Denne artikel omhandler den seneste udvikling i den på mange måder juridisk skelsættende kamp mellem miljøforeningen Amager Fælled Venner på den ene side og bygherren Fælled By P/S, Københavns Kommune og Miljø- og Fødevareklagenævnet på den anden side. Blandt de seneste udviklinger i sagen er, at Københavns Byret i oktober afviste den justifikationssag, som Amager Fælleds Venner havde anlagt mod bygherren som opfølgning på byrettens kendelse om forbud i MRF 2021.305 samt Københavns Byrets kendelse fra december 2022, hvor Amager Fælleds Venner i sagsanlæg mod Miljø- og Fødevareklagenævnet fik medhold i anmodning om opsættende virkning af sagsanlæg. Både dommen og kendelsen er anket til landsretten, hvorfor det følgende alene tilsigter at belyse nogle af de principielle juridiske problemer, som sagen rejser og landsretten skal tage stilling til, men uden et forsøg på en vurdering af sagernes udfald. Som det vil fremgå er slaget om Amager Fælled ikke alene spektakulær, men vedrører også flere principielle juridiske spørgsmål, hvor udfaldet kan få betydning for en række andre klagesager. 11.. Artiklen er en omarbejdning af et indlæg, som jeg holdte den 5. januar 2023 på arrangement om nye domme afholdt af Selskab for Dansk Miljøret.
1. Baggrunden for sagen
Den oprindelige baggrund for projektet om en ny bydel på Amager Fælled på 219.000 m2 med boliger, dagligvarebutikker, institution og skole var et politisk forlig om finansiering af etablering af ny metro i København, hvor økonomien for projektet bl.a. skulle etableres ved salg af grunde til nyt boligbyggeri på bl.a. Amager Fælled, der i øvrigt er omfattet af den såkaldte Kalvebodfredning fastlagt den tidligere naturfredningslov ved Overfredningsnævnets kendel ...
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.