Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Kapitel 1. Emne, problemstillinger og retskilder
    • 1. Bogens emne og problemstillinger
      • 1.1. Gråzone mellem offentlig ret og privatret
      • 1.2. Social markedsøkonomisk ramme
      • 1.3. Offentlige kontrakter om andet end anskaffelser
    • 2. De relevante retskilder og retsdogmatisk fortolkning
    • 3. EU-rettens retskilder
      • 3.1. Primærretten: TEU, TEUF, almindelige principper og grundlæggende rettigheder
      • 3.2. Bindende sekundærregulering: Forordninger, direktiver, afgørelser
        • 3.2.1. Udbudsreglernes formål
        • 3.2.2. Den historiske baggrund for udbudsdirektiverne
        • 3.2.3. Udbudsdirektivet fra 2014
        • 3.2.4. Øvrige direktiver af betydning i forbindelse med offentlige indkøb
      • 3.3. EU-Domstolens praksis
      • 3.4. Ikkebindende retsakter: Soft law
      • 3.5. Fortolkningsbidrag
    • 4. Folkeret, især GPA 2012
      • 4.1. GPA 2012 – baggrund og kort overblik over reglerne
        • 4.1.1. Anvendelsesområde
        • 4.1.2. Ikkediskrimination
        • 4.1.3. Udbudsprocedurer
        • 4.1.4. Tekniske specifikationer
        • 4.1.5. Leverandørens egnethed og tildeling af kontrakter
        • 4.1.6. Håndhævelse
        • 4.1.7. Implementering i Danmark
      • 4.2. EU’s tiltag i forbindelse med international handel
        • 4.2.1. Internationalt udbudsinstrument
        • 4.2.2. Kommissionens forslag til en forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked
    • 5. Danske retskilder
      • 5.1. Lovgivning i snæver forstand
        • 5.1.1. Dansk lovgivning om udbud – historisk set
        • 5.1.2. Implementering ved en udbudslov
      • 5.2. Bekendtgørelser og cirkulærer
      • 5.3. Retspraksis
        • 5.3.1. Domspraksis
        • 5.3.2. Praksis fra Klagenævnet for Udbud
      • 5.4. Almindelige retsprincipper og forholdets natur
      • 5.5. Samspillet mellem offentlig ret og privatret
        • 5.5.1. Generelt om sondringen mellem offentlig ret og privatret
        • 5.5.2. Forholdet til aftaleloven
        • 5.5.3. Forholdet til forvaltningslovgivningen
    • 6. Forholdet mellem EU-ret, folkeret og national ret
      • 6.1. EU-ret og national ret
      • 6.2. Folkeret og national ret
      • 6.3. EU-ret og folkeret
  • Kapitel 2. Det indre marked og offentlige kontrakter
    • 1. Indledning
    • 2. Reglerne om fri bevægelighed
      • 2.1. Hvem er forpligtet af regler om fri bevægelighed i TEUF?
      • 2.2. Anvendelsesområde: Klar grænseoverskridende interesse
        • 2.2.1. Begrebet »klar grænseoverskridende interesse«
      • 2.3. Fri bevægelighed, forbud mod diskrimination, restriktionsforbuddet og princippet om gensidig anerkendelse
        • 2.3.1. Direkte diskrimination
        • 2.3.2. Indirekte diskrimination
        • 2.3.3. Omvendt diskrimination
        • 2.3.4. Diskriminationsforbuddet i GPA 2012
        • 2.3.5. Restriktionsforbuddet
        • 2.3.6. Gensidig anerkendelse
      • 2.4. Begrænsninger i den fri bevægelighed
        • 2.4.1. Traktatfæstede undtagelser og tvingende almene hensyn (Cassis de Dijon-doktrinen)
        • 2.4.2. Undtagelse vedrørende myndighedsudøvelse
    • 3. Ligebehandlingsprincippet
      • 3.1. Det primærretlige ligebehandlingsprincip
      • 3.2. Udbudsdirektivernes ligebehandlingsprincip
        • 3.2.1. Konkrete regler i udbudsdirektivet fra 2014, hvis formål er ligebehandling
      • 3.3. Sammenhæng mellem ligebehandling og gennemsigtighed
    • 4. Forhandlingsforbuddet
    • 5. Gennemsigtighedsprincippet
      • 5.1. Det primærretlige gennemsigtighedsprincip
      • 5.2. Udbudsdirektivernes gennemsigtighedsprincip
    • 6. Proportionalitetsprincippet
  • Kapitel 3. Ordregivere og økonomiske aktører
    • 1. Indledning
    • 2. Ordregivende myndigheder
      • 2.1. Staten, regionale, lokale myndigheder og sammenslutninger heraf
        • 2.1.1. Staten
        • 2.1.2. Regionale og lokale myndigheder
      • 2.2. Offentligretlige organer
        • 2.2.1. Første kriterium: Almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter
          • 2.2.1.1. Almenhedens behov
          • 2.2.1.2. Behovenes karakter – (ikke) industrielt eller kommercielt
          • 2.2.1.3. Organer, der opfylder forskelligartede behov
        • 2.2.2. Andet kriterium: Juridisk person
        • 2.2.3. Tredje kriterium: Nært knyttet til staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer
          • 2.2.3.1. Offentlig finansiering
          • 2.2.3.2. Offentlig kontrol
          • 2.2.3.3. Det offentlige udpeger mindst halvdelen af ledelsen
    • 3. Ordregivere i andre direktiver
    • 4. Lejlighedsvise fælles udbud (fx indkøbsfællesskaber)
    • 5. Indkøbscentraler
      • 5.1. Definitioner
      • 5.2. Fordeling af ansvar for overholdelsen af udbudsdirektiverne
      • 5.3. Brug af indkøbscentraler i andre medlemsstater
      • 5.4. Enheder etableret af ordregivere fra forskellige medlemsstater
    • 6. Private ordregivere
    • 7. Overdragelse af udbudspligten
      • 7.1. Overdragelse af udbudspligten til private
      • 7.2. Overdragelse af udbudspligten til en anden ordregivende myndighed
      • 7.3. Overdragelse af en kontrakt, der er indgået af en ordregiver, til en privat aktør
    • 8. Ordregivere under lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren
    • 9. Økonomiske aktører (ansøgere og tilbudsgivere)
      • 9.1. Sammenslutninger af virksomheder (konsortier mv.)
