Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Kolofon
  • § 1. Indledning
  • § 2. Tankerne bag domstolssystemets opbygning
    • 1. Domstolssystemet
      • 1.1. Domstole og domstolenes kompetence
      • 1.2. Domstolenes uafhængighed
    • 2. Domstolenes betydning for en demokratisk retsstat
    • 3. Instansordningen i domstolssystemet
      • 3.1. Byretterne
      • 3.2. Sø- og Handelsretten
      • 3.3. Landsretterne
      • 3.4. Højesteret
    • 4. Domstolenes tilknytning til det øvrige samfund
    • 5. Adgangen til domstolene
      • 5.1. Retsafgift
      • 5.2. Retshjælp og fri proces
      • 5.3. Omkostningerne ved at føre en sag ved domstolene
        • 5.3.1. Almindelige civile sager
        • 5.3.2. Sager om mindre krav
        • 5.3.3. Den særlige inkassoproces med brug af betalingspåkrav
    • 6. Afslutning
  • § 3. Tvistens forum og økonomi
    • 1. Indledning
    • 2. Overordnet kompetencefordeling mellem tvistløsningsfora
      • 2.1. Regulering
        • 2.1.1. Retsplejeloven
        • 2.1.2. Forbrugerklageloven
        • 2.1.3. Voldgiftsloven
        • 2.1.4. Retssikkerhedsloven og anden forvaltningsregulering
        • 2.1.5. Mediation
        • 2.1.6. Valg af tvistløsningsmetode
      • 2.2. Valgfrihed
        • 2.2.1. Valget mellem voldgift og domstolsbehandling
        • 2.2.2. Valget mellem institutionel voldgift og ad hoc voldgift
        • 2.2.3. Forskellige voldgiftsinstitutioner
          • 2.2.3.1. Danske voldgiftsinstitutter
          • 2.2.3.2. Udenlandske voldgiftsinstitutter
        • 2.2.4. Formulering af voldgiftsaftaler
          • 2.2.4.1. Nogle standardvoldgiftsklausuler
          • 2.2.4.2. Tilføjelser til standardklausuler
            • 2.2.4.2.1. Antallet af voldgiftsdommere
            • 2.2.4.2.2. Proceduren for valg af voldgiftsdommere
            • 2.2.4.2.3. Vilkår om voldgiftsdommerens kvalifikationer
            • 2.2.4.2.4. Voldgiftsrettens hjemsted
            • 2.2.4.2.5. Voldgiftssagens sprog
            • 2.2.4.2.6. Lovvalget
      • 2.3. Mediation
        • 2.3.1. Mediationsprocessen og fordele ved mediation
        • 2.3.2. Hvilke sager kan løses via mediation?
        • 2.3.3. Mediation i ad hoc- eller institutionelt regi?
          • 2.3.3.1. Danske mediationsinstitutter
          • 2.3.3.2. Udenlandske mediationsinstitutter
        • 2.3.4. Omkostninger ved mediationen
    • 3. Tvistens økonomi i øvrigt
      • 3.1. Omkostningernes betydning for om sag skal føres
      • 3.2. Forholdet mellem sagsgenstand og omkostninger
      • 3.3. Forholdet mellem omkostningerne og sagens udfald
      • 3.4. Omkostningsforløbet under en sag
        • 3.4.1. Betydningen af modkrav og flere parter
        • 3.4.2. Omkostningsstruktur for sager ved domstolene og voldgift
      • 3.5. Omkostningselementer og sagens forløb
        • 3.5.1. Sagsanlæg
        • 3.5.2. Forberedelse – møder og forlig
        • 3.5.3. Bevisførelsen
        • 3.5.4. Bistand fra andre retter – domstolene og EU-Domstolen
        • 3.5.5. Ekstrakter og materialesamlinger
        • 3.5.6. Påstandsdokument og endelig forberedelse
        • 3.5.7. Opgørelse ved hovedforhandlingen
        • 3.5.8. Tolkning – dokumenter og forklaringer
        • 3.5.9. Transport
        • 3.5.10. Appel
        • 3.5.11. Fuldbyrdelse
        • 3.5.12. Advokatomkostninger
        • 3.5.13. Moms
        • 3.5.14. Afledte omkostninger
      • 3.6. Endelig fordeling af omkostningerne
      • 3.7. Dækning af omkostninger fra andre kilder
        • 3.7.1. Indledende retshjælp
        • 3.7.2. Fri proces og retshjælpsforsikring
        • 3.7.3. Andre støtteordninger
      • 3.8. Sager med særlig omkostningsmæssig relevans
        • 3.8.1. Småsager
        • 3.8.2. Gruppesøgsmål
        • 3.8.3. Retsmægling
        • 3.8.4. Indispositive sager
      • 3.9. Pro bono
  • § 4. Praktisk håndtering af retssager, digital retssagsbehandling og persondata
    • 1. Indledning
    • 2. Før sagsanlæg
      • 2.1. Opstartsmøde med klient og mulige vidner
      • 2.2. Drøftelser med modparten inden sagsanlæg
      • 2.3. Persondata
    • 3. Sagsanlæg
      • 3.1. Anlæggelse af retssag
        • 3.1.1. Fritagelse fra at anvende domstolenes sagsportal
        • 3.1.2. Brugerrettigheder
        • 3.1.3. Krav til dokumenter
      • 3.2. Stævningens indhold
        • 3.2.1. Angivelse af parternes navn, adresse og cpr/cvr.nr.
        • 3.2.2. Angivelse af den ret, ved hvilken sagen anlægges
        • 3.2.3. Sagsøgerens påstand
        • 3.2.4. Sagens værdi og retsafgift
        • 3.2.5. Sagstypen og en kort beskrivelse af sagen
        • 3.2.6. En udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes
        • 3.2.7. Angivelse og fremsættelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgeren agter at påberåbe sig
        • 3.2.8. Sagsøgerens forslag til sagens behandling, jf. § 12, stk. 3, og §§ 20, 226, 227 og 353
    • 4. Sagens forberedelse
      • 4.1. Sagen er tilgængelig på domstolenes sagsportal
      • 4.2. Svarskrift
      • 4.3. § 353- og § 355-møder
      • 4.4. Frister
      • 4.5. Processkrifter
      • 4.6. Berammelse af hovedforhandlingen
        • 4.6.1. Byretterne
        • 4.6.2. Sø- og Handelsretten
        • 4.6.3. Østre Landsret
        • 4.6.4. Vestre Landsret
        • 4.6.5. Højesteret
      • 4.7. Vejledende tidsplan for hovedforhandlingen
      • 4.8. Forberedende møder med parter og vidner forud for hovedforhandlingen
    • 5. Hovedforhandlingen
      • 5.1. Oversigt over hovedforhandlingens forløb
      • 5.2. Praktiske forhold i forbindelse med tilsigelse af vidner, skønsmænd mv:
      • 5.3. Hvad bør medbringes til hovedforhandlingen?
      • 5.4. Hvor og hvornår skal man stå?
