Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Kolofon og forside
    • Indholdsfortegnelse (Kun PDF version)
    • Forord til 2. udgave, Del 1
    • Forord til 1. udgave
  • Kapitel 1. Indledning
    • 1. Mediernes funktion i samfundet
    • 2. Medierne og den teknologiske udvikling
    • 3. Medierne og markedet
      • 3.1. Udviklingstendenser
      • 3.2. Kort overblik over mediemarkedet
        • 3.2.1. Skrevne medier (print og online)
        • 3.2.2. Radio og podcast
        • 3.2.3. Fjernsyn og streaming-tv
        • 3.2.4. Sociale medier
    • 4. Hvad er medieret, og hvad forstås ved medier?
    • 5. Metodiske overvejelser og plan for fremstillingen
      • 5.1. Metodiske overvejelser
      • 5.2. Plan for fremstillingen
  • Kapitel 2. Retskilder og retsfølger
    • 1. Indledende bemærkninger om retskilder
    • 2. Generelle regler
      • 2.1. Grundloven
      • 2.2. Dansk lovgivning
      • 2.3. Danske administrative regler og vejledende regler
      • 2.4. EU
      • 2.5. Folkeretlige regler
    • 3. Praksis
      • 3.1. National praksis
      • 3.2. Praksis fra EU
      • 3.3. Praksis fra internationale organer
    • 4. Retsgrundsætninger
    • 5. Juridisk litteratur
    • 6. Retskilder – opsummering
    • 7. Retsfølger
  • Kapitel 3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og medieretten
    • 1. Indledning og disposition
    • 2. Rækkevidden af art. 10
      • 2.1. Art. 10 dækker bredt, inkl. særlig beskyttelse af pressen mv.
        • 2.1.1. Art. 10 dækker bredt
        • 2.1.2. Pressens m.fl. videregivelsesret
        • 2.1.3. Pressens arkivfunktion
        • 2.1.4. Kildebeskyttelse
        • 2.1.5. Adgang til materiale og til steder
        • 2.1.6. Ret til modsvar
        • 2.1.7. Negativ ytringsfrihed
      • 2.2. Misbrug af rettigheder
    • 3. Indgreb
      • 3.1. Hvornår er der tale om indgreb?
      • 3.2. Indgreb i forhold til hvem?
      • 3.3. Positive forpligtelser efter art. 10
      • 3.4. Positive forpligtelser efter andre bestemmelser
    • 4. Særligt om licens
    • 5. Forholdet mellem stk. 1 og stk. 2
    • 6. Rettigheder efter art. 10 medfører »pligter og ansvar«
    • 7. Foreskrevet ved lov
    • 8. Er indgrebet »nødvendigt i et demokratisk samfund«?
      • 8.1. Offentlig interesse
      • 8.2. Pressen. Afgrænsning. Brugergeneret indhold
        • 8.2.1. Pressen. De traditionelle medier
        • 8.2.2. Linking
        • 8.2.3. Nye medier. Afgrænsning
        • 8.2.4. Ansvar for brugergenereret indhold
      • 8.3. Hvem er genstand for kritik eller omtale, og hvem taler? Fra politikere til ukendte
        • 8.3.1. Hvem er genstand for kritik eller omtale?
        • 8.3.2. Hvem taler?
      • 8.4. Value judgments og statements of fact
      • 8.5. Kritik og fornærmelser
      • 8.6. Skønsmargin
      • 8.7. Sagen vurderet i sin helhed. »Content and context«
      • 8.8. De angivne grunde og den nationale prøvelse
      • 8.9. Relevant and sufficient
      • 8.10. Proportionalitet
        • 8.10.1. Forholdet mellem konkret og generel vurdering
        • 8.10.2. Sanktioner. Fængselsstraf
        • 8.10.3. Sanktioner. Bøder og erstatning
        • 8.10.4. Sanktioner. Forbud
        • 8.10.5. Andre typer sanktioner
      • 8.11. Opfordring til vold, terrorisme, diskrimination mv
    • 9. Lovligt formål
      • 9.1. Freds- og ærekrænkelser mv. Sammenstød med især art. 8
        • 9.1.1. Relevante aspekter af art. 8
        • 9.1.2. Afvejning mellem art. 8 og art. 10. Springer/Hannover-kriterierne
