Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Del I. Compliance for jurister
    • Kapitel 1. Introduktion til compliance i den offentlige sektor
      • 1. Introduktion
      • 2. Bogens emner
        • 2.1. Offentlige myndigheders kontraktindgåelse med private virksomheder
        • 2.2. Den digitale forvaltning
        • 2.3. Offentligt ansatte
    • Kapitel 2. Complianceret – complianceregulering som selvstændig disciplin
      • 1. Om emnet
      • 2. Complianceret – afgrænsning og begrebsfastlæggelse
      • 3. Compliancereglerne som en selvstændig type af regler og forholdet til andre typer af regler
      • 4. Hvornår anvendes complianceregler? Retsområder med complianceregler
      • 5. Indholdet af complianceretten – forskellige typer af complianceregler
        • 5.1. Regler om foranstaltninger for at sikre regelefterlevelse
        • 5.2. Regler om indbygget regelefterlevelse (compliance by design)
        • 5.3. Regler om interne compliancepolitikker
        • 5.4. Dokumentationsregler
        • 5.5. Regler om intern compliancefunktion (kontrol og rådgivning)
        • 5.6. Regler om intern uddannelse og viden
        • 5.7. Regler om ekstern revision
      • 6. Værdien af complianceret som en selvstændig disciplin
    • Kapitel 3. Forvaltningsret og compliance
      • 1. Indledning
      • 2. Begrebsafklaring
        • 2.1. Forvaltningsret
        • 2.2. Legalitetsprincippet
        • 2.3. Compliance og compliancetiltag
          • 2.3.1. Udspringer af udenlandsk ret i relation til reguleringen af private virksomheders retsforhold
          • 2.3.2. Fokus på organisationernes og pligtsubjekternes sekundære pligter for at understøtte overholdelsen af de primære regler
          • 2.3.3. Fokus på forebyggelse
          • 2.3.4. Omkostningseffektiv reguleringsform
          • 2.3.5. Forholdet til tilsyn, kontrol og sanktionsregler
          • 2.3.6. Et bud på en arbejdsdefinition på compliancetiltag i forvaltningsretten
      • 3. Compliancetankegange i den almindelige forvaltningsret
        • 3.1. Sammenhængen mellem legalitetsprincippet og compliance
        • 3.2. Sammenhængen mellem den almindelige forvaltningsret og compliancetiltag
      • 4. Konkrete eksempler på compliancetiltag i en forvaltningsretlig sammenhæng
      • 5. Kan compliancetankegangene bidrage til den almindelige forvaltningsret?
        • 5.1. Bedre overholdelse af loven
        • 5.2. Compliancetankegange som et supplement til prøvelsen
        • 5.3. Større fokus på realiseringen af lovgivers intentioner og overholdelse af god forvaltningsskik
        • 5.4. En risikobaseret tilgang
        • 5.5. Mulighed for en reel debat med andre interessenter/fagdiscipliner med konkurrerende dagsordener
      • 6. Er der behov for at øge fokus på compliancetankegange i den offentlige forvaltning?
        • 6.1. Kan der i den almindelige forvaltningsret indfortolkes et krav om at den offentlige forvaltning arbejder (systematisk) med compliance?
        • 6.2. Legalitetsprincippet som normativt eller deskriptivt.
        • 6.3. Overvejelser om ressourceforbruget
        • 6.4. Er der behov for at supplere den almindelige forvaltningsret med (yderligere) complianceregler?
      • 7. Hvordan kan det praktiske arbejde med compliance i de enkelte myndigheder se ud i en forvaltningsretlig sammenhæng?
        • 7.1. Kendskab til reglerne er ikke tilstrækkeligt
        • 7.2. Ændring af fokus fra reaktiv til proaktiv
          • 7.2.1. Hvis reglerne ikke bliver overholdt
          • 7.2.2. Compliancearbejdet kræver (konstant) ledelsesmæssigt fokus – og prioritering
      • 8. Perspektivering og fremadrettede overvejelser
  • Del II. Offentlige myndigheders kontraktindgåelse med private virksomheder
    • Kapitel 4. Introduktion til compliance i udbudsretten
      • 1. Indledning
      • 2. Udbudsreglernes formål
        • 2.1. Udbudsreglernes (primære) EU-retlige formål
        • 2.2. Udbudsreglernes nationale formål (sekundære)
      • 3. Udbudsrettens regelsæt og kilder