      • 5.5. Sprogbrug
      • 5.6. Om brugen af kapper
      • 5.7. Om at møde i Vestre Landsret
      • 5.8. Om at møde i Østre Landsret
      • 5.9. Om at møde i Sø- og Handelsretten
      • 5.10. Om at møde i Højesteret
      • 5.11. Forelæggelsen
      • 5.12. Afhøringer
      • 5.13. Proceduren
      • 5.14. Sagsomkostninger
    • 6. Appel
  • § 5. Om klienter – skal sag føres
    • 1. Advokatens uafhængighed og integritet
    • 2. Advokatens roller
    • 3. Advokatens klienthvervning
    • 4. Forventninger til udfald og processkridt
    • 5. Sagsøkonomi
    • 6. Klientens accept af arbejdsdelingen med advokaten
    • 7. Kan advokaten gå helhjertet ind i sagen?
    • 8. Klientens robusthed
    • 9. Opdragsbekræftelse
  • § 6. Strategi, taktik, eksekution, teknik og stil
    • 1. Strategi, taktik, eksekution og teknik
    • 2. Den civile retssag
    • 3. Procedureadvokatens egenskaber
    • 4. Strategien
    • 5. Den retlige proces
      • 5.1. Faktum, jus og subsumption − juridisk metode
      • 5.2. Faktum
      • 5.3. Jus
      • 5.4. Subsumptionen − omstændighedssager og skønssager
    • 6. Retsprocessens kartografi
    • 7. Juridisk sandsynlighedsregning
    • 8. Forlig
    • 9. Taktiske overvejelser (ud over analysen af jus og faktum)
      • 9.1. Dommerens funktion
      • 9.2. Fokusering og defokusering
      • 9.3. Interaktion mellem anbringender
    • 10. Interaktionen mellem advokaterne
    • 11. Stil
  • § 7. Retssagskrav for opnåelse af advokatbeskikkelse og møderet
    • 1. Indledning
      • 1.1. Advokaten og retsarbejdet
      • 1.2. Baggrunden for de nuværende regler
      • 1.3. Udviklingen i kravene til at opnå advokatbeskikkelse og møderet
    • 2. Retssagskrav til opnåelse af advokatbeskikkelse
      • 2.1. Tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet
      • 2.2. Gennemførelsen af retssagerne
        • 2.2.1. Rigtige retssager
        • 2.2.2. Fiktive retssager
    • 3. Møderet for landsret
      • 3.1. Proceduretilladelsen
      • 3.2. Kravene til prøvesagen
      • 3.3. Kravene til sagsførelsen
      • 3.4. Krav til principal og modpart
      • 3.5. Bedømmelsen og konsekvenserne
    • 4. Møderet for Højesteret
      • 4.1. Opnåelse af møderet
      • 4.2. »Skranken«
      • 4.3. Fortabelse af møderet
  • § 8. Skriftveksling
    • 1. Generelle bemærkninger om skriftveksling
    • 2. Særlige bemærkninger til processkrifternes anbefalede hovedafsnit
    • 3. I hvilke sager foretages skriftveksling, og hvad skal skrifterne indeholde?
    • 4. Udarbejdelse af processkrifter
    • 5. Tidsterminer
    • 6. Klarhed og præcision
    • 7. Dokumenter og andre beviser
  • § 9. Påstandens formulering
    • 1. Generelt om formålet med parternes påstande
    • 2. Sproglige overvejelser
    • 3. Hvornår er en påstand tilstrækkelig klar?
    • 4. Kravene til anerkendelses- og fuldbyrdelsessøgsmål
    • 5. Afgrænsningen mellem påstande og anbringender
    • 6. Særligt om renter
    • 7. Særligt om sagsomkostninger
  • § 10. Det udvidede forberedende retsmøde
    • 1. Almindelige bemærkninger
    • 2. Dagsordenen for § 353-retsmøder
    • 3. § 353-mødets retsvirkninger
  • § 11. Forligsmægling, retsmægling og mediation
    • 1. Rettens forligsmægling
      • 1.1. Om forligsmægling
      • 1.2. Baggrunden for forligsmægling
      • 1.3. Tidspunktet for forligsmægling
      • 1.4. Hvorfor forlig?
      • 1.5. Retsforligets indhold og retsvirkninger
      • 1.6. Dommerrollen under forligsforhandlingerne
      • 1.7. Særligt om forligsmægling i gruppesøgsmål
    • 2. Mediation og retsmægling
      • 2.1. Hvad er mediation og retsmægling?
      • 2.2. Hvorfor anvende mediation eller retsmægling?
      • 2.3. Hvem kan være mediator/retmægler?
      • 2.4. Mediators og partsrepræsentanternes rolle
      • 2.5. Hvordan iværksættes mediation/retsmægling?
      • 2.6. Mediationsklausulers retsvirkning i forhold til retssag/voldgiftssag.
  • § 12. Bevisoptagelse og bevissikring
    • 1. Indledning
    • 2. Bevisstyrke (beviskrav) og bevisbyrde
    • 3. Forskellige former for bevissikring og bevisoptagelse
      • 3.1. Besigtigelse
      • 3.2. Edition
      • 3.3. Indenretligt syn og skøn uden samtidig retssag (isoleret bevisoptagelse)
      • 3.4. Sagkyndige erklæringer
      • 3.5. Bevissikringsforretninger
      • 3.6. Sagkyndige vidner
    • 4. Kort om voldgiftssager
  • § 13. Syn og skøn
    • 1. Indledende bemærkninger om syn og skøn, anden sagkyndig bevisførelse og sagsstrategi
    • 2. Den første reform af skønsreglerne 2014
    • 3. Den anden reform af skønsreglerne 2017
    • 4. Uddybende bemærkninger til inddragelse af partsudpegede eksperter og ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer
    • 5. Syn og skøn uden samtidig retssag – rpl § 343
    • 6. Syn og skøn – hvornår og hvordan?
    • 7. Valg og udmeldelse af skønsmand – habilitet
    • 8. Udformning af skønstemaet
    • 9. Skønsforretningen
  • § 14. Sagkyndige erklæringer
    • 1. Indledning
    • 2. Hvad er en sagkyndig erklæring?
    • 3. Fremlæggelse af sagkyndige erklæringer
      • 3.1. Ensidigt indhentet før sagsanlæg
      • 3.2. Ensidigt indhentet efter sagsanlæg
      • 3.3. Indhentet efter fælles anmodning
    • 4. Fremlæggelse af juridiske responsa
    • 5. Indhentelse af sagkyndige erklæringer?
