Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Kolofon og forside
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
    • Forkortelser
  • Kapitel 1. Indledning
    • 1. 50 års medlemskab af EU
    • 2. Forventningerne ved Danmarks indtræden i EF
    • 3. Bogens formål og struktur
    • 4. 50 års medlemskab og markering af en milepæl
    • Tak
  • Del I. Tiltrædelsen og den overordnede udvikling under det danske medlemskab
    • Kapitel 2. Danmark i Europa – de lange linjer 1945-2022
      • 1. Intro
      • 2. Den nye europæiske dagsorden (1945-1950)
      • 3. Mellem Norden og Europa (1950-1960)
      • 4. Europa, flæskepriserne og velfærdsstaten (1960-1972)
      • 5. Den svære tilpasning (1973-1986)
      • 6. Maastricht og Edinburgh (1987-1993)
      • 7. Forbehold, forfatningskamp og udvidelse (1993-2009)
      • 8. Brud og opbrud i europapolitikken (2009-2022)
      • 9. Den danske europaerfaring
    • Kapitel 3. Dansk udenrigspolitik og EU-medlemskabet
    • Kapitel 4. Danmark som nationalstat i EU
    • Kapitel 5. Dansk økonomi og den europæiske økonomiske integration
      • 1. Økonomisk integration i dybden og i bredden gennem 50 år
      • 2. Dansk økonomis samlede udvikling
      • 3. Fra økonomisk integration til økonomisk velstand
        • 3.1. Handel som den centrale drivkraft
        • 3.2. Migration og den erhvervsrettede indvandring
      • 4. EU’s betydning for dansk økonomisk politik
    • Kapitel 6. Dansk Forening for Europaret – træk af dens historie i 50 år
      • 1. Baggrund
      • 2. FIDE
      • 3. Stiftelsen af DFE
      • 4. Den første danske europaretsforskning
      • 5. Foreningens virksomhed i de første år (1973-2001)
      • 6. Foreningens virksomhed i de senere år (2001 til i dag)
      • 7. Afslutning
    • Kapitel 7. En forudsætning for dansk medlemskab af EU – Grundlovens § 20
      • 1. § 20’s historie
      • 2. Tanken bag § 20
      • 3. Vedtagelsen af en lov i henhold til § 20, stk. 2
      • 4. Retspraksis – § 20 i hænderne på domstolene
        • 4.1. Maastricht-sagen (U 1998.800 H)
        • 4.2. Schengen-sagen (U 2001.2065 H)
        • 4.3. Lissabon-sagen (U 2013.1451 H)
      • 6. Suverænitetssamling – Mister Danmark suverænitet ved brug af § 20?
    • Kapitel 8. Tiltrædelsesloven dengang og nu
      • 1. Indledning
      • 2. Tilblivelsen
        • 2.1. Forfatningsretlig kontekst
        • 2.2. Lovens tilblivelse
        • 2.3. Lovens indhold
        • 2.4. Samspillet med Folketinget
      • 3. Lovændringer og folkeafstemninger
      • 4. Tiltrædelsesloven for Højesteret (Ajos-sagen)
        • 4.1. Sagens faktum
        • 4.2. Forelæggelseskendelsen og Domstolens afgørelse
        • 4.3. Højesterets dom
        • 4.4. Analyse
        • 4.5. Perspektiver
      • 5. Afsluttende bemærkninger
    • Kapitel 9. De danske forbehold
      • 1. Indledning
      • 2. Edinburgh-aftalen
      • 3. Forbeholdenes indhold og omfang
        • 3.1. Unionsborgerskab
        • 3.2. ØMU
        • 3.3. Forsvar
        • 3.4. Retlige samarbejde
      • 4. Afrunding
    • Kapitel 10. EU og de selvstyrende enheder i Danmarks Rige: Grønland og Færøerne
      • 1. »Den forfatningsretlige enhed«: sammen og alligevel hver sin vej
      • 2. Grønland og EU: først inde og så igen (næsten) ude
      • 3. Færøerne og EU: ude og så alligevel ikke helt
      • 4. Afslutning: Hvor der er en vilje, er der en vej
    • Kapitel 11. EU-ret som undervisnings- og forskningsfelt i Danmark