      • 9.2. Koncernforbundne ansøgere og tilbudsgivere
      • 9.3. Økonomiske aktører, der i visse tilfælde kan begunstiges
        • 9.3.1. Beskyttede værksteder
        • 9.3.2. Nonprofitorganisationer med medarbejderejerskab
      • 9.4. Økonomiske aktører der er tidligere (eksisterende) kontraktpart
      • 9.5. Offentlige økonomiske aktører
        • 9.5.1. Kontrakter mellem to ordregivende myndigheder
        • 9.5.2. Offentlige ansøgeres/tilbudsgiveres eventuelle privilegier
        • 9.5.3. Offentlige tilbudsgiveres udbudspligt ved valg af underleverandører
  • Kapitel 4. Udbudsprocessen
    • 1. Indledning
    • 2. Før udbuddet
      • 2.1. Køberprofil
      • 2.2. Forhåndsmeddelelser
        • 2.2.1. Almindelig forhåndsmeddelelse
        • 2.2.2. Forhåndsmeddelelse som basis for indhentning af tilbud
      • 2.3. Indledende markedsundersøgelse og teknisk dialog
    • 3. Udbudsprocedurer
      • 3.1. Offentligt udbud
      • 3.2. Begrænset udbud
      • 3.3. Udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog
        • 3.3.1. Anvendelsen af procedurerne
          • 3.3.1.1. Betingelser vedrørende kontraktens objekt
          • 3.3.1.2. Betingelser vedrørende en allerede gennemført udbudsprocedure
        • 3.3.2. Faserne
          • 3.3.2.1. Prækvalifikationsfasen
          • 3.3.2.2. Forhandlings-/dialogfasen
          • 3.3.2.3. Afsluttende fase, evaluering og tildeling – udbud med forhandling
          • 3.3.2.4. Afsluttende fase, evaluering og tildeling – konkurrencepræget dialog
      • 3.4. Innovationspartnerskab
        • 3.4.1. Anvendelsen af innovationspartnerskab
        • 3.4.2. Faserne
          • 3.4.2.1. Prækvalifikationsfasen
          • 3.4.2.2. Forhandlingsfasen
          • 3.4.2.3. Tilbudsevaluering og tildeling
          • 3.4.2.4. Gennemførelsen af innovationspartnerskabet
          • 3.4.2.5. Indkøbsfasen
        • 3.4.3. Er innovationspartnerskabet reelt en nyskabelse?
      • 3.5. Udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse
        • 3.5.1. Muligheder for alle kontraktobjekter
          • 3.5.1.1. Betingelser vedrørende en allerede gennemført udbudsprocedure
          • 3.5.1.2. Betingelsen om, at kun én kan levere
            • 3.5.1.2.1. Kunstneriske årsager
            • 3.5.1.2.2. Tekniske årsager
            • 3.5.1.2.3. Beskyttelse af eksklusive rettigheder
          • 3.5.1.3. Betingelser vedrørende tvingende grunde, der medfører, at fristerne ikke kan overholdes
        • 3.5.2. Muligheder for vareindkøbskontrakter
          • 3.5.2.1. Forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling
          • 3.5.2.2. Supplerende leveringer
          • 3.5.2.3. Varebørs
          • 3.5.2.4. Særlig fordelagtige vilkår
        • 3.5.3. Muligheder for tjenesteydelseskontrakter, der er et led i projektkonkurrencer
        • 3.5.4. Muligheder for bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i forbindelse med et projekt
      • 3.6. Projektkonkurrence
        • 3.6.1. Anvendelsesområde
        • 3.6.2. Annoncering og kriterier for deltagelse
        • 3.6.3. Bedømmelseskomité og konkurrencens afgørelse
    • 4. Offentliggørelse af bekendtgørelser
      • 4.1. Udbudsbekendtgørelser
      • 4.2. Bekendtgørelser om indgået kontrakt
    • 5. Udbudsdokumenterne
      • 5.1. Adgang til udbudsdokumenterne
      • 5.2. Sondring mellem tekniske specifikationer, kontraktvilkår og tildelingskriterier
      • 5.3. Forbuddet mod nationalitetsdiskrimination
      • 5.4. Beskrivelse af den ønskede anskaffelse: Tekniske specifikationer
        • 5.4.1. Udformningen af tekniske specifikationer
          • 5.4.1.1. Funktionskrav
          • 5.4.1.2. Standarder mv.
          • 5.4.1.3. Mærker
          • 5.4.1.4. Produktkategorier (sortimentsudbud)
        • 5.4.2. Forbud mod henvisning til bestemt fabrikat mv.