        • 9.1.3. Privatlivskrænkelser
        • 9.1.4. Skjult kamera
        • 9.1.5. Ærekrænkelser
        • 9.1.6. Forhånelser
        • 9.1.7. Uskyldsformodningen
        • 9.1.8. Navns nævnelse mv. i forbindelse med straffesager
        • 9.1.9. Personfotos
        • 9.1.10. Brug af navn
      • 9.2. Fortrolige oplysninger
      • 9.3. Domsmagtens autoritet og upartiskhed
  • Kapitel 4. Privatlivets fred
    • 1. Indledning og disposition
    • 2. Generelle forhold
      • 2.1. Primær og sekundær handling
      • 2.2. Forsæt
      • 2.3. Hjemmelskrav
      • 2.4. Samtykke
        • 2.4.1. Typer af samtykke. Udtrykkeligt, stiltiende, hypotetisk. Kontekstuel vurdering og passivitet
        • 2.4.2. Rækkevidden af samtykke
        • 2.4.3. Habilitet
        • 2.4.4. Samtykke ved dødsfald
        • 2.4.5. Situationer hvor samtykke ikke diskulperer
        • 2.4.6. Tilbagekaldelse og bortfald af samtykke
        • 2.4.7. Uden for strafferetten
      • 2.5. Selvoffentliggørelse
      • 2.6. Uberettiget
        • 2.6.1. Indledning. Uberettiget og privatlivets fred
        • 2.6.2. Uberettiget og materiel atypicitet
        • 2.6.3. Uberettiget og medier mv.
      • 2.7. Straf- og godtgørelsesniveauer
      • 2.8. Processuelle spørgsmål
        • 2.8.1. Påtale mv.
        • 2.8.2. Hvor skal sag anlægges, og efter hvilken ret skal en sag afgøres?
    • 3. Privatlivskrænkelser. Den rumlige afgrænsning
      • 3.1. Indledning
      • 3.2. Adgang til edb-systemer og udbredelse af koder
      • 3.3. Brevhemmelighed
      • 3.4. Aflytning
      • 3.5. Adgang til ikke frit tilgængeligt sted, andres gemmer og fremmed område
        • 3.5.1. Ikke frit tilgængeligt sted
        • 3.5.2. Andres gemmer
        • 3.5.3. Fremmed område
      • 3.6. Fotografering af personer på ikke frit tilgængeligt sted
      • 3.7. Gps-overvågning
      • 3.8. »Hæleri«
    • 4. Den kvalitative afgrænsning, STL § 264 d
      • 4.1. Nærmere om § 264 d
      • 4.2. Hvad er privat?
      • 4.3. Tilfældegrupper
      • 4.4. Fictionfaction
    • 5. Virtuelle rum. Særligt om internettet og sociale medier
      • 5.1. Generelt
      • 5.2. Særligt om samtykke og selvoffentliggørelse på nettet og på sociale medier
    • 6. Civilretlig beskyttelse
      • 6.1. Indledning
      • 6.2. Særligt om personbilleder
        • 6.2.1. Indledning om personbilleder
        • 6.2.2. Ideelle rettigheder
        • 6.2.3. Låneregler (undtagelser fra eneretten)
        • 6.2.4. Overdragelse
        • 6.2.5. Anden billedbrug
        • 6.2.6. Erstatning og/eller godtgørelse
      • 6.3. Brug af navn
      • 6.4. Retten til egen historie
  • Kapitel 5. Æreretten
    • 1. Indledning og disposition
    • 2. § 267. Strafbare udtalelser
      • 2.1. Omfattede ytringer
      • 2.2. Hvem kan krænkes? Om personer og juridiske personer
      • 2.3. Udbredelse, herunder udbredelse via medier
      • 2.4. Ytringens form: fotos, spørgsmål og dementi
      • 2.5. Forhold til strafferetsplejen
      • 2.6. Områder med udvidet ytringsfrihed
    • 3. § 268. Særlig grove ærekrænkelser
      • 3.1. Alvorlige, usande beskyldninger
      • 3.2. Skadeegnede beskyldninger fremsat gennem et massemedie
    • 4. § 269. Straffri ærekrænkelser
      • 4.1. Sande sigtelser
      • 4.2. Faktuelt grundlag
      • 4.3. God tro
      • 4.4. Anerkendelsesværdig interesse
      • 4.5. Andre hensyn. Forelæggelse
      • 4.6. Hensyn som nævnt i de tidligere bestemmelser
    • 5. Tidligere frifindende domme
    • 6. Påtale
    • 7. Sanktioner
      • 7.1. Generelt om sanktionsstørrelse
