Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon (samt indholdsfortegnelse i PDF version)
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • I. Almene emner og offentlig ret
    • Nordens betydning i nordisk formueret
      • 1. Hovedpersonen
      • 2. Emnet
      • 3. Historisk udspring
      • 4. Lovharmonisering i dag
      • 5. Det uformelle lovharmoniseringsarbejde
      • 6. Helsingforsaftalen og dens følgevirkninger
      • 7. Andet uformelt nordisk samarbejde
      • 8. Forskningssamarbejde
      • 9. Foreløbig sammenfatning
      • 10. Norden i den globale verden
      • 11. Sprogfaktoren
      • 12. Konklusioner
    • Juraens almene emner
      • 1. Juraens almene emner
      • 2. Retshistorien
      • 3. Retsfilosofien
      • 4. Ret og etik
      • 5. Ret og litteratur
      • 6. Ret og retfærdighed
      • 7. Retskulturen
      • 8. Mennesket og bøgerne
    • Jura som universitetsfag
      • 1. Indledning – et historisk rids
      • 2. »Videnskabeliggørelsen« af juraen
      • 3. Kerneopgaven: retsdogmatikken
      • 4. Hjælpedisciplinerne
      • 5. Videnskab og praksis
      • 6. Udfordringer for juraen som universitetsfag
    • Den ulovbestemte skatteretlige realitetsgrundsætning – med ligefremt og omvendt fortegn
      • 1. Hvor i det retlige system hører synspunktet hjemme?
      • 2. Med ligefremt fortegn
      • 3. Med omvendt fortegn
      • 4. Konklusion
  • II. Formueret og procesret
    • Fuldmagt og det, der ligner
      • 1. Temaet
      • 2. Instrumenteringen
      • 3. Ussings lære
      • 4. Nærmere om udviklingen (i kort form)
      • 5. Nyere fuldmagtsordninger
        • 5.1. Fuldmagt på kapitalselskabers generalforsamling
        • 5.2. Særligt fuldmagtsforhold i kapitalselskabers bestyrelse
        • 5.3. Repræsentanter ved obligationsudstedelse
      • 6. Fremtidsfuldmagten – fuldmægtig, repræsentant eller bud?
      • 7. Afsluttende bemærkninger
    • Åbne og skjulte dissenser i aftaleretten
      • 1. Indledning
      • 2. Åben dissens
        • 2.1. Retsvirkningen af åben dissens
        • 2.2. Hvornår foreligger der en dissens?
        • 2.3. Særligt om ufuldstændige aftaler
      • 3. Skjult dissens
        • 3.1. Acceptanten tror fejlagtigt, at accepten er overensstemmende
          • 3.1.1. Betingelse 1: Acceptanten går ud fra, at accepten er overensstemmende
          • 3.1.2. Betingelse 2: Tilbudsgiveren må indse acceptantens vildfarelse
        • 3.2. Fortolkningsuenighed
        • 3.3. Gensidig vildfarelse om den andens accept af egen viljeserklæring
        • 3.4. Fejl i tilbuddet
    • Procesbevillingsnævnet
      • 1. Indledning
      • 2. Den løbende diskussion
      • 3. Et knopskudt system
        • 3.1. De forskellige retters rolle
        • 3.2. Forskellige former for appelbegrænsning
        • 3.3. Lidt om norsk ret
        • 3.4. De forskellige veje til Højesteret
      • 4. Nogle retspolitiske overvejelser og afrunding
        • 4.1. Det samlede billede
        • 4.2. Procesbevillingsnævnet som én indgang til Højesteret?
        • 4.3. Procesbevillingsnævnets tilladelse som forudsætning for visse forvaltningssager?
