Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om påhængskøretøjets indretning, udstyr og dokumenter samt en sådan forståelse af påhængskøretøjets funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt og skånsom behandling af påhængskøretøjet/vogntoget og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer.

Undervisningen har desuden til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om påhængskøretøjets udstyr, således at eleven selv kan konstatere, om det er i lovlig stand. Eleven skal endvidere have en sådan forståelse af de tegn på fejl og mangler, der røber sig gennem vogntogets funktioner og reaktioner, at eleven kan afgøre, om den påtænkte eller igangværende kørsel med vogntoget er lovlig og forsvarlig.

Afsnittene 1.1 - 1.7 omhandler hovedsageligt påhængskøretøjer indtil 3.500 kg tilladt totalvægt.

Det skal i øvrigt fremhæves i undervisningen, at de i delmålene anførte fremgangsmåder for kontrol og afprøvning af udstyr ikke er udtømmende eller dækkende for alle tænkelige systemer, og at eleven må være opmærksom på stadige ændringer af påhængskøretøjets indretning samt af lovbestemmelserne.

Undervisningen skal give eleverne en sådan viden om vogntoget og dens betjening, at de kan konstatere forhold af betydning for sikkerheden og miljøet.

Undervisningen har endelig til formål at gøre eleven bekendt med lovbestemmelser om de vigtigste administrative dokumenter i forbindelse med vogntogets benyttelse.

1.1 Styreapparatet

Da styreapparat sædvanligvis ikke forefindes på påhængskøretøj til kategori D1, indeholder afsnittet ikke hoved- og delmål.

1.2 Bremser

Hovedmål

Eleven skal lære om bremsernes funktion og om tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden.

Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til bremserne er opfyldt samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om bremserne.

Delmål

1.2.1 Driftsbremser

Eleven skal have kendskab til bremsesystemet og dets funktion:

1) Driftsbremsen på påhængskøretøj med tilladt totalvægt på højst 3.500 kg til bus er normalt en påløbsbremse.

2) Påløbsbremsen aktiveres ved at påhængskøretøjet presses frem mod bussen, når denne bremser. Jo kraftigere bussen bremser des kraftigere presser påhængskøretøjet mod bussen (påløbskraften) og des kraftigere bremser påhængskøretøjet.

3) Ved bakning på ujævn vej eller op ad bakke kan trykket mod påhængskøretøjet blive så stort, at bremsen aktiveres. Dette kan eventuelt undgås ved hjælp af en særlig bakspærreanordning.

4) Påløbskraften overføres til hjulbremserne via stødstangen i påløbsarrangementet, bremsestænger og bremsekabler. Jo større påløbskraften er, des længere trykkes stødstangen tilbage.

5) Påløbsarrangementet er normalt forsynet med en dæmperanordning, der dæmper stødstangens bevægelse.

6) Stødstangen har en begrænset vandring (slaglængde). Hvis stødstangen kan trykkes i bundstilling, vil bremsekraften aftage væsentligt og til sidst helt ophøre.

7) Driftsbremsen kan også bestå af et system, der er tilsluttet driftsbremsen på bussen og hvor påhængskøretøjets bremser aktiveres enten via elektriske signaler eller et særligt hydraulisk system.

1.2.2 Nødbremse

Der er ikke krav om nødbremse på påhængskøretøj.

1.2.3 Parkeringsbremser

Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:

1) Parkeringsbremsen virker på hjulbremserne gennem særlige mekaniske forbindelser (wirer eller stænger).

1.2.4 Supplerende bremser

Der er sædvanligvis ikke supplerende bremser på påhængskøretøj til kategori D1.

1.2.5 Kontrol af bremser

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved bremserne er opfyldt:

1) Stødstangen må ikke kunne trykkes til bundstilling. Dette kontrolleres ved at køre langsomt frem, foretage en almindelig opbremsning og fastholde bremsestillingen ved at aktivere bilens parkeringsbremse. Ved denne manøvre skal der som hovedregel fortsat være afstand mellem koblingshovedet og den faste del af påløbsdelen (hvilket fx konstateres ved at klemme beskyttelsesbælgen sammen og føle den nævnte afstand).