      • 1. Indledning
      • 2. Undervisning i EU-ret
        • 2.1. Cand.jur.- og cand.merc.jur.-uddannelserne
        • 2.2. Forskeruddannelse og -grader
      • 3. Juridisk forskning i EU-ret
        • 3.1. Forskningsspørgsmål
        • 3.2. Retsdogmatisk fortolkning. Er der en særlig EU-retlig metode?
        • 3.3. Sprogspørgsmål
        • 3.4. Publiceringskanaler
      • 4. Forskning i EU-ret ud fra andre faglige tilgange end den juridiske
      • 5. Afslutning
  • Del II. Rets- og lovgivningssystemet
    • Kapitel 12. Samspillet mellem den danske og EU’s beslutningsprocedure
      • 1. Indledning
      • 2. Danmarks indtræden i EF
      • 3. Nedsættelsen af EU-reformgruppen i 2020, dens arbejdsproces og dens konklusioner
      • 4. Den forfatningsmæssige ramme om samspillet mellem den danske og EU’s beslutningsprocedure i lyset af udviklingen EU-samarbejdet
      • 5. Opfølgningen på EU-reformgruppens rapport
      • 6. Konklusion
    • Kapitel 13. Europaudvalget – etablering og virke
      • 1. Indledning
      • 2. Tiden før tiltrædelsesloven
      • 3. Forhandlingsmandaterne
      • 4. Bedre styr på mandaterne
      • 5. Overvågningen af Domstolen efter AMBI-sagen
      • 6. Folketingets kontrol med Kommissionsretsakter
      • 7. Hvordan tæller man til 90 i Europaudvalget
      • 8. Åbne møder i Europaudvalget
      • 9. Direkte kontakter til EU-institutionerne
      • 10. Når Europaudvalget viser tænder
      • 11. Folketingets overvågning af EU-reglernes gennemførelse i dansk ret
      • 12. Udfordringer for Europaudvalgets virke i dag
    • Kapitel 14. Det danske flertalsdemokrati og mødet med Europaretten
      • 1. Introduktion
      • 2. Enevælden, magtbalanceringen og den forsigtige danske prøvelsesret
      • 3. Det grænseløse flertalsvælde
      • 4. Konstitutionelt vs. flertalsdemokrati
      • 5. Konklusion
    • Kapitel 15. De danske medlemmer af Den Europæiske Unions Domstol 1973-2023
      • 1. Indledning
      • 2. Det nuværende retsgrundlag
      • 3. Hvem har Danmark så indstillet – og fået valgt – som dommere og generaladvokater ved EU’s jurisdiktioner over de forløbne 50 år?
      • 4. Kan man så lære noget af dette datamateriale?
    • Kapitel 16. Det danske medlemskab i Højesteret
      • 1. Indledning
      • 2. Retlig interesse og prøvelsesadgang: afvisningsdommene
      • 3. Nye tider – etablering af et nyt kriterium for prøvelsesadgang
      • 4. Realitetsprøvelserne
      • 5. Konklusion
    • Kapitel 17. Præjudicielle forelæggelser i dansk kontekst
      • 1. Indledning
        • 1.1. Forelæggelsesinstituttet
        • 1.2. Danske præjudicielle forelæggelser
      • 2. Parternes betydning og rettens autonomi
      • 3. De EU-retlige fortolkningsprincipper
      • 4. Anvendelsen af den præjudicielle procedure
        • 4.1. Særligt om ankenævn
        • 4.2. Hvilke spørgsmål kan forelægges?
      • 5. Forelæggelsespligt
      • 6. Forelæggelseskendelsens udformning
      • 7. Konsekvenserne af domstolens svar
      • 8. Konklusion
    • Kapitel 18. Ombudsmanden og EU-retten
      • 1. EU-ret og forvaltningsret
      • 2. Udviklingen i ombudsmandspraksis
      • 3. Situationen i dag
        • 3.1. Prøvelsesmålestokken
        • 3.2. Mængden og karakteren af sager med EU-retlig relevans
          • 3.2.1. Eksempler fra praksis
          • 3.2.2. Betragtninger over sagsmængden
      • 4. Samarbejde med EU-organerne
        • 4.1. Præjudicielle forespørgsler