        • 4.4. Nogle afsluttende bemærkninger
    • Något om avtalsrättslig ogiltighet vid fullmaktshandlande
      • 1. Inledning
      • 2. Tillräknande vid fullmakt
        • 2.1. Allmänt
      • 3. Avtalsrättslig ogiltighet och fullmakt
        • 3.1. Inledning
        • 3.2. Ogiltighetsreglernas tillämpning på fullmaktsförklaringen
        • 3.3. Ogiltighetsreglernas tillämpning på fullmäktigens rättshandling
      • 4. Avslutning
    • Økonomiske kompensationskrav i tilfælde, hvor der ikke indgås kontrakt
      • 1. Indledning
      • 2. Forskellige typesituationer
        • 2.1. Anmodning om udarbejdelse af tilbud
      • 3. Udmåling af den kompensation, der kan kræves
    • Omförhandling av avtal – några rättsliga faktorer med utgångspunkt från engelsk rätt
      • 1. Bakgrund
      • 2. Några övergripande utgångspunkter i sammanhanget
      • 3. Något om omförhandling av avtal
        • 3.1. Några övergripande utgångspunkter
        • 3.2. Omförhandling under vissa omständigheter, där särskild avtalsbestämmelse saknas
        • 3.3. Spörsmålet om ”promissory estoppel” resp. ”waiver”
      • 4. Omförhandling i relation till ”consideration”-doktrinen
      • 5. Omförhandling i förhållande till kontraktsbestämmelsen ”subject to contract”
      • 6. ”No oral amendment”-klausuler (NOA)
      • 7. Några avslutande synpunkter
    • Opplysningsplikt om historiske hendelser ved salg av boligeiendom
      • 1. Introduksjon
      • 2. Rettslige grunnlag for opplysningsplikt
      • 3. Vern om kjøpers berettigede forventning
      • 4. Hensynet til privatlivets fred og diskresjon
      • 5. Faller historiske hendelser i det hele tatt innenfor rammen av selgers opplysningsplikt?
      • 6. Opplysninger kjøper hadde grunn til å regne med å få?
      • 7. Opplysningens innvirkning på avtalen
      • 8. Rettsvirkninger
      • 9. Oppsummering
    • Et billede kan sige mere end 1.000 ord: om visualiseringer set i en aftaleretlig kontekst
      • 1. Indledning
      • 2. Visuel kommunikation i forbindelse med vurdering af aftalers indgåelse, fortolkning og ugyldighed
      • 3. Visuelt sprog som alternativ eller supplement til skriftsprog i kontrakter
      • 4. Konklusion
    • Obehörig vinst som allmän rättsgrundsats i svensk rättspraxis
      • 1. Inledning
      • 2. Lagregler
      • 3. Några reflektioner över lagreglerna
      • 4. Högsta domstolens praxis
      • 5. Avslutande kommentarer
    • Jämkning av lagbestämmelser
      • 1. Inledning
      • 2. Mötet mellan 36 § avtalslagen och utfyllande lag
      • 3. Källstödet för att jämka lagregler
      • 4. Generalklausulens korrigerande funktion i nordisk rätt
      • 5. Jämkning av rättsföljder och jämkning av avtal
      • 6. Avslutning
    • Grundejeres ansvar for glideskader
      • 1. Indledning
      • 2. Culpaansvar
      • 3. Overdragelse af pligten til tredjemand – er grundejeren og/eller tredjemand ansvarlig
        • 3.1. Selvstændigt virkende tredjemænd
        • 3.2. Udlejning af (erhvervs)ejendomme
        • 3.3. Grundejerforeninger
        • 3.4. Naboer, familie, venner mv.
