Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
    • Forkortelser
  • Kapitel 1. Hvad er kildebeskyttelse?
    • 1. Vidnefritagelse efter retsplejeloven
      • 1.1. Bestemmelsens interne struktur
      • 1.2. Bestemmelsens placering i retsplejeloven
        • 1.2.1. Undtagelse til vidnepligt
        • 1.2.2. Borgerlig og strafferetlig retspleje
        • 1.2.3. Vidneudelukkelse contra vidnefritagelse
        • 1.2.4. Ret til ikke at besvare spørgsmål
      • 1.3. Fritagelse for tvangsindgreb efter retsplejeloven
    • 2. EMRK artikel 10
      • 2.1. Generelle principper
      • 2.2. Kildebeskyttelse
  • Kapitel 2. Historik
    • 1. Vidneforklaring
      • 1.1. Rpl af 1909 og 1916 – Regler om vidnefritagelse
      • 1.2. 1938-lovændringen – Afskaffelse af substitutionsprincippet
      • 1.3. 1965-lovændringen – Udvidet kreds af vidnefritagne
      • 1.4. 1991-lovændringen – MAL
      • 1.5. 1999-lovændringen – Fremrykket beskyttelsestidspunkt
    • 2. Edition
    • 3. Beslaglæggelse
    • 4. Ransagning
    • 5. De senere års lovgivning
  • Kapitel 3. Hensyn
    • 1. Retsplejeloven
      • 1.1. Beskyttelse af den frie informationsstrøm
      • 1.2. Retsplejelovens forarbejder
      • 1.3. Modhensyn
        • 1.3.1. Retshåndhævelsen
        • 1.3.2. Magtmisbrug
        • 1.3.3. Manipulation
        • 1.3.4. Mediets formål
      • 1.4. Afvejning
    • 2. EMRK artikel 10
      • 2.1. Beskyttelse af den frie informationsstrøm
      • 2.2. Modhensyn
      • 2.3. Afvejning
  • Kapitel 4. Retskilder
    • 1. Retsplejeloven
    • 2. Medieansvarsloven
      • 2.1. Medieansvarslovens indhold
      • 2.2. Forholdet til kildebeskyttelsesreglerne
        • 2.2.1. MAL yder selvstændigt kildebeskyttelsesværn
        • 2.2.2. Kildebeskyttelse er anvendelig uden for mediets indhold
    • 3. EMRK artikel 10
      • 3.1. Øvrige retsakter fra Europarådet
        • 3.1.1. Recommendation No. R (2000) 7
        • 3.1.2. Recommendation 1950 (2011)
        • 3.1.3. Recommendation CM/Rec (2016)
        • 3.1.4. Retskildeværdi
    • 4. EU-retten
      • 4.1. Forordning om mediefrihed
    • 5. Grundloven
    • 6. Strafferet
    • 7. Aftaleret
    • 8. Presseetik
      • 8.1. De vejledende regler om god presseskik
      • 8.2. European Charter on Freedom of the Press
    • 9. FN
  • Kapitel 5. Hvem kan påberåbe sig kildebeskyttelse?
    • 1. Retsplejelovens § 172
      • 1.1. De omfattede medier
      • 1.2. Personkredsen
        • 1.2.1. Redaktører og redaktionelle medarbejdere
        • 1.2.2. Andre med tilknytning til mediet
    • 2. Kildebeskyttelse efter EMRK artikel 10
      • 2.1. Personkredsen
        • 2.1.1. Journalister og andre i tilknytning hertil
        • 2.1.2. Journalistbegrebet
        • 2.1.3. Professionelt privilegium
        • 2.1.4. Eksempler
          • 2.1.4.1. Særligt om NGO’er
          • 2.1.4.2. Særligt om bloggere mv.
          • 2.1.4.3. Særligt om sladderjournalistik mv.
    • 3. Prøvelse
      • 3.1. Rpl § 172
        • 3.1.1. Medie omfattet af MAL
        • 3.1.2. Relevant tilknytning til mediet
      • 3.2. EMRK artikel 10
    • 4. Udvidende fortolkning af rpl § 172?
  • Kapitel 6. Hvilke oplysninger omfatter beskyttelsen?
    • 1. Retsplejeloven
      • 1.1. Overordnede bemærkninger
      • 1.2. Terminologi
      • 1.3. Aktive kilder
        • 1.3.1. Trykte skrifter – stk. 1, nr. 1
          • 1.3.1.1. Kilde til en oplysning
          • 1.3.1.2. Forfatter til artikel
          • 1.3.1.3. Fotograf eller fremstiller
          • 1.3.1.4. Tidspunktet for kildebeskyttelsens indtræden
          • 1.3.1.5. Hvornår er kilden anonym?
        • 1.3.2. Radio og fjernsyn, jf. rpl § 172, stk. 2, nr. 1
          • 1.3.2.1. Kilde til oplysning
          • 1.3.2.2. Forfatter til værk