        • 4.2. Andet samarbejde
      • 5. Sammenfatning
    • Kapitel 19. Advokatbranchens rolle og betydning for EU-retten – og omvendt
      • 1. Indledning
      • 2. »Agtpågivenheden hos de private«
      • 3. Specielt om »agtpågivenheden« her i landet
      • 4. Den anden vej – hvordan har EU-retten påvirket advokatbranchen
        • 4.1. Om etablering og tjenesteydelser – lille betydning
        • 4.2. Alment: trægheden i at leve sig ind i en ny retsorden
        • 4.3. Procesøkonomi – generelt og i forhold til det offentlige
        • 4.4. Den strukturelle betydning af EU-retten for advokatbranchen: Specialiseringen og advokatbranchens metamorfose
      • 5. Sammenfatning
    • Kapitel 20. Den danske stats procesførelse, herunder Juridisk Specialudvalg
      • 1. Regeringernes rolle ved Domstolen
      • 2. Juridisk Specialudvalg
      • 3. Den danske stats procesførelse i udvalgte sager ved Domstolen
        • 3.1. Traktatkrænkelsessagen mod Danmark i feta-sagen
        • 3.2. Dansk præjudicielt spørgsmål forelagt i VAS Shipping-sagen
        • 3.3. Præjudicielt spørgsmål om Brexit-aftalerne forelagt af en irsk domstol i Governor of Cloverhill Prison-sagen
        • 3.4. Retsstatsprincippet, polske domstoles uafhængighed og den nye retsstatskonditionalitet (budgetmekanismen)
          • 3.4.1. Direkte traktatkrænkelsessag ved Domstolens Store Afdeling mod Polen om disciplinærordning for dommere (C-791/19)
          • 3.4.2. Retsstatskonditionaliteten: Annullationssøgsmål anlagt den 11. marts 2021 af Polen og Ungarn mod Rådet og Parlamentet (C-156/21 og C-157/21)
      • 4. Sammenfatning
    • Kapitel 21. Domstolens særlige fortolkningsmetode – og hvordan den adskiller sig fra fortolkning af dansk ret
      • 1. Indledning
      • 2. De bagvedliggende årsager til Domstolens fortolkningsstil
      • 3. Ordlydsfortolkning – Det (u)praktiske udgangspunkt
        • 3.1. Skal samtlige 24 sprogversioner tjekkes?
        • 3.2. Hvornår er en bestemmelse klar og præcis?
      • 4. Formålsfortolkning – EU-rettens grundsten
        • 4.1. Tre typer formålsfortolkning
        • 4.2. Balancering af flere hensyn
        • 4.3. Grænser for formålsfortolkning
      • 5. Kontekstfortolkning – EU-retten som et sammenhængende hele
      • 6. EU-forarbejders voksende betydning
      • 7. Konklusion
  • Del III. Områder med særlig problematisk sameksistens
    • Kapitel 22. Beskyttelsen af grundrettigheder i Danmark og det danske EU-medlemskab
      • 1. Indledning: tilbageblik og oversigt
      • 2. Varierende grundrettighedsfokus i forskellige faser af Danmarks medlemskab
        • 2.1. Fravær af grundrettigheder ved tiltrædelsen
        • 2.2. Øget fokus på grundrettigheder med etableringen af EU
      • 3. Ligebehandlingspligt i henhold til sekundære retsakter
      • 4. EU-reglerne om fri bevægelighed og opholdsret
        • 4.1. Fri bevægelighed for unionsborgere
        • 4.2. Associeringsaftalen med Tyrkiet
      • 5. EU-charterets betydning for grundrettigheder i Danmark
        • 5.1. Chartret som gamechanger?
        • 5.2. Chartrets anvendelsesområde og Danmarks EU-forbehold
        • 5.3. Horisontale grundrettigheder som kampplads
      • 6. Afsluttende bemærkninger
    • Kapitel 23. Den danske arbejdsmarkedsmodel og EU-retten
      • 1. Indledning
      • 2. Arbejdsdelingen mellem EU og medlemsstaterne
        • 2.1. EU’s traktatfastlagte kompetence