      • 4. Forholdet mellem tredjemand og skadelidte
      • 5. Det interne forhold mellem grundejeren og tredjemand
      • 6. Sammenfatning
    • Ægtefællehæftelse
      • 1. Indledning
      • 2. Det særlige ved ægtefælleoverdragelser
        • 2.1. Særråden og særhæften
        • 2.2. Ægtefællehæftelse på almindeligt formueretligt grundlag
        • 2.3. Betydningen af ejerforholdet i dagliglivet
        • 2.4. Betydningen af ejerforholdet ved ægteskabets ophør
        • 2.5. Overdragelser til ægtefæller eller til andre
      • 3. Illoyalitet som grundlag for hæftelse
      • 4. De øvrige domme
        • 4.1. Erstatningsret, U 1963.627/2 V
        • 4.2. U 1994.497 V
        • 4.3. Proforma eller omgåelse, TFA 2021.42 Ø
          • 4.3.1. Indledning og de faktiske forhold i TFA 2021.42 Ø
          • 4.3.2. Proforma og/eller omgåelse
          • 4.3.3. De retlige forhold i TFA 2021.42 Ø
      • 5. Afslutning
    • Lidt om fejl og frister
      • 1. Indledning
      • 2. Domstolen anvender forkert afgørelsesform
      • 3. Domstolenes forkerte appelvejledning
      • 4. Øvrige smuttere fra domstolene og andre myndigheder
      • 5. Konklusion om fejl hos domstolene
      • 6. Fristoverskridelser ved appel
      • 7. Andre ekspeditionsmæssige fejl og udfordringer
      • 8. Fejlvurdering af kravet om appeltilladelse
      • 9. Forkert appelform
      • 10. Domstolenes hjælpepligt
      • 11. Et næsten utænkeligt eksempel
    • Omkostningsmaksima for kreditaftaler
      • 1. Ændringsloven
      • 2. FL § 11 a. ÅOP-loft
      • 3. FL § 11 b. Loft over de samlede omkostninger
      • 4. FL § 11 c. Kassekredit
      • 5. FL § 30, stk. 2. Strafsanktionering
      • 6. Forholdet til andre bestemmelser om ugyldighed
        • 6.1. Lovforslaget om andre ugyldighedsbestemmelser
        • 6.2. Kan der ske yderligere nedsættelse (evt. bortfald)?
        • 6.3. Retspraksis
        • 6.4. Forbrugerombudsmandens praksis
        • 6.5. EU-domstolens praksis
        • 6.5. Sammenfatning og konklusion
    • Onlineindholdsdelingstjenesters ansvarsfrihed for ophavsretlige krænkelser
      • 1. Indledning
      • 2. Ophavsretslovens § 52 c
        • 2.1. Generelt om § 52 c
        • 2.2. Begrebet »udbyder af onlineindholdsdelingsjeneste«
        • 2.3. Onlineindholdsdelingstjenestens ansvar
        • 2.4. Onlineindholdsdelingstjenestens ansvarsfrihed
      • 3. Brugernes ansvar
      • 4. Afslutning
    • Formodningsregler inden for lejeretten og forsikringsretten
      • 1. Begrebet formodningsregler
      • 2. Formålet med formodningsregler
      • 3. Ordlyden i formodningsreglerne
      • 4. Naturalia negotii
      • 5. Udfyldning, fortolkning og bevis
      • 6. Uklarhed
      • 7. FAL § 3
      • 8. LL § 4, stk. 4
      • 9. ALL § 4, stk. 2
      • 10. ELL § 4, stk. 2
      • 11. Konklusion
    • Aktiepant – omfang, pligter, rettigheder
      • 1. Indledning
      • 2. Sikringsakter
        • 2.1. Aktietyperne
        • 2.2. Aktier, der har karakter af fondsaktiver
        • 2.3. Papirløse aktier
        • 2.4. Negotiable ejerbeviser
        • 2.5. Ikke-negotiable ejerbeviser
      • 3. Økonomiske rettigheder
        • 3.1. Udbytte
        • 3.2. Nytegning af aktier
        • 3.3. Fondsaktier
        • 3.4. Tegningsretter