          • 1.3.2.3. Fotograf eller fremstiller
          • 1.3.2.4. Tidspunktet for kildebeskyttelsens indtræden
          • 1.3.2.5. Materialet er offentliggjort
      • 1.4. Passive kilder, jf. rpl § 172, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2
        • 1.4.1. Trykte skrifter, jf. § 172, stk. 1, nr. 2
          • 1.4.1.1. Skriftet er ikke offentliggjort
          • 1.4.1.2. Skriftet offentliggøres
        • 1.4.2. Radio og fjernsyn, jf. rpl § 172, stk. 2, nr. 2.
          • 1.4.2.1. Optagelsen er ikke offentliggjort
          • 1.4.2.2. Optagelsen er offentliggjort
      • 1.5. Elektroniske medier, jf. § 172, stk. 4
      • 1.6. Nærmere om kilden
        • 1.6.1. Kilde til hvilket stof?
          • 1.6.1.1. Annoncer
          • 1.6.1.2. Læserbreve
          • 1.6.1.3. Brugergenereret indhold
        • 1.6.2. Kildens funktion
        • 1.6.3. Kildens motiv
        • 1.6.4. Informationens karakter
        • 1.6.5. Kilden er anonym
        • 1.6.6. Kilden er kendt
        • 1.6.7. Journalistens egne iagttagelser
        • 1.6.8. Journalisten som muldvarp
        • 1.6.9. Kildens kilde
          • 1.6.9.1. Journalisten som mellemmand
          • 1.6.9.2. Øvrige mellemmænd
        • 1.6.10. Et aftalegrundlag?
        • 1.6.11. Pressens brug af informationen
    • 2. EMRK artikel 10
      • 2.1. Overordnet
      • 2.2. Kilden som frivillig formidler af information
      • 2.3. Betroelse
        • 2.3.1. Krav om anonymitetstilsagn?
      • 2.4. Indholdet af kildens information
      • 2.5. Kildens funktion og motiv
        • 2.5.1. Særligt om kilden som lovovertræder
      • 2.6. Kildens identitet er ukendt for mediet
      • 2.7. Beskyttelse af personer, som er kilde i anden sag
    • 3. Beskyttelsens rækkevidde
      • 3.1. Identifikationskravet
        • 3.1.1. Danske forarbejder
      • 3.2. Risikoen for identifikation
        • 3.2.1. Danske forarbejder
        • 3.2.2. Dansk og norsk retspraksis
      • 3.3. Identifikation til brug for anden sammenhæng
      • 3.4. Oplysninger, der ikke identificerer kilden
        • 3.4.1. Danske forarbejder
        • 3.4.2. Betydningen af begæringens indhold
        • 3.4.3. Den udvidede kildebeskyttelse i dansk retspraksis
      • 3.5. Kilden er kendt
  • Kapitel 7. Gennembrud af beskyttelsen
    • 1. Retsplejeloven
      • 1.1. Overordnet
      • 1.2. Forarbejderne til rpl § 172, stk. 5-6
      • 1.3. Andre undtagelser end rpl § 172, stk. 5-6
        • 1.3.1. MAL’s ansvarsregler
        • 1.3.2. Kildens samtykke
    • 2. EMRK artikel 10
      • 2.1. EMD’s prøvelse
      • 2.2. Forholdet mellem rpl § 172, stk. 5-6, og EMRK artikel 10
      • 2.3. EMD’s praksis
        • 2.3.1. Nødvendighedskriteriet
          • 2.3.1.1. Behov for stop af yderligere lækage, erstatning og identifikation af illoyal ansat eller forretningsforbindelse
          • 2.3.1.2. Kildens motiv
          • 2.3.1.3. Kriminelle forhold
          • 2.3.1.4. Kilden eller journalisten som mistænkt
        • 2.3.2. Særligt om tvangsindgreb
        • 2.3.3. Særligt om generelle indgreb
    • 3. Vidneførsel er afgørende for opklaring af en straffesag, jf. rpl § 172, stk. 5
      • 3.1. Fængsel i 4 år eller derover
      • 3.2. Lovovertrædelse af alvorlig karakter
        • 3.2.1. Begrebet alvorlig karakter
          • 3.2.1.1. Retspraksis
      • 3.3. Vidneførslen har afgørende betydning for sagens opklaring
        • 3.3.1. Indikationskravet
        • 3.3.2. Dokumentationskravet
        • 3.3.3. Retspraksis
      • 3.4. Hensynet til opklaringen skal klart overstige behov for kildebeskyttelse
    • 4. Brud på tavshedspligt, jf. rpl § 172, stk. 6
      • 4.1. Forarbejderne
      • 4.2. Betingelserne for vidnepligt
        • 4.2.1. Overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 c
