Elov Logo Elov Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Forord
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
  • Kapitel 1. Forvaltningens organisation
    • 1. Indledning
    • 2. Generelt om organisationsforhold i og mellem offentlige forvaltningsmyndigheder
      • 2.1. Styringsforhold inden for hierarkisk opbyggede organisationer
      • 2.2. Styringsforhold inden for kollegiale organer
      • 2.3. Forholdet mellem forskellige forvaltningsmyndigheder – styring
        • 2.3.1. Styring i forbindelse med myndigheder, der indgår i et administrativt hierarki
        • 2.3.2. Styring af myndigheder, som ikke indgår i et administrativt hierarki
          • 2.3.2.1. Generelle styringsmidler
            • 2.3.2.1.1. Administrative forskrifter
            • 2.3.2.1.2. Planer
            • 2.3.2.1.3. Bevillinger og budgetter
          • 2.3.2.2. Konkrete styringsmidler
            • 2.3.2.2.1. Konkrete tjenestebefalinger
            • 2.3.2.2.2. Call-in og omgørelse på eget initiativ
            • 2.3.2.2.3. Henskydning
            • 2.3.2.2.4. Rekurs
            • 2.3.2.2.5. Godkendelse
            • 2.3.2.2.6. Tilsyn
    • 3. Den danske forvaltnings organisation
      • 3.1. Retsgrundlaget for forvaltningens organisation
      • 3.2. Den statslige forvaltning
        • 3.2.1. Ministerier
        • 3.2.2. Departementer
        • 3.2.3. Direktorater
        • 3.2.4. Råd og nævn
          • 3.2.4.1. Typer af råd og nævn og formål med oprettelsen af disse
          • 3.2.4.2. Råd og nævns uafhængighed
        • 3.2.5. Lokal statsforvaltning (dekoncentreret forvaltning)
      • 3.3. Kommunal og regional forvaltning (decentraliseret forvaltning)
        • 3.3.1. Den kommunale og regionale struktur
        • 3.3.2. De kommunale og regionale opgaver
        • 3.3.3. Kommunernes og regionernes økonomi
        • 3.3.4. Kommunernes og regionernes styrelse. De kommunale og regionale myndigheder
        • 3.3.5. Statens tilsyn med kommunerne og regionerne
          • 3.3.5.1. Det almindelige statslige tilsyn med kommunerne
          • 3.3.5.2. Sektortilsynet
          • 3.3.5.3. Forholdet mellem det almindelige og det specielle tilsyn
      • 3.4. Særlige forvaltningsorganer
      • 3.5. Organer i grænseområdet mellem den offentlige og private sektor
  • Kapitel 2. Forvaltningens virksomhed
    • 1. Indledning
    • 2. Almindeligt om offentlig virksomhed
    • 3. Hovedtyper af offentlig forvaltningsvirksomhed
      • 3.1. Begrebet offentlig forvaltning
      • 3.2. Retlig regulering
        • 3.2.1. Generel regulering
        • 3.2.2. Konkret regulering
      • 3.4. Ydelser (servicevirksomhed)
      • 3.5. Opkrævning
      • 3.6. Intern virksomhed
    • 4. Har forvaltningens virksomhed et retligt særpræg?
    • 5. Forvaltningens retsakter
      • 5.1. Anordninger
      • 5.2. Forvaltningsakter
      • 5.3. Tjenestebefalinger
      • 5.4. Planer
      • 5.5. Forhåndsbesked
      • 5.6. Forvaltningens aftaler
    • 6. Faktisk forvaltningsvirksomhed
    • 7. Andre virkemidler
  • Kapitel 3. De forvaltningsretlige regler mv.
    • 1. Indledning
    • 2. Love og anordninger
      • 2.1. Love
      • 2.2. Anordninger
      • 2.3. Særligt om lokale vedtægter, regulativer mv.
    • 3. Almindelige retsgrundsætninger
    • 4. Retssædvaner
    • 5. Retspraksis
    • 6. Folketingets Ombudsmands praksis