      • 4. Forvaltningsmæssige beføjelser
        • 4.1. Overførsel af stemmeretten ved aktiepantsætning
        • 4.2. Indkaldelse til generalforsamling, når aktierne er pantsat
        • 4.3. Stemmerettens udøvelse
          • 4.3.1. Pantsætters udøvelse af stemmeretten
          • 4.3.2. Panthavers udøvelse af stemmeretten
        • 4.4. Retsvirkninger af stemmerettens overgang
          • 4.4.1. Indtræden af koncernforhold
          • 4.4.2. Indberetningspligten for pengeinstitutter
          • 4.4.3. Flagningspligt – betydelige kapitalposter
          • 4.4.4. Kapitalmarkedslovens regler om overtagelsestilbud
      • 5. Tvangsfuldbyrdelse af aktiepant
        • 5.1. Indledende om misligholdelse og tiltrædelse
        • 5.2. Om »skridt til fyldestgørelse«
        • 5.3. Former for bortsalg – overdragelse og overtagelse
        • 5.4. Værdiansættelsen ved tvangsrealisation
    • Standpunktsrisiko
      • 1. Indledning
      • 2. Begrebet »standpunktsrisiko«
      • 3. Påberåbelse af en ikke-eksisterende ret
      • 4. Brug af misligholdelsesbeføjelser
      • 5. Modregning – opfyldelse eller misligholdelse
      • 6. Tvangsfuldbyrdelse af en ikke-eksisterende ret
      • 7. Sikring af tinglige rettigheder
    • Prioritetskonflikt mellem virksomhedspant og individuelt pant i immaterialrettigheder – finder TL § 47 c, stk. 6, anvendelse?
      • 1. Indledning
      • 2. Introduktion til underpant i immaterialrettigheder
        • 2.1. Individuelt underpant
        • 2.2. Virksomhedspant
      • 3. Retsstillingen mellem virksomhedspant og individuelt underpant til tredjemand
      • 4. TL § 47 c, stk. 6, og dens anvendelse
        • 4.1. Overgivelsestidspunktet
        • 4.2. Aktiver omfattet af TL § 47 c, stk. 6
          • 4.2.1. De køberetlige reglers anvendelse på immaterielle rettigheder
        • 4.3. Virksomhedspant over for individuelt pant ved immaterielle rettigheder
      • 5. Sammenfatning
    • Vildledningstidspunktet
      • 1. Forbuddet mod vildledende reklame
        • 1.1. Vildledning
        • 1.2. Kommerciel effekt
        • 1.3. Sortlisten
      • 2. De to domme
        • 2.1. Dyne-Larsen-sagen (2000)
        • 2.2. Elgiganten-sagen (2020)
      • 3. Forhold hos modtageren: gennemsnitsforbrugeren
        • 3.1. Om tiden forud for publicering af markedsføringsmaterialet
        • 3.2. Annonceringstidspunktet
        • 3.3. Eksponeringsperioden
        • 3.4. Gyldighedsperioden og andre vilkår
      • 4. Forhold hos afsenderen: tilregnelse
      • 5. Afværgelse
      • 6. Diskussion
        • 6.1. Forbrugerens økonomiske interesser
        • 6.2. Annonceringstidspunkt eller -periode
        • 6.3. Mulighed for senere ændringer
        • 6.4. Senere handlinger i strid med god erhvervsskik
        • 6.5. Retsøkonomiske betragtninger
    • U 2021.455/2 H og anvendelsen af aftalelovens § 36 i boliglejeforhold
      • 1. Indledning
        • 1.1. Aftalefrihed er udgangspunktet
        • 1.2. U 2021.455/2 H
        • 1.3. Artiklens emne
      • 2. Lejelovgivningen og AFTL § 36
        • 2.1. AFTL 36
        • 2.2. Lejelovgivningen
        • 2.3. Forholdet mellem lejelovgivningen og AFTL § 36
          • 2.3.1. Den tidligere generalklausul i LL § 37
          • 2.3.2. Er AFTL § 36 særligt (u)anvendelig på boliglejeaftaler?