    • 6. Hovedforhandlingen – afhøring af sagkyndige
    • 8. Bevisbedømmelsen
    • 9. Omkostninger
    • 10. Særligt om sagkyndige i småsagsprocessen
  • § 15. Påstandsdokument, sammenfattende processkrift og tidsplan
    • 1. Retsplejelovens regler om påstandsdokumenter og sammenfattende processkrifter
    • 2. Adgang til aktindsigt i påstandsdokumenter og sammenfattende processkrifter
    • 3. Ændring af påstande i sager, der behandles digitalt
    • 4. Retternes vejledninger om civile sager
      • 4.1. Byretterne
      • 4.2. Landsretterne
      • 4.3. Sø- og Handelsretten
    • 5. Dommerens erfaringer og tips
    • 6. Advokatens erfaringer og tips
      • 6.1. Sprog
      • 6.2. Opsætning
    • 7. Særligt om hjælpebilag
  • § 16. Ekstrakt, sammenfattende processkrift, juridisk materialesamling og tidsplan for Højesteret
    • 1. Indledning
    • 2. Ekstrakten
    • 3. Hjælpebilag
    • 4. Tidsplan
    • 5. Den juridiske materialesamling
    • 6. Det sammenfattende processkrift
    • 7. Afsluttende bemærkninger
  • § 17. Forelæggelsen
    • 1. Indledning
    • 2. Præsentation af parterne
    • 3. Redegørelse for parternes indbyrdes relation
    • 4. Baggrunden for parternes tvist
    • 5. Præcisering af tvistepunkterne
    • 6. Dokumentation
    • 7. Hjælpebilag
    • 8. Supplering af forelæggelsen fra modparten
  • § 18. Afhøringer
    • 1. Indledning
    • 2. Lovregulering
      • 2.1. Om afhøringen
      • 2.2. Kort om vidner
      • 2.3. Kort om parter
    • 3. Afhøringsformer
      • 3.1. Direkte/indirekte afhøring
      • 3.2. Skriftlige vidneerklæringer
      • 3.3. Tolkning
      • 3.4. Telekommunikation
    • 4. Hvem skal afhøres?
      • 4.1. Relevans
        • 4.1.1. Førsteafhøringsretten
        • 4.1.2. Tidsplan
      • 4.2. Forberedelse
        • 4.2.1. Forberedelse af parten
        • 4.2.2. Forberedelse af vidner
        • 4.2.3. Egen forberedelse
      • 4.3. Indkaldelse
    • 5. Afhørings- og spørgsmålstyper
      • 5.1. Afhøringsformer
        • 5.1.1. Aggressiv afhøring
        • 5.1.2. Springende afhøring
        • 5.1.3. Chokspørgsmål
        • 5.1.4. Kronologisk afhøring
        • 5.1.5. Kontraafhøring
        • 5.1.6. Ændring af strategi undervejs
        • 5.1.7. Fisketur
      • 5.2. Spørgsmålstyper
        • 5.2.1. Åbne eller lukkede spørgsmål
        • 5.2.2. Præcision
        • 5.2.3. Formulering af spørgsmål og rækkefølge
        • 5.2.4. Mange eller få spørgsmål
        • 5.2.5. Dobbeltspørgsmål
        • 5.2.6. Ledende spørgsmål
        • 5.2.7. Kaptiøse spørgsmål
        • 5.2.8. Overflødige spørgsmål
        • 5.2.9. Dårlige spørgsmål
        • 5.2.10. Ubehagelige spørgsmål
        • 5.2.11. Centrale spørgsmål
        • 5.2.12. Frafald af spørgsmål
    • 6. Selve afhøringen
      • 6.1. Indledning
      • 6.2. Notering
      • 6.3. De overordnede typer
        • 6.3.1. Parter
        • 6.3.2. Vidner
          • 6.3.2.1. Egne vidner
          • 6.3.2.2. Modpartens vidner
        • 6.3.3. Sagkyndige
        • 6.3.4. Børn
      • 6.4. Modtagne svar
        • 6.4.1. Afbrydelse
        • 6.4.2. Gentagelse
        • 6.4.3. Uklare svar
        • 6.4.4. Andre reaktioner på svar
        • 6.4.5. Modstridende udsagn
        • 6.4.6. Bevidst urigtige udsagn
    • 7. Vidnestereotyper
      • 7.1. Det meget talende vidne
      • 7.2. Det meget selvsikre vidne
      • 7.3. Det nervøse eller meget usikre vidne
      • 7.4. Det modvillige vidne
      • 7.5. Det venlige vidne
      • 7.6. Vidnet reagerer overraskende
    • 8. Rettens rolle ved afhøringer
    • 9. Anvendelsen af afhøringer
    • 10. Troværdighed
  • § 19. Proceduren
    • 1. Indledning
    • 2. Kronen på værket
    • 3. Målet med proceduren
    • 4. Tidens krav
    • 5. Proceduren
      • 5.1. Sagsøgerens (appellantens) første indlæg
        • 5.1.1. Forholdet til påstandsdokument/sammenfattende processkrift
        • 5.1.2. Opbygningen
        • 5.1.3. Riffelkugle eller spredehagl
        • 5.1.4. Gentagelsen
        • 5.1.5. Fuldt manuskript eller hovedpunkter
        • 5.1.6. Længden
      • 5.2. Sagsøgtes (indstævntes) første indlæg
      • 5.3. Replik og duplik
      • 5.4. Generelt
    • 6. Forberedelsen af proceduren
  • § 20. Proceduren – set fra dommerskranken
    • 1. Indledning
    • 2. Retsplejelovens bestemmelser
    • 3. Andre leveregler
  • § 21. Voteringen
    • 1. Baggrund
    • 2. Voteringen i Højesteret
      • 2.1. Mundtligt behandlede sager
        • 2.1.1. Forberedelse til hovedforhandlingen
        • 2.1.2. Voteringen og domsskrivningen
          • 2.1.2.1. Indledende bemærkninger
          • 2.1.2.2. Voteringen
          • 2.1.2.3. Domsskrivningen
        • 2.1.3. Protokollering
        • 2.1.4. Hemmelig votering, andres overværelse og prøvevotering
      • 2.2. Skriftlige behandlede sager
      • 2.3. Overvejelser om justering eller ændring af den interne arbejdsproces
        • 2.3.1. De førstevoterendes arbejdsbyrde
        • 2.3.2. Princippet om processens kontinuitet
          • 2.3.2.1. Berammelsen
          • 2.3.2.2. Betydningen af den mundtlige procedure
          • 2.3.2.3. Udformingen af dommene
    • 3. Voteringen i andre kollegiale retter
      • 3.1. Voteringen i civile sager
        • 3.1.1. Landsretterne, byretterne og Sø- og Handelsretten
          • 3.1.1.1. Sammensætning mv.
          • 3.1.1.2. Votering og afstemning mv.
