Elov Logo Elov Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (Kun PDF version)
    • Forord
  • Kapitel 1. Introduktion til Del I og II
    • 1. Emne og problemstilling
    • 2. Bogens struktur
    • 3. Sammenhæng mellem retsfilosofi/retsteori og retsvidenskab/retsdogmatik
    • 4. Begreber og deres varierende betydning i forskellige retsteorier
      • 4.1. Gældende/gyldig ret
      • 4.2. Norm/regel
        • 4.2.1. Kompetencenormer
        • 4.2.2. Pligtnormer
        • 4.2.3. Skreven og uskreven ret
      • 4.3. Retssystem
      • 4.4. Regulering
      • 4.5. Retskildebegrebet
      • 4.6. Retsdogmatik/retsdogmatisk metode
      • 4.7. Juridisk metode
      • 4.8. Juridisk forskningspraksis
      • 4.9. Hjemmel
        • 4.9.1. Legalitetsprincippet
        • 4.9.2. Partsautonomi
      • 4.10. Jus og faktum. Retsfaktum og retsfølge
      • 4.11. Ontologi og epistemologi
      • 4.12. Tredjelande
    • 5. Monisme og dualisme
      • 5.1. Generelt
      • 5.2. Dansk ret og EU-ret på EU-regulerede områder
      • 5.3. Dansk ret og den del af folkeretten, der ikke er en del af EU-retten
      • 5.4. Udviklingstendensen i dansk retsopfattelse
    • 6. Hovedpunkter i europæisk, realistisk retspositivisme
      • 6.1. Europæisk og international
      • 6.2. Realistisk
      • 6.3. Retspositivistisk
      • 6.4. Udvikling af teoretiske værktøjer
        • 6.4.1. Begreber
        • 6.4.2. Systematiske snit
        • 6.4.3. Modeller
        • 6.4.4. Principper
  • Del I. Retskilder
    • Kapitel 2. Indledning til retskilder og retsdogmatik
      • 1. Retskildelære og retsdogmatik
        • 1.1. Retsvidenskab
        • 1.2. Retskildelære
          • 1.2.2. Retskildebegrebet
        • 1.3. Retsdogmatik
          • 1.3.1. Praktisk og teoretisk retsdogmatik
        • 1.4. De lege lata
        • 1.5. Retspolitik
        • 1.6. Komparativ ret
        • 1.7. Retshistorie
        • 1.8. Retssociologi
      • 2. Retskildelære og retsdogmatik i europæisk realistisk retspositivisme
        • 2.1. Faktum, retsfaktum, jus og retsfølge
        • 2.2. Retssystemet
          • 2.2.1. Offentlig ret
          • 2.2.2. Privatret
      • 3. Retskildelære og retsdogmatik i et evolutionært, internationalt og europæisk perspektiv
      • 4. Dynamikken i retssystemet
      • 5. Kilder og metode i videnskabeligt arbejde
        • 5.1. Juridisk informationssøgning
          • 5.1.1. EU’s retskilder
          • 5.1.2. Folkeretlige kilder
          • 5.1.3. Danske kilder
          • 5.1.4. Uskrevne kilder
      • 6. Afrunding
    • Kapitel 3. Regulering
      • 1. Indledning
        • 1.1. Begrebet regulering
        • 1.2. Soft law, ikke-bindende regulering
        • 1.3. Kompetencenormer og forholdsnormer (pligtnormer)
          • 1.3.1. Kompetencenormer
          • 1.3.2. Pligtnormer
            • 1.3.2.1. Retsregler
            • 1.3.2.2. Retsprincipper
          • 1.3.3. Afvejningsnormer
      • 2. Det danske reguleringshierarki
        • 2.1. Den danske forfatning. Grundloven
          • 2.1.1. De øverste statsorganer: den lovgivende, udøvende og dømmende magt
            • 2.1.1.1. Den lovgivende magt
            • 2.1.1.2. Den udøvende magt
            • 2.1.1.3. Den dømmende magt
          • 2.1.2. Den danske grundlov udfordres af EU-udviklingen
            • 2.1.2.1. Danske domstole er samtidig fællesskabsdomstole
            • 2.1.2.2. Traktat- og grundlovsændringer
        • 2.2. Almindelig lovgivning
          • 2.2.1. Forskellige typer lovgivning
          • 2.2.2. Lovgivningsprocessen
            • 2.2.2.1. Sagkyndige udvalg
            • 2.2.2.2. Behandlingen i ministeriet. Høring af andre, bl.a. EU-Kommissionen
            • 2.2.2.3. Behandling i Folketinget
          • 2.2.3. Forarbejder (motiverne)
          • 2.2.4. Bemærkninger til lovforslag
          • 2.2.5. Ligestillingseffekten af lovforslag
          • 2.2.6. Lovens stadfæstelse og kundgørelse
            • 2.2.6.1. Lovtidende
            • 2.2.6.2. Lovbekendtgørelser
          • 2.2.7. Loves opbygning
          • 2.2.8. Loves indhold. Den materielle lovgivningskompetence
        • 2.3. Bindende administrative forskrifter
          • 2.3.1. Kongelige anordninger
          • 2.3.2. Bekendtgørelser
          • 2.3.3. Cirkulærer
          • 2.3.4. Andre bindende administrative retsakter
        • 2.4. Soft Law, ikke-bindende regulering
        • 2.5. Hvordan finder man dokumenter vedrørende dansk regulering?