          • 2.3.3. Sammenfatning af retstilstanden forud for U 2021.455/2 H
      • 3. U 2021.455/2 H
        • 3.1. De relevante momenter
          • 3.1.1. Udlejers overlegne stilling
          • 3.1.2. Udlejers fremgangsmåde og manglende oplysninger
          • 3.1.3. »Standardvilkår«
          • 3.1.4. Indholdet
        • 3.2. Vurdering af U 2021.455/2 H
          • 3.2.1. AFTL § 36 i boliglejeforhold
          • 3.2.2. Forholdet mellem AFTL § 36 og forudsætningslæren
      • 4. Sammenfatning
    • Virtuelle voldgiftsforhandlinger
      • 1. Indledning
      • 2. Retsgrundlaget og kravet på en ”mundtlig forhandling”
      • 3. Aftale om virtuel forhandling
      • 4. Er en virtuel forhandling ”mundtlig” i mf-kravets forstand?
      • 5. Modstående hensyn og modifikation af kravet
      • 6. Sammenfatning
    • Prisavslag og erstatning ved virksomhetskjøp
      • 1. Innledning
      • 2. Bakgrunn
      • 3. Prisavslag
        • 3.1. Innledning
        • 3.2. Vilkår for prisavslag
        • 3.3. Utmåling av prisavslag
        • 3.4. Oppgjørsspørsmål
      • 4. Erstatning
        • 4.1. Innledning
        • 4.2. Vilkår for erstatning
        • 4.3. Utmåling av erstatning
        • 4.4. Oppgjørsspørsmål
      • 5. Samordning
    • Naturalopfyldelse og »effektive aftalebrud«
      • 1. Indledning
      • 2. Naturalopfyldelse i engelsk og dansk ret
        • 2.1. Naturalopfyldelse i common law
        • 2.2. Nærmere om pligten til at opfylde in natura i dansk ret
      • 3. Den klassiske teori om »efficient breach«
        • 3.1. Et klassisk problem
        • 3.2. En (samfunds-)økonomisk løsning på problemet
        • 3.3. Udvalgte kritikpunkter
      • 4. Diskussion: naturalopfyldelse eller effektive aftalebrud
    • Personoplysninger som en modydelse
      • 1. Om emnet
      • 2. Personoplysninger som en ydelse – begrebsfastlæggelse og indplacering i det obligationsretlige system
      • 3. Gyldigheden af aftaler, hvor personoplysninger anvendes som en modydelse
      • 3. Ophør af aftaler med personoplysninger som modydelse – særligt om forbrugerens mulighed for at tilbagekalde et samtykke til behandling af personoplysninger
      • 4. Misligholdelsesbeføjelser
    • Produktansvar og digitale platforme – om aftaler, ansvar og mellemmænd
      • 1. Introduktion
      • 2. E-handelsdirektivet som barriere?
      • 3. Produktansvarslovens regler
      • 4. Almindelige erstatningsregler
      • 5. Almindelige kontraktregler
      • 6. Andre aktørers produktansvar i platformøkonomien
      • 7. Regulering: Statslige reguleringstiltag og tendenser til selvregulering?
      • 8. Konklusion
    • Om ensartede krav, og om gruppesøgsmål er den bedste måde at behandle disse på
      • 1. Indledning
      • 2. Generelt om betingelserne
      • 3. Ensartede krav
      • 4. Gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle sagen på
      • 5. Afsluttende bemærkninger
  • III. Immaterialret og markedsføringsret
    • Grøn markedsføring
      • 1. Indledning
      • 2. En vildledningsproblematik – den retlige regulering af grøn markedsføring
      • 3. Hvad siger praksis om grøn markedsføring?