        • 5.4.3. Ændringer i de tekniske specifikationer
      • 5.5. Alternative tilbud og sideordnede tilbud
        • 5.5.1. Alternative tilbud
        • 5.5.2. Sideordnede tilbud
      • 5.6. Optioner
      • 5.7. Delkontrakter
      • 5.8. Kontraktvilkår
      • 5.9. Ret/pligt til at bringe en offentlig kontrakt til ophør
      • 5.10. Information om relevante forpligtelser vedrørende skatter, miljø og arbejdsmiljø
      • 5.11. Underleverandører og enheder, hvis formåen den økonomiske aktør baserer sig på (støtteenheder)
        • 5.11.1. Underleverandører
          • 5.11.1.1. Ingen rammer for brugen af underleverandører
          • 5.11.1.2. Mulige rammer for brugen af underleverandører
        • 5.11.2. Enheder, hvis formåen den økonomiske aktør baserer sig på (støtteenheder)
      • 5.12. Supplerende oplysninger
    • 6. Frister
      • 6.1. Elektronisk kommunikation
      • 6.2. Forhåndsmeddelelse
      • 6.3. Hasteproceduren
      • 6.4. Kortere frister for ikkestatslige ordregivere
      • 6.5. Tilfælde, hvor fristerne skal forlænges
      • 6.6. Vedståelsesperiode
    • 7. Formkrav
      • 7.1. CPV-nomenklaturen
      • 7.2. Kommunikationsmidler
      • 7.3. Elektroniske kataloger
      • 7.4. Sprogkrav
    • 8. Sagsbehandlingsregler
      • 8.1. Meddelelser og begrundelsespligt
        • 8.1.1. Indhold i begrundelser
      • 8.2. Aktindsigt
      • 8.3. Fortrolighed
      • 8.4. Monitorerings- og rapporteringspligter
        • 8.4.1. Medlemsstaternes monitorerings- og rapporteringspligter
        • 8.4.2. Ordregivende myndigheders rapporteringspligter
    • 9. »Light-regimet« for sociale og andre specifikke tjenesteydelser
      • 9.1. Anvendelsesområdet for »light-regimet«
      • 9.2. Procedurekrav i »light-regimet«
        • 9.2.1. Indledning af en udbudsprocedure
        • 9.2.2. Udbudsproceduren
        • 9.2.3. Særligt om brug af kriterier af relevans for sociale tjenesteydelser
      • 9.3. Kontrakter, der kan reserveres til en bestemt type virksomhed
    • 10. Kontrakter under tærskelværdierne med/uden grænseoverskridende interesse
      • 10.1. Kontrakter under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse
      • 10.2. Kontrakter under tærskelværdierne uden klar grænseoverskridende interesse
  • Kapitel 5. Udbudspligtige kontrakter
    • 1. Indledning
    • 2. Begrebet »offentlig kontrakt«
      • 2.1. Gensidigt bebyrdende aftale
        • 2.1.1. Mod betaling af et vederlag
        • 2.1.2. Direkte økonomisk interesse
        • 2.1.3. Retligt bindende
        • 2.1.4. Udbudspligtige kontrakttyper, der ikke er gensidigt bebyrdende
        • 2.1.5. Gaver og donationer
      • 2.2. Skriftlighed
      • 2.3. Mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører
      • 2.4. Ydelser: Bygge- og anlægsarbejde, vareindkøb eller tjenesteydelser
        • 2.4.1. Offentlige bygge- og anlægskontrakter
          • 2.4.1.1. Totalentreprise
          • 2.4.1.2. Sondringen mellem bygge- og anlægskontrakter og byggetilladelser
          • 2.4.1.3. Sondringen mellem køb/leje af bygninger og bygge- og anlægskontrakter
        • 2.4.2. Offentlige vareindkøbskontrakter
        • 2.4.3. Offentlige tjenesteydelseskontrakter
        • 2.4.4. Blandede kontrakter
          • 2.4.4.1. Forskellige kontraktobjekter
          • 2.4.4.2. Forskellige udbudsdirektiver
          • 2.4.4.3. Blandede kontrakter, der angår forskellige aktiviteter
          • 2.4.4.4. Blandede kontrakter hvis hovedformål bringer dem uden for udbudsdirektivernes anvendelsesområde
    • 3. Kontraktens værdi
      • 3.1. Tærskelværdier
      • 3.2. Beregning af kontrakters værdi
        • 3.2.1. Opdeling af kontrakter
        • 3.2.2. Delkontrakter
        • 3.2.3. Delydelsesreglen
        • 3.2.4. Successive kontrakter
        • 3.2.5. Den anslåede værdi af forskellige kontrakttyper/-objekter
        • 3.2.6. Projektkonkurrencer
    • 4. Kontraktens varighed
      • 4.1. Udbudsdirektivets eksplicitte regler om varighed af kontrakter
      • 4.2. Langvarige og tidsubegrænsede kontrakter
    • 5. Ændringer i en eksisterende kontrakt eller indgåelse af en ny kontrakt
      • 5.1. Ændringer, som ikke leder til fornyet udbudspligt
        • 5.1.1. Revisionsklausuler og optioner
        • 5.1.2. Supplerende anskaffelser
        • 5.1.3. Uforudsete omstændigheder
        • 5.1.4. Ændring af kontraktpart
        • 5.1.5. Ikkevæsentlige ændringer
        • 5.1.6. De minimis-ændringer
        • 5.1.7. Offentliggørelse af en bekendtgørelse om ændringer af en kontrakt i dens løbetid
      • 5.2. Ændringer, der er væsentlige og leder til fornyet udbudspligt
      • 5.3. Opsigelse af kontrakter, der er blevet ændret væsentligt
    • 6. Rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer
      • 6.1. Rammeaftaler
        • 6.1.1. Rammeaftalens omfang
        • 6.1.2. Parterne i rammeaftalen og deres forpligtelser