          • 2.5.1. Retsinformation
          • 2.5.2. Love og bekendtgørelser
          • 2.5.3. Forarbejder til lovgivning
          • 2.5.4. Ministerialtidende
          • 2.5.5. Andre lovsamlinger og lovkommentarer
          • 2.5.6. Offentlige myndigheders hjemmesider
      • 3. Folkeretlig regulering
        • 3.1. Folkeretssubjekter
        • 3.2. Generelt om folkerettens kilder
          • 3.2.1. Art. 38 i statutten for Den Internationale Domstol
          • 3.2.2. Wiener-konventionen om traktatretten
            • 3.2.2.1. Begreber
            • 3.2.2.2. Traktaters indgåelse, ugyldighed og ophør
            • 3.2.2.3. Interne nationale regler vedrørende kompetence
            • 3.2.2.4. Jus cogens
        • 3.3. EMRK og EMD
        • 3.4. Folkeretlige regler indgået i EU-regi
          • 3.4.1. Traktater med tredjelande
          • 3.4.2. EU’s og Medlemsstaternes traktatkompetence
          • 3.4.3. Begrænsninger i medlemslandenes traktatkompetence af hensyn til EU
        • 3.5. Opfyldelse af traktatforpligtelser
          • 3.5.1. Den folkeretlige opfyldelsespligt
          • 3.5.2. Særlig inkorporering. Danmark som folkeretssubjekt
          • 3.5.3. Omskrivning eller inkorporering i originaltekst
          • 3.5.4. Normharmoni. Løbende opfyldelse i praksis. Fortolkningsreglen, formodningsreglen og instruktionsreglen
        • 3.6. Folkeretlig soft law
      • 4. EU-regulering
        • 4.1. Den historiske udvikling
          • 4.1.1. Generelt
          • 4.1.2. Baggrund: 2. verdenskrig
          • 4.1.3. EKSF-Traktaten 1951 (udløbet i 2002)
          • 4.1.4. EØF- og EURATOM-Traktaterne 1957
          • 4.1.5. Den Europæiske Fælles Akt 1986
          • 4.1.6. Maastricht-Traktaten 1992
          • 4.1.7. Amsterdam-Traktaten 1999
          • 4.1.8. Nice-Traktaten 2001
          • 4.1.9. Den ikke gennemførte forfatningstraktat 2004
          • 4.1.10. Lissabon-Traktaten
        • 4.2. EU’s institutioner. Den institutionelle balance (magtfordelingen) i EU
          • 4.2.1. Europa-Parlamentet
          • 4.2.2. Det Europæiske Råd
          • 4.2.3. Rådet
          • 4.2.4. Kommissionen
          • 4.2.5. Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
          • 4.2.6. EU-Domstolen
        • 4.3. Retskilderne i EU
          • 4.3.1. EU’s traktatgrundlag i TEU og TEUF
          • 4.3.2. Chartret. Grundlæggende rettigheder og almindelige retsprincipper i EU-retten
          • 4.3.3. Bindende sekundærregulering
            • 4.3.3.1. Forordninger
            • 4.3.3.2. Direktiver
            • 4.3.3.3. Afgørelser
            • 4.3.3.4. Andre bindende retsakter
            • 4.3.3.5. Forarbejder til sekundærregulering
          • 4.3.4. Ikke-bindende EU-ret. Soft law
            • 4.3.4.1. Henstillinger og udtalelser
            • 4.3.4.2. EU’s strategier
              • 4.3.4.2.1. EU’s beskæftigelsesstrategi
              • 4.3.4.2.2. EU’s Genopretningsstrategi
        • 4.4. EU-rettens virkning i dansk ret
          • 4.4.1. Direkte virkning
          • 4.4.2. Forrang
          • 4.4.3. EU-konform fortolkning
          • 4.4.4. Effektiv judiciel beskyttelse
          • 4.4.5. Medlemsstaternes erstatningsansvar
        • 4.5. Krav til, hvilke nationale retskilder, der kan implementere EU-ret
          • 4.5.1. Lovgivning og bindende administrative forskrifter
          • 4.5.2. Nationale lovforarbejder
          • 4.5.3. Doms- og administrativ praksis
          • 4.5.4. Kollektive overenskomster
          • 4.5.5. Generalklausuler
          • 4.5.6. Skal rammedirektiver implementeres ved rammelove?
          • 4.5.7. Skal ikke-bindende dele af et direktiv implementeres?