2) Bremsesystemet skal have tilstrækkelig virkning. Dette kontrolleres ved at forsøge at trække påhængskøretøjet mens parkeringsbremsen er fuldt aktiveret.

3) Wirer, bremsestænger og lignende skal være sikrede og ubeskadigede.

4) Eventuel hydraulisk bremsekraftoverføring skal være tæt.

5) Parkeringsbremsens betjeningsgreb skal kunne aktiveres let, og skal kunne fastholdes i aktiveret stilling.

Tegn på fejl ved bremser

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved bremserne og udpege, hvor fejlene kan opstå:

6) For lang vandring i stødstangen kan skyldes manglende justering af hjulbremserne.

7) Hvis påhængskøretøjet støder til bussen under opbremsning, kan det være tegn på, at bremserne ikke virker.

8) Hvis påhængskøretøjets bremser »hugger«, kan det være tegn på fejl ved dæmperen.

1.2.6 Lovbestemmelser i øvrigt om bremser

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

1) Påhængskøretøjet skal være forsynet med driftsbremse og parkeringsbremse (visse mindre påhængskøretøjer kan dog være uden bremser).

2) Driftsbremsen skal virke på alle hjul og kunne bremse påhængskøretøjet sikkert, hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger.

3) Driftsbremsen skal være således indrettet at påhængskøretøjet automatisk bremser i tilfælde af brud på tilkoblingsanordningen mellem bus og påhængskøretøj. Dette sker sædvanligvis ved hjælp af en kæde eller wire mellem bus og påhængskøretøj (sikkerhedskæde/sprængwire).

4) På et-akslet påhængskøretøj med tilladt totalvægt på indtil 1.500 kg kræves dog ikke, at sikkerhedskæden aktiverer bremserne. På påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 750 kg, der ikke er forsynet med bremser, kræves der ingen sikkerhedskæde/sprængwire.

5) Driftsbremsen skal kunne aktiveres ved normal afbremsning af det trækkende køretøj.

6) Parkeringsbremsen på påhængskøretøjet skal kunne holde dette standset på hældende vej (18 %) og skal kunne blive stående tilspændt.

7) Parkeringsbremsen på bussen skal kunne holde vogntoget standset på hældende vej (12 %) og skal kunne blive stående tilspændt.

1.3 El-anlæg, lygter, reflekser mv.

Hovedmål

Eleven skal lære om det elektriske anlægs funktion.

Eleven skal endvidere kunne kontrollere om lovkrav til lygter, reflekser mv. er opfyldt samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om el-anlæg, lygter og reflekser.

Delmål

1.3.1 El-anlæggets funktion, lygter og reflekser

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Lygterne på et påhængskøretøj skal være elektrisk forbundet til de tilsvarende lygter på bussen.

Lovbestemmelser om påbudte lygter og reflekser

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser om påbudte lygter og reflekser:

2) Et påhængskøretøj må kun være forsynet med påbudte eller tilladte lygter og reflekser.

3) De påbudte lygter og reflekser omfatter:

a) To lygter med positionslys, såfremt påhængskøretøjets bredde overstiger 1,6 m,

b) to lygter med baglys,

c) to lygter med stoplys,

d) to blinklygter bagpå,

e) mindst én nummerpladelygte,

f) to godkendte og mærkede hvide fremadvendende reflekser, og

g) to godkendte og mærkede røde bagudvendende trekantede reflekser anbragt med spidsen opad.

4) På påhængskøretøj, der er bredere end 2,1 m, skal der desuden være to fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter henholdsvis med hvidt og rødt lys, der tydeligt kan ses i 300 m’s afstand uden at blænde.

5) Positionslyset skal være hvidt og skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde.

6) Baglygterne skal have rødt lys, der tydeligt kan ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde.

7) Påhængskøretøjer skal være forsynet med godkendte og mærkede gule sidereflekser og, såfremt påhængskøretøjets totallængde er længere end 6 m også godkendte og mærkede gule sidemarkeringslygter, der er fordelt på påhængskøretøjets sider.

8) Sidemarkeringslygter skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde.

9) Nummerpladelygter skal belyse nummerpladen så den tydeligt kan læses i mindst 20 m’s afstand.

10) Ikke-registreringspligtigt påhængsredskab skal være forsynet med afmærkning for langsomtkørende køretøj (rød trekant).