        • 3.1. Traktaterne
        • 3.2. Udbudsdirektiverne
        • 3.3. Udbudsloven
        • 3.4. Klagenævnsloven
        • 3.5. Øvrige danske regler
      • 4. Udbudsrettens grundlæggende principper
        • 4.1. Forbud mod diskrimination på grund af nationalitet
        • 4.2. Ligebehandlingsprincippet
        • 4.3. Gennemsigtighedsprincippet
        • 4.4. Proportionalitetsprincippet
        • 4.5. Gensidig anerkendelse
        • 4.6. Effektivitetsprincippet
        • 4.7. Konkurrence som selvstændigt udbudsretligt princip?
        • 4.8. Forvaltningsretlige principper
      • 5. Hvem skal følge udbudsreglerne?
      • 6. Udbudspligtige kontrakter
    • Kapitel 5. Hvordan foregår et udbud?
      • 1. Indledning
      • 2. Dialog med virksomheder før udbuddet
        • 2.1. Inhabilitet
        • 2.2. Afhjælpning af udbudsretlig inhabilitet
      • 3. Udbudsmateriale
        • 3.1. Ændringer af udbudsmaterialet
      • 4. Hvilke udbudsprocedurer kan anvendes?
      • 5. Offentligt udbud
      • 6. Begrænset udbud
      • 7. Udbud med forhandling
        • 7.1. Hvornår kan procedurerne anvendes?
          • 7.1.1. Allerede tilgængelige løsninger
          • 7.1.2. Design eller innovative løsninger
          • 7.1.3. Særlige omstændigheder med hensyn til art og kompleksitet
          • 7.1.4. Manglende mulighed for at fastlægge de tekniske specifikationer
          • 7.1.5. Ikkeforskriftsmæssige eller uacceptable tilbud
        • 7.2. Proceduren udbud med forhandling
          • 7.2.1. Forløbet af udbud med forhandling
          • 7.2.2. Om forhandling med tilbudsgivere der har taget forbehold
          • 7.2.3. Hvad må der forhandles om?
          • 7.2.4. Tildeling
      • 8. Udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse
        • 8.1. Der eksisterer kun én leverandør
        • 8.2. Tvingende grunde
    • Kapitel 6. Virksomheders compliance i et udbudsretligt perspektiv
      • 1. Indledning
      • 2. Ordregivers sikring af, at virksomheder er compliant
      • 3. Udelukkelsesgrunde
        • 3.1. Obligatoriske udelukkelsesgrunde
          • 3.1.1. Alvorlige forsømmelser (alvorlige fejl)
        • 3.2. Frivillige udelukkelsesgrunde
          • 3.2.1. Tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljømæssige-, sociale- og arbejdsretlige område
          • 3.2.2. Konkurs eller insolvent
          • 3.2.3. Konkurrencefordrejning
          • 3.2.4. Væsentligt har misligholdt en tidligere kontrakt
          • 3.2.5. Uretmæssigt har forsøgt at påvirke ordregiverens beslutningsproces
          • 3.2.6. Ubetalt forfalden gæld til det offentlige
      • 4. Undtagelser fra udelukkelse
        • 4.1. Self-cleaning
        • 4.2. Udelukkelse skal være proportionalt
        • 4.3. Dokumentation for at en virksomhed ikke er udelukket
      • 5. Egnethed
        • 5.1. Omsætningskrav
      • 6. Udvælgelse blandt egnede virksomheder
        • 6.1. Objektive og ikkediskriminerende kriterier
        • 6.2. Antallet af deltagere
      • 7. Tildeling
        • 7.1. Tildelingskriterier
          • 7.1.1. Forbundet med kontraktens genstand
          • 7.1.2. Vægtning af underkriterier og delkriterier
        • 7.2. Evaluering af tilbud
    • Kapitel 7. Økonomisk forsvarlig forvaltning
      • 1. Indledning
      • 2. Forvaltningsretten
        • 2.1. Gælder der et princip om økonomisk forsvarlig forvaltning?
        • 2.2. Hvad indebærer princippet?
          • 2.2.1. Afholdelse af og deltagelse i arrangementer mv.
          • 2.2.2. Sikring af markedsprisen – særligt ved salg og leje
          • 2.2.3. Undgå tab
          • 2.2.4. Afskedigelser
        • 2.3. Konsekvenser ved overtrædelse af princippet
      • 3. EU-retten
      • 4. Offentlige indkøb
        • 4.1. Indgåelse af kontrakter uden for udbudsloven
        • 4.2. Afvisning eller inddragelse af tilbud
      • 5. Klagenævnet for Udbuds kompetence
    • Kapitel 8. Korruption i den offentlige sektor
      • 1. Indledning
        • 1.1. Danmark – verdens mindst korrupte land
