Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon (samt indholdsfortegnelse i PDF version)
    • Indholdsfortegnelse (Kun PDF version)
    • Forord
  • Kapitel 1. Erhvervsforvaltningsret – et nyt fokus
    • 1. Forvaltningsrettens betydning for virksomheder
    • 2. Begrebet »erhvervsforvaltningsret«
    • 3. Forvaltningsrettens placering i retsvidenskaben
    • 4. Meningen med forvaltningsretten
    • 5. International påvirkning
    • 6. Jurister, forvaltningsret og erhvervslivet
    • 7. Indhold og vægtning af denne antologi
  • Kapitel 2. Forvaltningsrettens kilder og indplacering i retshierarkiet
    • 1. Introduktion
    • 2. De skrevne retskilder
      • 2.1. Grundloven
        • 2.1.1. Kompetenceudøvelse
        • 2.1.2. Begrænsninger i kompetencen
      • 2.2. Love
        • 2.2.1. Loves forarbejder
        • 2.2.2. Skøn
        • 2.2.3. Kundgørelse og ikrafttræden
      • 2.3. Bekendtgørelser
      • 2.4. Cirkulærer, vejledninger, interne regler mv.
    • 3. De uskrevne retskilder
      • 3.1. Forvaltningsretlige grundsætninger
        • 3.1.1. Officialprincippet
        • 3.1.2. Lighedsgrundsætningen
        • 3.1.3. Proportionalitetsprincippet
        • 3.1.4. »Skøn under regel«
        • 3.1.5. Magtfordrejning (læren om saglige hensyn)
      • 3.2. Praksis
        • 3.2.1. Domstolspraksis
        • 3.2.2. Administrativ praksis
      • 3.3. Ombudsmandens udtalelser
      • 3.4. Retssædvaner
      • 3.5. Dirigerende adfærd
    • 4. Internationale retskilder
      • 4.1. EU-retten
        • 4.1.1. EU-Domstolen
        • 4.1.2. EU-retlige krav til forvaltningsmyndighedernes sagsbehandling
      • 4.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
        • 4.2.1. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
      • 4.3. Folkeretten
  • Afsnit I. Hvem træffer afgørelse
    • Kapitel 3. Forvaltningens organisation, funktion og kompetencer
      • 1. Indledning
      • 2. Forvaltningens organisation
        • 2.1. Styringens grundlag i den offentlige forvaltning
          • 2.1.1. Over-/underordnelsesforhold
          • 2.1.2. Lovhjemmel
        • 2.2. Styringens indhold – forskellige styringsformer
          • 2.2.1. Generelle styringsmidler
            • 2.2.1.1. Love og bekendtgørelser
            • 2.2.1.2. Cirkulærer, vejledninger og planer
          • 2.2.2. Konkrete styringsmidler
            • 2.2.2.1. Præjudikatsværdi
            • 2.2.2.2. Rekurs med og uden lovhjemmel
            • 2.2.2.3. Tilsynsopgaver
        • 2.3. Retsgrundlaget for forvaltningens organisation
          • 2.3.1. Områder med særlige styrelseslove
        • 2.4. Den statslige forvaltning
          • 2.4.1. Ministerierne
            • 2.4.1.1. Departementer
            • 2.4.1.2. Direktorater/styrelser
            • 2.4.1.3. Delegation eller direkte kompetence
          • 2.4.2. Råd og nævn
            • 2.4.2.1. EU-retten sætter grænser for delegation til nævn
          • 2.4.3. Ankestyrelsen
        • 2.5. Den kommunale forvaltning
          • 2.5.1. Den nye og gældende kommunestruktur
          • 2.5.2. De kommunale myndigheder
            • 2.5.2.1. Kommunalbestyrelsen
            • 2.5.2.2. Udvalg under kommunalbestyrelsen
            • 2.5.2.3. Kollegial og hierarkisk organisation
          • 2.5.3. Statens tilsyn med kommunerne
        • 2.6. Særlige forvaltningsenheder
      • 3. Forvaltningens funktion
        • 3.1. Den offentlige forvaltnings størrelse og samfundsmæssige betydning
          • 3.1.1. Den offentlige sektors opgaver i forhold til den private sektor
        • 3.2. Midler til varetagelse af den offentlige sektors opgaver
          • 3.2.1. Retlig regulering