        • 2.2. Direktivforslaget om passende mindstelønninger
      • 3. Implementering af arbejdsretlige direktiver
        • 3.1. Organisationernes fremtrædende rolle
        • 3.2. Den særlige lovgivningsteknik
      • 4. Domstolens stigende indflydelse på arbejdsvilkårene
        • 4.1. Konfliktret ved udstationering – Laval-dommen, C-341/05
        • 4.2. Erstatningsferie ved sygdom – Pereda-dommen, C-277/08
        • 4.3. Fratrædelsesgodtgørelse – Ole Andersen-dommen, C-499/08
        • 4.4. Registrering af den daglige arbejdstid – CCOO-dommen, C-55/18
      • 5. Afsluttende bemærkninger
    • Kapitel 24. EU-retten og den danske velfærdsstat
      • 1. Indledning
      • 2. Fri bevægelighed og ret til velfærd over grænser
      • 3. Den danske velfærdsstat
      • 4. Den danske debat
      • 5. Regeringstiltag og implementeringspraksis
      • 6. Konkluderende bemærkninger
    • Kapitel 25. Dansk flygtninge- og indvandringspolitik og EU-retten
      • 1. Indledning
      • 2. Retsforbeholdet og dansk indvandringspolitik
      • 3. Asyl- og flygtningepolitik
      • 4. Konklusion
    • Kapitel 26. EU-konkurrenceretten skubber til klassiske dyder i dansk ret
      • 1. Udviklingen i dansk konkurrenceret efter påvirkning fra EU-konkurrenceretten
      • 2. Leniency-reglerne
        • 2.1. Leniency-reglerne kort fortalt
        • 2.2. Leniency og dansk strafferet
        • 2.3. Perspektivering af leniency-reglerne
      • 3. Konkurrenceerstatning
        • 3.1. Ansvarsgrundlag
        • 3.2. Tabsopgørelse og bevis
        • 3.3. Overvæltning og »umbrella pricing«
        • 3.4. Forældelse
        • 3.5. Andre ændringer af retstilstanden
      • 4. ECN+-direktivet
        • 4.1. Et omdiskuteret lovforslag
        • 4.2. De praktiske konsekvenser af ECN+-direktivet indtil nu og fremtidsperspektiver
      • 5. Afsluttende bemærkninger
    • Kapitel 27. Et historisk perspektiv på EU-rettens indflydelse på dansk miljøret: fra næsten ukendt fugl til fremmed fugl
      • 1. Indledning
      • 2. EU-rettens påvirkning af dansk miljøret
      • 3. Oversigt over EU-miljørettens udvikling i dansk ret
      • 4. Tre historiske eksempler med aktuel betydning
        • 4.1. VVM-direktivet og SMV-direktivet
        • 4.2. Habitatdirektivets regler om bilag IV-arter
        • 4.3. Luftkvalitet
      • 5. Sammenfatning
    • Kapitel 28. Statsstøtterettens indvirkning på dansk ret
      • 1. Statsstøttereglernes indførelse
        • 1.1. Indførelsen af statsstøttereglerne
        • 1.2. Formålet med indførelsen af statsstøttereglerne i EU-retten
        • 1.3. Formålet med indførelsen af statsstøttereglerne i dansk ret
        • 1.4. Statsstøttebetingelserne i EU-retten
          • 1.4.1. Offentlige midler, der kan tilregnes staten
          • 1.4.2. Fordel
          • 1.4.3. Virksomhed og økonomisk aktivitet
          • 1.4.4. Selektivitet
          • 1.4.5. Konkurrenceforvridende foranstaltning
          • 1.4.6. Påvirkning af samhandlen
        • 1.5. Statsstøttebetingelserne i dansk ret
          • 1.5.1. Konkurrenceforvridende støtte
          • 1.5.2. Ulovlig støtte i henhold til offentlig regulering
      • 2. En bevægelse
        • 2.1. En bevægelse begynder
          • 2.1.1. De første sager ved Kommissionen om dansk statsstøtte
          • 2.1.2. De første sager ved Konkurrencerådet om dansk statsstøtte
          • 2.1.3. De første sager ved Ankestyrelsen om dansk statsstøtte
          • 2.1.4. De første sager ved de danske domstole om dansk statsstøtte
