Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Kolofon og forside
    • Indholdsfortegnelse (Kun PDF version)
    • Forord
    • Tillykke med de første 80 år
  • Kapitel 1. Den lange optakt
    • 1. ENDEN PA BEGYNDELSEN
    • 2. AT VÆRE FUNKTIONÆR
    • 3. RETSPRAKSIS FOR FUNKTIONÆRLOVEN
      • 3.1. Opsigelsesvarsel
      • 3.2. Misligholdelse
      • 3.3. Sygdom
    • 4. INITIATIV OG OPTAKT
      • 4.1. Socialrådet
      • 4.2. Socialrådets Funktionærudvalg
        • 4.2.1. Underudvalg 1 Funktionærbegrebet og funktionærstatistik
        • 4.2.2. Underudvalg 5 Retsforholdet mellem principal og funktionær
        • 4.2.3. Funktionærrådets ophør
      • 4.3. Forslag til »Lov om Tjenestekontrakter for Privatfunktionærer«
      • 4.4. Slutspillet
  • Kapitel 2. Funktionærlovens fødsel
  • Kapitel 3. Lovens udvikling og HK’s rolle (fra 1939 til i dag)
    • 1. HVORFOR ER UDVIKLINGEN I FUNKTIONÆRLOVEN INTERESSANT?
    • 1. INDLEDNING
    • 2. DE FORETAGNE REALITETSÆNDRINGER I KRONOLOGISK RÆKKEFØLGE
    • 3. REVISIONEN I 1964
    • 4. DEN BEGRÆNSEDE OG DEN MANGLENDE REVISION
      • 4.1. Betænkning nr. 513/1968 om funktionærlovens §§ 1, 8 og 10
      • 4.2. Betænkning nr. 1022/1984 om revision af funktionærloven
    • 5. DE SIDSTE STØRRE ÆNDRINGER, SOM IKKE ER UDTRYK FOR NØDVENDIG TILPASNING AF LOVEN
      • 5.1. Indførelse af retten til fratrædelsesgodtgørelse – § 2 a
      • 5.2. Tilpasningen af regler om bortfald af ret til fratrædelsesgodtgørelse til de nye arbejdsmarkedspensioner
    • 6. SAMMENFATNING AF TIDEN FREM TIL 1996
    • 7. TIDEN FRA 1996 TIL I DAG
    • 8. HVAD MANGLER AT BLIVE ÆNDRET?
  • Kapitel 4. Funktionærbegrebets dynamik i et rigsfællesskabsperspektiv
    • 1. FUNKTIONÆRBEGREBET
      • 1.1. Sproglige betragtninger
      • 1.2. Funktionærlovens § 1, stk. 1
      • 1.3. Færøerne og Grønland
    • 2. FORTOLKER DOMSTOLENE FUNKTIONÆRBEGREBET DYNAMISK?
      • 2.1. Beskyttelseslov eller indgreb i aftalefriheden
      • 2.2. Sø- og Handelsrettens dom om fitnessinstruktører
      • 2.3. Klinisk bistandsydelse
      • 2.4. Kontorarbejde
      • 2.5. Undervisning, forskning og pædagogisk arbejde
      • 2.6. Informationsformidling
    • 3. BALANCEN MELLEM LOV OG AFTALE
      • 3.1. Funktionærbegrebet i Danmark og Grønland
      • 3.2. Funktionærbeskyttelse efter lov eller aftale
      • 3.3. Modernisering af funktionærloven
      • 3.4. Perspektiver for aftalesystemet
  • Kapitel 5. Typografer og litografer – fra håndværkere til funktionærer
    • 1. INDLEDNING
    • 2. GUTENBERGS STOLTE SØNNER
    • 3. SKÆRME, COMPUTERE OG TEKNISK REVOLUTION
    • 4. »TYPOGRAFERNE SKAL FORTSAT VÆRE FORMIDLERNE AF DET TRYKTE ORD«
    • 5. OVERENSKOMSTDÆKNING AF SKÆRMTERMINALER
    • 6. SKÆRMBASERET TEKNIK VINDER FREM PA TRYKKERIERNE
    • 7. DUPLICA – EN PRINCIPIEL SAG
    • 8. DOMMEREN HAR ALTID RET, MEN...
    • 9. LIVET GIK VIDERE PA DE GRAFISKE ARBEJDSPLADSER
    • 10. SKÆRMAFTALEN KUNNE IKKE ÆNDRES
    • 11. DESKTOPKENDELSEN – STOUGAARD JENSEN-SAGEN
    • 12. GRAFISK FORBUNDS VURDERING AF AFGØRELSEN – OG FREMTIDEN
    • 13. GRAFISK FORBUNDS MULIGHEDER EFTER STOUGAARD JENSEN-KENDELSEN
