Elov Logo Elov Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Del I. Generel introduktion
    • Kapitel 1. Hvad er retssociologi?
      • 1. Retssociologi mellem retsvidenskab og sociologi
      • 2. Retssociologiens historiske udvikling
      • 3. Retssociologiens praktiske betydning
        • 3.1. Retspolitik som anvendt retssociologi
        • 3.2. Andre former for anvendelse
      • 4. Retssociologiske forskningsmetoder
      • 5. En sociologisk definition af retten?
        • 5.1. To former for sociologisk retsdefinition
        • 5.2. En udvidet juridisk definition
        • 5.3. Nyere teorier om retlig pluralisme
      • 6. Retssociologiske problemstillinger. Genetisk og operationel retssociologi
        • 6.1. Fire opfattelser af retssociologi
        • 6.2. Genetisk og operationel retssociologi
        • 6.3. Lidt om den nyere debat om faget retssociologi
      • 7. En oversigt over det følgende
    • Kapitel 2. Generelle teorier om forholdet mellem ret og samfund
      • 1. Betydningen af generelle teorier
      • 2. Funktionalistisk retsteori
        • 2.1. Émile Durkheim
        • 2.2. Talcott Parsons og Harry C. Bredemeier
        • 2.3. Niklas Luhmann
        • 2.4. Generel vurdering samt lidt om Merton
      • 3. Marxistisk retsteori
        • 3.1. Karl Marx og Friedrich Engels
        • 3.2. Eugen Pashukanis og Karl Renner
        • 3.3. Afsluttende vurdering samt lidt om Bourdieu
      • 4. Weber og Habermas
        • 4.1. Idealtyper og rationalitetsbegreber. Max Weber
        • 4.2. Retliggørelse, system og livsverden. Jürgen Habermas
        • 4.3. Generel vurdering
      • 5. Mod en refleksiv ret? – Gunther Teubner
      • 6. Retsoptimistiske retsteorier
      • 7. Retspessimistiske retsteorier. Ehrlich, Højrup og Foucault
      • 8. Afsluttende bemærkninger
  • Del II. Retlige aktører og retlige institutioner
    • Kapitel 3. Den juridiske profession
      • 1. Juristerne som en profession
      • 2. Den juridiske profession i et historisk perspektiv
        • 2.1. Det 19. århundrede. Juristernes storhedstid
        • 2.2. Jurister og politik
      • 3. Nutidens danske jurister
      • 4. Den juridiske tænkemåde og jurastudiet
      • 5. Advokater og retshjælp
        • 5.1. Advokaters arbejdsopgaver og klienter
        • 5.2. Retshjælpsbehovet
      • 6. Fremtiden for den juridiske profession – set i et generelt udviklingsperspektiv
    • Kapitel 4. Lovgivningsmagten og lovene
      • 1. Love og lovgivningsprocesser
      • 2. Lovgivning i et historisk perspektiv
      • 3. Den moderne lovgivningsproces
        • 3.1. Partier og eksperter, herunder jurister
        • 3.2. Forvaltningen og interesseorganisationerne
        • 3.3. Typer af lovgivningsprocesser, demokratiproblemer og lovsjusk
      • 4. Lovene. Kvantitet, indhold og form
        • 4.1. Retliggørelsestendensen
        • 4.2. Ændringer i retsformen
      • 5. Afregulering og digitalisering
        • 5.1. Afregulering
        • 5.2. Digitalisering af lovgivning
    • Kapitel 5. Domstolene og dommerne
      • 1. Domstolene og retssociologien
      • 2. Domstolene set i et udviklingsperspektiv
      • 3. Domstolene i nutidens samfund
        • 3.1. Generelt. Om dommerne og om anvendelsen af domstolene i nutiden
          • 3.1.1. Samfundsudviklingen og domstolene
          • 3.1.2. Fire almene domstolsfunktioner. Om domstole og politik
        • 3.2. Domstolenes konfliktløsningsfunktion og alternativer til domstolene
          • 3.2.1. Generelt om domstole som konfliktløsere
          • 3.2.2. Erhvervslivets konflikter
          • 3.2.3. Mægling (mediation) og retsmægling
          • 3.2.4. Konflikter mellem ulige parter
          • 3.2.5. Dagliglivets konflikter
          • 3.2.6. Småsagsproces og gennemførelse af pengekrav
        • 3.3. Straffeprocessen
          • 3.3.1. Konfliktråd
          • 3.3.2. Lægdommere
          • 3.3.3. Lighed for loven?
      • 4. Dommeradfærdsundersøgelser
      • 5. Fremtidens domstole – set i et generelt udviklingsperspektiv
    • Kapitel 6. Den offentlige forvaltning
      • 1. Forvaltning er mange ting
      • 2. Forvaltningen før og under den borgerlige retsstat. Om bureaukratibegrebet
      • 3. Forvaltningen i nutidens samfund
        • 3.1. Personale, opgaver, organisationsform og magt
          • 3.1.1. Det offentlige personale
          • 3.1.2. Det offentliges opgaver og organisationsformer
          • 3.1.3. Generelle udviklingstendenser – Velfærdsstatens fremvækst
          • 3.1.4. Forvaltningens magt i samfundet
        • 3.2. Eksempler på forvaltningsvirksomhed