          • 3.2.2. Generel regulering
          • 3.2.3. Konkret regulering
          • 3.2.4. Definition af forvaltningsakt
          • 3.2.5. Forvaltningsaftaler
          • 3.2.6. Ydelser
          • 3.2.7. Opkrævning
      • 4. Forvaltningens kompetencer
        • 4.1. Reglerne om kompetence
        • 4.2. Forskellige former for kompetence
          • 4.2.1. Kompetence afhængig af saglighed
          • 4.2.2. Kompetence afhængig af geografisk placering
          • 4.2.3. Funktionelt begrænset kompetence
          • 4.2.4. Temporalt begrænset kompetence
        • 4.3. Afgørelse af kompetencestridigheder
        • 4.4. Overførsel af kompetence
          • 4.4.1. Call-in
          • 4.4.2. Henskydning
          • 4.4.3. Delegation
            • 4.4.3.1. Intern delegation
              • 4.4.3.1.1. Adgangen til intern delegation
              • 4.4.3.1.2. Begrænsninger i adgangen til intern delegation
              • 4.4.3.1.3. Videre adgang til delegation til udvalg
            • 4.4.3.2. Ekstern delegation
            • 4.4.3.3. Delegation til private
        • 4.5. Konsekvenser af kompetencemangler
    • Kapitel 4. De forvaltningsretlige reglers anvendelsesområder
      • 1. Indledning
      • 2. Forvaltningsloven
        • 2.1. Forvaltningsmyndighed
          • 2.1.1. Anvendelsesområdet for forvaltningsloven
        • 2.2. Sager omfattet af forvaltningsloven
          • 2.2.1. Hvad falder uden for forvaltningsloven?
      • 3. Offentlighedsloven
        • 3.1. Afgrænsning af offentlighedslovens anvendelsesområde
        • 3.2. Offentlighedslovens anvendelsesområde
      • 4. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
        • 4.1. Databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde
        • 4.2. Oplysningstyper
        • 4.3. Registreredes rettigheder
      • 5. De uskrevne reglers anvendelsesområde
        • 5.1. Almindelige retsgrundsætninger
        • 5.2. Retssædvaner
        • 5.3. Domspraksis
        • 5.4. Folketingets Ombudsmands praksis
        • 5.5. Administrativ praksis
        • 5.6. Forvaltningens interne regler
      • 6. EU-rettens anvendelsesområde
        • 6.1. Hvornår skal en myndighed fortolke EU-konformt?
        • 6.2. Hvornår skal en myndighed anvende de EU-retlige retsgrundsætninger?
        • 6.3. Særligt om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og dets betydning for dansk offentlig ret
          • 6.3.1. Retten til god forvaltning
          • 6.3.2. Beskyttelse af personoplysninger
          • 6.3.3. Lighedsgrundsætningen
          • 6.3.4. Berettigede forventninger og ulovhjemlede forvaltningsakter
    • Kapitel 5. Habilitet, tavshedspligt og offentliggørelse af kontroloplysninger
      • 1. Indledning
      • 2. Indledning om habilitet
        • 2.1. Habilitetsreglernes formål
        • 2.2. Sondringer og begreber
      • 3. Myndighedshabilitet
      • 4. Personers almindelige habilitet
        • 4.1. Positive krav
        • 4.2. Negative krav
      • 5. Personers specielle habilitet
        • 5.1. Hvor finder man reglerne om speciel inhabilitet?
        • 5.2. Hvem er omfattet af reglerne?
        • 5.3. Hvilke forhold udløser inhabilitet?
          • 5.3.1. Partsinhabilitet
          • 5.3.2. Slægtskabsinhabilitet
          • 5.3.3. Selskabsinhabilitet
          • 5.3.4. To-instansinhabilitet
          • 5.3.5. Opsamlingsbestemmelsen
        • 5.4. Ringe fare for påvirkning
        • 5.5. Virkning af inhabilitet
        • 5.6. Underretning og afgørelse i inhabilitetssager
      • 6. Gaver til offentligt ansatte
        • 6.1. Hvor finder man reglerne om gaver til offentligt ansatte?
        • 6.2. Hvornår er der tale om en gave til en offentligt ansat?