    • 14. GRAFISK FORBUNDS LEDELSE CENTRALT PLACERET I HK/INDUSTRI
    • 15. FUNKTIONÆRLOVEN OMFATTER MANGE NYE MEDARBEJDERGRUPPER
  • Kapitel 6. Overenskomstens dækningsområde for funktionærer
    • 1. INDLEDNING
    • 2. OM FUNKTIONÆRLOVENS FUNKTIONÆRBEGREB
    • 3. OM DEN KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTS DÆKNINGSOMRÅDE
      • 3.1. Indledning
      • 3.2. Det faglige gyldighedsområde
        • 3.2.1. Fra praksis om formulering af det faglige gyldighedsområde
        • 3.2.2. De fornødne overvejelser om formuleringen af det faglige gyldighedsområde
        • 3.2.3. Når det omvendte er tilfældet
        • 3.2.4. Fremtidssikring af det faglige gyldighedsområde
      • 3.3. Det personlige og territoriale gyldighedsområde
        • 3.3.1. Det personlige gyldighedsområde
        • 3.3.1. Det territoriale gyldighedsområde
    • 4. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING
  • Kapitel 7. Vikarens retsstilling på funktionærområdet
    • 1. INDLEDNING
    • 2. VIKARBUREAUERNES INDTOG I DANMARK
    • 3. REGULERING AF VIKARBUREAUER
    • 4. REGULERING AF VIKARBUREAUER INDEN FOR HK’S OMRÅDE
    • 5. VIKARBUREAUBRANCHEN UDVIKLER SIG
    • 6. EN NY FORM FOR REGULERING
    • 7. REGULERINGEN OPHÆVES
    • 8. DEN FØRSTE KOLLEKTIVE REGULERING AF VIKARBUREAUERNE
    • 9. DE FØRSTE RETSSAGER OM FUNKTIONÆRSTATUS
    • 10. EU REGULERING AF VIKARANSÆTTELSER
    • 11. DEN DANSKE VIKARLOV
    • 12. VIKARLOVENS BETYDNING FOR VIKARBUREAUVIKARERS FUNKTIONÆRSTATUS
    • 13. SAMMENFATNING
  • Kapitel 8. Funktionærloven i sammenhænge – optegnelser fra farvandet omkring funktionærloven
    • 1. PERSPEKTIV
    • 2. KONTURER
    • 3. HISTORIK
    • 4. STRØMNINGER
    • 5. OPANKRINGER
      • 5.1. Ændringen af sygedagpengeloven i 2009
      • 5.2. Ændringen af værnepligtsorlovsloven i 2009-10
      • 5.3. Implementeringen af vikardirektivet
    • 6. MYTERNE
    • 7. POSITION
    • 8. SOM LANDET LIGGER
  • Kapitel 9. Tjenestestillingsbegrebets øverste grænse – direktører, den øvrige direktion, ejere, partnere mv.
    • 1. INDLEDNING, AFGRÆNSNING, DISPOSITION OG OVERORDNET SAMMENFATNING
    • 2. DEN HISTORISKE BAGGRUND – REVISIONSBETÆNKNINGEN OG DEN GENNEMFØRTE LOVÆNDRING I 1948
    • 3. HVORFOR ER DENNE PROBLEMATIK INTERESSANT?
    • 4. DE ENKELTE TILFÆLDEGRUPPER
      • 4.1. Den administrerende direktør eller enedirektøren i et selskab
      • 4.1.1. De væsentligste momenter
        • 4.1.2. Ændringer i den administrerende direktør/enedirektørens forhold
        • 4.1.3. Den administrerende direktørs/enedirektørens ophør
      • 4.2. Den øvrige direktion/ledelse i et selskab
        • 4.2.1. Den “klassiske ledelsespyramide”
        • 4.2.2. Matrixorganisationen
        • 4.2.3. Når selskabet er ledet af hovedaktionæren/stifteren eller er personligt ejet
      • 4.3. Ejerandele (tidligere ejere, nuværende ejere i selskaber, partnerskaber mv.
        • 4.3.1. Tidligere ejere
        • 4.3.2. Nuværende ejere
    • 5. SAMMENFATNING
  • Kapitel 10. Funktionærloven og arbejdsgiverne
    • 1. INGEN AFKALD PÅ LOVENS GODER
    • 2. VILJE TIL AT GÅ OVERORDENTLIGT LANGT AD LOVGIVNINGSVEJEN