          • 4.5.8. Sondringen mellem privat og offentlig ret ved implementering af direktiver
    • Kapitel 4. Praksis
      • 1. Indledning
      • 2. Domspraksis. Præjudikater
        • 2.1. En doms ratio og obiter dictum
        • 2.2. Grunde der taler for eller imod at tillægge præjudikater retskildeværdi
          • 2.2.1. Fordele ved at anerkende præjudikater som retskilde
          • 2.2.2. Ulemper ved at anerkende præjudikater som retskilde
        • 2.3. Præjudikatværdien af danske domme
        • 2.4. Præjudikatvirkningen af EU-domme
          • 2.4.1. Præjudicielle afgørelser
            • 2.4.1.1. Hvem kan spørge? – Hvilke nationale instanser er en ret efter art. 267 TEUF?
            • 2.4.1.2. Judiciel aktivisme
            • 2.4.1.3. Hvornår er der pligt til at spørge?
            • 2.4.1.4. Hvad kan EU-Domstolen udtale sig om?
          • 2.4.2. Udtalelser fra generaladvokaterne
          • 2.4.3. Præjudikatvirkning i forhold til EU-Domstolen selv
          • 2.4.4. EU-dommes præjudikatvirkning i forhold til danske domstole
        • 2.5. Folkeretlig domspraksis
        • 2.6. Domstolenes offentlighedsstrategi
          • 2.6.1. EU’s offentlighedspolitik
          • 2.6.2. Danske klagenævns offentlighedspolitik
          • 2.6.3. Danske domstoles offentlighedspolitik
            • 2.6.3.1. Kommercialiseret, halvhemmelig offentlighedsstrategi
            • 2.6.3.2. Aktindsigt i domme efter retsplejeloven
        • 2.7. Hvordan undersøger man, om en eller flere domme har præjudikatværdi?
          • 2.7.1. Retsdogmatisk analyse
          • 2.7.2. Netværksanalyse
          • 2.7.3. Afrunding
      • 3. Administrativ praksis
        • 3.1. Praksis fra almindelige forvaltningsmyndigheder
        • 3.2. Praksis fra administrative klagenævn og lignende
      • 4. Folketingets Ombudsmand
      • 5. Den juridiske litteratur (juridisk forskningspraksis/retsvidenskaben/retsdogmatikken) som retskilde
        • 5.1. Henvisninger til juridisk litteratur i andre retskilder
        • 5.2. Forskellige retsteoriers syn på den juridiske litteraturs retskildestatus
        • 5.3. Det kritiske perspektiv i retsvidenskaben
    • Kapitel 5. Retsskabelse nedefra i retssystemet
      • 1. Indledning
      • 2. Aftaleregulering
        • 2.1. Aftalefrihed
        • 2.2. Den historiske baggrund
        • 2.3. EU-obligationsret
        • 2.4. Deklaratorisk og præceptiv lovgivning
        • 2.5. Forholdet mellem aftaleregulering og kutyme og god skik regler
        • 2.6. Kontraktkoncipering
        • 2.7. Uniforme kontraktdokumenter og lignende
        • 2.8. Virksomheders kontraktpraksis. Forholdet til andre end parterne i kontrakten
      • 3. Selv- og samregulering
      • 4. Retssædvane og kutyme
        • 4.1. Begreb
        • 4.2. Betingelser for at der foreligger en retssædvane
          • 4.2.1. Almindeligt, stadigt og længe
          • 4.2.2. Retsopfattelse. Følelse af forpligtelse eller berettigelse
        • 4.3. Personkreds. Kendskab til sædvanen
        • 4.4. Rimelighedscensur
        • 4.5. Den historiske udvikling
        • 4.6. Retsområder, hvor sædvaner/kutymer spiller en stor rolle
        • 4.7. Samspil mellem sædvaner og andre retskilder
        • 4.8. Ændring i retssædvaner
      • 5. God skik
      • 6. Folkeretlige sædvaner
      • 7. EU-retlige sædvaner
    • Kapitel 6. Retsprincipper, almindelige retsgrundsætninger og forholdets natur
      • 1. Indledning
      • 2. Almindelige EU-retlige retsprincipper og grundlæggende rettigheder
        • 2.1. Terminologi
        • 2.2. Den historiske udvikling
          • 2.2.1. Sammenhæng mellem medlemsstaternes accept af EU-rettens forrang og grundretsbeskyttelsen i EU
          • 2.2.2. EU-retligt grundretskatalog
        • 2.3. EU-Domstolen praksis om grundlæggende rettigheder og almindelige retsprincipper
        • 2.4. EU’s Charter om grundlæggende rettigheder
        • 2.4. Anvendelsesområde
      • 3. Respekterer Højesteret EU’s almindelige retsprincipper og grundlæggende rettigheder?
        • 3.1. Generelt om Højesterets forhold til Chartret
        • 3.2. Horisontal, direkte virkning
          • 3.2.1. Grundfos-sagen
        • 3.3. Ajos-sagen
      • 4. Almindelige danske retsgrundsætninger
      • 5. Forholdets natur
        • 5.1. Hvad er forholdets natur?