        • 6.3. Straffelovens regler om bestikkelse
        • 6.4. De forvaltningsretlige principper for modtagelse af gaver og andre fordele
          • 6.4.1. Udgangspunktet
          • 6.4.2. Modifikationerne
        • 6.5. Særligt om beløbsgrænser
      • 7. Tavshedspligt
        • 7.1. Hvor finder man reglerne om tavshedspligt?
        • 7.2. Fortrolighedsbedømmelsen
        • 7.3. Berettigethedsvurderingen
        • 7.4. Samarbejdsparters tavshedspligt
        • 7.5. Sanktioner ved overtrædelse af tavshedspligt
      • 8. Offentliggørelse af kontroloplysninger
        • 8.1. Hvor finder man reglerne om offentliggørelse af oplysninger?
        • 8.2. Særhjemmel for offentliggørelse
          • 8.2.1. Vedtagelse af regler om offentliggørelse
          • 8.2.2. Fortolkning af særhjemmel
          • 8.2.3. Supplerende regler
        • 8.3. Offentliggørelse uden særhjemmel
  • Afsnit II. Forvaltningens ageren
    • Kapitel 6. Processuelle krav
      • 1. Indledning
      • 2. Forvaltningssagers start
        • 2.1. Hvornår skal en myndighed starte en sag op?
        • 2.2. Krav til form og indhold
        • 2.3. Kommunikation under sagen
        • 2.4. Frister
      • 3. Sagsoplysning
        • 3.1. Officialprincippet (undersøgelsesprincippet)
        • 3.2. Undersøgelsens udstrækning
          • 3.2.1. Overordnet om officialprincippet
          • 3.2.2. Sagens ramme og officialprincippet
          • 3.2.3. Korrekte oplysninger
          • 3.2.4. Oplysningsbyrden
      • 4. Regler om forvaltningsmyndigheders fremskaffelse af oplysninger
        • 4.1. Regelsættet for ikke-personoplysninger
          • 4.1.1. Ordinære oplysninger
          • 4.1.2. Fortrolige oplysninger
        • 4.2. Regelsættet for personoplysninger
          • 4.2.1. Databeskyttelsesforordningens formål
          • 4.2.2. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens anvendelsesområder
          • 4.2.3. Databeskyttelsesforordningens systematik
          • 4.2.4. De generelle databeskyttelsesretlige principper
          • 4.2.5. Behandlingsgrundlag
            • 4.2.5.1. Utvetydigt samtykke
            • 4.2.5.2. Retlig forpligtelse
            • 4.2.5.3. Opgave i samfundets interesse og myndighedsudøvelse
            • 4.2.5.4. Øvrige behandlingsgrundlag i artikel 6
          • 4.2.6. Behandling af følsomme personoplysninger
            • 4.2.6.1. Hvilke oplysninger er følsomme
            • 4.2.6.2. Udtrykkeligt samtykke
            • 4.2.6.3. Fastlæggelse af retskrav
            • 4.2.6.4. Vigtige samfundsmæssige interesser
            • 4.2.6.5. Øvrige bestemmelser i forordningens artikel 9
            • 4.2.6.6. Oplysninger om strafbare forhold
            • 4.2.6.7. Andre oplysningstyper
          • 4.2.7. Særligt om nødvendighedsbetingelsen
        • 4.3. Regelsættet for undersøgelser og oplysningspligter
          • 4.3.1. Tvangsindgrebslovens formål
          • 4.3.2. Tvangsindgrebslovens anvendelsesområde og systematik
          • 4.3.3. Tvangsindgrebslovens kapitel 2 – regler om fremgangsmåde mv.
          • 4.3.4. Tvangsindgrebslovens kapitel 2 – forholdet til strafferetsplejen
          • 4.3.5. Tvangsindgrebslovens kapitel 3 – oplysningspligter
      • 5. De enkelte oplysningsmåder
        • 5.1. Forvaltningsmyndigheders egne oplysninger
          • 5.1.1. Ikke-personoplysninger
          • 5.1.2. Personoplysninger
        • 5.2. Egne undersøgelser
        • 5.3. Indhentelse og videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder
          • 5.3.1. Adgang til at videregive ikke-personoplysninger
          • 5.3.2. Adgang til at videregive personoplysninger
          • 5.3.3. Pligt til at videregive oplysninger
        • 5.4. Oplysninger fra parter
          • 5.4.1. Ikke mistanke om strafbart forhold
          • 5.4.2. Mistanke om strafbart forhold
        • 5.5. Oplysninger fra andre private end parten
          • 5.5.1. Ikke mistanke om strafbart forhold
          • 5.5.2. Mistanke om strafbart forhold
        • 5.6. Høring
          • 5.6.1. Pligt til at svare?