        • 1.2. Strejftog af den historiske udvikling
        • 1.3. Compliancerettens betydning
      • 2. Formål med at undgå korruption
      • 3. Hvad er korruption?
        • 3.1. Definition
        • 3.2. Analyseveje
        • 3.3. En afstikker: Hvidvask
      • 4. Korruption i den offentlige sektor (interne forhold)
        • 4.1. Afpresning, sextortion mv.
        • 4.2. Bestikkelse
          • 4.2.1. Gave eller anden fordel
          • 4.2.2. Gave eller anden fordel fra borgeren
          • 4.2.3. Embedsmandens modtagelse af gave eller anden fordel
          • 4.2.4. De forvaltningsretlige problemer
        • 4.3. Nepotisme og interessekonflikter
          • 4.3.1. Nepotisme og interessekonflikter som begreb
        • 4.4. Underslæb, bedrageri og mandatsvig mv.
          • 4.4.1. Underslæb, bedrageri og mandatsvig som begreb
      • 5. Når myndigheder inddrages (eksterne)
        • 5.1. Karteldannelse/konkurrencefordrejning
        • 5.2. Bedrageri og afgivelse af urigtige oplysninger
      • 6. Offentlige indkøb
      • 7. Compliancetiltag
        • 7.1. En dansk antikorruptionsstrategi?
    • Kapitel 9. Compliance med bæredygtighed og klima
      • 1. Indledning
      • 2. Tendenser
        • 2.1. Tendenser på EU-plan
        • 2.2. Danske tendenser
          • 2.2.1. Strategi for grønne offentlige indkøb
          • 2.2.2. Charter for godt og grønt indkøb
          • 2.2.3. Køb grønt eller forklar
      • 3. Hvad er bæredygtighed?
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Corporate Social Responsibility (CSR)
        • 3.3. Environmental, Social, Governance (ESG)
        • 3.4. En vej mod materielle bæredygtighedskrav
        • 3.5. De tre mest anerkendte soft law-reguleringer
          • 3.5.1. OECD’s Retningslinjer for Multinationale Selskaber (OECD’s Retningslinjer)
          • 3.5.2. FN’s Global Compact
          • 3.5.3. FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (FNVP)
          • 3.5.4. Det udbudsretlige begrebsapparat
      • 4. Varetagelse af miljø og sociale hensyn i udbud
      • 5. Udbudsprocessens muligheder for at inddrage miljø og sociale hensyn
        • 5.1. Kravspecifikation
        • 5.2. Udelukkelse, egnethed og udvælgelse
          • 5.2.1. Udelukkelse fra udbudsprocessen som følge af overtrædelse af krav inden for miljø-, social- eller arbejdsmarkedslovgivning
        • 5.3. Tildelingsfasen
        • 5.4. Kontraktbetingelser
    • Kapitel 10. Den offentlige kontrakt i et complianceperspektiv
      • 1. Indledning
      • 2. Den offentlige kontrakt fra et kontraktretligt perspektiv
        • 2.1. Grundlæggende om forholdet mellem udbudsret og kontraktret
        • 2.2. Den offentlige myndighed som kontraktpart i kommercielle aftaleforhold
        • 2.3. Fortolkning af offentlige kontrakter
        • 2.4. Nærmere om compliance-vilkår
          • 2.4.1. Grundlæggende om bæredygtighedsklausuler og kontraktretten
      • 3. Grænseflader mellem kontraktretten og udbudsretten
      • 4. Ordregivers behov for at foretage ændringer i en kontrakt
      • 5. Ændringer i kontrakten
        • 5.1. Hvornår er der tale om ændring af grundlæggende elementer
          • 5.1.1. Indfører nye betingelser (som ville have givet adgang for andre ansøgere)
          • 5.1.2. Ændring af den økonomiske balance til leverandørens fordel
          • 5.1.3. Betydelig udvidelse af kontraktens anvendelsesområde
        • 5.2. Ændringer, der ikke er ændring af grundlæggende elementer
          • 5.2.1. Bagatelreglen
          • 5.2.2. Ændringer kontrakten har taget højde for
          • 5.2.3. Supplerende leverancer
          • 5.2.4. Uforudsete omstændigheder
          • 5.2.5. Nødlidende kontrakter
        • 5.3. Risikoafvejning – profylaksebekendtgørelse
      • 6. Kontraktstyring: Kontrol og håndhævelse
  • Del III. Den digitale forvaltning
    • Kapitel 11. Den digitale forvaltning
      • 1. Introduktion
      • 2. Digital forvaltning
      • 3. Den digitale forvaltnings infrastruktur