    • 3. FARLIGE VEJE
      • 3.1. Den funktionærpolitiske hovedinteresse
      • 3.2. Kontormedhjælpernes Gærning
      • 3.3. Politisk diktat måske en fordel
      • 3.3. Glat og uantastet igennem
      • 3.4. En travl periode for arbejdsgiverne
      • 3.5. Paakrævet at Statsmagten udviser Varsomhed
    • 4. RING TELEFON 10.268
    • 5. NU MAA VI SOM GODE BORGERE FØLGE LOVEN
    • 6. ANLEDNING TIL MANGE MØDER
      • 6.1. Utal af Retssager
      • 6.2. Uklar lov
      • 6.3. Arbejde i Arbejdsgiverens – og ikke Militærets – tjeneste
      • 6.4. Vis opsagte Funktionærer muligt Hensyn
    • 7. YDERLIGGÅENDE FRAKTIONER HOLDT I SKAK
      • 7.1. Arbejdsgiversynspunkterne trænger ikke igennem
      • 7.2. De konservative interesser lever endnu
      • 7.3. Funktionærloven sætter nu normen
    • 8. IKKE UDEN NØJE FORUDGÅENDE OVERVEJELSER
    • 9. OGSÅ HØJDE FOR ARBEJDSGIVERSIDENS INTERESSER
    • 10. 1930’ERNE REVISITED
  • Kapitel 11. Det er os, de andre ikke vil lege med – om 15/8-timers grænsen, tjenestemænd, søfarende, elever og midlertidigt ansatte
    • 2.1. Grundbetingelserne for FUL’s anvendelse
    • 3. 8-TIMERSGRÆNSEN SOM GRUNDBETINGELSE
      • 3.1. Den historiske udvikling
      • 3.2. 8-timers grænsen set i lyset af EU-retten
        • 3.2.1. Baggrunden for deltidsdirektivet
        • 3.2.2. EU-rettens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte Deltidsdirektivets formål er, jf. Rammeaftalens § 1:
        • 3.2.3. 8-timersgrænsen set i lyset af deltidsdirektivet
        • 3.2.4. 8-timersgrænsen set i lyset af EU-rettens almindelige principper og Charteret
    • 4. TJENESTEMÆND
    • 5. SØFARENDE
    • 6. LÆRLINGE OG ELEVER
    • 7. MIDLERTIDIGT ANSATTE
    • 8. OPSUMMERING
  • Kapitel 12. Arbejdsretten og funktionærloven
    • 3. ARBEJDSRETTENS KOMPETENCE I SAGER OM FORTOLKNING AF FUNKTIONÆRLOVEN
    • 4. FUNKTIONÆRLOVENS § 2, STK. 10
    • 5. FUNKTIONÆRLOVENS §§ 10-14
  • Kapitel 13. Forskellen på saglighedsbedømmelsen ved offentlige og private afskedigelser efter U 2007.537 H
    • 1. INDLEDNING
    • 2. OM TILSIDESÆTTELSE AF PARTSHØRINGSPLIGTEN I ANSÆTTELSESRETTEN TIL OG MED U 2007.537 H
    • 3. TEORI OG PRAKSIS EFTER U 2007.537 H
      • 3.1. Afskedigelsesprocessen
  • Kapitel 14. Juridisk Kompetencecenter før og nu
    • 1. INDLEDNING
    • 2. NOGET OM RETSHJÆLPSAFDELINGEN
    • 3. RETSHJÆLPEN I DAGLIGDAGEN
    • 4. HK’S ADVOKATER
    • 5. JURIDISK KOMPETENCECENTERS OPLYSNINGSVIRKSOMHED
    • 6. JURIDISK KOMPETENCECENTERS UDVALGSARBEJDE OG REPRÆSENTATION
    • 7. JURIDISK KOMPETENCECENTERS MEDARBEJDERUDDANNELSE
    • 8. PRINCIPIELLE SAGER (OMTALE AF NOGLE AF DE MANGE SAGER I PERIODEN 1911-2017)
      • 8.1. Perioden 1911-2001
      • 8.2. Perioden 2002-2017
    • 9. ARBEJDSSKADER
  • Kapitel 15. Funktionærlovens § 2 a – en beskeden bestemmelse med stor betydning
    • HISTORIK
    • ANCIENNITETSKRAVET
    • LØNBEGREBET
    • OPSIGELSESBEGREBET
      • Opsigelsesbegrebet
      • Stillingsændringer
      • Tidsbegrænset ansættelse, herunder aftale om pligtig afgangsalder
      • Strejke og lockout
      • Fratrædelsesaftaler