          • 5.6.2. Udveksling af oplysninger i forbindelse med høring
      • 6. Partsrettigheder under sagsforberedelsen
        • 6.1. Partsbegrebet
        • 6.2. Vejledning – forvaltningslovens § 7
          • 6.2.1. Vejledning i konkrete sager
          • 6.2.2. Generel vejledning (information)
          • 6.2.3. Korrekt vejledning og information
        • 6.3. Repræsentation – forvaltningslovens § 8
        • 6.4. Retten til partshøring – forvaltningslovens §§ 19-21
          • 6.4.1. Hovedreglen om partshøring på myndighedens initiativ
          • 6.4.2. Hvordan sker partshøring?
          • 6.4.3. Undtagelser fra pligt til partshøring
          • 6.4.4. Partshøring på partens initiativ
      • 7. Registreredes rettigheder under sagen
      • 8. Sagens afgørelse
        • 8.1. Afgørelsers indhold
          • 8.1.1. Afvisning
          • 8.1.2. Realitetsbehandling
          • 8.1.3. Form, sprog og kommunikation
        • 8.2. Begrundelse
          • 8.2.1. Krav om begrundelse ved skriftlige afgørelser
          • 8.2.2. Krav om begrundelse ved mundtlige afgørelser
          • 8.2.3. Krav til begrundelsens indhold
          • 8.2.4. Begrænsning af begrundelsens indhold
          • 8.2.5. Subjektiv og objektiv rigtig
        • 8.3. Klagevejledning
        • 8.4. Oplysning om frist for domstolsprøvelse
        • 8.5. Afgørelsens bekendtgørelse og kommunikation
          • 8.5.1. Bekendtgørelse (meddelelse)
          • 8.5.2. Kommunikation
    • Kapitel 7. Legalitetsprincippet
      • 1. Indledning
      • 2. Legalitetsprincippet
        • 2.1. Formelle lovs princip
        • 2.2. Hjemmelskravet
          • 2.2.1. Det lempede hjemmelskrav
          • 2.2.2. Det skærpede hjemmelskrav
            • 2.2.2.1. Den personlige frihed
            • 2.2.2.2. Straf
            • 2.2.2.3. Skatter, gebyrer mv.
            • 2.2.2.4. Indgreb i erhverv
            • 2.2.2.5. Grundrettigheder
            • 2.2.2.6. Tilbagevirkende kraft
          • 2.2.3. Samspil mellem legalitetsprincippets to sider
        • 2.3. EU-retten – det dobbelte hjemmelskrav
      • 3. Hjemmelsbestemmelsers formulering
        • 3.1. Klare og præcise regler – retsanvendelse
        • 3.2. Vage og elastiske regler – bundet skøn
        • 3.3. Tomme og meget upræcise regler – skønsudøvelse
        • 3.4. Værdi- og bevisskøn
        • 3.5. Opsummering
    • Kapitel 8. Fortolkning
      • 1. Indledning
      • 2. Regelkonflikter
      • 3. Fortolkning af forvaltningsretlige bestemmelser
        • 3.1. Legalitetsprincippet
        • 3.2. Fortolkningsfaktorerne
          • 3.2.1. Ordlyd
          • 3.2.2. Forarbejder
          • 3.2.3. Formål
          • 3.2.4. Praksis
          • 3.2.5. Ideologien bag grundlovbestemmelser
          • 3.2.6. Friere overvejelser
        • 3.3. Fortolkningsresultater i forvaltningsretten
      • 4. Fortolkning inden for det dobbelte hjemmelskravs område
        • 4.1. Fremme af EU-reglers virkning
        • 4.2. Fortolkningsfaktorerne
          • 4.2.1. Ordlyd
          • 4.2.2. Forarbejder
          • 4.2.3. Formålsbestemmelser og præambler
          • 4.2.4. Friere overvejelser
          • 4.2.5. Praksis
          • 4.2.6. Grundrettigheder
        • 4.3. Fortolkningsresultater i EU-retten
      • 5. Folkeretlige regler
    • Kapitel 9. Skønsudøvelse
      • 1. Skønsudøvelse
      • 2. Inddragelse af hensyn
        • 2.1. Lovlige og ulovlige hensyn (magtfordrejningslæren)