        • 6.1.3. Tildeling af kontrakter inden for en rammeaftale
          • 6.1.3.1. Rammeaftaler med én økonomisk aktør
          • 6.1.3.2. Rammeaftaler med flere økonomiske aktører
          • 6.1.3.3. Fornyet konkurrence inden for rammeaftalen
      • 6.2. Dynamiske indkøbssystemer
        • 6.2.1. Indgåelse af et dynamisk indkøbssystem
        • 6.2.2. Parterne i et dynamisk indkøbssystem
        • 6.2.3. Tildeling af kontrakter
    • 7. Indgåelse af et Offentlig Privat Partnerskab
      • 7.1. Kontraktuelt OPP
      • 7.2. Institutionelt OPP
        • 7.2.1. Institutionelt OPP uden udbud til valg af privat part
        • 7.2.2. Institutionelt OPP med udbud til valg af privat part
        • 7.2.3. Afsluttende bemærkninger
      • 7.3. Bekendtgørelsen om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri
      • 7.4. Samlet udbud
    • 8. Kontrakter undtaget fra udbudsdirektivet
      • 8.1. En særlig undtagelse for elektronisk kommunikation
      • 8.2. Offentlige kontrakter, der tildeles i henhold til internationale regler
      • 8.3. Særlige undtagelser for bestemte tjenesteydelseskontrakter
        • 8.3.1. Erhvervelse eller leje af jord/bygninger
        • 8.3.2. Broadcasting-undtagelsen
        • 8.3.3. Voldgift og mægling
        • 8.3.4. Juridiske tjenesteydelser
        • 8.3.5. Finansielle tjenesteydelser, herunder lån
        • 8.3.6. Ansættelseskontrakter
        • 8.3.7. Visse tjenesteydelser udført af nonprofitorganisationer
        • 8.3.8. Offentlig personbefordring med jernbane eller metro
        • 8.3.9. Politiske kampagnetjenester
      • 8.5. Tjenesteydelseskontrakter vedrørende forskning og udvikling
      • 8.6. Væsentlige sikkerhedsinteresser og hemmelige kontrakter
  • Kapitel 6. Offentlig organisering, der medfører fritagelse for udbudspligt
    • 1. Indledning
    • 2. Overførsel af myndighedskompetence
    • 3. Henlagt ved lov
    • 4. Tildeling af en eksklusiv rettighed
      • 4.1. Eksklusiv rettighed
      • 4.2. Tildelt til en ordregivende myndighed eller en sammenslutning af ordregivende myndigheder
      • 4.3. Tildelt i henhold til love eller offentliggjorte administrative bestemmelser
      • 4.4. Tildeling i overensstemmelse med TEUF
        • 4.4.1. Organisering af markedet i henhold til en eksklusiv rettighed
        • 4.4.2. Hvordan tildeles den eksklusive rettighed?
    • 5. In-house
      • 5.1. Valget mellem in-house og ex-house
        • 5.1.1. Statslige ordregiveres udbudspligt: Udbudscirkulæret
        • 5.1.2. Andre ordregivere: Ingen eksplicit udbudspligt
        • 5.1.3. Kontrolbud
      • 5.2. Teckal-dommen: Udvidelse af in-house-begrebet
      • 5.3. Udbudsdirektivets regler om in-house
        • 5.3.1. Kontrolkriteriet
        • 5.3.2. Virksomhedskriteriet
          • 5.3.2.1. Procentdel af in-house-enhedens aktiviteter
          • 5.3.2.2. Opgaver, der skal medregnes
          • 5.3.2.3. Regler for beregning af »procentdelen af aktiviteterne«
        • 5.3.3. Privat kapitaldeltagelse
          • 5.3.3.1. Hovedreglen: Forbud mod privat kapitaldeltagelse
          • 5.3.3.2. Undtagelsen: Lovpligtig ikkekontrollerende og ikkeblokerende privat kapital-deltagelse
            • 5.3.3.2.1. Lovpligtig kapitaldeltagelse fra en bestemt privat økonomisk aktør
            • 5.3.3.2.2. Ikkekontrollerende og ikkeblokerende kapital
            • 5.3.3.2.3. Passiv eller aktiv kapitaldeltagelse
            • 5.3.3.2.4. Hvornår skal betingelserne for ikkekontrollerende og ikkeblokerende privat kapitaldeltagelse være opfyldt?
          • 5.3.3.3. Privat kapital i den kontrollerende ordregivende myndighed
      • 5.4. Reciprokke og horisontale in-house-transaktioner
      • 5.5. Flere ordregivende myndigheders fælles kontrol
        • 5.5.1. Begrebet »fælles kontrol«
        • 5.5.2. Ordregivers besiddelse af kapital: Ejerandel
        • 5.5.3. Beslutningstagende organer, medejende ordregiveres indflydelse på beslutninger og de involverede interesser
    • 6. Horisontale aftaler om samarbejde mellem enheder i den offentlige sektor
      • 6.1. Kontrakt
      • 6.2. Samarbejde
      • 6.3. Public service-opgaver
      • 6.4. Forbud mod privat deltagelse og favorisering af private virksomheder
    • 7. Danske regler om handel mellem ordregivende myndigheder
      • 7.1. Staten
      • 7.2. Kommuners og regioners udførelse af opgaver for hinanden
        • 7.2.1. Kommuner og regioner som økonomiske aktører
        • 7.2.2. Kommuners indgåelse af horisontale aftaler om samarbejde
      • 7.3. Kommunale og regionale selskaber
      • 7.4. Kommunale fællesskaber efter kommunestyrelseslovens § 60
  • Kapitel 7. Udelukkelse, egnethedsvurdering og udvælgelse
    • 1. Indledning
    • 2. Adskillelse mellem kvalitativ vurdering af tilbudsgivere og tildeling af kontrakt
    • 3. Det fælles europæiske udbudsdokument – ESPD
      • 3.1. ESPD’ets indhold
      • 3.2. Hvilke ESPD’er skal en ansøgning/et tilbud indeholde?