        • 3.1. Praksis
        • 3.2. Forbrugerombudsmandens rolle og praksis – vejledning om brug af miljømæssige påstande i markedsføringen
        • 3.3. Særligt om kravet om dokumentation af faktiske oplysninger i markedsføringslovens § 13
      • 4. Refleksioner og konkluderende bemærkninger
    • Markedsføring i medier
      • 1. Indledning
      • 2. Afgrænsning mellem markedsføringsloven og radio- og tv-loven
        • 2.1. Markedsføringsloven
          • 2.1.1. Materielt anvendelsesområde
          • 2.1.2. Forholdet til særlovgivningen
          • 2.1.3. Territorialt anvendelsesområde
        • 2.2. Radio- og tv-loven
          • 2.2.1. Materielt anvendelsesområde
          • 2.2.2. Territorialt anvendelsesområde
          • 2.2.3. Reklamereglerne
          • 2.2.4. Radio- og tv-nævnets tilsyn og samarbejde med Forbrugerombudsmanden
      • 3. Pligtsubjekter og ansvarsproblemstillinger
        • 3.1. Forskellige pligtsubjekter
        • 3.2. Betydningen af medieansvarsloven
      • 4. Afsluttende bemærkninger
    • IP-beskyttelse af sportsudstyr
      • 1. Introduktion
      • 2. IP-retlig beskyttelse af spiludstyr
      • 3. IP-retlig beskyttelse af deltagerudstyr
      • 4. Konklusion
    • Designretlig reservedelsbeskyttelse
      • 1. Indledning
      • 2. Designretten
        • 2.1. Designlovens regler om reservedelsbeskyttelse
        • 2.2. EU-rettens regler om reservedelsbeskyttelse
          • 2.2.1. Designdirektivet og designforordningen
          • 2.2.2. Nærmere om EU-retsakternes tilblivelse
          • 2.2.3. Ændringsforslag til designdirektivet
      • 3. Særligt om must match-reservedele
      • 4. Nyt forsøg på revision af reservedelsbeskyttelsen
    • Elhandel
      • 1. Elhandel som konkurrenceudsat aktivitet
      • 2. Den energiretlige regulering i Danmark
        • 2.1. Definition
      • 3. Konkurrenceretlige aspekter
        • 3.1. Unbundling mv.
        • 3.2. Kunderelationer
      • 4. Aftaleindgåelse
        • 4.1. Frit valg af elhandler
        • 4.2. Formkrav
        • 4.3. Leveringsret, leveringspligt og aftagepligt
          • 4.3.1. Retten til elforsyning
          • 4.3.2. Aftagepligt/tilslutningspligt
      • 5. Markedsføring af elektricitet
        • 5.1. Deklaration
        • 5.2. Leads
        • 5.3. Prisvildledning
        • 5.4. Grønvaskning
        • 5.5. Spam
        • 5.6. Misrekommandering
        • 5.7. Elpris.dk
      • 6. Perspektivering
    • Preemption: Hvor lidt plads er der til supplerende national beskyttelse på EU-harmoniserede områder?
      • 1. Introduktion
      • 2. Totalharmonisering eller ej
        • 2.1. Direktivets ordlyd
        • 2.2. EU-Domstolens praksis
      • 3. Generelle EU-retlige principper
      • 4. Geografiske oprindelsesbetegnelser
      • 5. Varemærkeret
      • 6. Ophavsret og infosoc-direktivet
      • 7. Diskussion
      • 8. Afslutning
    • Fungerer den ophavsretlige specialitetsgrundsætning i praksis?
      • 1. Indledning
      • 2. Specialitetsgrundsætningen
      • 3. Retspraksis
      • 4. Konklusion
    • Arkitekters ophavsrettigheder til tegningsmateriale – ændring, brug og bearbejdelse af materialet
      • 1. Indledning
      • 2. Ændringer og bearbejdelse – herunder om §§ 3, 29 og 56
        • 2.1. Arkitekttegningen (og § 29)
        • 2.2. Aftalegrundlaget – særligt om opgavens karakter og omfang
      • 3. Ophavsretslovens § 9 og arkitekttegningen
      • 4. Afsluttende bemærkninger
    • Kumulativ beskyttelse af kendetegn
      • 1. Hvad siger lovene?