        • 3.1.2. Lejesager
        • 3.1.3. Arbejdsretten
      • 3.2. Voteringen i straffesager
        • 3.2.1. Domsmandssager og nævningesager
        • 3.2.2. Domsmandssager
        • 3.2.3. Nævningesager
  • § 22. Tilkendegivelser
    • 1. Grundlag og indhold
    • 2. Mundtlig eller skriftlig form
    • 3. Interesser
  • § 23. Dommen
    • 1. Indledning
    • 2. Struktur
      • 2.1. Påstande
      • 2.2. Narratio
      • 2.3. Forklaringer
      • 2.4. Procedure
      • 2.5. Præmisser
      • 2.6. Domskonklusionen
    • 3. Dommens afsigelse
  • § 24. Byretssager
    • 1. Indledning
    • 2. Sagstyper – et overblik
      • 2.1. Betalingspåkrav
      • 2.2. Småsager
      • 2.3. Almindelige civile sager
    • 3. Betalingspåkrav
      • 3.1. Betingelserne for indlevering af betalingspåkrav
      • 3.2. Blankettvang
      • 3.3. Retsafgift
      • 3.4. Rettergangsfuldmagt
      • 3.5. 1. påtegning
      • 3.6. 2. påtegning
      • 3.7. Genoptagelse
      • 3.8. Overgang til retssagsbehandling
      • 3.9. Kære
    • 4. Småsager
      • 4.1. Baggrunden for reglerne i retsplejelovens kapitel 39
      • 4.2. Småsagsprocessens anvendelse
      • 4.3. Sagens anlæg
      • 4.4. Udeblivelse og genoptagelse
      • 4.5. Rettergangsfuldmagt, sagsomkostninger og fri proces
      • 4.6. Telefonisk retsmøde
      • 4.7. Retsmægling
      • 4.8. Nævnsbehandling
      • 4.9. Sagkyndig erklæring
      • 4.10. Processkrifter
      • 4.11. Kære af afgørelser under forberedelsen
      • 4.12. Fortegnelse
      • 4.13. Forberedelsens slutning
      • 4.14. Hovedforhandling
      • 4.15. Tilkendegivelse – domsafsigelse
      • 4.16. Anke
    • 5. Sager i den almindelige civilproces
      • 5.1. Sagsanlæg og retsafgift
      • 5.2. Udeblivelse og genoptagelse
      • 5.3. Rettergangsfuldmagt, fri proces og sagsomkostninger
      • 5.4. Telefonisk retsmøde – § 353
      • 5.5. Retsmægling
      • 5.6. Nævnsbehandling
      • 5.7. Syn og skøn
      • 5.8. Forelæggelse for Retslægerådet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, responsumudvalg m.v.
      • 5.9. Fremtidig arbejdsgang med Procesbevillingsnævnet og andre myndigheder
      • 5.10. Processkrifter
      • 5.11. Forberedelsens slutning
      • 5.12. Påstandsdokumenter og tidsplan
      • 5.13. Ekstrakt
      • 5.14. Kære af afgørelser under sagens forberedelse
      • 5.15. Hovedforhandling, tilkendegivelse og domsafsigelse
      • 5.16. Anke
    • 6. Afrunding
  • § 25. Landsretssager
    • 1. Digital sagsbehandling
      • 1.1. Anke/kære
      • 1.2. Fritagelse for digital sagsbehandling
      • 1.3. Ekstrakt
    • 2. 1. instanssager
      • 2.1. Henvisning og mulighed for tilbagevisning
      • 2.2. Forberedelsen
      • 2.3. Hovedforhandlingen
    • 3. Ankesager
      • 3.1. Iværksættelse af anke
      • 3.2. Ankebegrænsninger
      • 3.3. Forberedelsen
      • 3.4. Hovedforhandlingen
    • 4. Kære
      • 4.1. Iværksættelse af kære
      • 4.2. Kærebegrænsninger
      • 4.3. Kæresagens behandling
  • § 26. Sø- og Handelsretssager
    • 1. Indledning
    • 2. Kompetencen
    • 3. Sagkyndige og specialiserede dommere
    • 4. Sagsforberedelsen
    • 5. Sagkyndig bevisførelse
    • 6. Hovedforhandlingen
    • 7. Voteringen
    • 8. Dommen
    • 9. Midlertidige forbud og påbud
    • 10. Appel
    • 11. Digitale sager
  • § 27. Højesteretssager
    • 1. Indledning
    • 2. Højesterets arbejdsform
    • 3. Advokaternes opgave
    • 4. Sagens forberedelse
      • 4.1. Processkrifter
      • 4.2. Påstande
      • 4.3. Anbringender
      • 4.4. Beviser
    • 5. Berammelsen
    • 6. Ekstrakten
    • 7. Materialesamlingen
    • 8. De sammenfattende processkrifter
    • 9. Hovedforhandlingen
    • 10. Domsafsigelsen
    • 11. Særligt om sagsomkostninger
  • § 28. Forvaltningssager
    • 1. Forvaltningssager som særlig kategori
      • 1.1. Særlige krav når modparten er en forvaltningsmyndighed
      • 1.2. Nova
    • 2. Forvaltningssagen set fra borgerens advokats synsvinkel
      • 2.1. Procesforudsætninger
      • 2.2. Valg af sagsøgt
      • 2.3. Prøvelsesintensiteten
      • 2.4. Sagsøgers påstand og anbringender
  • § 29. Sager ved EU-Domstolen
    • 1. Indledning
    • 2. Opgaver og kompetencer
      • 2.1. Retten
      • 2.2. Domstolen
    • 3. EU-Domstolens dommere, generaladvokater, præsident og vicepræsident
    • 4. Præjudicielle sager (TEUF, artikel 267)
      • 4.1. Sagens start ved den nationale domstol
        • 4.1.1. Hvilke nationale domstole kan forelægge en sag?
        • 4.1.2. Hvornår skal et spørgsmål forelægges?
        • 4.1.3. Forelæggelseskendelsen
        • 4.1.4. Juridisk Specialudvalg
      • 4.2. Proceduren ved Domstolen
        • 4.2.1. Den skriftlige forhandling
        • 4.2.2. Den mundtlige forhandling
        • 4.2.3. Taletid
        • 4.2.4. Retsledelse
        • 4.2.5. Sprog
        • 4.2.6. Fortolkningsstil og argumentationsteknik
        • 4.2.7. Generaladvokatens forslag til afgørelse
        • 4.2.8. EU-Domstolens dom
        • 4.2.9. Sagsomkostninger
      • 4.3. Sagens afslutning ved den nationale domstol
    • 5. Traktatkrænkelsessager (TEUF artikel 258)
      • 5.1. Traktatkrænkelsesproceduren
      • 5.2. Den skriftlige forhandling
      • 5.3. Den mundtlige forhandling
      • 5.4. EU-Domstolens dom
    • 6. Andre søgsmålstyper
      • 6.1. Annullationssøgsmål (TEUF, artikel 263)
      • 6.2. Passivitetssøgsmål (TEUF, artikel 265)
    • 7. Særlige rettergangsformer
      • 7.1. Internationale aftaler (TEUF artikel 218)
      • 7.2. Begæring om foreløbige forholdsregler (TEUF artikel 278-279)
    • 8. Afslutning
  • § 30. Sager ved Menneskerettighedsdomstolen
    • 1. Indledning
      • 1.1. Sagsbehandlingen
      • 1.2. Procesreglementet
    • 2. De grundlæggende klagebetingelser og klagesagsbehandlingen
      • 2.1. Hvem er klageberettiget?