          • 3.2.1. Den formelle og den uformelle organisation. Ministeriet
          • 3.2.2. Markarbejderen som skønsudøver
          • 3.2.3. Beslutninger i råd og nævn
      • 4. Om beslutningsprocesser og om skøn contra regel
      • 5. Om at ændre forvaltningens funktionsmåde
      • 6. Fremtidens forvaltning – set i et generelt udviklingsperspektiv
  • Del III. Rettens årsager og virkninger
    • Kapitel 7. Genetisk retssociologi
      • 1. Om problemstillingerne i del III
      • 2. Om at studere rettens årsager. Forskellige former for magt
      • 3. Eksempler på lovgivningsprocesser
        • 3.1. Non-decision making. Kampen om andelsloven 1909-1917
        • 3.2. Afregulering. Pornografi- og abortlovgivning
        • 3.3. Intervenerende lovgivning. Særligt om forbrugerret
          • 3.3.1. Andre eksempler på intervenerende lovgivning
        • 3.4. Ekspertlovgivning. Særligt om sindssygeloven af 1938 samt lidt om tidlig norsk børneværnslovgivning
        • 3.5. Om eksperter, massemedier og handlekraftige politikere. Tendenser i dansk kriminalpolitik
        • 3.6. Strafferet og den teknologiske og økonomiske udvikling. Lovgivning om økonomisk kriminalitet i Tyskland
      • 4. Konklusioner samt lidt om de forskellige retskilder
    • Kapitel 8. Operationel retssociologi – 1. Virkningerne af enkelte love
      • 1. Typer af virkninger
      • 2. Hvilke forhold har indflydelse på loves virkninger?
        • 2.1. Otte grupper faktorer af betydning for retsreglers virkninger
        • 2.2. Teorier om rettens virkninger i samfundet
        • 2.3. Lovgivningens politiske og ideologiske funktioner
      • 3. Nogle metodeproblemer
      • 4. Eksempler på undersøgelser vedrørende loves virkninger
        • 4.1. Lokalforvaltning og retlig pluralisme. Sverige og Danmark
        • 4.2. Arbejdsløshedslovgivning i Sverige
        • 4.3. Hushjælpslovgivning i Norge
          • 4.3.1. Lidt om nyere arbejdsmiljøforskning
        • 4.4. Miljølovgivning i Sverige vedrørende skove. En succeshistorie
        • 4.5. Forbrugerklagesystemet i Danmark
        • 4.6. Ligestillingslovgivning i Danmark
          • 4.6.1. Lidt om svensk antidiskriminationslovgivning
        • 4.7. Familieret i Danmark
        • 4.8. Almenpræventive virkninger af straf. Særligt om skattesnyderi
      • 5. Konklusioner samt lidt om legalstrategidebatten
    • Kapitel 9. Operationel retssociologi – 2. Lovgivning som middel til social forandring
      • 1. Problemstillingen i teoretisk og ideologisk belysning
      • 2. Lovgivningen som middel til at skabe velfærd og social lighed i en skandinavisk velfærdsstat
        • 2.1. Hvad er opnået, og hvad har retten betydet?
        • 2.2. Problemer ved at betragte loven som et middel
        • 2.3. Faktorer af betydning for lovgivningens succes
        • 2.4. Afsluttende bemærkninger
      • 3. Lovgivningen som middel til modernisering af udviklingslande
        • 3.1. Law and Development-bevægelsen
        • 3.2. Økonomisk vækst uden moderne ret
        • 3.3. Moderne ret uden modernisering
        • 3.4. Eksterne og retlige faktorer
        • 3.5. Social forandring som årsag til ændringer i retten
        • 3.6. Afsluttende bemærkninger
      • 4. Nogle konklusioner
  • Afslutning
    • Kapitel 10. Generelle udviklingslinjer. Hvor bevæger retten sig hen?
      • 1. Udgangspunktet
      • 2. Fra retsstat til velfærdsstat
      • 3. Nyere udviklingstendenser
        • 3.1. Mere stat, mere marked eller mere selvregulering?
        • 3.2. Globalisering
          • 3.2.1. Globaliseringen i et teoretisk perspektiv
          • 3.2.2. Globaliseringen i empirisk belysning
          • 3.2.3. Habermas om globaliseringens tendenser
        • 3.3. Digitalisering
          • 3.3.1. Digitalisering i teoretisk og empirisk belysning
  • Litteraturfortegnelse
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Lovene og livet (7. udg.)

Af Bettina Lemann Kristiansen og Jørgen Dalberg-Larsen

Cover til: Lovene og livet (7. udg.)

7. udgave

26. august 2022

  • e-ISBN: 9788771985009
  • p-ISBN: 9788757442892
  • Antal sider: 395
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Almene emner

LOVENE OG LIVET er en retssociologisk grundbog, som først og fremmest handler om vekselvirkningerne mellem det danske retssystem og det danske samfund.

  • Bøger
  • /
    Cover af Lovene og livet
    Lovene og livet
  • / 7. udg. 2022

Lovene og livet (7. udg.)

7. udgave - 26. august 2022

Af Bettina Lemann Kristiansen og Jørgen Dalberg-Larsen

Cover af Lovene og livet (7. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her