        • 5.2. Forholdets natur som fortolkningsbaggrund
        • 5.3. Forholdets natur som selvstændig retskilde
        • 5.4. Betydningen af forholdets natur
        • 5.5. Sager med folkeretlige elementer
        • 5.6. Sager med EU-retlige aspekter
        • 5.7. Forholdets natur i den juridiske litteratur
        • 5.8. Ændrede systematiske snit
    • Kapitel 7. Retsdogmatisk fortolkning
      • 1. Indledning
      • 2. Ordlydsfortolkning
        • 2.1. Flere samtidig gyldige sproglige versioner. CILFIT-sagen
          • 2.1.1. Sammenligning af de sproglige versioner
          • 2.1.2. Særlige begreber
        • 2.2. Ikke autentiske tekster
          • 2.2.1. Menneskerettigheder
          • 2.2.2. Internationale handelsforhold
        • 2.3. Præciserende fortolkning
        • 2.4. Indskrænkende fortolkning
        • 2.5. Udvidende fortolkning. Analogi
          • 2.5.1. Årsagerne lighed
          • 2.5.2. Retstomt rum. Analogi fra undtagelsesregler
          • 2.5.3. Analogi i forvaltningsretten
          • 2.5.4. Analogi i formueretten
          • 2.5.5. Analogi i strafferetten
          • 2.5.6. Analogi i skatteretten
        • 2.6. Modsætningsslutninger
      • 3. Subjektiv og objektiv formålsfortolkning/teleologisk fortolkning
        • 3.1. Argumenter for eller imod subjektiv eller objektiv fortolkning
        • 3.2. Formålsfortolkning/teleologisk fortolkning i EU-retten
        • 3.3. Formålsfortolkning i dansk og nordisk ret
        • 3.4. Formålsfortolkning/teleologisk fortolkning af folkeretlige kilder og love med internationale forarbejder
        • 3.5. Efterarbejder og lex futura
      • 4. Kontekstfortolkning
        • 4.1. Valg mellem retsregler (lex superior, lex specialis, lex posterior mv.)
        • 4.2. Lex superior-princippet
          • 4.2.1. Dansk reguleringshierarki
            • 4.2.1.1. Grundloven
            • 4.2.1.2. Almindelig lov
            • 4.2.1.3. Bekendtgørelse
            • 4.2.1.4. Cirkulære
          • 4.2.2. Rangforholdet mellem EU-ret og dansk ret
          • 4.2.3. Dansk ret og folkeret
          • 4.2.4. Rangforholdet mellem folkeret og EU-ret
        • 4.3. Lex specialis-princippet
        • 4.4. Lex posterior-princippet
        • 4.5. Andre tilfælde
      • 5. EU-konform fortolkning, herunder contra legem-undtagelsen
        • 5.1. EU-Domstolens praksis
          • 5.1.1. Hjemmel for pligten til EU-konform fortolkning
          • 5.1.2. Hvem har pligt til EU-konform fortolkning?
          • 5.1.3. Hvilke dele af EU-retten og national ret er omfattet af princippet om EU-konform fortolkning?
          • 5.1.4. Virkning i forhold til private og det offentlige
          • 5.1.5. Fra hvilket tidspunkt skal der fortolkes EU-konformt?
          • 5.1.6. Grænser for pligten til EU-konform fortolkning. Contra legem
          • 5.1.7. Almindelige retsprincipper
          • 5.1.8. Sammenfatning af EU-Domstolens praksis om EU-konform fortolkning
        • 5.2. Danske domstoles brug af EU-konform fortolkning
          • 5.2.1. Grundfos/ferielov-sagen
            • 5.2.1.1. EU-regler om ferie
            • 5.2.1.2. Den danske Grundfos/ferielovsag
          • 5.2.2. Ajos-sagen
        • 5.3. Statsligt erstatningsansvar
          • 5.3.1. Ferielov-sagen mod Beskæftigelsesministeriet
          • 5.3.2. Statsligt erstatningsansvar efter Ajos-sagen
      • 6. Fortolkning af love med international baggrund
        • 6.1. Ældre teori
        • 6.2. CISG
    • Kapitel 8. Komparativ ret og metode
      • 1. Indledning
        • 1.1. Internationale konventioner
        • 1.2. De skandinaviske obligations-kommissioner i starten af det 20. århundrede
        • 1.3. Komparativ ret i historisk perspektiv
      • 2. Komparative metoder
        • 2.1. Hvorfor foretage en komparativ analyse
        • 2.2. Hvad skal sammenlignes
        • 2.3. Hvordan sammenligner man i den komparative analyse
          • 2.3.1. Länderbericht eller analytisk metode eller en blanding
      • 3. Retsfamilierne
        • 3.1. Frankrig
        • 3.2. Tyskland
        • 3.3. England
        • 3.4. Skandinavien