          • 4.2.1.1. Persongrupperne
          • 4.2.1.2. Kvalifikationskrav
      • 4.3. Fritagelse fra vidnepligt
        • 4.3.1. Spørgsmål 1: Skal der foretages en afvejning?
        • 4.3.2. Spørgsmål 2: Hvilken rolle spiller forfatterens eller kildens subjektive forhold for afgørelsen?
          • 4.3.2.1. Forsæt
          • 4.3.2.2. Motiv
        • 4.3.3. Spørgsmål 3: Hvordan skal begrebet samfundsmæssig betydning forstås?
          • 4.3.3.1. Forarbejder
          • 4.3.3.2. Beviskravet
            • 4.3.3.2.1. Lækagesagen
            • 4.3.3.2.1.1. Lækagesagens rækkevidde
            • 4.3.3.2.2. Tys-tys-kilden
        • 4.3.4. Afgrænsningen over for private interesser
  • Kapitel 8. Særligt om tvangsindgreb
    • 1. EMRK artikel 10
      • 1.1. Prøvelsen
        • 1.1.1. Skærpede krav til lovhjemmel og forhåndskontrol
        • 1.1.2. Den vidnefritagne som mistænkt
      • 1.2. Målrettede tvangsindgreb
      • 1.3. Generelle tvangsindgreb
    • 2. Retsplejeloven
      • 2.1. Den lovtekniske løsning
      • 2.2. Prøvelsen
      • 2.3. Fremgangsmåde
        • 2.3.1. Step 1: Materialet som bevismiddel
        • 2.3.2. Step 2: Kildebeskyttelse
        • 2.3.3. Step 3: De almindelige betingelser for tvangsindgreb
        • 2.3.4. Den almindelige proportionalitetsvurdering ved tvangsindgreb
          • 2.3.4.1. Lovovertrædelsens karakter
          • 2.3.4.2. Andre efterforskningsskridt
          • 2.3.4.3. Genstandens værdi for sagens opklaring
          • 2.3.4.4. Hensynet til mediernes arbejdsvilkår og hensynet til kilderne
    • 3. Edition, jf. rpl §§ 298, 299 og 804
      • 3.1. Den civile retspleje, jf. rpl §§ 298, stk. 1, og 299, stk. 1
        • 3.1.1. Partsedition, jf. rpl § 298, stk. 1
        • 3.1.2. Edition over for tredjemand, jf. rpl § 299, stk. 1
      • 3.2. Strafferetsplejen, jf. rpl § 804
        • 3.2.1. Mistænkte
        • 3.2.2. Ikke-mistænkte
        • 3.2.3. Indgreb over for andre end vidnefritagne personer
        • 3.2.4. Beskyttelsen er ikke absolut
        • 3.2.5. Forholdet til beslaglæggelse
    • 4. Ransagning, jf. rpl kapitel 73
      • 4.1. Ransagning af mistænktes husrum mv., jf. rpl § 794
        • 4.1.1. Materiale hidrører fra en vidnefritagen person
        • 4.1.2. Kildebeskyttelse under ransagningen
      • 4.2. Ransagning hos ikke-mistænkte af husrum mv, jf. rpl § 795
      • 4.3. Hemmelig ransagning, jf. rpl § 799
      • 4.4. Tilfældighedsfund, jf. rpl § 800
    • 5. Beslaglæggelse, jf. rpl §§ 802 og 803
      • 5.1. Beslaglæggelse hos mistænkte, jf. rpl § 802, stk. 4.
      • 5.2. Beslaglæggelse hos ikke-mistænkte, jf. rpl § 803, stk. 2
      • 5.3. Gennemsyn af beslaglagt materiale, jf. rpl § 807, stk. 3
    • 6. Indgreb i meddelelseshemmeligheden og andre skjulte tvangsindgreb, jf. rpl kapitel 71
      • 6.1. Overordnet
      • 6.2. Indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. rpl § 780
        • 6.2.1. Baggrund
        • 6.2.2. Reglernes indhold
        • 6.2.3. Forholdet til kildebeskyttelse
        • 6.2.4. Tilfældighedsfund mv.
        • 6.2.5. Underretning om indgreb
      • 6.3. Logning af teledata, jf. rpl §§ 786 a-786 f
        • 6.3.1. Baggrund
        • 6.3.2. Reglernes indhold
        • 6.3.3. Forholdet til kildebeskyttelse
        • 6.3.4. Adgang til loggede data
      • 6.4. Observation, jf. rpl § 791 a
      • 6.5. Dataaflæsning, jf. rpl § 791 b
    • 7. Påbud, jf. rpl §§ 411-430
  • Kapitel 9. Tilknyttede problemstillinger
    • 1. Pressen nægter at samarbejde
      • 1.1. Journalisten nægter at efterkomme påbud
        • 1.1.1. Dagbøder
          • 1.1.1.1. Bødeniveauet
        • 1.1.2. Frihedsberøvelse, jf. rpl § 178, stk. 1, nr. 5
      • 1.2. Journalisten afgiver falsk forklaring
