    • 5. Forholdet til offentligretlige regler
    • 6. Lovgivning
    • Litteratur
  • Kapitel 12. Servitutter
    • 1. Indledning
      • 1.1. Forholdet til andre ejendomsbyrder
    • 2. Stiftelse
    • 3. Påtale og håndhævelse
    • 4. Indhold og fortolkning af servitutter
    • 5. Servitutters ophør
    • Litteratur
  • Kapitel 13. Morarenter og gebyrer
    • 1. Indledning
    • 2. Rentelovens anvendelsesområde
    • 3. Kreditrente
    • 4. Morarente og procesrente
      • 4.1. Morarente
        • 4.1.1. Forfaldsdagen fastsat i forvejen – § 3, stk. 1
        • 4.1.2. 30 dage efter afsendt betalingsanmodning – § 3, stk. 2
        • 4.1.3. Suspension af tilskrivning af renter efter § 3, stk. 1 og 2
      • 4.2. Procesrente
        • 4.2.1. Fra indledning af retsforfølgning – § 3, stk. 4
        • 4.2.2. Rettens adgang til at fastsætte andet begyndelsestidspunkt
        • 4.2.3. Rente af sagsomkostninger
      • 4.3. Mora- og procesrentens størrelse
    • 5. Udenretlige inddrivelsesomkostninger
      • 5.1. Rykkergebyr
      • 5.2. Inkassogebyr
      • 5.3. Udenretlige inddrivelsesomkostninger
      • 5.4. Forholdet til indenretlige inddrivelsesomkostninger.
    • 6. Betalingsfrister for hovedkravet i B2B- og B2PA-aftaler
      • 6.1. Udtrykkelig aftale i B2B-forhold
      • 6.2. Justitsministerens fastsættelse i bestemte B2PA-forhold.
      • 6.3. Aftale om ratevis betaling
    • Litteratur
  • Kapitel 14. Individualforfølgning
    • 1. Indledning
    • 2. Udenretlig inddrivelse
      • 2.1. Tvungen modregning
      • 2.2. Håndpantsatte fordringer
      • 2.3. Panthaverens tiltrædelse af sit fordringspant
    • 3. Foreløbige retsmidler
      • 3.1. Arrest
      • 3.2. Forbud – påbud
    • 4. Udlæg
      • 4.1. Udlægsfundamenter – tvangsfuldbyrdelsesgrundlag
        • 4.1.1. Domme, kendelser og retsforlig
        • 4.1.2. Frivillige forlig og lignende skyldnererklæringer
        • 4.1.3. Gældsbreve
        • 4.1.4. Pantebreve
        • 4.1.5. Veksler og checks
        • 4.1.6. Om forenklet inkasso
      • 4.2. Udlæggets genstand
      • 4.3. Formueaktiver, der ikke kan søges udlæg i
        • 4.3.1. Universalforfølgning
        • 4.3.2. Trangsbeneficiet og nødvendige hjælpemidler mv.
        • 4.3.3. Fordringsrettigheder, der er undtaget fra udlæg
        • 4.3.4. Båndlagte aktiver og andre aktiver, hvorover skyldneren ikke har fri rådighed
      • 4.4. Udlæggets retsvirkninger
        • 4.4.1. Udlæg til eje
        • 4.4.2. Udlæg til forauktionering
        • 4.4.3. Udlæg til sikkerhed – udlæg som retspanteret
      • 4.5. Udlæg versus tredjemandsret – kreditorekstinktion
      • 4.6. Udlæggets bortfald
    • 5. Umiddelbar fogedforretning
    • 6. Brugeligt pant
    • Litteratur
  • Kapitel 15. International privatret
    • 1. Indledning
      • 1.1. Problemstilling
      • 1.2. Den internationale privatrets opgave
      • 1.3. Harmonisering af international privatret – enhedsbedømmelsen
    • 2. Generelt om den internationale privatret
      • 2.1. Begreb – lovvalgsregler kontra anvendelsesregler
        • 2.1.1. Ordre public-forbehold
        • 2.1.2. Internationale præceptive regler
      • 2.2. Terminologi
      • 2.3. Forholdet til den internationale civilprocesret
      • 2.4. Kravet om ex officio-anvendelse
      • 2.5. Den internationale privatrets begrundelse og formål
      • 2.6. Retskilder
      • 2.7. Den internationale privatrets almindelige del
        • 2.7.1. Kvalifikation (genstandsleddet)
        • 2.7.2. Tilknytningsmomentet (tilknytningsleddet)
        • 2.7.3. Renvoi (tilbage- og viderehenvisning)
    • 3. Kontraktstatuttet
      • 3.1. Begreb, retskilder, kvalifikation og metode
        • 3.1.1. Begreb og internationalt element
        • 3.1.2. Retskilder og rangforhold
        • 3.1.3. Fortolkning og kvalifikation
        • 3.1.4. Universel anvendelse og metode (enhedsprincip)
          • 3.1.4.1. Enhedsprincippet i Haager- og Romkonventionen
          • 3.1.4.2. Kontrakthabilitet
      • 3.2. Hovedregel og interesser
        • 3.2.1. Hovedregler om partsautonomi og den nærmeste tilknytning
        • 3.2.2. Kontraktstatuttets interesser
      • 3.3. Det generelle kontraktstatut: Romkonventionen om kontraktlige forpligtelser
        • 3.3.1. Romkonventionens anvendelsesområde
        • 3.3.2. Partsautonomien (art. 3)
        • 3.3.3. Den nærmeste tilknytning som fleksibel regel (art. 4)
          • 3.3.3.1. Skønnet over den nærmeste tilknytning
          • 3.3.3.2. Formodningen for den nærmeste tilknytning
          • 3.3.3.3. Tilbagevisning af formodningen
        • 3.3.4. Særstatutter
      • 3.4. Det specielle kontraktstatut: Haagerkonventionen om internationale handelsløsørekøb (ILKL)
        • 3.4.1. Anvendelsesområde
        • 3.4.2. Partsautonomien
        • 3.4.3. Sælgers lov som fast regel
    • 4. Lovvalgsspørgsmål ved materiel harmonisering – CISG
      • 4.1. Indledning
      • 4.2. Anvendelsesområde og -betingelser for CISG
      • 4.3. Lovvalgsspørgsmål ved anvendelse af CISG
    • 5. Deliktstatuttet
      • 5.1. Begreb, kvalifikation og metode
        • 5.1.1. Begreb
        • 5.1.2. Kvalifikation
          • 5.1.2.1. Kvalifikation som deliktretlig i dansk retspraksis
          • 5.1.2.2. Grundlaget for kvalifikationen i grænsetilfælde
        • 5.1.3. Metode: Enhedsprincip eller opsplitning?
      • 5.2. Hovedregel (lex loci delicti) og interesser
        • 5.2.1. Dansk deliktstatuts hovedregel – fastere regel (lex loci damni) eller den individualiserende metode?
        • 5.2.2. Det nye europæiske deliktstatut efter ROM II
        • 5.2.3. Distancedelikter – interesser og hensyn
      • 5.3. Undtagelser fra hovedreglen om lex loci delicti (lex loci damni)
      • 5.4. Sammenfatning
    • 6. Tingstatuttet
      • 6.1. Begreb, kvalifikation og metode
        • 6.1.1. Begreb
        • 6.1.2. Kvalifikation og betydningen af kontraktstatuttet
        • 6.1.3. Metode
      • 6.2. Hovedregel (lex rei sitae) og interesser
      • 6.3. Fast ejendom, registreret skib, luftfartøj, mobilt flymateriel, dematerialiserede værdipapirer og digitale pantebreve
        • 6.3.1. Fast ejendom
        • 6.3.2. Registreret skib, luftfartøj og mobilt flymateriel
        • 6.3.3. Dematerialiserede værdipapirer og digitale pantebreve i fast ejendom og løsøre
      • 6.4. Løsøre og negotiable (ikke digitale) dokumenter
        • 6.4.1. Hovedregel om lex rei sitae ved afsluttede og uafsluttede stiftelsesforløb
          • 6.4.1.1. Afsluttede tingsretlige stiftelsesforløb
          • 6.4.1.2. Afvisning af anerkendelse af afsluttede tingsretlige stiftelsesforløb – Fristregel og den tingsretlige lovvalgsregel om »importlandes lov«
          • 6.4.1.3. Uafsluttede tingsretlige stiftelsesforløb
      • 6.5. Ikke-registreringspligtige simple fordringer
      • 6.6. Sammenfatning
    • Litteratur
  • Forkortelser