      • 4. Komparativ ret, EU-retten og international ret
        • 4.1. EU-retten
        • 4.2. Den international ret
      • 5. Aftaleretligt eksempel på en komparativ analyse
      • 6. Afrunding
    • Kapitel 9. Retshistorie
      • 1. Indledning
      • 2. Romerretten
        • 2.1. Romerretten og dansk ret
      • 3. Dansk oldtid
        • 3.1. Kanonisk ret i dansk ret
      • 4. Den danske middelalder og landskabslovene
      • 5. Renæssancen
        • 5.1. Reformationen og kirken
        • 5.2. Reformationen og universitetet
        • 5.3. Reformationen og domstolene
      • 6. Enevælden og Danske Lov
      • 7. Oplysningstiden
        • 7.1. Grundloven
      • 8. Retten i dag
  • Del II. Retsteorier
    • Kapitel 10. Introduktion til retsfilosofi
      • 1. Indledning
      • 2. Videnskabsteori, filosofi og retsfilosofi
        • 2.1. Videnskabsteori
        • 2.2. Filosofi
          • 2.2.1. Platons hulelignelse
            • 2.2.1.1. Platon og lovene
          • 2.2.2. Aristoteles
            • 2.2.2.1. Aristoteles’ opdeling i viden og retsvidenskaben
            • 2.2.2.2. Aristoteles og lovgivningen
        • 2.3. Videnskabsteoretiske grundbegreber
          • 2.3.1. Ontologi
          • 2.3.2. Epistemologi
          • 2.3.3. Videnskab ctr. metafysik
      • 3. Retsfilosofi
        • 3.1. Retsfilosofiens forandring over tid
        • 3.2. Definition af retsfilosofi
      • 4. Sammenhæng mellem retsfilosofi og retsvidenskab
        • 4.1. Juraens hus, stueetagen og retsvidenskaben
        • 4.2. Første sal og retsfilosofien
        • 4.3. En suite metaforen og retsteorierne på 1. sal
        • 4.4. Fagreflektivt perspektiv
      • 5. Retsfilosofiens udvikling og retninger
        • 5.1. Bogens andre teorier
          • 5.1.1. Kønsperspektivet på retten
          • 5.1.2. Retsøkonomi
          • 5.1.3. Andre kritiske retsteorier
        • 5.2. Nyere dansk retsfilosofi
      • 6. Det videnskabelige spørgsmål
        • 6.1. Spørgsmålets betydning
      • 7. Opsummering
    • Kapitel 11. Naturretten
      • 1. Indledning
        • 1.1. Naturretten som retsfilosofi
        • 1.2. Naturrettens oprindelse
          • 1.2.1. Den babylonske lov – Code Hammurabi
          • 1.2.2. Platon og Aristoteles
          • 1.2.3. Stoikerne og romerne
          • 1.2.4. Den kristne naturret – Katolicismen og kanonisk ret
            • 1.2.4.1. Kanonisk ret
            • 1.2.4.2. Skolastisk naturret
            • 1.2.4.3. Thomas Aquinas
      • 2. Naturrettens grundelementer
        • 2.1. Normsystemets retlige gyldighed
        • 2.2. Overnormen
        • 2.3. Relativ og hypotetisk naturret
        • 2.4. Overnormen a priori
        • 2.5. Ugeografisk overnorm
        • 2.6. Naturrettens grundproblem
      • 3. Den rationalistiske (klassiske) naturret i det 17. og 18. århundrede
        • 3.1. Monarkiernes sammenbrud
        • 3.2. Samfundskontrakten
        • 3.3. Frihed og lighed
        • 3.4. Montesquieu
      • 4. Overgangen til retspositivismen
        • 4.1. Det positivistiske gældebegreb
        • 4.2. Lovpositivisme
      • 5. Den moderne vestlige naturret – efter 2. Verdenskrig
        • 5.1. Nürnberg
        • 5.2. Nutidens naturretlige teorier
        • 5.3. Den moderne naturret og moderne retfærdighedsteori
          • 5.3.1. Ronald Dworkin, Ota Weinberger og H.L.A. Hart
            • 5.3.1.1. Ronald Dworkin
            • 5.3.1.2. Ota Weinberger
            • 5.3.1.3. H.L.A. Hart
        • 5.4. Lissabon-traktaten som vor tids naturretlige kodifikation
      • 6. Opsummering
    • Kapitel 12. Hermeneutik
      • 1. Indledning
        • 1.1. Historisk forklaring på hermeneutikken
      • 2. Hermeneutikkens to retninger
        • 2.1. Hermeneutik som fortolkningslære
        • 2.2. Hermeneutik som videnskabsteori
      • 3. Hermeneutikkens principper
        • 3.1. Helhed og del
        • 3.2. Forforståelse
        • 3.3. Den hermeneutiske cirkel
        • 3.4. Hermeneutikkens tre grundelementer
      • 4. Juridisk-hermeneutisk-cirkel
      • 5. Hermeneutisk retsteori – metode og erkendelsesteori