      • 1.3. Journalisten udebliver uden lovligt forfald
    • 2. Ansvar
      • 2.1. Kildens ansvar for at videregive oplysninger
        • 2.1.1. Kilder ansat i det offentlige
        • 2.1.2. Offentligt ansattes tavshedspligt
          • 2.1.2.1. Uberettiget videregivelse
          • 2.1.2.2. Ansættelsesretlige konsekvenser ved brud på tavshedspligt
          • 2.1.2.3. Kilder ansat i det private
      • 2.2. EMD’s praksis
      • 2.3. Ansvar for pressens videreformidling
        • 2.3.1. Mediets indhold
        • 2.3.2. God presseskik
      • 2.4. Ansvar for et underliggende gerningsindhold
    • 3. Aftale mellem journalist og kilde
      • 3.1. Betydningen af en aftale
      • 3.2. Aftale opfyldes ikke
        • 3.2.1. Kildens forhold
        • 3.2.2. Journalistens forhold
        • 3.2.3. Tredjepart identificerer kilde
    • 4. Whistleblowerloven
      • 4.1. Om whistleblowerloven
      • 4.2. Forholdet til kildebeskyttelse
      • 4.3. Vurderingen i praksis
    • 5. Kildebeskyttelse uden for domstolene?
      • 5.1. Afhøring hos politiet
      • 5.2. Undersøgelseskommissioner
      • 5.3. Forvaltningsmyndigheder
  • Kapitel 10. Beskyttelsen i nabolande
    • 1. Norge
      • 1.1. Regelsæt
      • 1.2. Beskyttelsen
      • 1.3. Gennembrud af beskyttelsen
      • 1.4. Særligt om tvangsindgreb
        • 1.4.1. Ransagning
        • 1.4.2. Beslaglæggelse
        • 1.4.3. Skjulte tvangsindgreb
          • 1.4.3.1. Aflytning af kommunikation
          • 1.4.3.2. Rumaflytning
      • 1.5. Retspraksis
        • 1.5.1. Edderkopsagen
        • 1.5.2. Finnerensagen
        • 1.5.3. Rolfsensagen
    • 2. Sverige
      • 2.1. Regelsæt
      • 2.2. Beskyttelsen
        • 2.2.1. Meddelarfrihet
        • 2.2.2. Tavshedspligt
        • 2.2.3. Efterforskningsforbud
      • 2.3. Gennembrud af beskyttelsen
      • 2.4. Særligt om tvangsindgreb
        • 2.4.1. Beslaglæggelse
        • 2.4.2. Ransagning og kropsvisitation
        • 2.4.3. Skjulte tvangsindgreb
  • Bilag – Retsgrundlag: Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder
    • Artikel 8. Ret til respekt for privatliv og familieliv
    • Artikel 10. Ytringsfrihed
  • Bilag – Retsgrundlag: Bekendtgørelse af lov om rettens pleje
    • Kapitel 18. Vidner
      • § 168.
      • § 172.
      • § 173.
      • § 178.
      • § 179.
      • § 180.
      • § 181.
    • Kapitel 28. Om parternes og tredjemands forpligtelse til at fremlægge synbare bevismidler
      • § 297.
      • § 298.
      • § 299.
    • Kapitel 29. Afhøring af parter
      • § 302.
      • § 303.
      • § 304.
      • § 305.
    • Kapitel 71. Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation, blokering af hjemmesider og overtagelse af tv-overvågning
      • § 780.
      • § 781.
      • § 781 a.
      • § 782.
      • § 783.
      • § 784.
      • § 785.
      • § 786 a.
      • § 786 b.
      • § 786 c.
      • § 786 d.
      • § 786 e.
      • § 786 f.
      • § 786 g.
      • § 786 h.
      • § 786 i.
      • § 786 j.
      • § 788.
      • § 789.
      • § 791.
      • § 791 a.
      • § 791 b.
      • § 791 c.
      • § 791 d.
    • Kapitel 73. Ransagning
      • § 793.
      • § 794.
      • § 795.
      • § 796.
      • § 797.
      • § 798.
      • § 799.
      • § 800.
    • Kapitel 74. Beslaglæggelse og edition
      • § 801.
      • § 802.
      • § 803.
      • § 803 a.
      • § 804.
      • § 804 a.
      • § 804 b.
      • § 805.
      • § 806.
      • § 807.
  • Bilag – Retsgrundlag: Bekendtgørelse af straffeloven
    • § 152.
    • § 152 a.
    • § 152 b.
    • § 152 c.
    • § 152 d.
    • § 152 e.
    • § 152 f.
  • Kilder
  • Doms- og afgørelsesregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Kildebeskyttelse (2. udg.)