      • 3.3. Verifikation
        • 3.3.1. Tidspunktet for verifikation
        • 3.3.2. Dokumentationsbyrden
        • 3.3.3. Kontrol af oplysninger og dokumentation
        • 3.3.4. Supplering eller uddybning af dokumentation
        • 3.3.5. Undtagelse for tildeling under rammeaftaler
      • 3.4. e-Certis
      • 3.5. Officielle lister og certificeringsorganer
    • 4. Udelukkelse af ansøgere og tilbudsgivere
      • 4.1. Ansøgerens eller tilbudsgiverens personlige forhold
        • 4.1.1. Obligatoriske udelukkelsesgrunde
          • 4.1.1.1. Forfalden gæld til det offentlige
          • 4.1.1.2. Undtagelse fra de obligatoriske udelukkelsesgrunde
        • 4.1.2. Fakultative udelukkelsesgrunde
          • 4.1.2.1. Tilsidesættelse af gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning
          • 4.1.2.2. Konkurs/insolvens
          • 4.1.2.3. Alvorlige forsømmelser
          • 4.1.2.4. Aftaler med henblik på konkurrencefordrejning (kartel)
          • 4.1.2.5. Interessekonflikt
          • 4.1.2.6. Rådgiverinhabilitet
          • 4.1.2.7. Tidligere misligholdelse af en offentlig kontrakt
          • 4.1.2.8. Urigtige oplysninger
          • 4.1.2.9. Uregelmæssigheder i forbindelse med den konkrete udbudsprocedure
          • 4.1.2.10. Forfalden gæld til det offentlige
        • 4.1.3. Dokumentation
        • 4.1.4. Undersøgelsesprocedure før udelukkelse
        • 4.1.5. Self-cleaning
        • 4.1.6. Tidsmæssig begrænsning af udelukkelse
      • 4.2. Er udelukkelsesgrundene udtømmende angivet i udbudsdirektivet?
    • 5. Udelukkelse af underleverandører og enheder, hvis formåen den økonomiske aktør baserer sig på
    • 6. Egnethed til at udøve det pågældende erhverv
    • 7. Økonomisk og finansiel formåen
      • 7.1. Omsætningskrav
      • 7.2. Årsregnskab
      • 7.3. Øvrige krav
      • 7.4. Dokumentation
    • 8. Teknisk og faglig formåen
      • 8.1. Dokumentation
      • 8.2. Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder
    • 9. Udvælgelse af ansøgere, der inviteres til at afgive tilbud
      • 9.1. Objektive og ikkediskriminerende kriterier eller regler
      • 9.2. Antal ansøgere, der inviteres til at afgive tilbud
    • 10. Ændringer af udvalgte ansøgere/tilbudsgivere inden kontrakttildelingen
      • 10.1. Økonomiske aktørers muligheder for at få godkendt ændringer
      • 10.2. Ordregivers mulighed for at foretage ændringer
  • Kapitel 8. Tildeling af kontrakten
    • 1. Indledning
    • 2. Før tilbudsevalueringen
      • 2.1. Præsentation af tilbudsgivere og tilbud
      • 2.2. Åbning af tilbud
      • 2.3. Antagelige tilbud
        • 2.3.1. Pligt til at rette åbenlyse fejl i tilbuddet?
        • 2.3.2. Mulighed for at rette formelle mangler
          • 2.3.2.1. Hvornår fremsættes et nyt tilbud?
        • 2.3.3. Mulighed for at antage tilbud med indholdsmæssige mangler – forbehold
    • 3. Tildelingskriterier
      • 3.1. Pris eller omkostninger
        • 3.1.1. Livscyklusomkostninger
        • 3.1.2. Kontraktobjekter omfattet af national prisregulering
      • 3.2. Bedste forhold mellem pris og kvalitet
        • 3.2.1. Forbundet med kontraktens genstand
        • 3.2.2. Præcisionskrav og kontrol
          • 3.2.2.1. Forbud imod, at ordregiver har ubegrænset valgfrihed
          • 3.2.2.2. Specifikationer, der giver mulighed for en effektiv kontrol
          • 3.2.2.3. Kontrol i tvivlstilfælde
        • 3.2.3. Vægtning af kriterierne
        • 3.2.4. Skønhedskonkurrencer/omvendt licitation
    • 4. Offentliggørelse af tildelingskriterierne, deres vægtning og evalueringsmodellen
    • 5. Tilbudsevalueringen
      • 5.1. Evalueringsmodeller
        • 5.1.1. Pointmodel og prismodel
        • 5.1.2. Mindstekrav til kvalitet
        • 5.1.3. Evaluering af sideordnede tilbud
        • 5.1.4. Tilsidesættelse af evalueringsmodellen
      • 5.2. Særligt om evaluering af tilbud ved udbud af større bygge- og anlægskontrakter
      • 5.3. Unormalt lave tilbud
        • 5.3.1. Identifikation af tilsyneladende unormalt lave tilbud
        • 5.3.2. Hvornår er et tilbud unormalt lavt?