Lovbestemmelser om tilladte lygter og reflekser

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse om tilladte lygter og reflekser:

11) De tilladte lygter og reflekser omfatter:

a) Baklygter, arbejdslygter, ekstra baglygter, ekstra fremadrettede og bagudrettede markeringslygter, ekstra sidemarkeringslygter, tågebaglygter, sideblinklygter, forblinklygter, ekstra bagblinklygter, ekstra stoplygter, havariblink og ekstra reflekser.

Kontrol af lygter mv.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved påbudte lygter og reflekser er opfyldt:

12) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.

13) Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne.

14) Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys.

15) Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse nummerpladen.

16) Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.

17) Bagudvendende reflekser skal være trekantede og anbragt med spidsen opad.

Tegn på fejl ved lygter

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved lygterne og udpege, hvor fejlene kan opstå:

18) Lygter, der ikke virker eller virker forkert, kan skyldes fejl (dårlig forbindelse) i elstikket mellem bus og påhængskøretøj.

Eleven skal kunne angive følgende årsager til tegn på fejl ved lygter mv.:

19) Hvis blinklygterne blinker væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på, at en eller flere blinklygter ikke virker.

20) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.

1.4 Bærende dele

Hovedmål

Eleven skal lære om de bærende deles funktion og om tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden.

Eleven skal endvidere kunne konstatere om lovkrav til de bærende dele er opfyldt samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om bærende dele.

Delmål

1.4.1 Bærende deles funktion mv.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold og funktioner:

1) Påhængskøretøjers bærende dele omfatter følgende:

a) Chassis/selvbærende konstruktioner,

b) hjulophæng, som består af aksler/bogier, fjederkonsoller, fjederbolte, lasker, fjedre og støddæmpere, og

c) hjul, som består af hjullejer, fælge og dæk.

2) Påhængskøretøjets vægt overføres til vejen gennem de bærende dele.

3) Fjedersystemets funktion er sammen med eventuelle støddæmpere at udjævne eller optage de kræfter, der opstår ved kørsel på ujævn vej, samt sikre hjulenes kontakt med vejbanen.

4) Affjedring med bladfjedre og gummifjedre er de almindeligste fjedersystemer.

Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold:

5) Et dæk kan være opbygget som diagonaldæk eller radialdæk.

Risikoforhold ved bærende dele

6) Kørsel med dæk, der ikke er beregnet til det aktuelle køretøj og det aktuelle kørselsformål, medfører risiko for dækskader og eventuel dæksprængning.

7) Kørsel med dæk, der er beskadiget kan ligeledes medføre risiko for dæksprængning. Dæksprængningen vil som regel ske ved høj hastighed og derfor er konsekvenserne så meget desto værre.

8) Fejl i bærende dele (hjulophæng, lejer, mv.) medfører risiko for sammenbrud.

9) Manglende afbremsning af køretøj ved hjulskift, medfører risiko for skade på køretøj og personer.

Kontrol af bærende dele

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved bærende dele er opfyldt:

10) Dæk skal på alle hjul have mindst 1,6 mm dybde i slidbanens hovedmønster. Sliddet bør ikke være ujævnt.

11) Dæk og fælge skal være uden ubeskadigede.

12) Dækformen må ikke være unormal.

13) Chassisrammen og trækstangen må ikke være deformeret, revnet eller beskadiget i øvrigt.

Lovbestemmelser og forhold i øvrigt om bærende dele

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

14) I hjulophænget som helhed eller i dets enkelte dele må der ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør.

15) Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadigede.

16) Dæk skal være pumpet op til et lufttryk efter fabrikantens forskrifter.

17) Dæk på samme aksel skal sammenlagt have en bæreevne som mindst skal svare til det tilladte akseltryk. Bæreevnen fremgår af dækmærkningen. Dæk skal desuden være af en dimension og udformning, der svarer til fælgen.

18) Dæk på samme aksel skal være af samme dimension og type (bortset fra nødreservehjul).

Tegn på fejl ved bærende dele

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved bærende dele og kunne udpege, hvor fejlene kan opstå:

19) Ujævnt/skævt dækslid kan skyldes fejl i affjedringssystemet, ubalance i hjulene eller forkert dæktryk. Ved påkørsel af kantsten eller lignende vil der kunne opstå skader på dækket (slidbane og karkasse).