        • 1.1. Varemærkeloven
        • 1.2. Designloven
        • 1.3. Ophavsretsloven
        • 1.4. Markedsføringsloven
      • 2. Eksempler på kumulativ beskyttelse af kendetegn
        • 2.1. Slogans og titler
        • 2.2. Logoer
        • 2.3. Figurer (characters)
        • 2.4. Brugskunst
        • 2.5. Lydmærker (”jingles”)
        • 2.6. Multimediemærker og bevægelsesmærker
        • 2.7. Bygningsværker
      • 3. Fortolkningsprincipper i tilfælde af kumulativ beskyttelse.
  • IV. Konkurrenceret
    • Til formål eller følge
      • 1. Formåls-overtrædelser i dansk praksis
      • 2. Hvornår foreligger der en formåls-overtrædelse
        • 2.1. Fravær af en kommerciel begrundelse som støttebegreb
        • 2.2. En todelt analyse
        • 2.3. Aftalens objektive indhold og herefter dens kontekst
        • 2.4. En konkret vurdering fra sag til sag
      • 3. Analyse kravet knyttet til formål-adfærd
        • 3.1. Ikke en rule of reason-analyse
      • 4. Analysekravet til følge-adfærd
        • 4.1. Yderligere støttebegreber til analysen
    • Konkurrencerettens betydning for udbudsretten – den interdisciplinære jura
      • 1. Indledning
      • 2. Ordregivers udbudsretlige håndtering af konkurrencebegrænsninger
        • 2.1. Ligebehandlingsprincippet
          • 2.1.1. Deltagelse af (koncern)forbundne selskaber
        • 2.2. Obligatoriske udelukkelsesgrunde
        • 2.3. Frivillige udelukkelsesgrunde
        • 2.4. Ordregivers håndtering af mulige konkurrencebegrænsninger i det konkrete udbud
      • 3. Konkurrencebegrænsning ved fælles tilbudsafgivelse
        • 3.1.1. Udgør konsortiet en konkurrencebegrænsning?
        • 3.1.2. Er konsortiet grundet effektivitetsfordele lovligt efter KRL § 8?
        • 3.2. Andre former for samarbejder (støttende enheder, underleverandører, joint ventures)
      • 4. Misbrug af dominerende stilling
    • Pay for Delay-aftaler i konkurrenceretligt lys
      • I. Indledning
      • II. EU-Domstolens dom i Lundbeck-sagen
        • Baggrund
        • Lundbeck-sagens opståen
        • EU-Domstolens behandling af Lundbeck-sagen
      • III. Tanker i tilknytning til Lundbeck-sagen
    • ”Naturlig udløber” – et grundlag for offentlig erhvervsvirksomhed
      • 1. Grundlag for at det offentlige driver erhverv
      • 2. Nærmere om budgetvejledningen
        • 2.1. Budgetvejledningen som regelsæt
        • 2.2. Fastlæggelse af budgetvejledningens indhold
      • 3. Finansloven som hjemmel for offentlig erhvervsvirksomhed
        • 3.1. De tre betingelser
        • 3.2. Budgetvejledningens bidrag til begrebets indhold
        • 3.3. Bidrag fra vejledninger
        • 3.4. Fortolkningsbidrag fra ministerier
        • 3.5. Finanslovens indhold
      • 4. Indtægtsdækket virksomhed med hjemmel i speciallove
      • 5. Hvornår er noget en ”naturlig udløber”?