      • 7.2. Fængselsstraf
      • 7.3. Bødestraf
      • 7.4. Godtgørelse for tort
      • 7.5. Mortifikation
      • 7.6. Sletning
      • 7.7. Sagsomkostninger mv.
    • 8. Særlige persongrupper
    • 9. Retspolitiske betragtninger
  • Kapitel 6. Den offentlige fred
    • 1. Indledning og disposition
    • 2. Medvirken, fremme, tilskyndelse mv.
      • 2.1. Medvirken og STL § 23
      • 2.2. Fremme af terrorvirksomhed, § 114 e
      • 2.3. Offentlig tilskyndelse til forbrydelse
      • 2.4. Offentlig billigelse af kap. 12- og kap. 13-forbrydelser
      • 2.5. Billigelse i forbindelse med religiøs oplæring
      • 2.6. Trusler
      • 2.7. Udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hærværk, § 266 a
      • 2.8. Offentlige forstyrrelser
      • 2.9. Bevidst usandfærdige ytringer om offentlige myndigheder, § 129 a
      • 2.10. Strafskærpelse efter § 81, nr. 7.
    • 3. Statens sikkerhed, ulovlig påvirkningsvirksomhed mv.
    • 4. Beskyttelse af særlige persongrupper mv.
      • 4.1. Fornærmelser mod fremmede statsoverhoveder
      • 4.2. Forhånelse af en fremmed nation, flag mv.
      • 4.3. Fornærmelser mod kongen mv.
      • 4.4. Trusler mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv
      • 4.5. Hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale mod § 119-personel
    • 5. Blasfemi
    • 6. § 266 b
      • 6.1. Indledende bemærkninger
      • 6.2. Den internationale baggrund
      • 6.3. Indholdet af § 266 b
        • 6.3.1. Ordlyden
        • 6.3.2. Historik
        • 6.3.3. Forsæt, samtykke og retorsion
        • 6.3.4. »Offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds«
        • 6.3.5. Videregivelse i medier
        • 6.3.6. »Udtalelse eller anden meddelelse«
        • 6.3.7. »En gruppe af personer«
        • 6.3.8. »Trues, forhånes eller nedværdiges«
        • 6.3.9. »Race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering«
        • 6.3.10. Propagandavirksomhed
  • Kapitel 7. Medieansvar
    • 1. Indledning og disposition
    • 2. Medieansvarslovens anvendelsesområde
      • 2.1. Indenlandske periodiske skrifter
      • 2.2. Udsendelser fra registrerede radio- og tv-stationer
      • 2.3. Opsamlingsbestemmelsen i nr. 3
        • 2.3.1. Til- og framelding
        • 2.3.2. Udenlandske medier
        • 2.3.3. Billedprogrammer
        • 2.3.4. Periodisk
        • 2.3.5. Udbredelse til offentligheden
        • 2.3.6. Nyhedsformidling
        • 2.3.7. Envejskommunikation
        • 2.3.8. Envejskommunikation – de lege ferenda-overvejelser
        • 2.3.9. Delvis omfattet
        • 2.3.10. Hvad betyder redigering?
        • 2.3.11. Forfatter med tilknytning til mediet
        • 2.3.12. Lødighed
        • 2.3.13. Andre informationssystemer
      • 2.4. Mediestøtte
      • 2.5. Det særlige medieansvar og en samlet pakke
      • 2.6. Hvornår anvendes det særlige ansvarssystem?
        • 2.6.1. Indholdet af et massemedie
        • 2.6.2. Særligt om ophavsret
        • 2.6.3. Opfordringer mv.
        • 2.6.4. Formelle pressedelikter
        • 2.6.5. Forbud, anerkendelsessøgsmål og mortifikationspåstand
        • 2.6.6. Situationer, der alligevel ikke falder under det særlige ansvarssystem. Transmissioner
        • 2.6.7. Situationer, der alligevel ikke falder under det særlige ansvarssystem. Grove forbrydelser
        • 2.6.8. Kodede meddelelser
    • 3. Ansvarsudelukkelse efter e-handelsretten
      • 3.1. Indledende bemærkninger om e-handelsretten
      • 3.2. Hvornår skal e-handelsloven anvendes?