          • 2.1.1. Typisk ulovlige hensyn
            • 2.1.1.1. Private hensyn
            • 2.1.1.2. Partipolitiske hensyn
            • 2.1.1.3. Fagforeningsmagtfordrejning
            • 2.1.1.4. Finansielle hensyn
            • 2.1.1.5. Lempelig forvaltning over for egen virksomhed
            • 2.1.1.6. Procesfordrejning
            • 2.1.1.7. Kvalificeret forsinkelse
          • 2.1.2. Den nærmere fastlæggelse af de lovlige hensyn
            • 2.1.2.1. Fastlæggelsen af formålet
            • 2.1.2.2. Specialitetsprincipperne
          • 2.1.3. Hensyn, der i almindelighed er lovlige
            • 2.1.3.1. Grundlovsbestemmelser
            • 2.1.3.2. Internationale forpligtelser
            • 2.1.3.3. Friere overvejelser
        • 2.2. Lighedsgrundsætningerne
          • 2.2.1. Danske lighedsgrundsætninger
          • 2.2.2. EU-retlige lighedsgrundsætninger
      • 3. Afvejningen
        • 3.1. Skøn under regel
        • 3.2. Tungtvejende hensyn
        • 3.3. Den almindelige danske lighedsgrundsætning
      • 4. Retsfølgen
        • 4.1. Det nationale proportionalitetsprincip
          • 4.1.1. Baggrund og anvendelsesområde
          • 4.1.2. Egnethed
          • 4.1.3. Nødvendighed
          • 4.1.4. Forholdsmæssighed
        • 4.2. Det EU-retlige proportionalitetsprincip
          • 4.2.1. Egnethed
            • 4.2.1.1. Det almindelige krav om egnethed
            • 4.2.1.2. Kravet om sammenhæng og konsekvens
          • 4.2.2. Nødvendighed
          • 4.2.3. Forholdsmæssighed
          • 4.2.4. Lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet
        • 4.3. Åbenbar urimelighed
        • 4.4. Særligt om bibestemmelser (vilkår)
          • 4.4.1. Almindelige krav til bibestemmelser
    • Kapitel 10. Aktindsigt
      • 1. Indledning
      • 2. Hvilken lov finder anvendelse
        • 2.1. Anvendelse af miljøoplysningsloven
      • 3. Aktindsigt efter offentlighedsloven
        • 3.1. Sagstyper
          • 3.1.1. Sager inden for strafferetsplejen
          • 3.1.2. Sager om lovgivning
          • 3.1.3. Personalesager (ansættelsessager)
          • 3.1.4. Sager om førelse af en kalender
        • 3.2. Dokumenter
          • 3.2.1. Interne dokumenter
            • 3.2.1.1. Dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående (traditionelle interne dokumenter)
            • 3.2.1.2. Ministerbetjeningsreglen
            • 3.2.1.3. Dokumenter, der udveksles i forbindelse med økonomiske eller politiske forhandlinger
          • 3.2.2. Specielle dokumenter
            • 3.2.2.1. Statsrådsprotokoller
            • 3.2.2.2. Dokumenter mellem ministre og folketingsmedlemmer
            • 3.2.2.3. Sekretariatsopgaver for en anden myndighed
            • 3.2.2.4. Brevveksling med advokater og andre sagkyndige
            • 3.2.2.5. Offentlig statistik
        • 3.3. Oplysninger
          • 3.3.1. Private forhold og drifts- eller forretningsforhold
          • 3.3.2. Det offentliges økonomiske interesser
          • 3.3.3. Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
        • 3.4. Virksomheders oplysning til myndigheden
        • 3.5. Meroffentlighed
        • 3.6. Identifikationskravet
      • 4. Aktindsigt efter forvaltningsloven
        • 4.1. Undtagne dokumenter
        • 4.2. Undtagne oplysninger
      • 5. Behandlingen af anmodninger om aktindsigt mv.
      • 6. Klage over afgørelser om aktindsigt mv.