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Den digitale forvaltnings dataforsyning
        • 3.3. Den fællesoffentlige infrastruktur
        • 3.4. Opsummering
      • 4. De fællesoffentlige digitaliseringsstrategier
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Digitaliseringsstrategierne
          • 4.2.1. Indledning
          • 4.2.2. Oversigt over de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier
      • 5. Det teknologiske landskab
        • 5.1. Indledning
        • 5.2. Programmering
        • 5.3. Kunstig intelligens
      • 6. Det juridiske landskab
    • Kapitel 12. Grundlæggende forvaltningsretlige principper og digital forvaltning
      • 1. Indledning
      • 2. Det værdibaserede design
      • 3. Opstart af et digitaliseringsprojekt
      • 4. Forudgående undersøgelse (konsekvensanalyse)
      • 5. Forberedelse af ibrugtagning
      • 6. Drift
    • Kapitel 13. Introduktion til den europæiske databeskyttelsesret
      • 1. Indledning
      • 2. Databeskyttelsesrettens formål
      • 3. Databeskyttelsesrettens kilder
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Charteret, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU-Domstolen
        • 3.3. Sekundære retsakter, tilsynspraksis og Det Europæiske Databeskyttelsesråd
        • 3.4. National lovgivning
        • 3.5. Yderligere kilder
      • 4. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens anvendelsesområder
    • Kapitel 14. Ansvarlighedsprincippet og forbundne complianceregler
      • 1. Indledning
      • 2. Ansvarlighed
      • 3. De specielle ansvarlighedsregler
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Databeskyttelse via design og indstillinger
        • 3.3. Datasikkerhed
        • 3.4. Konsekvensanalyse
        • 3.5. Fortegnelse
        • 3.6. Databeskyttelsesrådgivere
          • 3.6.1. Indledning
          • 3.6.2. Pligt til at udpege en databeskyttelsesrådgiver
          • 3.6.3. Databeskyttelsesrådgiverens stilling, rolle og opgaver
      • 4. Opsummering
    • Kapitel 15. Klarlæggelse af databeskyttelsesretlige roller og opgavefordelinger
      • 1. Indledning
      • 2. Reguleringsmodellen
      • 3. Dataansvarlig og databehandler
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Den dataansvarlige
        • 3.3. Databehandleren
          • 3.3.1. Indledning
          • 3.3.2. Databehandlerdefinitionen
          • 3.3.3. Den dataansvarliges ansvar ved brug af databehandler
          • 3.3.4. Databehandlerens forpligtelser
        • 3.4. Fælles dataansvar
          • 3.4.1. Indledning
          • 3.4.2. Fælles beslutningsgrundlag
          • 3.4.3. Konvergerende grundlag
          • 3.4.4. Forpligtelser ved fælles dataansvar
    • Kapitel 16. Databeskyttelsesrettens behandlingsprincipper og -betingelser
      • 1. Indledning
      • 2. De databeskyttelsesretlige principper
        • 2.1. Indledning
        • 2.2. Lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed
        • 2.3. Formålsangivelse og formålsbestemthed
        • 2.4. Dataminimering
        • 2.5. Rigtighed (datakvalitet)
        • 2.6. Tidsbegrænsning (opbevaringsbegrænsning)
        • 2.7. Sikkerhed
      • 3. Retligt grundlag
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Nødvendighedsvurderingen
        • 3.3. Samtykke
        • 3.4. Særligt relevante behandlingsgrundlag
        • 3.5. Interesseafvejningsreglen
      • 4. Særlige oplysningstyper og behandlingssammenhænge
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Oplysningstyper
        • 4.3. Adgang til behandling af følsomme personoplysninger
        • 4.4. Adgang til behandling af oplysninger om strafbare forhold
        • 4.5. Forskning, statistik, personnumre og retsinformationssystemer
          • 4.5.1. Indledning
          • 4.5.2. Forskning og statistik
          • 4.5.3. Personnumre (CPR)
          • 4.5.4. Retsinformationssystemer og arkiv
    • Kapitel 17. De registreredes databeskyttelsesretlige rettigheder
      • 1. Indledning
      • 2. Den overordnede ramme
        • 2.1. Indledning