        • 5.3.3. Afvisning af unormalt lave tilbud
        • 5.3.4. Undersøgelsesproceduren
          • 5.3.4.1. Begrundelser for tilsyneladende unormalt lave tilbud
            • 5.3.4.1.1. Overholdelse af miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning ved udførelsen af kontrakten
            • 5.3.4.1.2. Tilbud, der er unormalt lave på grund af statsstøtte
          • 5.3.4.2. Unormalt lave tilbud på kontrakter, hvis tildeling er omfattet af reglerne om fri bevægelighed og de almindelige EU-retlige principper
        • 5.3.5. Administrative forpligtelser
      • 5.4. Elektroniske auktioner
        • 5.4.1. Anvendelse af elektroniske auktioner
        • 5.4.2. Krav om forudgående offentliggørelse ved brug af elektronisk auktion
        • 5.4.3. Fremgangsmåde ved afholdelse af elektronisk auktion
          • 5.4.3.1. Invitation til at deltage i den elektroniske auktion
          • 5.4.3.2. Forløbet af den elektroniske auktion
          • 5.4.3.3. Afslutning af den elektroniske auktion
          • 5.4.3.4. Tildeling af kontrakten efter afslutningen af den elektroniske auktion
    • 6. Tildelingsbeslutningen
      • 6.1. Afvisning af at tildele kontrakten til det bedste tilbud
      • 6.2. Tilbagekaldelse af tildelingsbeslutningen
      • 6.3. Screening af den vindende tilbudsgiver
        • 6.3.1. Baggrund
        • 6.3.2. Hvilke tilbudsgivere skal screenes?
        • 6.3.3. Hvilke offentlige kontrakter er omfattet af investeringsscreeningsloven?
        • 6.3.4. Anmeldelsespligt og vurderingskriterier
        • 6.3.5. Håndhævelse
    • 7. Ordregivers tilbagekaldelse (annullation) af udbuddet
  • Kapitel 9. Politiske hensyn i udbud
    • 1. Indledning
    • 2. Kontrol med overholdelse af miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning i udbud
      • 2.1. Artikel 18, stk. 2: Baggrund, indhold og implementering i dansk ret
        • 2.1.1. Den danske implementering af art. 18, stk. 2, i udbudsdirektivet fra 2014
      • 2.2. Gældende forpligtelser
        • 2.1.1. Miljølovgivning
          • 2.1.1.1. Folkeretlige forpligtelser: Miljøkonventioner
          • 2.1.1.2. Eksempel på EU-retlige forpligtelser: Forordning 1013/2006 om overførsel af affald
        • 2.2.1. Social- og arbejdsmarkedslovgivning
          • 2.2.1.1. Folkeretlige forpligtelser: ILO-konventioner
          • 2.2.1.2. EU-retlige forpligtelser: Udstationeringsdirektivet
            • 2.2.1.2.1. Kernen af arbejdsvilkår, der skal følge arbejdsstedets mindsteregler
            • 2.2.1.2.2. Håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering
              • 2.2.1.2.2.1. Kædeansvar
              • 2.2.1.2.2.2. Informationsforpligtelser
              • 2.2.1.2.2.3. Effektive klageordninger for udstationerede arbejdstagere
      • 2.3. Passende foranstaltninger
        • 2.3.1. Medlemsstaternes passende foranstaltninger: Arbejdsklausuler mv.
          • 2.3.1.1. ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler
          • 2.3.1.2. Cirkulæret om ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler
          • 2.3.1.3. Register for Udenlandske Tjenesteydere
          • 2.3.1.4. Samarbejde om kontrol med kontraktens overholdelse
        • 2.3.2. Ordregivers muligheder for og pligter til at kontrollere økonomiske aktørers overholdelse af gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning
          • 2.3.2.1. Udelukkelse
          • 2.3.2.2. Tildeling af kontrakten
          • 2.3.2.3. Særligt om underleverandører
          • 2.3.2.4. Kontraktvilkår
        • 2.3.3. Privat kontrol med overholdelsen af gældende forpligtelser inden for social- og arbejdsmarkedslovgivningen
    • 3. EU-politik i udbud
    • 4. Medlemsstaters og ordregiveres varetagelse af politiske hensyn i udbud
      • 4.1. EU-retlige rammer for at varetage politiske hensyn i udbud
      • 4.2. Den danske lovgivers regulering af politiske hensyn i udbud
        • 4.2.1. Politiske hensyn i udbudsloven og i lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren
          • 4.2.1.1. Pligt til udelukkelse af ansøgere/tilbudsgivere optaget på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner
          • 4.2.1.2. Pligt til anvendelse af personer under oplæring
          • 4.2.1.3. Begrundelseskrav, hvis der ikke inddrages miljø- eller klimahensyn (»køb grønt eller forklar«-princip)
        • 4.2.3. Anden lovgivning, som stiller krav til offentlige myndigheders indkøb
        • 4.2.4. Strategi om grønne indkøb
        • 4.2.5. Politiske hensyn forårsaget af pludseligt opståede kriser
      • 4.3. Ordregiveres varetagelse af politiske hensyn i udbudsprocessens faser
  • Kapitel 10. Udbudsregler for visse kontrakttyper (koncessioner), ordregivere og kontraktobjekter
    • 1. Indledning
    • 2. Koncessionsdirektivet
      • 2.1. Anvendelsesområde
        • 2.1.1. Ordregiverbegrebet
        • 2.1.2. Koncessionsbegrebet
          • 2.1.2.1. Vederlag
          • 2.1.2.2. Driftsrisiko
          • 2.1.2.3. Koncessioner versus licenser, tilladelser og rettigheder mv.