    • 7. Forvaltningens interne regler
      • 7.1. Generelle tjenestebefalinger
        • 7.1.1. Grundlag og typer
        • 7.1.2. Generelle tjenestebefalinger som bedømmelsesgrundlag for forvaltningsakter
          • 7.1.2.1. Almindelige bemærkninger
          • 7.1.2.2. Sagsbehandlingsregler og afvejningsregler
      • 7.2. Administrativ praksis
        • 7.2.1. Generelt om administrativ praksis (begreb og former mv.)
        • 7.2.2. Administrativ praksis som led i bedømmelsesgrundlaget for forvaltningsakter
          • 7.2.2.1. Fortolkningsregler i administrativ praksis
          • 7.2.2.2. Afvejningsregler
      • 7.3. Andre former for interne regler
  • Kapitel 4. Saglige krav
    • 1. Indledning
    • 2. Den formelle lovs princip
      • 2.1. Fortolkning
        • 2.1.1. Almindelige bemærkninger
        • 2.1.2. Fortolkningsfaktorerne, fortolkningsmetoder mv.
        • 2.1.3. Uddybning. Eksemplifikation
      • 2.2. Derogation og dispensation
        • 2.2.1. Derogation
        • 2.2.2. Dispensation
          • 2.2.2.1. Dispensationer fra love mv.
          • 2.2.2.2. Dispensationer fra administrativt fastsatte regler
    • 3. Kravet om hjemmel
      • 3.1. Indledning. Retskilderne
      • 3.2. Hjemmelskravets område
      • 3.3. Skærpet hjemmelskrav
        • 3.3.1. Almindelige bemærkninger
        • 3.3.2. Områder, hvor hjemmelskravet normalt er skærpet
          • 3.3.2.1. Indledning
          • 3.3.2.2. Straf og tilbagevirkende kraft
          • 3.3.2.3. Afsluttende bemærkninger
      • 3.4. Lempelse af hjemmelskravet
        • 3.4.1. Indledning
        • 3.4.2. Områder, hvor hjemmelskravet normalt er lempet
          • 3.4.2.1. Afgørelser, som kun indirekte har betydning for en eller flere private
          • 3.4.2.2. Anstaltsforhold
        • 3.4.3. Afsluttende bemærkninger
      • 3.5. Områder, hvor hjemmelskravet som udgangspunkt hverken er skærpet eller lempet
        • 3.5.1. Indledning
        • 3.5.2. Afgifter, gebyrer mv.
        • 3.5.3. Indgreb eller begrænsninger i borgernes erhvervsmuligheder
        • 3.5.4. Afsluttende bemærkninger
    • 1. Det administrative skøn
      • 1.1. Skøn med hensyn til præmisser eller indhold (»frit skøn«)
      • 1.2. Bevisskøn og værdiskøn
    • 2. Retsgrundsætninger, der begrænser skønsudøvelsen
      • 2.1. Grundsætningen om saglig forvaltning (magtfordrejningsgrundsætningen)
        • 2.1.1. Indledning
        • 2.1.2. Grundsætningens anvendelsesområde
        • 2.1.3. Saglige og usaglige hensyn (typologi)
          • 2.1.3.1. Private hensyn (ctr. hensyn til private)
          • 2.1.3.2. Fagforeningsmagtfordrejning
          • 2.1.3.3. Finansielle hensyn
          • 2.1.3.4. Procedurefordrejning mv.
        • 2.1.4. Den nærmere fastlæggelse af lovens formål. Specialitetsprincipperne
          • 2.1.4.1. Indledning
          • 2.1.4.2. Specialitetsprincipperne
          • 2.1.4.3. Hensyn, der i almindelighed er saglige
        • 2.1.5. Lighedsgrundsætninger
          • 2.1.5.1. Lighedsgrundsætninger i skreven ret
          • 2.1.5.2. Lighedsgrundsætninger som uskrevne retsgrundsætninger. Forholdet til saglighedskravet
      • 2.2. Principper for vægtningen af lovlige hensyn
        • 2.2.1. Indledning
        • 2.2.2. Prioriteringsregler
        • 2.2.3. Lighedsgrundsætningens betydning for vægtningen af lovlige hensyn
      • 2.3. Proportionalitetsprincippet mv.