      • 2.2. Klagebetingelserne
      • 2.3. Klagesagsbehandlingen
    • 3. Repræsentation af klager
    • 4. EMD’s officielle sprog
    • 5. Klagesagens omkostninger
    • 6. Opsættende virkning
  • § 31. Personskadeerstatning
    • 1. Indledning
    • 2. Overvejelser før retssagen
      • 2.1. Generelle bemærkninger
      • 2.2. Ansvarsgrundlaget
      • 2.3. Strategiske overvejelser
      • 2.4. Fri proces, retshjælp og privat finansiering
        • 2.4.1. Indledende bemærkninger
        • 2.4.2. Hvilken forsikring kan dække
        • 2.4.3. Supplerende fri proces til retshjælpsforsikringsdækning
        • 2.4.4. Advokaten har kun honorarkrav mod forsikringsselskabet
        • 2.4.5. Fri proces – almindeligt
        • 2.4.6. Fri proces – særlig
        • 2.4.7. Fri proces til ankesag
        • 2.4.8. Anden finansiering
    • 3. De enkelte erstatningsordninger
      • 3.1. Arbejdsskadesikringsloven (lbkg 2017 216)
        • 3.1.1. Generelt om ordningen
        • 3.1.2. Den administrative behandling
        • 3.1.3. Anmeldelses-, klage- og søgsmålsfrister samt forældelse
        • 3.1.4. Domstolsprøvelse
      • 3.2. Arbejdsgiverens ansvar for arbejdsskader
        • 3.2.1. Ansvarsgrundlaget
        • 3.2.2. Retssager om arbejdsgivers erstatningsansvar
        • 3.2.3. Forældelse
      • 3.3. Klage- og erstatningsloven (lbkg nr. 995 af 14. juni 2018)
        • 3.3.1. Generelt om ordningen
        • 3.3.2. Den administrative behandling
        • 3.3.3. Anmeldelses-, klage- og søgsmålsfrister samt forældelse
        • 3.3.4. Domstolsprøvelse
      • 3.4. Offererstatningsloven (lbkg nr. 1209 af 18. november 2014)
        • 3.4.1. Generelt om ordningen
        • 3.4.2. Den administrative behandling
        • 3.4.3. Anmeldelses-, klage- og søgsmålsfrister samt forældelse
        • 3.4.4. Adgang til regres
        • 3.4.5. Domstolsprøvelse
      • 3.5. Produktansvarsloven (lbkg nr. 261 af 20. marts 2007)
      • 3.6. Færdselsloven (lbkg nr. 1324 af 21. november 2018)
      • 3.7. Objektivt ansvar i øvrigt
      • 3.8. Andre personskadeerstatningsordninger
      • 3.9. Erstatningsansvarsloven (lbkg nr. 1070 af 24. august 2018)
        • 3.9.1. Generelt om loven
        • 3.9.2. Helbredelsesudgifter og andet tab
        • 3.9.3. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
        • 3.9.4. Godtgørelse for svie og smerte
        • 3.9.5. Godtgørelse for varigt mén
        • 3.9.6. Erstatning for tab af erhvervsvene
        • 3.9.7. Erstatning for tab af forsørger
        • 3.9.8. Godtgørelse for tort
        • 3.9.9. Godtgørelse til efterladte
        • 3.9.10. Forfaldstidspunkt og forrentning
        • 3.9.11. Nedsættelse eller bortfald af erstatningspligten
        • 3.9.12. Genoptagelse
      • 3.10. Den sociale lovgivning
    • 4. Forberedelse af retssagen
      • 4.1. Skriftvekslingen
      • 4.2. Dokumentbeviser
        • 4.2.1. Erklæringer fra Retslægerådet
        • 4.2.2. Vejledende udtalelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
        • 4.2.3. Speciallægeerklæringer
        • 4.2.4. Overvågning
    • 5. Hovedforhandlingen
      • 5.1. Forelæggelse
      • 5.2. Afhøringer
        • 5.2.1. Afhøring af parter
        • 5.2.2. Afhøring af vidner og sagkyndige
      • 5.3. Proceduren
    • 6. Dommen
  • § 32. Lejesager
    • 1. Boligretten
    • 2. Boligrettens saglige kompetence
      • 2.1. Boligretten eller byretten
        • 2.1.1. Tvister om lejeforhold omfattet af lejeloven eller erhvervslejeloven
      • 2.2. Boligretten eller huslejenævnet
        • 2.2.1. Huslejenævn
      • 2.3. Boligretten eller beboerklagenævnet
      • 2.4. Boligret eller byfornyelsesnævn
      • 2.5. Boligret eller fogedret
      • 2.6. Boligret eller voldgift
      • 2.7. Boligretten som ankeinstans
      • 2.8. Boligret eller landsret
    • 3. Parterne
    • 4. Boligrettens sammensætning
    • 5. Værneting – boligrettens stedlige kompetence
    • 6. Sagsbehandlingen
    • 7. Sagsgenstandens værdi og retsafgifter i boligsager
    • 8. Anke og kære af boligrettens afgørelser
  • § 33. Familieretlige sager
    • 1. Indledning
      • 1.1. Advokatbistand i familieretshuset
      • 1.2. Fri proces
      • 1.3. Tvangsfuldbyrdelse
      • 1.4. Behandling af ægteskabssager
      • 1.5. Refleksionsperiode
    • 2. Behandling af forældreansvarssager ved familieretterne
      • 2.1. Beskrivelse af de enkelte modeller
        • 2.1.1. Model A er et forløb med flere møder
        • 2.1.2. Model B:
        • 2.1.3. Model C:
        • 2.1.4. Model D:
      • 2.2. Børnesamtaler:
      • 2.3. Den forenklede familiesagsproces
    • 3. Sagsbehandlingen ved den forenklede proces
    • 4. Anke og kære
    • 5. Tvangsfuldbyrdelse i forældreansvarssager – og samværssager
      • 5.1. Tvangsfuldbyrdelse sted i Familieretten
      • 5.2. Værneting
        • 5.2.1. Ægteskabssager
        • 5.2.2. Forældremyndigheds- og bopælssager
        • 5.2.3. Processkrifter
    • 6. Proceduren
  • § 34. Immaterialretlige sager
    • 1. Det særlige ved immaterialretlige sager
    • 2. Immaterialretlig processtrategi
      • 2.1. At undgå tvister
      • 2.2. Når tvisten er opstået
      • 2.3. Den potentielle krænkers processtrategi
    • 3. Påstande
      • 3.1. Rettighedshavers påstande
      • 3.2. Den potentielle krænkers påstande
    • 4. Bevisførelse
      • 4.1. Sagkyndig bevisførelse
      • 4.2. Produktfremvisning
      • 4.3. Markedsanalyser
      • 4.4. Brancheerklæringer
      • 4.5. Markedsføringsmateriale mv.