      • 7. Offentlighed i henhold til anden lovgivning (pligtmæssig offentlighed)
  • Afsnit III. Kontrol, prøvelse og ansvar
    • Kapitel 11. Tilsyn, administrativ rekurs og konsekvenser af ulovlige afgørelser
      • 1. Indledning
      • 2. Remonstration
      • 3. Administrativ rekurs
        • 3.1. Retten til rekurs
        • 3.2. Procesforudsætninger
          • 3.2.1. Klageberettigede
          • 3.2.2. Klagefrister
          • 3.2.3. Klagens form og indhold
          • 3.2.4. Opsættende virkning
          • 3.2.5. Gebyr
        • 3.3. Sagsbehandlingen og sagens ramme i rekursinstansen
          • 3.3.1. Nova
        • 3.4. Prøvelsens indhold og omfang
          • 3.4.1. Prøvelsens indhold – hvad kan prøves?
          • 3.4.2. Prøvelsens intensitet og bedømmelsesgrundlaget
        • 3.5. Reaktioner
          • 3.5.1. Ændring til skade for klageren (reformatio in pejus)
        • 3.6. Præjudikatværdi
      • 4. Tilsynsmyndigheder og sektortilsyn
        • 4.1. Tilsynsmyndigheder
        • 4.2. Sektortilsyn
      • 5. Det kommunale tilsyn
        • 5.1. Organiseringen af det kommunale tilsyn
        • 5.2. Tilsynets kompetence
        • 5.3. Tilsynets reaktioner
      • 6. Konsekvenser af ulovlige afgørelser
        • 6.1. Ugyldighed
          • 6.1.1. Ugyldighedsbetingelser
            • 6.1.1.1. Retlig mangel
            • 6.1.1.2. Manglen skal være væsentlig
            • 6.1.1.3. Tertiære momenter
          • 6.1.2. Konsekvenser af ugyldighed
            • 6.1.2.1. Annullation
            • 6.1.2.2. Rettelse
            • 6.1.2.3. Hjemvisning
        • 6.2. Tilbagekaldelse
        • 6.3. Erstatningsansvar
    • Kapitel 12. Ombudsmanden
      • 1. Indledning
      • 2. Ombudsmandens forhold til Folketinget
      • 3. Ombudsmandens kompetence
      • 4. Opstart af sager
        • 4.1. Klager
        • 4.2. Egen drift
      • 5. Sagsbehandling
      • 6. Bedømmelsesgrundlag
        • 6.1. Rammerne for ombudsmandens bedømmelsesgrundlag
        • 6.2. God forvaltningsskik
      • 7. Reaktionsmuligheder
    • Kapitel 13. Domstolsprøvelse
      • 1. Indledning
      • 2. Procesforudsætninger
        • 2.1. Søgsmålskompetence
        • 2.2. Søgsmålsfrister
        • 2.3. Udtømt administrativ rekurs
        • 2.4. Opsættende virkning
      • 3. Domstolsprocessen
        • 3.1. Sagens parter
        • 3.2. Nova
        • 3.3. Procesmåden – forhandlingsprincippet
      • 4. Prøvelsens indhold og intensitet
        • 4.1. Prøvelsens indhold – hvad prøver domstolene?
        • 4.2. Intensiteten af prøvelsen
        • 4.3. Fortolkningsspørgsmål
        • 4.4. Prøvelse af skøn
      • 5. Resultatet af domstolenes prøvelse
      • 6. Domstolsprøvelse af EU-retten
        • 6.1. Effektiv prøvelse af EU-retten
        • 6.2. Procesforudsætninger
        • 6.3. Prøvelsens indhold, intensitet og følger
  • Afsnit IV. Offentlig-privat
    • Kapitel 14. Offentlig-privat samarbejde og det offentlige som virksomhed
      • 1. Indledning
      • 2. Hvilke opgaver kan overlades til private
      • 3. Hvilke opgaver kan kommunerne varetage (kommunalfuldmagten)
        • 3.1. Kommunal erhvervsvirksomhed – uden for det lovregulerede område
      • 4. Offentlig-privat samarbejde (OPS)
        • 4.1. Frit valgs-ordninger
        • 4.2. Koncessioner
        • 4.3. Offentlig støtte
        • 4.4. Offentlige-Privat Partnerskaber (OPP)
        • 4.5. Indkøb via indkøbscentraler
        • 4.6. Kommunale samarbejder/fælles indkøb
      • 5. In-house og kontrolbud
      • 6. Offentlige virksomheder
        • 6.1. Hvad er en offentlig virksomhed
        • 6.2. Særlige regler for offentlige virksomheder
          • 6.2.1. Hvile i sig selv-princippet
        • 6.3. Offentligt medejerskab af virksomheder
        • 6.4. Statens driftsvirksomheder
        • 6.5. Firmatisering
        • 6.6. Selvejende institutioner mv.