Af Peter Lambert og Iben Gjessing

Cover til: Kildebeskyttelse (2. udg.)

2. udgave

22. september 2023

  • e-ISBN: 9788771986082
  • p-ISBN: 9788757452174
  • Antal sider: 343
  • Bogtype: Håndbog

Emner

  • Medieret,
  • Procesret

Kildebeskyttelse, 2. udgave er en samlet fremstilling af de retsregler og den praksis, der vedrører mediernes og andres kildebeskyttelse. Bogen omhandler de problemstillinger, som kan opstå i praksis, og gennemgår bl.a. beskyttelsens indhold, afgrænsning af kildens identitet, hvem der kan påberåbe sig beskyttelse, og hvornår det er berettiget at tilsidesætte den, samt hvilken betydning den teknologiske udvikling har for reglerne. 2.-udgaven gennemgår nyere retspraksis og uddyber navnlig forholdet mellem kildebeskyttelsen i retsplejelovens § 172 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Begge bestemmelser udgør en del af dansk ret, men har et forskelligt anvendelsesområde. Herudover gennemgås nye problemstillinger inden for blandt andet tvangsindgreb. Kildebeskyttelse henvender sig fortrinsvis til advokater og jurister ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden og centraladministrationen eller ved medierne. Bogen er også relevant for journalister og andre medieaktører, der til dagligt arbejder med kildebeskyttelse. Advokat Peter Lambert og advokat Iben Gjessing har i mange år beskæftiget sig indgående med medieret, herunder med kildebeskyttelse.

  • Bøger
  • /
    Cover af Kildebeskyttelse
    Kildebeskyttelse
  • / 2. udg. 2023

Kildebeskyttelse (2. udg.)

2. udgave - 22. september 2023

Af Peter Lambert og Iben Gjessing

Cover af Kildebeskyttelse (2. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her