      • 6. Retsanvendelsen og hermeneutikken
      • 7. Hermeneutik og EU-retten
      • 8. Et eksempel på hermeneutisk fortolkningsstil
      • 9. Afrunding
    • Kapitel 13. Retspositivisme
      • 1. Indledning
        • 1.1. Positivisme – sikker viden
        • 1.2. Positiv ret
      • 2. Engelsk retspositivisme
        • 2.1. Den klassiske (tidligste) britiske retspositivisme
          • 2.1.1. Befalingsteorien
          • 2.1.2. Utilitarismen
        • 2.2. Harts retsteori
          • 2.2.1. Ordinary-language
          • 2.2.2. The gun-man model
          • 2.2.3. Primary and secondary rules (pligtnormer og kompetencenormer)
          • 2.2.4. »Rule of recognition« og gyldighed. »Soft positivism«
          • 2.2.5. Interne og eksterne synsvinkler. Gyldighed og gælden (social effektivitet)
          • 2.2.6. Harts og Dworkins diskussion om Rules og Principles
      • 3. Tysk retspositivisme
        • 3.1. Kants rets- og moralfilosofi
        • 3.2. Den historiske skole
        • 3.3. Kelsens rene retslære
          • 3.3.1. Den rene retslæres videnskabsteoretiske udgangspunkt
          • 3.3.2. Forholdet mellem ret, moral og det faktiske (empiriske) i den rene retslære
          • 3.3.3. Den rene retslæres hovedproblemer
          • 3.3.4. Den rene retslæres adressater
          • 3.3.5. Statiske og dynamiske normsystemer i den rene retslære
          • 3.3.6. Kriteriet for en norms gyldighed i den rene retslære
          • 3.3.7. Den rene retslæres grundnorm
          • 3.3.8. Retssystemet i den rene retslære
          • 3.3.9. Ret og stat i den rene retslære
          • 3.3.10. Forholdet mellem national ret og folkeret
      • 4. Kritisk retspositivisme
        • 4.1. Tuoris kritiske retspositivisme og gældebegreb
          • 4.1.1. Tuori og rettens lagdeling
          • 4.1.2. Tuori og rettens kritiske potentiale
        • 4.2. Eksempel på kritisk retsdogmatisk analyse
        • 4.3. Kritisk retspositivisme og forholdet til EU
      • 5. Institutionel retsteori
        • 5.1. Institutionel teori i jura, samfundsvidenskab og økonomi
        • 5.2. Formålet med institutionel retsteori
        • 5.3. Institutionelle fakta og »rå fakta
          • 5.3.1. EU-retten og institutionelle fakta
        • 5.4. Retlige institutter
        • 5.5. Sande sætninger i institutionel retsteori
        • 5.6. Institutionel retsteori og begrebet gyldig ret
      • 6. Dansk retspositivisme
      • 7. Retspositivismen og retsrealisme
    • Kapitel 14. Realistisk retsteori
      • 1. Indledning
      • 2. Grundlaget for de realistiske retsteorier
        • 2.1. Axel Hägerström
        • 2.2. Ideologisk og behavioristisk realisme
        • 2.3. Retsrealismen og retsidealismen
      • 3. Alf Ross og realistisk retsteori
        • 3.1. Alf Ross og gældebegrebet
        • 3.2. Alf Ross og retsnormerne
          • 3.2.1. Forholdsnormer og kompetencenormerne
        • 3.3. Alf Ross og prognoseteorien
        • 3.4. Alf Ross og retskilderne
        • 3.5. Sammenhængen i retssystemet
        • 3.6. Verifikation
        • 3.7. Alf Ross og retspolitik
        • 3.8. Alf Ross’ analyse af retsinstitutter
        • 3.9. Retsrealismen i forhold til andre retsteorier
        • 3.10. Ross og dualismen
      • 4. Eckhoffs retskildelære
      • 5. Amerikansk realistisk retsteori
      • 6. Empirisk retsrealisme
      • 7. Opsummering
    • Kapitel 15. Kønsperspektiv på retten
      • 1. Indledning
      • 2. Køns juridiske betydning i historisk perspektiv. Vendepunkt i 1970’erne efter dansk medlemskab af EU
        • 2.1. Ligeløn
        • 2.2. Handlepligt for offentlige myndigheder til aktivt at fremme ligestilling
        • 2.3. Køns betydning på rettens overflade og i dybere lag
        • 2.4. Den juridiske litteratur
      • 3. Forskellige kønsperspektiver
        • 3.1. Kønsperspektiver i tilgrænsende fag som sociologi og økonomi
        • 3.2. Kønsforskning inden for juraen
        • 4.3. Integrering af køn i den retlige selvforståelse
        • 3.4. Den sociale konstruktion af køn på individ- og institutionelt niveau
      • 4. Hvad er kønsligestilling?