          • 2.1.2.4. Tildeling af koncessioner ved lov eller forvaltningsakt
          • 2.1.2.5. Tærskelværdi og metoder til beregning af den anslåede værdi af en koncession
        • 2.1.3. Forholdet til tidligere gældende ret og udbudsdirektivet fra 2014
      • 2.2. Undtagelser fra koncessionsdirektivets anvendelsesområde
      • 2.3. Koncessionens varighed
      • 2.4. Offentliggørelse af koncessionsbekendtgørelse
      • 2.5. Principper og proceduremæssige garantier
      • 2.6. Kvalitativ vurdering af ansøgere
        • 2.6.1. Udelukkelse
        • 2.6.2. Egnethed
        • 2.6.3. Reserverede kontrakter
      • 2.7. Tildelingskriterier
      • 2.8. Passende foranstaltninger til at sikre overholdelse af gældende social-, miljø- og arbejdsmarkedslovgivning
      • 2.9. Ændring og opsigelse af koncessionskontrakter
      • 2.10. Håndhævelse
    • 3. Forsyningsvirksomhedsdirektivet fra 2014
      • 3.1. Direktivets anvendelsesområde
        • 3.1.1. Ordregiverbegrebet
        • 3.1.2. Kontraktobjekter
        • 3.1.3. Hvilke aktiviteter og kontrakter er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelsesområde?
      • 3.2. Særlige undtagelser
      • 3.3. Særlige regler om tilbud, der omfatter varer med oprindelse i tredjelande mv.
      • 3.4. Kontrakter, der kan tildeles uden udbud, bl.a. til tilknyttede virksomheder
      • 3.5. Konkurrenceudsatte sektorer
      • 3.6. Den danske implementering af forsyningsvirksomhedsdirektivet fra 2014
    • 4. Forsvars- og sikkerhedsdirektivet
      • 4.1. Direktivets anvendelsesområde
      • 4.2. Undtagelsen i art. 346 TEUF
      • 4.3. Andre særlige undtagelser
      • 4.4. Underleverandører
      • 4.5. Særligt om håndhævelse
      • 4.6. Den danske implementering af forsvars- og sikkerhedsdirektivet
    • 5. PSO-forordningen (forordning 1370/2007)
      • 5.1. Forordningens anvendelsesområde og de omfattede kontrakter
      • 5.2. De centrale bestemmelser i forordningen
      • 5.3. Særligt om jernbanesektoren
  • Kapitel 11. Håndhævelse
    • 1. Indledning
    • 2. EU-retlige rammer for håndhævelsen af udbudsreglerne
      • 2.1. Håndhævelsesdirektiverne
        • 2.1.1. Håndhævelsesdirektivets rammer for nationale håndhævelsessystemer
        • 2.1.2. Interventionsprocedure i håndhævelsesdirektivet
        • 2.1.3. Attestation
      • 2.2. Traktatbrudsprocedurer
    • 3. Anvendelsesområdet for den danske implementering af håndhævelsesdirektivet
    • 4. Behandling af udbudssager ved Klagenævnet for Udbud, de almindelige domstole og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
      • 4.1. Klagenævnet for Udbud
        • 4.1.1. Sammensætning og sagsbehandlingsregler
        • 4.1.2. Hvem kan der klages over?
        • 4.1.3. Hvad kan der klages over?
        • 4.1.4. Hvem kan klage?
          • 4.1.4.1. EU-Domstolens fortolkning af klageadgang
          • 4.1.4.2. Klageadgang i dansk ret
        • 4.1.5. Omkostninger ved at klage
        • 4.1.6. Klagefrister
          • 4.1.6.1. Klagefrister ved overtrædelser af EU-udbudsreglerne
          • 4.1.6.2. Klagefrister for overtrædelse af reglerne for kontrakter under tærskelværdierne
        • 4.1.7. Afvisning af klager
        • 4.1.8. Klagenævnets reaktionsmuligheder
      • 4.2. Prøvelse af udbudssager, herunder Klagenævnets kendelser, ved domstolene
      • 4.3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetencer
    • 5. Standstill
    • 6. Reaktions- og sanktionsmuligheder
      • 6.1. Foreløbige forholdsregler
        • 6.1.1. Opsættende virkning
        • 6.1.2. Suspension
      • 6.2. Annullation af ordregiverens beslutninger
      • 6.3. Påbud om lovliggørelse
      • 6.4. Kontrakten skal/kan erklæres for »uden virkning«
        • 6.4.1. Sanktionen »uden virkning« ved ulovlig direkte tildeling i dansk ret
          • 6.4.1.1. Betydningen af, at en kontrakt er »uden virkning« i dansk ret
          • 6.4.1.2. Konsekvenser af, at en kontrakt er »uden virkning«
          • 6.4.1.3. Alternative sanktioner
        • 6.4.2. Frivillig forudgående offentliggørelse – profylaksebekendtgørelser
        • 6.4.3. Kontrakter uden for anvendelsesområdet for sanktionen »uden virkning«
      • 6.5. Erstatning
        • 6.5.1. Ordregiveres erstatningsansvar
          • 6.5.1.1. Ansvarsgrundlag
          • 6.5.1.2. Økonomisk tab
          • 6.5.1.3. Årsagssammenhæng (kausalitet)
          • 6.5.1.4. Erstatningsudmålingen: Positiv opfyldelsesinteresse og negativ kontraktinteresse
            • 6.5.1.4.1. Erstatningsudmåling i dansk ret
            • 6.5.1.4.2. Erstatningsudmåling i EU-retten
        • 6.5.2. Statsligt erstatningsansvar for manglende opfyldelse af EU-retten
      • 6.6. Økonomisk sanktion/bøde for manglende overholdelse af »følg-eller-forklar«-principper
      • 6.7. Tvangsbøder
  • Kapitel 12. Konkurrence- og statsstøtteret i en udbudskontekst
    • 1. Indledning
    • 2. Kort om konkurrencereglerne og statsstøttereglerne i udbudskontekst
      • 2.1. Konkurrencereglerne
        • 2.1.1. Håndhævelse
        • 2.1.2. Ordregiveres handlepligter og -muligheder
      • 2.2. Statsstøttereglerne
        • 2.2.1. Anmeldelsespligt og undtagelser fra forbuddet
        • 2.2.2. Håndhævelse
        • 2.2.3. Ordregivers handlepligter og -muligheder
    • 3. Konkurrencereglernes anvendelse i udbud
      • 3.1. Tilbudskarteller
      • 3.2. Konsortier og andre samarbejder mellem tilbudsgivere
        • 3.2.1. Hvornår er samarbejde om tilbudsafgivelse en konkurrencebegrænsende aftale?