      • 4.6. Revisorerklæringer
      • 4.7. Provokationer og oplysningspligt
    • 5. Dommersammensætningen
    • 6. Hovedforhandlingen
  • § 35. Skiftesager: ægtefælleskifter og dødsboskifter
    • 1. Ægtefælleskifter
      • 1.1. Opstart af skiftet
      • 1.2. Stedlig kompetence og lovvalg
      • 1.3. Hvad omfatter skiftet
      • 1.4. Omkostninger og fri proces
      • 1.5. Samspil mellem bobehandler og skifteretten
      • 1.6. Sagens oplysning
      • 1.7. Udlæg og salg af aktiver under skiftet
      • 1.8. Rådighedsfratagelse
      • 1.9. Boets afslutning
        • 1.9.1. Partielt skifte
        • 1.9.2. Afbrudt skifte
        • 1.9.3. Boopgørelse
        • 1.9.4. Sagsanlæg
    • 2. Dødsboskifter
      • 2.1. Opstart af skiftet
        • 2.1.1. Skifterettens kompetence
        • 2.1.2. Skifterettens opstart af skiftet
      • 2.2. Boudlæg
      • 2.3. Ægtefælleudlæg
      • 2.4. Uskiftet bo
        • 2.4.1. Misbrug af rådigheden over det uskiftede bo
      • 2.5. Privat skifte
        • 2.5.1. Forenklet privat skifte
      • 2.6. Bobestyrerbehandling
        • 2.6.1. Udpegning af bobestyrer
        • 2.6.2. Bobestyrers opgaver
        • 2.6.3. Klage over bobestyrer eller afgørelser i bobehandlingen
        • 2.6.4. Boets afslutning
  • § 36. Skattesager
    • 1. Indledning
    • 2. Grundlaget for skattesagen ved domstolene
    • 3. Overvejelser før anlæggelse af retssag
      • 3.1. Overvejelser vedrørende bevismidler
      • 3.2. Småsagsproces
      • 3.3. Behandling med 3 dommere i byret
      • 3.4. Henvisning til landsret
      • 3.5. Sagkyndige dommere
      • 3.6. Syn og skøn m.v.
      • 3.7. Vidneførelse af medarbejdere m.v.
      • 3.8. Isoleret bevisoptagelse
    • 4. Om bevisbyrden i skattesager
      • 4.1. Bevisværdien af givne oplysninger og forklaringer
      • 4.2. Om bevisbyrdens placering
    • 5. Alternativer til sagsanlæggelsen m.v.
      • 5.1. Genoptagelse
      • 5.2. Klage til Borger- og retssikkerhedschefen
      • 5.3. Klage til Skatteombudsmanden
    • 6. Anlæggelse af retssag
      • 6.1. Søgsmålsfrist
      • 6.2. Værneting
      • 6.3. Mulighed for som skatteyder at inddrage nye spørgsmål
      • 6.4. Formulering af påstanden
      • 6.5. Skatteministeriet som modpart
      • 6.6. Skatteministeriets sagsanlæg
      • 6.7. Skærpede påstande og nye spørgsmål
    • 7. Omkostningsgodtgørelse
    • 8. Anke af sagen
      • 8.1. Skattesager ved Højesteret
      • 8.2. 3.-instansbevilling – Procesbevillingsnævnet
    • 9. Opsættende virkning med betaling af skatten
  • § 37. Voldgiftssager
    • 1. Indledning
    • 2. Hvorfor voldgift?
    • 3. Ad hoc-voldgift eller voldgiftsinstitut
    • 4. Voldgiftsaftalen
    • 5. Indledning af voldgiftssag
      • 5.1. Voldgiftsrettens sammensætning
      • 5.2. Voldgiftsdommernes habilitet
    • 6. Sagens behandling
      • 6.1. Processkrifter
      • 6.2. Forberedende møde
      • 6.3. Forberedelsen i øvrigt
      • 6.4. Den mundtlige forhandling
      • 6.5. Procedure
      • 6.6. Votering, kendelse
      • 6.7. Voldgiftsrettens honorar
  • § 38. Ansættelsesretlige sager
    • 1. Indledning
    • 2. Bevissituationen
    • 3. Råderetten over sagen
    • 4. Eksempler på tvistløsningsorganers kompetenceafgrænsning
    • 5. Det kollektive system
      • 5.1. Historik
      • 5.2. Arbejdsretten
      • 5.3. Faglig voldgift
      • 5.4. Andre fagretlige afgørelsesorganer
    • 6. De individuelle ansættelsesretlige sager
      • 6.1. Indledning
      • 6.2. De ordinære domstole
        • 6.2.1. De ordinære domstoles kompetence
        • 6.2.2. De ordinære domstoles inddragelse af overenskomstmæssige bestemmelser i retlige vurderinger
    • 7. Afgrænsning af kompetencen mellem det fagretlige system og de ordinære domstole
    • 8. Andre tvistløsningsorganer
      • 8.1. Tvistighedsnævnet
      • 8.2. Ligebehandlingsnævnet
      • 8.3. Institutionel eller ad hoc-voldgift samt mediation
      • 8.4. EU-Domstolen
      • 8.5. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
    • 9. Afsluttende bemærkninger
  • § 39. Sager i Grønland
    • 1. Opbygningen af retsvæsenet i Grønland
      • 1.1. Domstolene
      • 1.2. Anklagemyndigheden
      • 1.3. Advokater og autoriserede forsvarere
    • 2. Grønlandsk lovgivning
    • 3. Retssprogene
    • 4. Brug af videoforbindelse ved retsmøder
    • 5. Retsafgifter
    • 6. Særlige forhold ved de enkelte sagstyper
      • 6.1. Almindelig civile sager
      • 6.2. Særlige civile sager
      • 6.3. Kriminalsager
      • 6.4. Tvangsfuldbyrdelse
  • § 40. Sager på Færøerne
    • 1. Generelt og retsgrundlag
    • 2. Sproget
    • 3. Den civile retspleje
    • 4. Retsafgifter
    • 5. Fogedsager
    • 6. § 19-bemyndigelser
    • 7. Tinglysning
    • 8. Straffesager
    • 9. Advokater, fri proces, retshjælp
    • 10. Interprovinsielle problemstillinger
    • 11. Litteratur
  • § 41. Anklagerens behandling af straffesager
    • 1. Overordnet om anklagerens opgave
    • 2. Forberedelse af hovedforhandlingen
      • 2.1. Generelt om forberedelse af sagen
      • 2.2. Tiltalen
      • 2.3. Praktisk forberedelse af hovedforhandlingen
      • 2.4. Materiel forberedelse af hovedforhandlingen
      • 2.5. Ekstrakter
    • 3. Hovedforhandlingen
      • 3.1. Anklagerens optræden i retten
      • 3.2. Sagens forelæggelse
      • 3.3. Afhøring af tiltalte
      • 3.4. Afhøring af vidner
      • 3.5. Dokumentation
      • 3.6. Proceduren om skyldsspørgsmålet
      • 3.7. Proceduren om strafudmåling
      • 3.8. Efter dommen
    • 4. Forholdet til pressen
    • 5. Afslutning
  • § 42. Forsvarerens opgaver og procedure
    • 1. Forsvarerens rolle
    • 2. Forsvarerhvervets etablering og indledende overvejelser
    • 3. Forberedelsen forud for hovedforhandlingen
      • 3.1. Efterforskningen
      • 3.2. Efter efterforskningens afslutning
    • 4. Hovedforhandlingen
      • 4.1. Optræden
      • 4.2. Sagens forelæggelse
      • 4.3. Afhøring af tiltalte
      • 4.4. Afhøring af vidner
      • 4.5. Dokumentation
      • 4.6. Proceduren
    • 5. Efter domsafsigelsen
  • § 43. Straffeproceduren – set fra dommersædet
    • 1. Sagens forberedelse
      • 1.1. Anklagerens forberedelse inden sagens indsendelse til retten
      • 1.2. Forsvarerens overvejelser, når han påtager sig sagen
      • 1.3. Forberedelse inden hovedforhandlingen
      • 1.4. Grundlovsforhør
    • 2. Hovedforhandlingen
      • 2.1. Forelæggelse
      • 2.2. Dokumentation
      • 2.3. Afhøringer
      • 2.4. Procedure
      • 2.5. Replik og duplik
      • 2.6. Tiltaltes sidste ord
      • 2.7. Generelt om kommunikation
    • 3. Votering og domsafsigelse
    • 4. Andre forhold af betydning for straffesagens gennemførelse
      • 4.1. Definition af særlig hastende sager
      • 4.2. Berammelsesaftaler mellem domstolene og anklagemyndigheden
      • 4.3. Beskikkelse og ombeskikkelse af forsvarer
      • 4.4. Digitale sagsakter og anvendelse af video
  • § 44. Straffesager ved Højesteret
    • 1. Højesterets rolle i straffesager
    • 2. Inden hovedforhandlingen i Højesteret
      • 2.1. Skal landsrettens dom søges anket til Højesteret?