    • 3. Interne regler og pligtmæssigt skøn
    • 1. Indledning
    • 2. Generelt om hjemmelsspørgsmålet
    • 3. Begrænsninger i adgangen til at benytte bibestemmelser
      • 3.1. Til hvilke forvaltningsakter kan der knyttes bibestemmelser?
      • 3.2. Krav vedrørende bibestemmelser, der knyttes til skønsmæssige forvaltningsakter
    • 4. Ulovlige bibestemmelser
  • Kapitel 5. Omgørelse – ugyldighed, tilbagekaldelse mv.
    • 1. Hvad er omgørelse?
    • 2. Hjemmel for omgørelse mv.
      • 2.1. Introduktion til almindelige retsgrundsætninger om omgørelse
      • 2.2. Lovbestemmelser om omgørelse
    • 3. Forventningsprincippet
      • 3.1. Er borgerens forventninger berettigede?
        • 3.1.1. Forventningen skal være objektivt berettiget
        • 3.1.2. Borgeren skal være i god tro
        • 3.1.3. Forventninger og frister for rekurs og genoptagelse
      • 3.2. Vægten af hensynet til borgerens indrettelse i tillid til berettigede forventninger
      • 3.3. Fejl på borgerens eller myndighedens side
      • 3.4. Særligt om hensynet til andre parter og berørte og om omgørelse til gunst for en part
        • 3.4.1. Omgørelse i sager med flere parter eller berørte
        • 3.4.2. Omgørelse til gunst for adressaten, hvor der ikke er andre berørte
      • 3.5. Betydningen af varsling
      • 3.6. Økonomisk kompensation som moment
    • 4. Genoptagelse som forudsætning for omgørelse
    • 5. Almindelige retsgrundsætninger om ugyldighed
      • 5.1. Generelt om ugyldighedsbetingelserne
      • 5.2. Væsentlighedsvurderingen ved sagsbehandlingsfejl
      • 5.3. Væsentlighedsvurderingen ved mangler vedrørende afgørelsens indhold
      • 5.4. Omstændigheder, der kan tale imod ugyldighed
      • 5.5. Følger af ugyldighed
        • 5.5.1. Hvornår indtræder ugyldigheden og dens virkninger?
        • 5.5.2. Hvad er konsekvenserne af ugyldighed?
    • 6. Almindelige retsgrundsætninger om tilbagekaldelse
      • 6.1. Forventningsprincippets betydning
      • 6.2. Tilbagekaldelsesgrunde af forskellig vægt
      • 6.3. Tilbagekaldelsesindgrebets intensitet og forudberegnelighed
      • 6.4. Nye faktiske oplysninger kontra omvurderinger af oplysninger
      • 6.5. Nye retlige forhold
      • 6.6. Hensynet bag tilbagekaldelsen kunne være taget i betragtning ved udstedelsen
      • 6.7. Tilbagekaldelse eller kun delvis ændring?
      • 6.8. Skærpelse af bebyrdende afgørelser – påbud og forbud
      • 6.9. Pligt til tilbagekaldelse?
      • 6.10. Følger af tilbagekaldelse. Tilbagebetaling af beløb
    • 7. Omgørelse af interne og processuelle beslutninger og ændring af aftaler og regler, herunder praksisregler
      • 7.1. Omgørelse af interne beslutninger
      • 7.2. Omgørelse af processuelle forvaltningsbeslutninger
      • 7.3. Ændring af regler og praksis
      • 7.4. Ændring af aftaler
    • 8. Berigtigelse
    • 9. Andre spørgsmål
      • 9.1. Overordnede myndigheders omgørelse mv.
      • 9.2. Sagsbehandling
  • Kapitel 6. Administrativ rekurs
    • 1. Hvad er administrativ rekurs?
    • 2. Anden administrativ kontrol
    • 3. Nogle rekursordninger
    • 4. Rekursens funktioner
    • 5. Fælles regler om rekurs?
    • 6. Hjemmel for rekurs
    • 7. Hvad kan påklages?
    • 8. Formelle betingelser for klage (procesforudsætninger)
      • 8.1. Klageberettigelse