      • 3.3. Videreformidling, caching og oplagring (hosting)
      • 3.4. Overvågningsforbud
      • 3.5. Foreløbige retsmidler
    • 4. Medieansvar uden for medieansvarsloven
      • 4.1. Medvirken
        • 4.1.1. Medvirken efter straffelovens § 23
        • 4.1.2. Erstatningsretlig medvirken
      • 4.2. Tilregnelse
        • 4.2.1. Strafferet
        • 4.2.2. Erstatningsret
      • 4.3. Mediers videregivelsesprivilegium
      • 4.4. Medvirken og ordlyden af de relevante lovbestemmelser
        • 4.4.1. Strafferet
        • 4.4.2. Erstatningsret
      • 4.5. Undladelse
        • 4.5.1. Strafbar undladelse
        • 4.5.2. Erstatningspådragende undladelse
      • 4.6. Ansvaret for medievirksomheden
        • 4.6.1. Strafansvar
        • 4.6.2. Erstatning
    • 5. Ansvar efter medieansvarsloven
      • 5.1. Indledning
        • 5.1.1. Baggrund
        • 5.1.2. Hovedtræk i det medieretlige ansvarssystem
        • 5.1.3. Forudsætninger og klassificering
      • 5.2. Skriftlige medier, jf. MAL § 1, nr. 1
        • 5.2.1. Forfatteren
        • 5.2.2. Redaktøren
        • 5.2.3. Udtaleren
        • 5.2.4. Medievirksomheden
        • 5.2.5. Ikke andre
      • 5.3. Radio- og tv-udsendelser og lign., jf. MAL § 1, nr. 2
        • 5.3.1. Indledning
        • 5.3.2. Transmissioner
        • 5.3.3. Forfatteren
        • 5.3.4. Udtaleren
        • 5.3.5. Redaktøren
        • 5.3.6. Radio- eller tv-foretagendet
        • 5.3.7. Ikke andre
      • 5.4. Tekster, billeder og lydprogrammer
    • 6. Annoncer
    • 7. Andre særlige forhold
      • 7.1. Rigsadvokaten skal involveres
      • 7.2. Strafudmåling
      • 7.3. Medievirksomhedens hæftelsesansvar
    • 8. Retspolitiske betragtninger
  • Kapitel 8. God presseskik og genmæle
    • 1. Det institutionelle setup
      • 1.1. Pressenævnets kompetence
      • 1.2. Er »handlemåde« omfattet?
      • 1.3. Klageberettiget. Retlig interesse
      • 1.4. Påklagede. Mediet
      • 1.5. Klagefrister mv.
      • 1.6. Sagsbehandling
      • 1.7. Offentliggørelse af kendelse
      • 1.8. Retskildemateriale
      • 1.9. Prøvelse af Pressenævnets afgørelser
    • 2. Vejledende regler: »Grundlæggende synspunkter«
    • 3. Vejledende regler, Afsnit A: »Korrekte oplysninger«
      • 3.1. Korrekt og hurtig information, regel A.1, 1. pkt.
      • 3.2. Efterprøvelse, regel A.1, 2. pkt.
      • 3.3. Agtpågivenhed over for kilder, regel A.2
      • 3.4. Forelæggelse (kontradiktion), regel A.3. Materielt
      • 3.5. Forelæggelse. Formalia
      • 3.6. Overskrifter mv. skal have dækning, regel A.6
      • 3.7. Berigtigelse, regel A.7
    • 4. Vejledende regler, Afsnit B: »Adfærd i strid med god presseskik«
      • 4.1. Privatlivets fred, regel B.1
        • 4.1.1. Formål og baggrund
        • 4.1.2. Identifikation
        • 4.1.3. Tilfældegrupper
        • 4.1.4. Nedsættende og injurierende omtale
      • 4.2. Selvmord, regel B.2
      • 4.3. Ofre for forbrydelser eller ulykker, regel B.3
      • 4.4. Adskillelse mellem annoncering og redaktionel tekst, regel B.4
      • 4.5. Hensyn til børn og unge, regel B.5
      • 4.6. Udnyttelse af andres tillid, følelser mv., regel B.6
      • 4.7. Skjult kamera, regel B.7
      • 4.8. Fjernelse af gamle oplysninger i digitale medier, regel B.8
    • 5. Vejledende regler, Afsnit C: »Retsreportage«
      • 5.1. God presseskik gælder, regel C.1
      • 5.2. Straffesagers indledende stadier, regel C.2
      • 5.3. Objektivitet, ligelig gengivelse og sagens afslutning, regel C.3