      • 3. Statsstøttebegrebets udvikling
        • 3.1. Stardust Marine-sagen
        • 3.2. Royal Arena-sagen
        • 3.3. Sønderborg-sagen
      • 4. Statsstøttereglernes betydning for valg af samfundsmodel
      • 5. Statsstøttebegrebet i fremtiden
        • 5.1. Udviklingen giver nye statsstøtteområder
          • 5.1.1. Organisering af aktiviteter i selskabskonstruktioner
          • 5.1.2. En nyere udvikling: turismefremme
          • 5.1.3. Dynamisk udvikling: klassisk udbud og efterspørgsel
          • 5.1.4. Afsluttende bemærkninger
    • Kapitel 29. EU-strafferet og den danske retsfølelse
      • 1. Indledning
      • 2. Danskerne er forbeholdne over for suverænitetsafgivelse
      • 3. Danskerne er blevet mere punitive
      • 4. Danskerne går ind for effektiv retsforfølgning
      • 5. Danskerne går ind for EU’s strafferetlige lovgivning
      • 6. Danskernes lunkne holdning til retssikkerhed og retsgarantier
      • 7. Afrunding
    • Kapitel 30. Udbudsrettens indpas i Danmark
      • 1. Indledning
      • 2. Udbudsregler i EU og Danmark
        • 2.1. De danske udbudsregler før medlemskabet
        • 2.2. EU-udbudsreglernes udvikling og kendetegn
          • 2.2.1. Udviklingen af EU’s udbudsdirektiver
          • 2.2.2. Udbudsreglernes karakter
          • 2.2.3. Formålene bag EU’s udbudsregler
          • 2.2.4. Udvidelse af brugen af udbud som generelt retligt fænomen
      • 3. Danske bestemmelser, der ikke passer med EU-udbudsretten
        • 3.1. Kontraktretlige kilder vedrørende fleksible kontraktfaser
        • 3.2. Offentligretlige initiativer i konflikt med EU-udbudsretten
      • 4. At finde den rigtige vej ind i dansk ret
      • 5. Status
  • Del IV. Spektakulære sager af særlig dansk interesse
    • Kapitel 31. Returflaske-dommen
      • 1. Indledning
      • 2. Hvorfor Returflaske-dommen – var tiden inde?
      • 3. Returflaske-dommen – et vendepunkt
        • 3.1. Sagens genstand
        • 3.2. Sagens behandling ved Domstolen
      • 4. Returflaske-dommen i et EU-retligt perspektiv
      • 5. Returflaske-dommen i en dansk sammenhæng
      • 6. Afsluttende bemærkninger
    • Kapitel 32. Storebælt-sagen
      • 1. Storebælt-sagen eller Storebælt-dommen
      • 2. Optakten til Storebælt-sagen
        • 2.1. Det første lovgrundlag: 1973-loven med stærkt ønske om dansk deltagelse
        • 2.2. 1987-loven: Nu skal vi altså have den bro bygget og med god dansk deltagelse
      • 3. Og så gik det galt
      • 4. Storebælt-sagen, slagets gang ved Domstolen, hammeren falder
      • 5. EU-dommens virkninger
        • 5.1. Offentlighedens interesse for sagen, før Domstolen afsagde sin dom
        • 5.2. Det videre forløb efter Domstolens dom
        • 5.3. Konsekvenser af Storebælt-sagen for den danske juridiske verden
      • 6. Afslutning
    • Kapitel 33. Ambi – afgiften der ikke ville dø
      • 1. Domstolens domme om Ambi i sag C-200/90 og sag C-234/91
      • 2. Dansk retspraksis om overvæltning af ambi
      • 3. Modregning af sparede arbejdsmarkedsbidrag – præjudiciel forelæggelse og kæreadgang
      • 4. Genoptagelse og forældelse
      • 5. Restitutionskrav fra senere omsætningsled
      • 6. Erstatningskrav baseret på Ambi-forløbet
      • 7. Dør Ambi nogensinde?
    • Kapitel 34. Centros og selskabers fri bevægelighed
      • 1. Indledning
      • 2. Dommen i Centros
      • 3. En (mulig) revolution af selskabsretten og en ny reguleringsmetode