      • 2.2. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret, herunder ekstrakt, materialesamling og påstandsdokument
    • 3. Hovedforhandlingen i Højesteret
      • 3.1. Bevisførelse under hovedforhandlingen. Forelæggelsen
      • 3.2. Proceduren
        • 3.2.1. Almindelige bemærkninger om proceduren og dens forberedelse
        • 3.2.2. Rpl. § 740, sidste led, om forsvarerens adgang til at disponere uden tiltaltes samtykke
  • § 45. Straffesager mod juridiske personer
    • 1. Indledning
    • 2. Processuelle forhold
      • 2.1. Efterforskningen, og sagens forberedelse før tiltalerejsning
      • 2.2. Forberedelse af hovedforhandlingen
      • 2.3. EU-ret, herunder spørgsmål om præjudiciel forelæggelse
      • 2.4. Dokumentation af sagkyndige erklæringer mv.
      • 2.5. Den juridiske persons processuelle repræsentant og virksomhedens ansatte
      • 2.6. Bødeforelæg
    • 3. Ansvarsplacering
      • 3.1. Den juridiske person, og personer tilknyttet denne
      • 3.2. Koncernforhold
      • 3.3. Medvirken og ansvar i forbindelse med samvirkende juridiske personer
      • 3.4. Ophør eller ændringer af den juridiske person
    • 4. Sanktionsfastsættelse
      • 4.1. Fastsættelse af bøder efter strfl. § 51 og §§ 80-82
      • 4.2. Særlovsregulering
      • 4.3. Konfiskation
      • 4.4. Rettighedsfrakendelse
      • 4.5. Fængsel
    • 5. Afslutning
  • § 46. Småsager
    • 1. Indledning
    • 2. Småsager
      • 2.1. Retten kan henvise småsager til almindelig proces
    • 3. Behandling af småsager
      • 3.1. Retten forbereder sagen
      • 3.2. Rettens tilskæring af sagen. Bevisførelse
      • 3.3. Sagkyndige erklæringer
      • 3.4. Rettens vejledning om juridiske forhold
      • 3.5. Rettens klargøring af sagen til hovedforhandlingen
      • 3.6. Hovedforhandlingen
      • 3.7. Repræsentation i småsager
      • 3.8. Appel i småsager
    • 4. Økonomien i småsager
      • 4.1. Sagsomkostninger
      • 4.2. Fri proces
  • § 47. Midlertidige forbud og påbud
    • 1. Indledning
    • 2. Typetilfældene
    • 3. Rette domstol
    • 4. Voldgift
    • 5. Forretningshemmeligheder
    • 6. Forbud vs. påbud
    • 7. Forbudsbetingelserne
      • 7.1. De tre hovedbetingelser
      • 7.2. Retsplejelovens § 414
      • 7.3. Sikkerhedsstillelse
    • 8. Skal forbudssag anlægges?
    • 9. Sagens opstart
    • 10. Efterfølgende retssag
    • 11. Varigheden af et midlertidigt forbud eller påbud
  • § 48. Undersøgelseskommissioner og tjenstlige forhør
    • 1. Indledning
    • 2. Nedsættelse af en undersøgelseskommission
      • 2.1. Vidne i en undersøgelseskommission
      • 2.2. Bisidderens rettigheder til indsigt i undersøgelsen og bevisførelse:
    • 3. Salær til bisiddere
    • 4. Tjenestelige forhør
      • 4.1. Bisidderens rolle ved tjenstlige forhør
        • 4.1.1. Indledning
        • 4.1.2. Indledning af tjenstligt forhør
        • 4.1.3. Etablering af den tjenstlige forhør
        • 4.1.4. Forberedelse af tjenestemanden før forhøret
      • 4.2. Det tjenstlige forhør
      • 4.3. Afslutning af forhøret
      • 4.4. Forhørslederens beretning
      • 4.5. Diverse
  • § 49. Ankeovervejelser
    • 1. Indledning
    • 2. Juridisk sandsynlighedsregning
    • 3. Friske øjne
    • 4. Delvis medhold
    • 5. Nova
    • 6. Betaling af sagsomkostninger
  • § 50. Sager med tilknytning til udlandet – fremmed ret og andre særlige spørgsmål
    • 1. Fremmed ret
      • 1.1. Hvornår opstår spørgsmål om brug af fremmed ret
      • 1.2. Værneting
      • 1.3. Hvordan afgøres det, om fremmed ret skal anvendes – og hvilken fremmed ret?
      • 1.4. Hvem er ansvarlig for at bringe lovvalgsspørgsmålet på banen
      • 1.5. Ordre public og internationalt præceptive regler
      • 1.6. Tilrettelæggelse
      • 1.7. Den praktiske indhentelse
      • 1.8. Tilbagefaldsregel hvis uklarhed om indhold af fremmed ret
    • 2. Udenlandske parter og vidner og dokumenter på fremmedsprog m.v.