      • 5.4. Oplysninger om slægtsforhold, race mv., regel C.4
      • 5.5. Hindringer, stillingtagen til skyld og sigtedes stillingtagen, regel C.5
      • 5.6. Saglig redaktionel linje angående omtale og navn, regel C.6
      • 5.7. Forsigtighed ved anmeldelser, regel C.7
      • 5.8. Tidligere domme, regel C.8
    • 6. Andre områder
      • 6.1. Mediets redigeringsret
      • 6.2. Samtykke, aftaler og betingelser
      • 6.3. Særlige internetforhold
      • 6.4. Billedmateriale
      • 6.5. Børn og unge
      • 6.6. Læserbreve
    • 7. Genmæle
      • 7.1. Indledende bemærkninger
      • 7.2. Materielle betingelser for genmæle
      • 7.3. Klagerside
      • 7.4. Medieside
  • Kapitel 9. Journalisters rettigheder
    • 1. Indledning og disposition
    • 2. Uafhængighed
    • 3. Medier og tavshedsbelagte oplysninger
      • 3.1. Berettiget videregivelse af fortrolige oplysninger. Videregivelse til medier
      • 3.2. Mediers videregivelse til offentligheden
    • 4. Kildebeskyttelse
      • 4.1. Indledning
      • 4.2. Vidnepligt, falsk forklaring for retten og kildebeskyttelse
      • 4.3. Vidnepligt, editionspligt, ransagning, beslaglæggelse mv. og kildebeskyttelse
      • 4.4. Vidnefritagelse
        • 4.4.1. Hvem er vidnefritaget?
        • 4.4.2. Vidnefritagelse for personer der ikke er omfattet af ordlyden af § 172?
        • 4.4.3. Hvilke oplysninger er omfattet af vidnefritagelsen?
      • 4.5. Undtagelse fra vidnefritagelse, stk. 5
      • 4.6. Undtagelse fra vidnepligt, stk. 6 om brud på tavshedspligt
    • 5. Beskyttelse af journalistiske arbejdsmetoder
      • 5.1. Indledning: problemfelt, terminologi og kategorisering
      • 5.2. Straf, straffrihed eller strafbortfald i forbindelse med journalistisk aktivitet
        • 5.2.1. Straf
        • 5.2.2. Straffrihed
        • 5.2.3. Strafbortfald
      • 5.3. Opsummerende drøftelse af kriterier
    • 6. Aftaler
  • Kapitel 10. Offentlighed
    • 1. Indledning
    • 2. Folketinget
      • 2.1. Adgang til møder
      • 2.2. Adgang til dokumenter
    • 3. Forvaltningen
      • 3.1. Retsgrundlag
      • 3.2. Aktindsigt efter offentlighedsloven
        • 3.2.1. Formål og anvendelsesområde
        • 3.2.2. Hovedreglen om ret til aktindsigt
        • 3.2.3. Undtagelser
        • 3.2.4. Meroffentlighed
        • 3.2.5. Behandling af aktindsigtsbegæringer
      • 3.3. Aktindsigt efter forvaltningsloven
      • 3.4. Adgang til forvaltningens møder
      • 3.5. Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer
    • 4. Offentlighed i EU
      • 4.1. Retsgrundlag
      • 4.2. Anvendelsesområde
      • 4.3. Hovedreglen om ret til aktindsigt
      • 4.4. Undtagelser
        • 4.4.1. Beskyttelsen af offentlighedens interesser
        • 4.4.2. Privatlivets fred og den enkeltes integritet
        • 4.4.3. Andre, herunder forretningsmæssige interesser
        • 4.4.4. Interne arbejdsdokumenter
      • 4.5. Behandling af begæringer om aktindsigt
      • 4.6. Udøvelse af retten til aktindsigt
    • 5. Offentlighed i retsplejen
      • 5.1. Indledning
      • 5.2. Den fysiske offentlighed og dørlukningDørlukning
      • 5.3. Referatforbud
      • 5.4. Navneforbud
      • 5.5. Lyd, billeder og tekst
      • 5.6. Dokumentoffentlighed
        • 5.6.1. Almindelig aktindsigt
        • 5.6.2. Medier
        • 5.6.3. Generelle regler om aktindsigt. Fremgangsmåde mv.
        • 5.6.4. Meroffentlighed
      • 5.7. Mediers rapportering fra retten i øvrigt
  • Lovregister
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Medieretten (2. udg.)