        • 8.1.1. Hovedreglen: Væsentlig, individuel interesse
        • 8.1.2. Foreningers og myndigheders ulovbestemte klageret
        • 8.1.3. Variationer i klageretten ud fra væsentlig, individuel interesse
        • 8.1.4. Særlig lovhjemlet klageret
      • 8.2. Klagefrister
        • 8.2.1. Almindelig klagefrist?
        • 8.2.2. Beregning af klagefrist
        • 8.2.3. Suspension af klagefrist
        • 8.2.4. Oprejsningsbevilling
      • 8.3. Klagens form og indhold
      • 8.4. Til hvilken myndighed skal klagen indgives?
    • 9. Opsættende virkning af klage
    • 10. Sagsbehandling. Sagens ramme
      • 10.1. Almindeligt om sagsbehandlingen
      • 10.2. Sagsoplysning
        • 10.2.1. Principper for sagsoplysning
        • 10.2.2. Sagens ramme i øvrigt
      • 10.3. Nova
    • 11. Bedømmelsesgrundlag
      • 11.1. Hovedregel: Fuldstændig efterprøvelse
      • 11.2. Retlige spørgsmål
        • 11.2.1. Fortolkning
        • 11.2.2. Forvaltningsretlige grundsætninger
        • 11.2.3. Interne regler, vejledninger og planer
      • 11.3. Hensigtsmæssighed
      • 11.4. Faktiske omstændigheder
    • 12. Rekursinstansens reaktionsmuligheder
      • 12.1. Forskellige typer af reaktioner
      • 12.2. Valg af reaktion
      • 12.3. Særligt om reaktioner ved sagsbehandlingsfejl
      • 12.4. Ændring til skade (eller gunst) for klageren
    • 13. I hvilket omfang binder rekursorganets afgørelse?
  • Kapitel 7. Folketingets Ombudsmand
    • 1. Indledning
    • 2. Ombudsmandens forhold til Folketinget
    • 3. Ombudsmandens kompetence
      • 3.1. Kommunerne og regionerne
      • 3.2. Folketinget
      • 3.3. Ministre
      • 3.4. Privatretlige organer
      • 3.5. Domstolene
        • 3.5.1. Organer, der utvivlsomt er domstole
        • 3.5.2. Domstolslignende nævn
          • 3.5.2.1. Tvistnævn
          • 3.5.2.2. Andre domstolslignende nævn
        • 3.5.3. Domstolenes kompetence over for ombudsmanden
    • 4. Ombudsmandskontrollens genstand
    • 5. Sagsrejsning
      • 5.1. Klagesager
        • 5.1.1. Klageberettigede
        • 5.1.2. Formkrav
        • 5.1.3. Klagefrist
        • 5.1.4. Rekursudnyttelse
        • 5.1.5. Tilstrækkelig anledning til undersøgelse
        • 5.1.6. Opsættende virkning
      • 5.2. Sager rejst af egen drift
        • 5.2.1. Tilsynsbesøg
    • 6. Ombudsmandens sagsbehandling
    • 7. Ombudsmandens bedømmelsesgrundlag
      • 7.1. Forvaltningsafgørelser
        • 7.1.1. Sagsbehandling
        • 7.1.2. Afgørelsens materielle indhold
      • 7.2. Faktisk forvaltningsvirksomhed
      • 7.3. Tilsynsbesøg
      • 7.4. Den kommunale forvaltning
      • 7.5. Ombudsmandens anvendelse af EU-retten og regler med international baggrund
      • 7.6. Intensiveret prøvelse
      • 7.7. Begrænset prøvelse
    • 8. Ombudsmandens reaktionsmuligheder
    • 9. Afslutning
  • Kapitel 8. Domstolskontrol med forvaltningen
    • 1. Generelt om domstolskontrol med forvaltningen
    • 2. Domstole, prøvelsesgenstand og prøvelsesformer
      • 2.1. Hvilke domstole?
      • 2.2. Domstolskontrollens genstand
      • 2.3. Domstolskontrollens former
    • 3. Domstolsprocessen mv. – udvalgte spørgsmål
      • 3.1. Søgsmålsret
      • 3.2. Udnyttelse af rekurs
      • 3.3. Søgsmålsfrist
      • 3.4. Sagens parter
      • 3.5. Procesmåden i prøvelsessager
      • 3.6. Nova
      • 3.7. Opsættende virkning af søgsmål