      • 4. I mellemtiden i Danmark …
      • 5. EU-lovgiver kommer – omsider – på banen
      • 6. Det amputerede misbrugsprincip
      • 7. Konklusion
    • Kapitel 35. Sagerne om bilregistreringsafgifterne
      • 1. Bilregistreringsafgifterne som interne afgifter på varehandlen
        • 1.1. Sag 31/67, Firma August Stier
        • 1.2. Sag C-47/88, Kommissionen mod Danmark
        • 1.3. Sag C-383/01, De Danske Bilimportører mod Skatteministeriet
      • 2. Bilregistreringsafgifterne og den frie bevægelighed for arbejdstagere
        • 2.1. Sag C-464/02, Kommissionen mod Danmark
        • 2.2. Sag C-138/04, Kommissionen mod Danmark
      • 3. Afgift på importerede brugte køretøjer
      • 4. Sag C-98/05, De Danske Bilimportører mod Skatteministeriet
      • 5. Afsluttende bemærkninger
    • Kapitel 36. Festersen-dommens betydning for dansk landbrug
      • 1. Baggrunden for Festersen-sagen
      • 2. Bopælspligten indtil Festersen-dommen
      • 3. Fast ejendom og de frie kapitalbevægelser
      • 4. Festersen-dommen
      • 5. Lovgivers reaktion på Festersen-dommen
        • 5.1. Lov nr. 509 af 6. juni 2007
        • 5.2. Lov nr. 243 af 22. marts 2010
        • 5.3. Vurdering af den nugældende bopælspligts forenelighed med EU-retten
      • 6. Sammenfatning
    • Kapitel 37. Metock-dommen og dens indvirkning på retten til familiesammenføring i Danmark
      • 1. Indledning
      • 2. Bagtæppet
        • 2.1. Intermezzo: Akrich-sagen
      • 3. Dommen i Metock-sagen
      • 4. Modtagelse og reaktioner
        • 4.1. Reaktioner på EU-plan
      • 5. Afrunding
    • Kapitel 38. L.N. og udfordringerne for det danske SU- og uddannelsessystem
      • 1. Indledning
      • 2. En skælsættende dom i en højspændt kontekst
        • 2.1. Danmark taber slaget
        • 2.2. Et sjældent syn – om præjudiciel forelæggelse på det sociale område
        • 2.3. En højspændt kontekst
      • 3. Fri bevægelighed under stram monitorering
        • 3.1. Den politiske aftale
        • 3.2. En kontroversiel praksis?
        • 3.3. Nyere stramninger
      • 4. Afrunding
    • Kapitel 39. Danske præjudicielle forelæggelser om tyrkisk familiesammenføring
      • 1. Emne og tilrettelæggelse
      • 2. Kort om standstill-klausulerne og Domstolens praksis frem til den første danske forelæggelse
      • 3. De fire danske præjudicielle forelæggelser fra Østre Landsret
        • 3.1. Sag C-561/14, Genc mod Integrationsministeriet (dom af 12. april 2016)
        • 3.2. Sag C-89/18, A mod Udlændinge- og Integrationsministeriet (dom af 10. juli 2019)
        • 3.3. Sag C-379/20, B mod Udlændingenævnet (dom af 2. september 2021)
        • 3.4. Sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet (verserende)
      • 4. Sammenfattende analyse af Domstolens praksis om standstill-klausulerne samt nærmere om perspektiverne i X
      • 5. Status over det hidtidige forløb og de fremtidige udsigter for tyrkisk familiesammenføring til Danmark
    • Kapitel 40. Lognings-sagen
      • 1. Baggrund for sagen
      • 2. Abstrakt eller konkret retssagsførelse
        • 2.1. Den langstrakte parlamentariske debat om logningsreglerne
        • 2.2. Anerkendelsespåstande og anbringender
      • 3. Højesterets materielle prøvelse
      • 4. De nye logningsregler efter Højesterets dom
      • 5. Konklusion
  • Forfatteroversigt
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Danmark og EU gennem 50 år – en milepæl (1. udg.)