        • 3.2.2. Fritagelse for forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i forbindelse med konsortier
      • 3.3. Den samme økonomiske aktør deltager flere gange
      • 3.4. Eksklusiv distribution
      • 3.5. Misbrug af en dominerende stilling
      • 3.6. Konkurrencereglernes anvendelse på ordregiveres adfærd
        • 3.6.1. Hvornår finder konkurrencereglerne anvendelse på ordregivere?
        • 3.6.2. Købermagt
    • 4. Statsstøttereglernes anvendelse i udbud
      • 4.1. Altmark-dommen og dens effekt på statsstøtteområdet
      • 4.2. Et konkurrencepræget, gennemsigtigt og ubetinget udbud uden forskelsbehandling
        • 4.2.1. Statsstøttereglernes skærpede krav til udbud, der overholder udbudsdirektiverne
        • 4.2.2. Ingen udbudspligt i henhold til udbudsdirektiverne
      • 4.3. Tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse mv.
        • 4.3.1. Begreberne
        • 4.3.2. Tjenesteydelser af almen (økonomisk) interesse i udbudsdirektivet fra 2014
      • 4.4. Brug af udbud til at minimere/effektivisere statsstøtte
    • 5. Reglernes samspil om at skabe konkurrence om offentlige kontrakter
  • Forkortelser
  • Udbudsdirektivet fra 2014 – artikelhenvisninger
  • Udbudsloven – §-henvisninger
  • EU-Domstolens domme
  • Rettens domme
  • Danske domme
  • Kendelser fra Klagenævnet for Udbud
  • Litteraturliste
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

EU’s udbudsregler – i dansk kontekst (3. udg.)

Af Grith Skovgaard Ølykke , Mette Ohm og Cecilie Fanøe Petersen

Cover til: EU’s udbudsregler – i dansk kontekst (3. udg.)

3. udgave

29. august 2022

  • e-ISBN: 9788771985191
  • p-ISBN: 9788757448818
  • Antal sider: 1212
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • EU-ret,
  • Udbudsret

Denne bog handler om udbud af offentlige kontrakter i Danmark og EU med hovedvægt på EU-reglerne, herunder EU’s udbudsdirektiv fra 2014 og EU-Domstolens praksis. Bogen har primært et teoretisk sigte, men er også tænkt som opslagsbog for udbudspraktikere, der har interesse i det EU-retlige grundlag og den ramme, EU-retten sætter for dansk udbudsret. Bogen tager udgangspunkt i en analyse af EU’s udbudsregler i bred forstand og diskuterer implementeringen heraf i dansk ret. EU’s primærret (traktaterne, de almindelige retsprincipper og grundlæggende rettigheder) af betydning for udbud er udviklet gradvis i de ca. 70 år EF/EU har eksisteret. Ud over primærretten er der på EU-niveau – senest i 2014 – vedtaget særlige direktiver om udbud: Et generelt udbudsdirektiv (2014/24/EU), et koncessionsdirektiv (2014/23/EU) og et forsynings-virksomhedsdirektiv (2014/25/EU). Udbudsdirektivet fra 2014 er hovedemnet i bogen, der dog også indeholder et kapitel om de øvrige direktiver – hvor også forsvars- og sikkerhedsdirektivet (2009/81/EU) samt PSO-forordningen (1370/2007/EU med ændringer fra 2016) behandles – med særlig vægt på hvordan disse regler adskiller sig fra det generelle udbudsdirektiv. I udbudsdirektiverne fra 2014 ses udbud som et markedsbaseret instrument til at realisere Europa 2020-strategien om intelligent, dvs. videns- og innovationsbaseret, bæredygtig og inklusiv vækst, og denne anvendelse af udbudsreglerne behandles gennemgående i bogen, samt i et kapitel om politiske hensyn i udbud.

  • Bøger
  • /
    Cover af EU’s udbudsregler – i dansk kontekst
    EU’s udbudsregler – i dansk kontekst
  • / 3. udg. 2022

EU’s udbudsregler – i dansk kontekst (3. udg.)

3. udgave - 29. august 2022

Af Grith Skovgaard Ølykke , Mette Ohm og Cecilie Fanøe Petersen

Cover af EU’s udbudsregler – i dansk kontekst (3. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her