    • Konkurrencerettens grænser
      • 1. Indledende om konkurrencerettens grænser
      • 2. Konkurrencerettens grænser: udbud som eksempel
      • 3. Kendelse af 11. januar 2021, Peak Consulting Group
        • 3.1. Klagenævnets afgørelse
        • 3.2. Overtrædelser af konkurrenceregler – via klagenævnet
      • 4. EU-Domstolens dom i C-450/19, Kilpailu- ja kuluttajavirasto
        • 4.1. Udbudsretlige perspektiver
          • 4.1.1. I forhold til erstatningskrav
          • 4.1.2. Fastlåsning af kontraktens indhold
          • 4.1.3. Inspiration i udbudsretten: frist i forbindelse med udelukkelse
      • 5. Meddelelse om anvendelse af art. 57, stk. 4, på tilbudskoordinering
      • 6. Afsluttende bemærkninger
    • Fusionskontrol og fri bevægelighed i EU
      • 1. Indledning
      • 2. Diskriminationsforbuddet og national fusionskontrol
      • 3. Restriktionsforbuddet og national fusionskontrol
        • 3.1. Statens interesser i strategiske virksomheder
        • 3.2. Sikring af integritet og kvalitet i bestemte hverv
        • 3.3. Beskyttelse af informations- og mediepluralisme
      • 4. Hvordan med fusionskontrol der skal sikre den effektive konkurrence?
      • 5. Konklusion
  • V. Bibliografi
    • Bibliografi over professor Palle Bo Madsens retsvidenskabelige produktion

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Festskrift til Palle Bo Madsen (1. udg.)

Af Birgit Liin , Hans Henrik Edlund , Susanne Karstoft og Torsten Iversen

Cover til: Festskrift til Palle Bo Madsen (1. udg.)

1. udgave

7. december 2021

  • e-ISBN: 9788771986266
  • p-ISBN: 9788757452549
  • Antal sider: 803
  • Bogtype: Festskrift

Den 2. december 2021 fylder professor, lic.jur. Palle Bo Madsen 70 år. Gennem sit omfattende forfatterskab og øvrige virke i og uden for universitetsverdenen har Palle ydet meget væsentlige bidrag på en lang række retsområder, og det vil vi gerne markere med dette festskrift. Palle er en særdeles produktiv forfatter og har publiceret en lang række større og mindre artikler og anmeldelser, og han har været forfatter eller medforfatter til stribevis af bøger om aftaleret, formueret og markedsret. Som følge af sine betydelige formidlingsevner har Palle altid været en skattet underviser og efterspurgt oplægsholder. Som kollega er han fair, grundig og omgængelig, og han nyder såvel kollegers som ledelsens store respekt. Han har endvidere varetaget hvervet som formand for utallige be-dømmelsesudvalg i universitetsregi i både ind- og udland, og han har i sær-lig grad gjort sig gældende i samarbejdet med de øvrige nordiske lande. Palle har igennem årene lagt en stor indsats i at varetage forskelligartede administrative opgaver inden for universitetets mure, og han har således bl.a. været dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i perioden 1989-1990 og derefter prorektor for Aarhus Universitet frem til 2002. Igennem en årrække har han været formand for universitetets praksisud-valg, medlem af Akademisk Råd ved BSS samt formand for JurForsk, det danske juridiske forskeruddannelsesprogram. Af eksterne hverv kan bl.a. nævnes formandskab for Teleklagenævnet, medlemskab af Konkurrencerå-det og formandskab for Ankenævnet for Biler. Palle er fortsat udpeget til at beklæde talrige poster i råd og nævn inden for og uden for universitetet, herunder Konkurrenceankenævnet. Bidragene i dette festskrift er opdelt i fire emnegrupper, som afspejler Palles vidtspændende juridiske interesseområder: Almene emner og offentlig ret, Formueret og procesret, Immaterialret og markedsføringsret, Konkurrenceret.

  • Bøger
  • /
    Cover af Festskrift til Palle Bo Madsen
    Festskrift til Palle Bo Madsen
  • / 1. udg. 2021

Festskrift til Palle Bo Madsen (1. udg.)

1. udgave - 7. december 2021

Af Birgit Liin , Hans Henrik Edlund , Susanne Karstoft og Torsten Iversen

Cover af Festskrift til Palle Bo Madsen (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her