          • 6.6.1. Universiteterne
        • 6.7. Opgaveudførelsesloven
        • 6.8. § 60-selskaber
    • Kapitel 15. Offentlige indkøb
      • 1. Indledning
      • 2. Udbudsreglernes formål og retskilder
        • 2.1. Formål
        • 2.2. Retskilder
          • 2.2.1. EU-retlige retskilder
          • 2.2.2. Nationale retskilder
      • 3. Hvem skal følge udbudsreglerne
        • 3.1. Statslige, regionale og kommunale myndigheder
        • 3.2. Offentligretlige organer
          • 3.2.1. Almenhedens behov
          • 3.2.2. Juridisk person
          • 3.2.3. Kontrolkriteriet
      • 4. Hvornår skal udbudsreglerne iagttages
        • 4.1. Kontraktens værdi er over EU’s tærskelværdier
        • 4.2. Kontraktens værdi er under EU’s tærskelværdier
        • 4.3. Kontrakttyper
      • 5. Undtagelser til udbudsreglerne
      • 6. Udbudsprocessen
        • 6.1. Udbudsprocedurer
        • 6.2. Tidsfrister
        • 6.3. Udelukkelse og udvælgelse af virksomheder
        • 6.4. Tildeling af kontrakt
        • 6.5. Begrundelse og standstill
      • 7. Ændringer af kontrakten
      • 8. Klagesystemet på udbudsområdet
        • 8.1. Klagenævnet for Udbud
        • 8.2. Klageberettigede og betingelser for indgivelse af klage
        • 8.3. Sanktioner
    • Kapitel 16. Brancheregler og standarder i erhvervsforvaltningsretten
      • 1. Introduktion
        • 1.1. Indledning
        • 1.2. Fremstilling
      • 2. Generelt om brancheregler og standarder
        • 2.1. Brancheregler
        • 2.2. Standarder
        • 2.3. Brug af brancheregler og standarder samt certificering
      • 3. Sagsbehandling, afgørelse mv. samt tilsyn og sanktionering
        • 3.1. Sagsbehandling, afgørelse mv.
        • 3.2. Offentligretlig sanktionering
        • 3.3. Privatretlig sanktionering
      • 4. Udvalgte områder som eksemplificering
        • 4.1. Skibsfart
        • 4.2. Data- og cybersikkerhed
        • 4.3. Udbud
        • 4.4. God offentlig revisorskik
      • 5. Afsluttende bemærkninger
  • Forkortelser
  • Litteraturliste
  • Lovregister baseret på kaldenavne
  • Doms- og afgørelsesregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Erhvervsforvaltningsret (2. udg.)

Af Bent Ole Gram Mortensen , Bassah Khalaf , Christian Frier , Hanne Marie Motzfeldt og Carina Risvig Hamer

Cover til: Erhvervsforvaltningsret (2. udg.)

2. udgave

16. september 2020

  • e-ISBN: 9788771984767
  • p-ISBN: 9788757437195
  • Antal sider: 551
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Forvaltningsret

Forvaltningsret er et væsentligt retsområde for store dele af erhvervslivet. Mange brancher er underlagt omfattende regulering, der ofte fastlægger detaljerede rammevilkår for den enkelte virksomhed. Og selv virksomheder i de brancher, hvor det ikke er tilfældet, møder jævnligt afgørelser fra forvaltningsmyndigheder i form af påbud, forbud og godkendelse eller mangel på samme.

  • Bøger
  • /
    Cover af Erhvervsforvaltningsret
    Erhvervsforvaltningsret
  • / 2. udg. 2020

Erhvervsforvaltningsret (2. udg.)

2. udgave - 16. september 2020

Af Bent Ole Gram Mortensen , Bassah Khalaf , Christian Frier , Hanne Marie Motzfeldt og Carina Risvig Hamer

Cover af Erhvervsforvaltningsret (2. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her