      • Model for aftaler om fratrædelsesgodtgørelse
    • PRÆCEPTIVITETEN AF KRAV PÅ FRATRÆDELSESGODTGØRELSE I MEDFØR AF FUL § 2 A
  • Kapitel 16. Sø- og Handelsretten – HK’s livret
    • DE SAGKYNDIGE DOMMERE
    • TIDEN FRA 1862 TIL 1938
    • TIDEN FRA 1938 TIL 1967
    • TIDEN FRA 1967 TIL 1986
    • VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE
    • FERIE
    • MISLIGHOLDELSE
    • SYGDOM
      • § 2. a-godtgørelse
    • TIDEN FRA 1986 TIL 2007
    • VIKARER
      • § 2. a, stk. 2-godtgørelse – beregning og pension
    • ERSTATNINGSANSVARSLOVEN
    • AKTIEOG OPTIONSORDNINGER
    • LIGEBEHANDLINGSLOVEN OG LIGESTILLINGSLOVEN
    • DEN EUROPÆISKE MENNESKEHEDSRETTIGHEDSKONVENTION
    • TIDEN FRA 2007 TIL 2014
    • LIGEBEHANDLINGSLOVEN
    • ERHVERVSUDDANNELSESLOVEN OG ELEVERS FERIE
    • TIDEN EFTER 1. FEBRUAR 2014
    • DISSENSER
    • AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
  • Kapitel 17. EU og funktionærerne
    • 1. JUVELEN
    • 2. SE, NU STIGER SOLEN
    • 3. RUMREJSEN ÅR 2001
    • 4. UDVIKLING
      • 4.1. § 7 – Graviditetsbetinget fravær
      • 4.2. § 1, stk. 2 – Nedjustering af timegrænsen for funktionærer fra 15 til 8 timer
      • 4.3. § 1, stk. 4 – Beskyttelse ved tidsbegrænset ansættelse
      • 4.4. § 2 b – Ophævelse af alderskravet ved usaglig afskedigelse
      • 4.5. § 2 a – Fratrædelsesgodtgørelse
    • 5. MED LYSETS HAST
  • Kapitel 18. Usaglig afskedigelse – Almindelige forudsætninger
    • 1. INDLEDNING
    • 2. BEVISBYRDE
    • 3. ADVARSEL OG PROPORTIONALITET SAMT INDIVIDUELLE FORUDSÆTNINGER
      • 3.1. Advarsel
      • 3.2. Proportionalitetsprincippet
      • 3.3. Anciennitet
      • 3.4. Ingen tidligere kritik
    • 4. TIDSPUNKTET FOR VURDERINGEN
    • 5. AFSKEDIGELSENS BEGRUNDELSE
    • 6. PROCEDUREMÆSSIGE MANGLER
    • 7. LIGHEDSPRINCIP
  • Kapitel 19. LG som HK’s med- og modspiller
    • 1. MODSÆTNINGERNE
    • 2. KONKURSLOVENS LIGELIGHEDSPRINCIP
    • 3. MINIMALERSTATNING
    • 3. VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE VED ARBEJDSGIVERENS KONKURS
    • 4. KONKURSREGULERING
    • 5. UDEN UGRUNDET OPHOLD
    • 6. ET NYT PRIVILEGIUM
  • Kapitel 20. Minimalerstatningsordningen
    • Funktionærlovens erstatningsregler ved afbrydelse af ansættelsesforholdet i utide
    • Udviklingen af regler om tabsuafhængig erstatning
    • Oprindelsen til funktionærlovens §§ 3-4
    • Er ordningen hensigtsmæssig?
    • Et bredere syn på §§ 3-4
    • De praktiske muligheder for at få tilpasset mindsteerstatningen
  • Kapitel 21. Funktionærlovens betydning for ikkefunktionærer
    • 1. FUNKTIONÆRLOVEN I EN ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONTEKST
    • 2. PERSONKREDSEN DER HAR FUNKTIONÆRSTATUS UDVIDES
    • 3. FUNKTIONÆRLOVENS AFSMITNING PÅ DE KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER
      • Lovfunktionærer
      • Funktionærlignende ansættelse
      • Funktionærlignede vilkår
      • Ansættelsesaftalen og protokollatet henviste ikke til Funktionærlovens § 3.
    • 4. KUNDE- OG KONKURRENCEKLAUSULER
    • 5. KONKURSREGULERING AF OVERENSKOMSTER OM FUNKTIONÆRLIGNENDE VILKÅR