        • 4.1. Europarådets definition: Lige synlighed, lige bemyndigelse (kompetence) og lige deltagelse
        • 4.2. Ligestillingsbegrebet i EU-retskilder
          • 4.2.1. Kønsligestilling som værdi
          • 4.2.2. Kønsligestilling som målsætning
          • 4.2.3. Pligt til aktivt at fremme ligestilling
          • 4.2.4. Konklusion
        • 4.3. Diskrimination (forskelsbehandling) pga. køn
      • 5. Direkte diskrimination (forskelsbehandling)
        • 5.1. Værnepligt for mænd og ikke for kvinder
        • 5.2. Aktuarmæssige beregninger
          • 5.2.1. Regler om betydningen af aktuarmæssige faktorer
            • 5.2.1.1. Udenfor arbejdsmarkedet
            • 5.2.1.2. På arbejdsmarkedet
          • 5.2.2. Bilforsikring
          • 5.2.3. Pension
        • 5.3. Diskrimination af gravide i forsikring
      • 6. Indirekte diskrimination (forskelsbehandling)
      • 7. Kønschikane
      • 8. Seksuel chikane
        • 8.1. Regulering
          • 8.1.1. EU-regulering
          • 8.1.2. Dansk regulering
        • 8.2. Praksis
          • 8.2.1. Retspraksis
          • 8.2.2. Forskningspraksis – den juridiske litteratur
        • 8.3. Opfylder dansk ret EU-kravene?
      • 9. Formel og materiel (reel) ligestilling. Positiv særbehandling
      • 10. EU’s Strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025
        • 10.1. At være fri for vold og stereotyper
        • 10.2. Et velfungerende samfund med ligestilling mellem mænd og kvinder
        • 10.3. Ligestilling inden for ledende poster overalt i samfundet
        • 10.4. Integration af kønsaspektet og et intersektionelt perspektiv i alle EU-politikker
        • 10.5. Finansiering af foranstaltninger med henblik på at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder i EU
        • 10.6. At skabe ligestilling mellem kønnene og sikre kvinders indflydelse og status i hele verden
      • 11. Integrering af et kønsligestillingsperspektiv i alle retskilder. Kønsmainstreaming
        • 11.1. Begreb
        • 11.2. Integrering af kønsperspektiv i forskellige retskilder
        • 11.3. Af områdets almindelige aktører
      • 12. Afrunding
    • Kapitel 16. Retsøkonomi
      • 1. Indledning
      • 2. Retsøkonomi og retsfilosofi
        • 2.1. Common sense ctr. økonomisk teori
        • 2.2. Richard A. Posner
        • 2.3. Økonomiske betragtninger i retsvidenskaben
        • 2.4. Økonomiske formål med juridiske regler
        • 2.5. Den erhvervsjuridiske metode
        • 2.6. Retsøkonomien og europæisk realistisk retspositivisme
      • 3. Retsøkonomi og retsvidenskab generelt
        • 3.1. Retsøkonomi er økonomisk videnskab
        • 3.2. Retsøkonomiens analyseniveau
        • 3.3. Forklaringsredskab og supplement til den juridiske videnskab
      • 4. Økonomisk metodologi og forskellige økonomiske teorier
        • 4.1. Klassisk økonomisk teori
        • 4.2. Neoklassisk teori
        • 4.3. Nyttebegrebet
        • 4.4. Institutionel teori
        • 4.5. Retsøkonomiens analyseenhed
        • 4.6. Samfundsniveau og kontraktniveau
        • 4.7. Markedsøkonomi og social markedsøkonomi – USA og EU i økonomisk teori
          • 4.7.1. EU og social markedsøkonomi
          • 4.7.2. USA og markedsøkonomi
          • 4.7.3. Analytisk perspektiv
      • 5. Generelt om retspolitik
        • 5.1. Retspolitik som videnskab
        • 5.2. Retsdogmatik og retspolitik
        • 5.3. Retspolitiske diskussioner
        • 5.4. Videnskabelig retspolitik via retsøkonomi
        • 5.5. Retspolitiske analyser og økonomisk teori
        • 5.6. Analysernes univers
          • 5.6.1. Retspolitik og økonomisk teori i integrerede analyser
          • 5.6.2. Regulering og økonomisk konsekvensvurdering
      • 6. Retsøkonomi og komparativ ret
        • 6.1. Komparativ juridisk og retsøkonomisk metode
      • 7. Funktionel retsøkonomi i lyset af Chicago- og Yale-skolerne
      • 8. Behov for tværfaglighed i økonomi
      • 9. Opsummering
    • Kapitel 17. Europæisk realistisk retspositivisme
      • 1. Indledning
      • 2. Retten som system i EU
      • 3. EU-udviklingen som udfordring til retsfilosofien
        • 3.1. Ret uden forankring i en nationalstat
        • 3.2. Ændret rollefordeling mellem centrale aktører (lovgivere, domstole, juridiske forskere)
          • 3.2.1. Svækkelse af nationale lovgiveres rolle
          • 3.2.2. Svækkelse af nationale top-domstoles rolle
          • 3.2.3. Svækkelse af visse retskilder
          • 3.2.4. Styrkelse af EU-lovgiver, EU-Domstolen og juridiske forskere
      • 4. Retskilder og gælde/gyldighedsbegrebet i europæisk, realistisk retspositivisme
        • 4.1. Syntese
        • 4.2. Retskildedefinition
        • 4.3. Gyldighedsbegrebet (gældende ret)
        • 4.4. Retsteoretiske samspil mellem EU-ret og national ret
          • 4.4.1. Retspositivismen
          • 4.4.2. Naturretten
          • 4.4.3. Institutionel retsteori
          • 4.4.4. Kelsens rene retslære
          • 4.4.5. Dowrick og Hart
          • 4.4.6. Alf Ross
          • 4.4.7. Europæisk realistisk retspositivisme
      • 5. Europæisk realistisk retspositivisme sammenlignet med andre retsteorier
        • 5.1. Syntese af retspositivismen (Kelsen og Tuori) og Ross’ realistiske retsteori.