20) Unormal dækform ved vejbanen eller unormalt varmt dæk efter nogen tids kørsel tyder på ukorrekt dæktryk, som i længden kan ødelægge dækket. Dæktrykket bør i så fald kontrolleres ved brug af dæktryksmåler.

21) Revner i malingen eller koncentrerede rustdannelser (ruststriber) på chassisramme eller fjedre kan skyldes brud. Rustdannelser omkring bolte og nitter tyder på, at de har løsnet sig på grund af slid eller manglende vedligeholdelse.

22) Når påhængskøretøjet under kørsel ligeud ikke følger bussens spor, kan det være tegn på, at en aksel har forskubbet sig, eller at trækstangen/træktrianglen er skæv/deformeret.

1.5 Motor, transmission samt energi- og miljørigtig kørsel

Hovedmål

Eleven skal lære om de særlige miljømæssige problemer ved kørsel med vogntog.

Delmål

1.5.1 Energi- og miljørigtig kørsel

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Ved kørsel med påhængskøretøj vil bussens motor belastes yderligere især ved acceleration og kørsel op ad bakker. Det er derfor vigtigt at skifte til passende gear, således at motoren ikke sejtrækker.

I øvrigt repetition delmålene i »Energi- og miljørigtig kørsel« i afsnit 1.5.1 i undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori D1.

1.6 Karrosseri og opbygning mv.

Hovedmål

Eleven skal lære om påhængskøretøjets karrosseri, opbygning og tilkoblingsanordning.

Eleven skal kunne de vigtigste lovbestemmelser om påhængskøretøjets karrosseri, opbygning og tilkoblingsanordning.

Delmål

1.6.1 Karrosseri, opbygning og dets fastgørelse

Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser:

1) Karrosseri og opbygning omfatter det, der er monteret ovenpå chassisrammen (varelad, varekasse eller karrosseri til beboelse) eller selvbærende karosseri.

Eleven skal kunne kontrollere følgende forhold:

2) At døre til eventuelt lastrum er forsvarligt lukkede/fastgjort.

3) At eventuelle skærme og stænklapper er hele og fastgjorte.

4) At eventuel presenning er tilspændt/fastgjort.

5) At eventuel last er placeret og fastgjort forsvarligt (se afsnit 6.2.5).

Risikoforhold ved opbygninger

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold:

6) Et påhængskøretøj med høj opbygning (fx en campingvogn) er særlig sidevindsfølsom med øget risiko for ustabil kørsel samt væltning i sving.

Lovbestemmelser om karrosseri og opbygning

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

7) Karrosseri og opbygning skal være solidt fastgjort til påhængskøretøjets bærende dele.

8) Karrosseri og opbygning skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til unødig fare for andre trafikanter.

9) Påhængskøretøjets hjul skal være således afskærmet, eventuelt ved karrosseriets udformning, at andre trafikanter er beskyttet mod stænk.

1.6.2 Tilkoblingsanordninger

Eleven skal have kendskab til følgende:

1) Tilkoblingsanordningen er normalt en kuglekobling.

2) Kuglekobling består af en koblingsdel fastgjort til henholdsvis bussen og påhængskøretøjets trækstang.

3) Bussens koblingsdel er udformet som en kugle.

4) Påhængskøretøjets koblingsdel er udformet som en kugleskål med låseanordning.

5) Tilkoblingsanordning kan endvidere bestå af en redskabskobling.

Kontrol af tilkoblingsanordninger

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til tilkoblingsanordningen er opfyldt:

6) Væsentligt slør må ikke forekomme mellem bussens koblingsdel og påhængskøretøjets koblingsdel, bedømt ved visuel kontrol af slidmærker på koblingsdelene og eventuelt ved kontrol af slidindikator på påhængskøretøjets koblingsdel.

7) Aftagelig del af tilkoblingsanordning skal være korrekt monteret og sikret.

Lovbestemmelser og forhold i øvrigt om tilkoblingsanordninger

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

8) Tilkoblingsanordning skal være solidt fastgjort til køretøjets bærende dele. Boltforbindelser skal være sikret mod adskillelse.