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Formueretlige emner (10. udg.)

Af Morten M. Fogt , Helle Isager , Susanne Karstoft , Susanne Kier , Lars Hedegaard Kristensen , Birgit Liin , Lars Henrik Gam Madsen , Palle Bo Madsen , Astrid Millung-Christoffersen , Claus Rohde og Kasper Steensgaard

Torsten Iversen (red.)

Cover til: Formueretlige emner (10. udg.)

10. udgave

26. juli 2024

  • e-ISBN: 9788757458152
  • p-ISBN: 9788757456141
  • Antal sider: 500
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Ejendomsret,
  • Obligationsret

FORMUERETLIGE EMNER foreligger hermed i en revideret og ajourført 10. udgave. Bogen rummer et udvalg af specielle formueretlige og formueretsrelaterede emner og er primært skrevet til brug for undervisningen på jurastudiets bacheloruddannelse. Forhåbentlig kan bogen også være til nytte for andre, som ønsker at skaffe sig et hurtigt overblik over et af de behandlede emner. Emnevalget er dikteret af behovet for pensumlitteratur på den juridiske bacheloruddannelse, dels til supplering af pensum i de obligatoriske fag, dels som grundlag for de valgfag, som kan indgå i uddannelsen. De enkelte kapitler er skrevet af jurister ansat på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet. Et enkelt kapitel er dog skrevet af en tidligere ansat på instituttet. De respektive forfattere er hver især ansvarlige for deres egne bidrag.

  • Bøger
  • /
    Cover af Formueretlige emner
    Formueretlige emner
  • / 10. udg. 2024

Formueretlige emner (10. udg.)

10. udgave - 26. juli 2024

Af Morten M. Fogt , Helle Isager , Susanne Karstoft , Susanne Kier , Lars Hedegaard Kristensen , Birgit Liin , Lars Henrik Gam Madsen , Palle Bo Madsen , Astrid Millung-Christoffersen , Claus Rohde og Kasper Steensgaard

Torsten Iversen (red.)

Cover af Formueretlige emner (10. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her