  • Kapitel 22. Den skævbenede nærigrøv og andre bortvisningssager
    • INDLEDENDE BEMÆRKNINGER
    • UTILBØRLIG ADFÆRD/SPROGBRUG OVER FOR ARBEJDSGIVER
      • Tyveri og anden tilegnelse
      • Udeblivelse og bortgang
      • Bibeskæftigelse
      • Afsluttende bemærkninger
  • Kapitel 23. Funktionærloven og Human Resource Management
    • PERSONALEPOLITIKKER – POLITIKKER SOM SOFT LAW
      • Personalepolitik som fastlæggelse af en retlig ramme:
        • Ligebehandlingsnævnet (2016-6810-33077):
    • AFVEJNINGEN AF ARBEJDSGIVERS OG LØNMODTAGERS INTERESSER I LOVBESTEMMELSER:
  • Kapitel 24. Da Folketinget måtte ændre funktionærlovens § 7, stk. 2
    • 1. INDLEDNING – EN SAG BLANDT RIGTIG MANGE
    • 2. FORHISTORIEN – GÆLDENDE PRAKSIS INDTIL SAGENS OPSTART
    • 3. DEN KONKRETE SAG – FORLØBET I KORTHED
    • 4. SAGERNES JURIDISKE PROBLEMSTILLINGER
    • 5. SAGENS BEHANDLING FOR EF-DOMSTOLEN
    • 6. OPFØLGNINGEN PÅ SAGERNE – LOVEN MÅTTE ÆNDRES
    • 7. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
      • Interview med Berit Høj Pedersen
    • FUNKTIONÆRLOVEN BLEV ÆNDRET VED ET TILFÆLDE
      • Interview med Aage Jacob Jensen og Hans Havsager
    • DET VIRKEDE URETFÆRDIGT
    • FDB ØNSKEDE OGSÅ RETSSAG
    • GODT STED AT BEHANDLE PRINCIPIELLE SAGER
    • MANGE SAGER VENTEDE PÅ SIDELINJEN
    • DOMMEN BRAGTE GLÆDE – OG MANGE AFGØRELSER MED SIG
    • FIK ENDNU MERE BETYDNING I ANDRE LANDE
  • Kapitel 25. Funktionærloven og de sociale medier
    • INDLEDNING
      • Illoyalitet
    • NEGATIV OMTALE AF ARBEJDSGIVEREN
    • UDTALELSER FREMSAT ”FOR SJOV”
    • ÅBNE/LUKKEDE FORA MV.
    • DECORUM
    • KONKURRENCEHANDLINGER
    • FASTSATTE REGLER FOR BRUG AF SOCIALE MEDIER
    • OVERTRÆDELSE AF TAVSHEDSPLIGTEN
    • ARBEJDSGIVERENS BRUG AF DE SOCIALE MEDIER SOM KONTROL AF FUNKTIONÆREN
    • SPECIELT OM OFFENTLIGT ANSATTES UDTALELSER
    • ANDRE PROBLEMSTILLINGER
    • AFSLUTNING
  • Kapitel 26. Behandling af sager om psykisk arbejdsmiljø og seksuel chikane
    • INDLEDNING
      • Dårligt psykisk arbejdsmiljø
    • SEKSUEL CHIKANE7
    • BEVISBYRDE
    • HVILKE KRAV KAN REJSES?
  • Kapitel 27. Funktionærloven og overenskomsterne
    • 1. INTRODUKTION
    • 2. PUNKT FOR PUNKT-PRÆCEPTIVITET
    • 3. HELHEDSVURDERING I ATYPISKE TILFÆLDE
    • 4. AFTALTE OPHØR OG ÆNDRINGER AF ANSÆTTELSESFORHOLDET
    • 5. EN (NÆSTEN) UFORANDRET FUNKTIONÆRLOV PÅ ET (MEGET) FORANDRET ARBEJDSMARKED
  • Kapitel 28. 120-dages-reglen og dens særlige liv
    • INDLEDNING
    • 2. 120-DAGES-REGLEN RETROSPEKTIVT
    • 3. BETINGELSERNE FOR AT ANVENDE 120-DAGES-REGLEN
    • 4. HVAD HAR RETSPRAKSIS AFKLARET INDTIL VIDERE
    • 5. RIMELIGT BEGRUNDET EFTER FUNKTIONÆRLOVENS § 2 B
    • 6. 120-DAGES-REGLEN OG GRAVIDITET
    • 7. 120 DAGES REGLEN I RELATION TIL FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN
    • HVORDAN TÆLLER MAN TIL 120 VED DELVIST – OG FULDTIDS – SYGEFRAVÆR?
    • 9. ARBEJDSGIVERENS RET TIL AT AFSLÅ FUNKTIONÆRENS DELVISE ARBEJDSKRAFT
    • 10. AFSLUTNING
  • Kapitel 29. Funktionærloven, den faglige organisering og overenskomstdækningen
    • INDLEDNING
    • 1. UDVIKLINGEN I FORHOLDET MELLEM ARBEJDERE/TIMELØNNEDE OG FUNKTIONÆRER/TJENESTEMÆND