Ulla Neergaard (red.) og Karsten Engsig Sørensen (red.)

Cover til: Danmark og EU gennem 50 år – en milepæl (1. udg.)

1. udgave

2. januar 2023

  • e-ISBN: 9788771986761
  • p-ISBN: 9788757448139
  • Antal sider: 774
  • Bogtype: Debatbog

Emner

  • EU-ret

Den 1. januar 2023 er det 50 år siden, at Danmark blev medlem af EU. Medlemskabet har udgjort en af de mest markante ændringer for Danmark og derved også for dansk ret og indretningen af det danske rets- og politiske liv. Nærværende fremstilling markerer dette jubilæum, idet ca. fyrre kompetente forfattere med juridisk og anden baggrund analyserer, hvordan medlemskabet har påvirket Danmark og dansk ret på forskellige områder. Bogen er inddelt i fire dele: DEL I fokuserer på den danske tiltrædelse og den overordnede udvikling af det danske medlemskab. DEL II handler fortrinsvist om, hvordan forskellige aktører har håndteret EU-retten under det danske medlemskab. DEL III fokuserer på områder, hvor det ofte gentagne gange har vist sig vanskeligt atindpasse EU-retten i Danmark og i dansk ret. Bidragene i DEL IV fokuserer på udvalgte sager fra Domstolen i Luxembourg, som har haft særlig stor betydning for dansk ret og det danske medlemskab. Forordet er skrevet af Ledende formand, kommissær Margrethe Vestager, Europa-Kommissionen, og professor i EU-ret ved Københavns Universitet, Ulla Neergaard, og professor i EU-ret ved Aarhus Universitet, Karsten Engsig Sørensen, har redigeret bogen og på anden vis bidraget.

  • Bøger
  • /
    Cover af Danmark og EU gennem 50 år – en milepæl
    Danmark og EU gennem 50 år – en milepæl
  • / 1. udg. 2023

Danmark og EU gennem 50 år – en milepæl (1. udg.)

1. udgave - 2. januar 2023

Ulla Neergaard (red.) og Karsten Engsig Sørensen (red.)

Cover af Danmark og EU gennem 50 år – en milepæl (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her