Forarbejder

Lovens forarbejder er oftest det vigtigste bidrag til fortolkningen af loven. Forarbejderne fortæller om lovgivers motiver, da loven blev vedtaget.

Forarbejder i bred forstand inkluderer dels de dokumenter, som er en del af lovforslaget i Folketinget, herunder f.eks. dokumentet "Loven som fremsat", hvor forslagsstilleren ofte grundigt beskriver lovforslaget generelt (i de almindelige bemærkninger) og også inkluderer bemærkninger til forslagets enkelte dele (i de specifikke bemærkninger). Forarbejderne inkluderer også kommissionsbetænkninger, hvor en af regeringen nedsat kommission grundigt analyserer et specifikt juridisk spørgsmål og så typisk kommer med anbefalinger til kommende lovgivning. 

På Jurabibliotek kan du læse forarbejderne i deres fulde længde. Du kan også læse netop de dele af forarbejderne, som relaterer sig til en bestemt § i loven, således at du slipper for at læse de dele, som ikke vedrører netop den §, du researcher. Forarbejderne på paragrafniveau finder du lige over hver paragraf:

Forarbejder til en paragraf

Herefter kan du i højre side dykke ned i forarbejderne til paragraffen og søge i alle eller dele af forarbejderne:

Søgning i forarbejder til en bestemt paragraf