        • 2.2. Den generelle ramme for registreredes udøvelse af rettigheder
        • 2.3. Begrænsning og underretning
      • 3. Retten til at modtage information ved indsamling
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Information ved indsamling
        • 3.3. Information ved ændring af behandlingsformål
      • 4. Den registreredes indsigtsret
      • 5. Retten til berigtigelse
      • 6. Indsigelsesretten
      • 7. Automatiske afgørelser
    • Kapitel 18. NIS2-direktivet og AI-forordningen
      • 1. Indledning
      • 2. NIS2-direktivet
        • 2.1. Indledning
        • 2.2. NIS2-direktivets anvendelsesområde og enhedskategorier
        • 2.3. NIS2-direktivets centrale complianceforpligtelser
          • 2.3.1. Indledning
          • 2.3.2. Ledelsesinvolvering: Artikel 20
          • 2.3.3. Risikostyring og foranstaltninger: Artikel 21
          • 2.3.4. Rapporteringsforpligtelse i artikel 23
          • 2.3.5. Kort om forholdet til standarder og anden EU-lovgivning
        • 2.4. Opsummering
      • 3. Forslaget til en AI-forordning
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. AI-forordningens anvendelsesområde og identifikation af aktører
        • 3.3. Anvendelseskategorier
        • 3.4. Højrisikosystemer
          • 3.4.1. Indledning
          • 3.4.2. Risikostyringssystem
          • 3.4.3. Øvrige krav til højrisikosystemer
          • 3.4.4. Oversigt over forpligtelser som udbyder
        • 3.5. Begrænset samt lav og minimal risiko
        • 3.6. Opsummering
  • Del IV. Offentlige ansatte
    • Kapitel 19. Arbejdsret
      • 1. Indledning
      • 2. Den offentlige arbejdsgivers pligter og rettigheder
        • 2.1. Forvaltningslovens betydning for personalesager
        • 2.2. Ansættelsesforholdets etablering
          • 2.2.1. Opslag af stillingen
          • 2.2.2. Bedømmelsen af ansøgerens kvalifikationer
        • 2.3. Stillingsændringer og stillingsnedlæggelser
          • 2.3.1. Stillingsændringer
          • 2.3.2. Stillingsnedlæggelser
        • 2.4. Sanktioner og afskedigelse
          • 2.4.1. Disciplinære sanktioner
          • 2.4.2. Diskretionær afskedigelse
      • 3. De ansattes pligter og rettigheder
        • 3.1. Loyalitets- og oplysningspligt
        • 3.2. Decorum
        • 3.3. Lydighedspligt
        • 3.4. Sandhedspligt
        • 3.5. Tavshedspligt
        • 3.6. Ytringsfrihed
        • 3.7. Modtagelse af gaver og andre fordele
        • 3.8. Bibeskæftigelse
    • Kapitel 20. Offentlige ansattes ytringsfrihed, meddeleret og whistleblowing
      • 1. Indledning
      • 2. Offentlig ansattes ytringsfrihed, meddeleret og whistleblowing
        • 2.1. Begrebsanvendelse og overordnet retsgrundlag
          • 2.1.1. Grundlæggende sondringer og analyseveje
          • 2.1.2. Offentligt ansattes ytringsfrihed
          • 2.1.3. Offentligt ansattes meddeleret
          • 2.1.4. Whistleblowerordninger
        • 2.2. Afgrænsning
      • 3. Offentligt ansattes ytringsfrihed
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Hvad er en »ytring«?
        • 3.3. Som privatperson
          • 3.3.1. Inden for eller uden tjenesten
          • 3.3.2. Ytringen skal fremsættes som privatperson/på egne vegne
          • 3.3.3. Intern ytringsfrihed på arbejdspladsen?
        • 3.4. Ikke bryde tavshedspligt
        • 3.5. Ikke injurierende eller urimeligt grov
        • 3.6. Ikke åbenbart urigtig
        • 3.7. Særlig begrænsning for centralt placerede medarbejdere
        • 3.8. Reaktioner på offentligt ansattes ytringer
          • 3.8.1. Udgangspunkt og »følgevirkninger«
          • 3.8.2. Decorumkravet
          • 3.8.3. Ledelsen har ret til at imødegå kritik
      • 4. Whistleblowerordninger
        • 4.1. Baggrund og begrebsafklaring
        • 4.2. Whistleblowerordninger i dansk forvaltningsret
        • 4.3. Whistleblowerloven
        • 4.4. Whistleblowerordninger i et complianceperspektiv
      • 5. Perspektivering
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Compliance i den offentlige sektor (1. udg.)