      • 2.1. Generelt om sager med »udenlandsk« islæt
      • 2.2. Sagsomkostninger
      • 2.3. Brug af udenlandsk retspraksis
    • 3. Særlige spørgsmål
      • 3.1. Straffesager
      • 3.2. Voldgift
        • 3.2.1. Værneting og lovvalg
        • 3.2.2. Dansk medvirken i international voldgift med andet lovvalg end dansk
  • § 51. Lukkede døre, referat-og navneforbud samt aktindsigt
    • 1. Retsmøder er offentlige
    • 2. Lukkede døre
      • 2.1. Bestemmelse om dørlukning
      • 2.2. Fælles bestemmelser om dørlukning i civile sager og straffesager
      • 2.3. Særlige bestemmelser om dørlukning i civile sager
      • 2.4. Særlige bestemmelser om dørlukning i straffesager
      • 2.5. Automatisk dørlukning efter anmodning fra forurettede i sager om seksualforbrydelser
    • 3. Referatforbud
    • 4. Navneforbud
    • 5. Aktindsigt
      • 5.1. Anmodning om aktindsigt
        • 5.1.1. »Fiskeri«
      • 5.2. Parters adgang til aktindsigt i civile sager
      • 5.3. Parters adgang til aktindsigt i straffesager
      • 5.4. Andre end parters adgang til aktindsigt
        • 5.4.1. Aktindsigt for »enhver«
        • 5.4.2. Aktindsigt for en person med en individuel og væsentlig interesse
      • 5.5. Undtagelser fra aktindsigt
      • 5.6. Særligt om forurettede i en straffesag
      • 5.7. Meroffentlighed
      • 5.8. Begrænsninger i adgangen til aktindsigt
      • 5.9. Pressens særlige adgang til aktindsigt
      • 5.10. Forskeres særlige adgang til aktindsigt
  • § 52. Gruppesøgsmål
    • 1. Indledning
    • 2. Sammenhæng med andre processuelle regler
    • 3. Betingelserne for gruppesøgsmål
    • 4. Grupperepræsentanten
    • 5. Foreningsmodellen
    • 6. Rammen
    • 7. Nærmere om bruttogruppedefinitionen
    • 8. Fri proces
    • 9. Sikkerhedsstillelse og retshjælpsforsikring
    • 10. Åbningsunderretning
    • 11. Tilmelding
    • 12. Retsafgift
    • 13. Deltagernes beføjelser eller mangel på samme
    • 14. Forlig
    • 15. Anke
  • § 53. Konstitutioner
    • 1. Baggrunden for konstitutioner
    • 2. Typer af konstitutioner
    • 3. Forløbet af en konstitution
      • 3.1. Bagvedliggende overvejelser
      • 3.2. Arbejdet
      • 3.3. Advokatkonstitutionen
    • 4. Dommernes oplevelse
    • 5. Advokatens oplevelse af en advokatkonstitution
      • 5.1. Om emnet
      • 5.1. Baggrund og motivation
      • 5.2. Forberedelse, introduktion og opstart
      • 5.3. Arbejdet som landsdommer
        • 5.3.1. Opstart og de civile retssager
        • 5.3.2. Kæremål
        • 5.3.3. Sagsforberedelse
        • 5.3.4. Straffesagerne
        • 5.3.5. På rejse
        • 5.3.6. Diverse indtryk og forslag
    • 6. Værdi i fortsat advokatgerning
      • 6.1. Advokatkonstitut for at blive dommer eller for at blive ved med at være advokat?
      • 6.2. Konkrete fordele for procedureadvokaten
  • § 54. Konkurssager
    • 1. Indledning
    • 2. Konkurssagens indledning
      • 2.1. Hvad skal der ske før skifterettens afgørelse om konkurs?
        • 2.1.1. Konkursbegæringens indlevering
        • 2.1.2. Konkursbegæringens behandling i skifteretten
          • 2.1.2.1. Egenbegæringer
          • 2.1.2.2. Begæring fra en fordringshaver
            • 2.1.2.2.1. Fordringens eksistens og størrelse
          • 2.1.2.2. Insolvens
          • 2.1.2.3. Retlig interesse
      • 2.2. Skifterettens afgørelse vedrørende konkursbegæringen
    • 3. Udvalgte tvister i forbindelse med konkurssager
      • 3.1. Konkurskarantænesager
        • 3.1.1. Betingelserne for at pålægge konkurskarantæne
        • 3.1.2. Kurators indstilling om konkurskarantæne og skifterettens afgørelse om indledning af konkurskarantænesag
        • 3.1.3. Nærmere om behandling af sager om konkurskarantæne
        • 3.1.4. Konkurskarantænens retsvirkning
      • 3.2. Fordringsprøvelsessager
        • 3.2.1. Anmeldelsessystemet
        • 3.2.2. Nærmere om fordringsprøvelsen
          • 3.2.2.1. Fordringsprøvelsen afholdt af kurator
          • 3.2.2.2. Fordringsprøvelsessag i skifteretten
      • 3.3. Omstødelsessager
        • 3.3.1. Fristen for at anlægge omstødelsessag
        • 3.3.2. Finansieringen af omstødelsessager
  • § 55. Retssagens psykologi
    • 1. Retssalens dynamik
      • 1.2. Retssalens deltagere
      • 1.3. Relationerne i retssalen
    • 2. Kommunikation i et psykologisk perspektiv
      • 2.1. Betydningen af non verbal kommunikation
      • 2.2. Verbal kommunikation
    • 3. Vidnebeviset i et psykologisk perspektiv
      • 3.1. Vidnebeviset
      • 3.2. Den menneskelige perception
      • 3.3. Lagring i hukommelsen
      • 3.4. Genkaldelsen
    • 4. Vidnebeviset i retssalen
      • 4.1. Vidnet i retssalen
      • 4.2. Kommunikationens betydning
      • 4.3. Vidners forskellighed
    • 5. Troværdighed
  • § 56. Plukhøst fra den civile retspleje

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Proceduren (4. udg.)

Af Pernille Backhausen , Håkun Djurhuus og Christian Lundblad

Cover til: Proceduren (4. udg.)

4. udgave

22. oktober 2019

  • e-ISBN: 9788771983531
  • p-ISBN: 9788757431865
  • Antal sider: 1232
  • Bogtype: Håndbog

Emner

  • Procesret

Ikke blot er 2019 året for retsplejelovens 100 års jubilæum; det er også 10 år siden, sidste udgave af Proceduren (3. udgave) udkom. Sidst gik der 25 år mellem 2. og 3. udgave, men udviklingen på procesrettens område, herunder digitaliseringen af sagsgange, har gjort, at tiden var inde til en ny udgave. Formålet med "Proceduren" er at praktikere fra retssalene giver deres subjektive beskrivelse og anbefaling af, hvorledes retssager af forskellig karakter bedst muligt behandles. De fleste kapitler i den nye udgave er skrevet i samarbejde mellem en dommer og en advokat eller anklager for netop at få de forskellige synsvinkler frem og så vidt muligt finde frem til en fælles god og anerkendt praksis.

  • Bøger
  • /
    Cover af Proceduren
    Proceduren
  • / 4. udg. 2019

Proceduren (4. udg.)

4. udgave - 22. oktober 2019

Af Pernille Backhausen , Håkun Djurhuus og Christian Lundblad

Cover af Proceduren (4. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her