    • 2. DE FAGLIGE ORGANISATIONERS OG OVERENSKOMSTERNES ROLLE I FORHOLD TIL FUNKTIONÆRLOVENS DÆKNINGSOMRÅDE
    • 3. FAGLIG ORGANISERING BLANDT FUNKTIONÆRER SET I FORHOLD TIL ARBEJDERE/TIMELØNNEDE
    • 4. KONSEKVENSER FOR LO’S OG FAGBEVÆGELSENS GENERELLE MEDLEMSSAMMENSÆTNING
    • 5. OVERENSKOMSTDÆKNINGEN
    • 6. KONKLUSION
    • REFERENCER
  • Kapitel 30. Funktionærlovens § 17 a – Variabel løn
    • 1.1. AFTALEFRIHED MED BEGRÆNSNINGER VED FRATRÆDEN
      • 1.2. Fast løn og variabel løn
      • 1.3. Variable lønformer
        • Funktionærlovens § 17 a gælder også for handelsrejsende funktionærer
      • 1.4. Tvisterne – nogle overvejelser om fortolkning
    • 2. FUNKTIONÆRLOVENS § 17 A
      • 2.1. Grundbetingelser
      • 2.2. Krav på forholdsmæssig andel – Ugyldighed af modstridende aftaler
      • 2.3. Vederlag
        • 2.3.1. Ingen bagatelgrænse
        • 2.3.2. Lønpakker og deres forskellige elementer
        • 2.3.3. Fastholdelse – belønning for særlig loyalitet
        • 2.3.4. Størrelsen af vederlaget – bevis
      • 2.4. Aftale eller sædvane
      • 2.5. Et dynamisk beregningsgrundlag
    • 3. AKTIELØN – AKTIEOPTIONSLOVEN
      • 3.1. Baggrund
      • 3.2. Lovens regulering
      • 3.3. De forskellige aktieordninger – i hovedtræk
        • 3.3.1. Aktiekøb
        • 3.3.2. Medarbejderaktier – gratis eller favørkurs
        • 3.3.3. Optioner – Warrants – Betingede aktier
      • 3.4. Aktier i udenlandske moderselskaber
  • Kapitel 31. DI’s funktionærgrupper og disses udvikling
    • INDLEDNING
    • 2. DEN HISTORISKE BAGGRUND FOR OPRETTELSEN AF INDUSTRIENS FUNKTIONÆROVERENSKOMST
      • 2.1. De ledende funktionærer fik først overenskomster
      • 2.2. Handels- og kontormedhjælperne valgte arbejdernes side
      • 2.3. De tekniske funktionærer blev en selvstændig gruppe
      • 2.4. Industriens Funktionæroverenskomst oprettes
    • 3. UDVIKLINGEN I SAMMENSÆTNINGEN AF DI’S VIRKSOMHEDER
      • 3.1. Sammensætningen af DI’s virksomheder i dag fordelt på brancher
    • 4. DI’S FUNKTIONÆRGRUPPER OG DISSES REGULERING
      • 4.1. Ledere
      • 4.2. Højtuddannede funktionærer
      • 4.3. Tekniske og administrative funktionærer
      • 4.4. Laboranter
    • 5. UDVIKLINGEN FOR FUNKTIONÆRERNE PÅ DI’S VIRKSOMHEDER
    • 6. ÆNDRINGER AF FUNKTIONÆRERNES REGULERING PÅ GRUND AF UDVIKLINGEN
    • 7. KONKLUSION
  • Kapitel 32. Konkurrence- og kundeklausuler
    • 1. INDLEDNING, DEFINITIONER MV.
    • 2. DEN OPRINDELIGE REGULERING AF KONKURRENCE- OG KUNDEKLAUSULEN
      • 2.1. Aftalelovens § 38
      • 2.2. Aftalelovens § 36
      • 2.3. Funktionærlovens oprindelige regulering
      • 2.4. Funktionærlovens udvikling – §§ 18 og 18 a
    • 3. ANSÆTTELSESKLAUSULLOVEN
    • 4. AFGRÆNSNINGSSPØRGSMÅL
  • Kapitel 33. Er funktionærloven fortsat langtidsholdbar?
    • 1. VAR DET ET ØNSKEBARN?
    • 2. OG HVORDAN SÅ DEN SÅ UD?
    • 3. FUNKTIONÆRLOVEN SOM 40-ÅRIG.
    • 4. EU-DIREKTIVERNE
    • 5. HVAD BLEV DER AF ”LOV OM LØNMODTAGERES ANSÆTTELSESFORHOLD”?
    • 6. HVORDAN SER FREMTIDEN UD FOR ”DEN GAMLE”?
    • 7. HVAD MED DEN LØNMODTAGERLOV?