Af Carina Risvig Hamer , Hanne Marie Motzfeldt , Henrik Udsen , Kresten Gaub , Christian Ougaard , Maria Edith Lindholm Gausdal og Nicole Christiansen

Cover til: Compliance i den offentlige sektor (1. udg.)

1. udgave

14. september 2023

  • e-ISBN: 9788771989052
  • p-ISBN: 9788757454048
  • Antal sider: 594
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Forvaltningsret

Begrebet compliance er for alvor kommet på dagsordenen. Compliance anvendes i mange forskellige sammenhænge og dækker bl.a. over, at det skal sikres, at love og regler overholdes. Termen har længe været brugt i udlandet, og i Danmark kender vi særligt begrebet fra den finansielle sektor, ligesom compliance ofte er knyttet til de juridiske afdelinger i virksomheder. COMPLIANCE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR er først og fremmest en lærebog til valgfaget med samme titel på den juridiske grunduddannelse på Københavns Universitet. Ønsket med faget er at forberede de studerende på deres fremtidige arbejdsliv, idet mange kandidater vil udføre compliancearbejde i deres kommende virke, f.eks. som jurister i den offentlige sektor. Bogen gennemgår reguleringen på en række områder, som er nyttig baggrundsviden for arbejdet med compliance i det offentlige. Bogen kan derfor også benyttes af praktikere og andre, der er interesserede i compliance. Bogen er skrevet af forskere og undervisere i faget compliance i den offentlige sektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

  • Bøger
  • /
    Cover af Compliance i den offentlige sektor
    Compliance i den offentlige sektor
  • / 1. udg. 2023

Compliance i den offentlige sektor (1. udg.)

1. udgave - 14. september 2023

Af Carina Risvig Hamer , Hanne Marie Motzfeldt , Henrik Udsen , Kresten Gaub , Christian Ougaard , Maria Edith Lindholm Gausdal og Nicole Christiansen

Cover af Compliance i den offentlige sektor (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her