    • 4. Realitetsprøvelsen og dens intensitet
      • 4.1. Hvad er realitetsprøvelse og prøvelsesintensitet?
      • 4.2. Domstolenes bedømmelsesgrundlag
      • 4.3. Retsanvendelse og skøn
      • 4.4. Prøvelse af forskellige former for retsanvendelse
        • 4.4.1. Hjemmel mv. – abstrakt fortolkning
        • 4.4.2. Hjemmel mv. – konkret subsumption
        • 4.4.3. Bemyndigelse til skønsudøvelse
        • 4.4.4. Grundsætningen om saglig forvaltning (magtfordrejning) mv.
        • 4.4.5. Lighedsgrundsætningen mv.
        • 4.4.6. Proportionalitetsprincippet
        • 4.4.7. Forventningsprincippet
        • 4.4.8. Pligtmæssigt skøn
        • 4.4.9. Regler om sagsbehandling
      • 4.5. Prøvelse af skønsmæssige beslutninger
      • 4.6. Prøvelse vedrørende vage og elastiske (lov-)bestemmelser
      • 4.7. Åbenbar urimelighed
      • 4.8. Prøvelse vedrørende faktum mv.
      • 4.9. Endelighedsbestemmelser
      • 4.10. Andre lovbestemte prøvelsesbegrænsninger
      • 4.11. Prøvelseshæmmende faktorer i øvrigt
      • 4.12. Særlig udvidet domstolskontrol
      • 4.13. Prøvelsesfremmende faktorer i øvrigt
      • 4.14. Betydningen af domstolsprocessens tilrettelæggelse
      • 4.15. Formodning for forvaltningsafgørelsens rigtighed?
    • 5. Domstolenes reaktionsmuligheder
      • 5.1. Afvisning
      • 5.2. Frifindelse eller stadfæstelse
      • 5.3. Ugyldighed
        • 5.3.1. Annullation
        • 5.3.2. Rettelse
        • 5.3.3. Hjemvisning
        • 5.3.4. Prøvelse af ugyldighedsbetingelserne
          • 5.3.4.1. Væsentlighedsvurderingen ved sagsbehandlingsfejl
          • 5.3.4.2. Væsentlighedsvurderingen ved flere hjemler
          • 5.3.4.3. Væsentlighedsvurderingen ved fejl angående skønsudøvelse
        • 5.3.5. Prøvelse af følger af ugyldighed
      • 5.4. Erstatning, strafansvar mv.
  • Kapitel 9. Offentligretligt erstatningsansvar
    • 1. Indledning
    • 2. Principalansvaret
      • 2.1. De ansvarlige forvaltningsenheder
      • 2.2. Skadevolderne
    • 3. Den ansattes erstatningsansvar
    • 4. Nærmere om ansvarsgrundlaget
      • 4.1. Culpa
      • 4.2. Objektivt ansvar
      • 4.3. Beskyttelsesinteressen
    • 5. Særligt om skadevoldende retsakter
      • 5.1. Ugyldighed og erstatning
        • 5.1.1. Erstatning som supplement til ugyldighed
        • 5.1.2. Erstatning som alternativ til ugyldighed
      • 5.2. Undladelse af at søge en afgørelse ændret
  • Litteraturfortegnelse
  • Forkortelser i øvrigt
  • Lovregister
  • Domsregister
  • Ombudsmandsudtalelser
  • Sagregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Forvaltningsret (7. udg.)

Af Søren Højgaard Mørup , Jens Garde , Jørgen Albæk Jensen , Orla Friis Jensen , Helle Bødker Madsen , Karsten Revsbech og Ole Terkelsen

Cover til: Forvaltningsret (7. udg.)

7. udgave

14. juni 2022

  • e-ISBN: 9788771985856
  • p-ISBN: 9788757448351
  • Antal sider: 675
  • Bogtype: Håndbog

Emner

  • Forvaltningsret

"Forvaltningsret - Almindelige emner"foreligger hermed i en ny 7. udgave.

  • Bøger
  • /
    Cover af Forvaltningsret
    Forvaltningsret
  • / 7. udg. 2022

Forvaltningsret (7. udg.)

7. udgave - 14. juni 2022

Af Søren Højgaard Mørup , Jens Garde , Jørgen Albæk Jensen , Orla Friis Jensen , Helle Bødker Madsen , Karsten Revsbech og Ole Terkelsen

Cover af Forvaltningsret (7. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her