Af Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller

Cover til: Medieretten (2. udg.)

2. udgave

24. november 2020

  • e-ISBN: 9788771984903
  • p-ISBN: 9788757443387
  • Antal sider: 757
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Medieret

I 2013 udgav vi den første samlede fremstilling af de retsregler, der regulerer medierne eller har særlig betydning for disse. Fremstillingen omfatter ikke blot de traditionelle massemedier, dvs. aviser, tidsskrifter mv. og radio og fjernsyn, men også de nye digitale online-medier som fx netaviser, blogs, streaming-tjenester, sociale medier mv. Siden er der sket meget på området, og materialet er vokset betragteligt. I denne 2. udgave har vi derfor valgt at opdele publikationen i to dele. Denne bog, del 1, indeholder følgende emner: • Indledning om medier og medieret • Medierettens kilder • Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og medierne • Medierne og privatlivets fred • Ærekrænkelser • Den offentlige fred (offentlig billigelse af forbrydelse, forhånelser mv) • Medieansvar, både inden for og uden for medieansvarsloven • God presseskik og genmæle • Journalisters rettigheder • Offentlighed. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov en samlet fremstilling herom. Fremstillingen kan også benyttes som lærebog på medie- og journalistuddannelser, relevante kursusfag på universiteternes jurauddannelser mv.

  • Bøger
  • /
    Cover af Medieretten
    Medieretten
  • / 2. udg. 2020

Medieretten (2. udg.)

2. udgave - 24. november 2020

Af Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller

Cover af Medieretten (2. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her