Regelforenkling og begrænsning af klager over kystbeskyttende anlæg – hvordan? og hvorfor?

Tidsskrift for Miljø

2020 - nummer 9

Udgivet: 1. september 2020

Sider: 337 - 357 (21 sider)

Beskyttelsen af kysterne mod oversvømmelse og erosion har de seneste fire år begrundet nogle lovgivningsmæssige tiltag, der behandles i denne artikel. Det nævnes indledningsvis i afsnit 1, at etablering af et kystbeskyttende anlæg ved Roskilde Fjord er blevet forsinket på grund af klager. Den situation anvendes i artiklen til at illustrere baggrunden for de lovændringer, der er gennemført ift. kystbeskyttende anlæg i perioden 2016-2020. De foretagne lovændringer, der behandles i afsnit 2, forenkler sagsbehandlingen ved at samle myndighedskompetencerne hos kommunerne (og i enkelte tilfælde hos staten), ligesom de begrænser muligheden for, at der generelt – eller ift. konkrete afgørelser om fælleskommunale kystbeskyttende projekter – kan indgives grundejerklager og klager fra foreninger/organisationer. I afsnit 3 er der en kortfattet oversigt over det konkrete forløb af sagsbehandlingen i Egedal Kommune og Roskilde Kommune, der i afsnit 4 følges op af en redegørelse for de klager, som oprindelig blev forelagt Natur- og Miljøklagenævnet i 2016. På grund af klagenævnsreformen blev klagebehandlingen overført fra Natur- og Miljøklagenævnet til henholdsvis Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. De to klagenævn underkendte i 2017-2019 på skift de af kommunerne trufne afgørelser og hjemviste klagerne til fornyet behandling, idet kommunerne bl.a. ikke havde respekteret VVM-direktivets og habitatdirektivets krav. Der redegøres herefter i afsnit 5, hhv. afsnit 6 for den konkrete betydning, som de i maj 2020 vedtagne lovændringer har fået, idet Miljø- og Fødevareministeriets departement den 24. juni 2020 ved en konkret afgørelse fratog de to nævn deres kompetencer. Den ministerielle afgørelse gjorde det muligt for Roskilde Kommune og Frederiksberg Kommune den 3. juli 2020 at træffe en fælles afgørelse om kystbeskyttelsesprojektet ved Jyllinge Nordmark og Tangbjerg, som nævnene ikke kan efterprøve. Det fremhæves afslutningsvis i afsnit 7, at det er problematisk med sådanne ad hoc-løsninger, der afskærer »den berørte offentlighed« fra at have en lovhjemlet adgang til en billig og effektiv efterprøvelse af, om VVM-kravene og habitatbeskyttelsen respekteres ved etableringen af kystbeskyttende anlæg.

1. Behovet for et kystbeskyttende anlæg ved Roskilde Fjord

Vinterstormen Bodil indebar den 5. december 2013 betydelige oversvømmelser med en øget vandhøjde på 2 meter i Roskilde Fjord. Det er én af flere vinterstorme, der har medført udfordringer for beboerne i området. Egedal Kommune og Roskilde Kommune har derfor arbejdet med at kunne vedtage et kystbeskyttelsesprojekt, der kan sikre området imod nye oversvømmelser. Det er myndighedernes vurdering, at over 250 familier er omfattet af det kys ...

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.
Cover af Tidsskrift for Miljø

Vil du læse denne artikel?

Køb adgang til denne og andre artikler på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her