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Funktionærloven 80 år (1. udg.)

Af Aage Jacob Jensen og Lars Svenning Andersen

Cover til: Funktionærloven 80 år (1. udg.)

1. udgave

1. oktober 2018

  • e-ISBN: 9788771982633
  • p-ISBN: 9788757442311
  • Antal sider: 654
  • Bogtype: Håndbog

Emner

  • Arbejdsret

Funktionærloven blev vedtaget i 1938, og loven danner fortsat – med forbavsende få ændringer – og ofte i kombination med de kollektive overenskomster, det juridiske grundlag for hundredtusindvis af lønmodtageres arbejdsliv. Fra at loven kun omfattede en mindre og måske i nogen henseende privilegeret medarbejderarbejdergruppe dækker den nu om dage omkring 2/3-dele af alle beskæftigede. Loven er derved normsættende for store dele af ansættelsesforholdene på det danske arbejdsmarked. Og intet taler for, at funktionærloven ikke også i fremtiden skulle udgøre en sådan vigtig ramme. Dette skrift er udgivet af HK, som ønsker, at funktionærloven og dens indhold får en ekstraordinær omtale, som den med sine mange år på bagen, vitterlig har fortjent. Jubilæumsbogen indeholder artikler både om den historiske udvikling og om de enkelte bestemmelser i funktionærloven. Bogen rummer bidrag fra organisationer og advokater, der har arbejdet for eller over for HK.

  • Bøger
  • /
    Cover af Funktionærloven 80 år
    Funktionærloven 80 år
  • / 1. udg. 2018

Funktionærloven 80 år (1. udg.)

1. udgave - 1. oktober 2018

Af Aage Jacob Jensen og Lars Svenning Andersen

Cover af Funktionærloven 80 år (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her