        • 5.2. Europæisk realistisk retspositivisme og European New Legal Realism
      • 6. Konklusion. Hvad nyt er der i europæisk realistisk retsteori?
        • 6.1. EU-ret, folkeret og national ret som »one big system«
        • 6.2. Syntese af retspositivisme og realistisk retsteori
        • 6.3. Konsensusteori. Juridisk praksis
        • 6.4. Nye teoretiske værktøjer
  • Litteraturliste
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Retskilder og retsteorier (6. udg.)

Af Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen

Cover til: Retskilder og retsteorier (6. udg.)

6. udgave

7. juli 2021

  • e-ISBN: 9788771985153
  • p-ISBN: 9788757448337
  • Antal sider: 610
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Almene emner

Den hermed foreliggende 6. reviderede udgave af Retskilder og Retsteorier bygger ligesom 5. udgaven fra 2017 på Tvarnø & Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme. Bogen består af 17 kapitler. Kapitel 1 giver en introduktion til de følgende kapitler, der er opdelt i to dele. I del I gennemgås de retskilder, der anvendes i retsvidenskaben og i juridisk praksis samt i retsdogmatisk fortolkning. I del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. I bogens del I gives i kapitel 2 en indledning til retskilder og retsdogmatisk fortolkning. I kapitel 3 gennemgås regulering, der omfatter dansk lovgivning i vid forstand (grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, mv.), EU lovgivning, der omfatter traktater (TEU (Traktaten om den Europæiske Union), TEUF (Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde) og Chartret om grundlæggende rettigheder), EU-retlig sekundærlovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser) og folkeretlige traktater og rekommendationer. Derefter behandles i kapitel 4 professionel juridisk praksis (domspraksis, administrativ praksis og juridisk forskningspraksis). Kapitel 5 handler om retssædvaner, kutymer og god skik-regler. I kapitel 6 gennemgås retsprincipper, almindelige retsgrundsætninger og forholdets natur. I kapitel 7 behandles retsdogmatisk fortolkning. Kapitel 8 handler om komparativ ret og metode og kapitel 9 om retshistorie. I bogens del II gives i kapitel 10 en introduktion til retsfilosofi. Herefter gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. I kapitel 11 behandles naturret, i kapitel 12 hermeneutik, i kapitel 13 retspositivismen som udformet navnlig af Hans Kelsen og videreudviklet i ’critical legal positivism’ og institutionel retsteori og i kapitel 14 skandinavisk realistisk retsteori som udformet navnlig af Alf Ross. I kapitel 15 gives et kønsperspektiv på retten og kapitel 16 handler om retsøkonomi. Hovedtrækkene i europæisk, realistisk retspositivisme opsummeres i bogens sidste kapitel (kap. 17). Europæisk, realistisk retspositivisme skaber en syntese mellem den klassiske retspositivisme som udformet af Kelsen og Ross’ realistiske retsteori. Retten anskues ud fra en monistisk synsvinkel, hvor danske retskilder, EU-retlige retskilder og folkeretlige retskilder ses som ét stort, integreret retssystem. Gyldig ret (gældende ret) defineres som regler, der anvendes i juridisk praksis, fordi anvenderne på grundlag af en retsdogmatisk analyse finder, at de hører til retssystemet. Bogen anvendes i universitetssektoren som lærebog på både bachelor- og kandidatniveau og på ph.d.-kurser. Bogen henvender sig generelt til alle, der er interesseret i, hvad retskilder og retsdogmatisk metode (juridisk metode) er, og hvilket teorigrundlag den hviler på. Forfatterne er professor, ph.d. Christina D. Tvarnø og professor, dr.jur. Ruth Nielsen, begge ansat på CBS LAW.

  • Bøger
  • /
    Cover af Retskilder og retsteorier
    Retskilder og retsteorier
  • / 6. udg. 2021

Retskilder og retsteorier (6. udg.)

6. udgave - 7. juli 2021

Af Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen

Cover af Retskilder og retsteorier (6. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her