9) Tilkoblingsanordning skal være forsynet med mekanisk sikring, der hindrer, at koblingen utilsigtet kan udløses.

10) Koblingsdelen på bussen (godkendt og monteret efter særlige regler) og koblingsdelen på påhængskøretøjet skal være beregnet til indbyrdes sammenkobling.

11) De sammenkoblede koblingsdele skal have tilstrækkelig indbyrdes bevægelighed.

12) Det skal være registreret i Køretøjsregisteret, at bussen har en tilkoblingsanordning.

1.7 Indre indretning, udsyn og særligt udstyr

Der er sædvanligvis ikke særligt udstyr på påhængskøretøj til kategori D1.

1.8 Kontrolapparat (fartskriver)

Bestemmelserne om kontrolapparat for vogntog er indeholdt i bestemmelserne for kategori D1.

1.9 Vogntogets sammenkobling og dokumenter

Hovedmål

Eleven skal lære bestemmelserne om sammenkobling og vogntogets dokumenter. Eleven skal endvidere lære, hvornår disse dokumenter skal medbringes.

Delmål

1.9.1 Lovbestemmelser om sammenkobling

Lovbestemmelser om sammenkobling.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Til en bus må kobles ét påhængskøretøj, såfremt bussen er registreret til dette.

2) En bus kan være registreret til at måtte sammenkobles med et registreringspligtigt påhængskøretøj enten i fast kombination eller i variabel kombination og for påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg tillige ved synsfri sammenkobling.

3) Fast kombination vil sige, at bussen er registreret til at trække ét bestemt påhængskøretøj. Påhængskøretøjets registreringsnummer skal da være anført på bussens registreringsattest. Forud for registreringen skal bussen og påhængskøretøjet være synet i kombination med hinanden hos en synsvirksomhed.

4) Variabel kombination vil sige, at bussen er registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer, hvilket da skal være anført på bussens koblingsattest. Forud for registreringen skal bussen sammen med de pågældende påhængskøretøjer være synet hos en synsvirksomhed.

5) Synsfri sammenkobling vil sige, at bus og påhængskøretøj kan sammenkobles uden forudgående samlet syn hos en synsvirksomhed. Bussen og påhængskøretøjet skal dog hver for sig være godkendt og registreret til synsfri sammenkobling. På grundlag af registreringsattesterne kan føreren afgøre om bus og påhængskøretøj lovligt kan kobles sammen, herunder, at påhængskøretøjets faktiske totalvægt ikke overstiger den anførte største påhængskøretøjsvægt. 6) Ved den praktiske sammenkobling kan føreren afgøre, om vogntogets længde og påhængskøretøjets bredde opfylder bestemmelserne.

Sammenkobling

Eleven skal på grundlag af registrerings- og/eller koblingsattester kunne kontrollere lovligheden af følgende sammenkoblinger:

7) Fast kombination, hvor bus og påhængskøretøj er synet og godkendt sammen.

8) Variabel kombination, hvor bussen er registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer.

9) Synsfri sammenkobling af bus og påhængskøretøj.

Eleven skal beherske følgende færdigheder ved tilkobling:

10) Sammenkoble bus og påhængskøretøj ved at anbringe påhængskøretøjets kugleskål på bussens koblingskugle således, at sikringsanordningen aktiveres, herunder kontrol af slidindikatoren.

11) Fastgøre sikkerhedskæde/sprængwire.

12) Tilslutte elforbindelsen og efterse, at påhængskøretøjets lys virker.

13) Hæve og fastspænde evt. støttehjul.

14) Frigøre/slække parkeringsbremsen på påhængskøretøjet inden kørslen.

Eleven skal tilsvarende kunne beherske at frakoble påhængskøretøjet, herunder kunne afbremse dette.

1.9.2 Registrerings- og koblingsattest

Eleven skal have kendskab til følgende dokumenter og lovbestemmelser mv.:

1) For at en bus og et påhængskøretøj kan anvendes, skal de være registreret og der skal være udstedt registreringsattester.

2) Bussens registreringsattest, hvoraf bussens egenvægt/køreklare vægt, dens tilladte totalvægt fremgår, samt eventuelt hvilken størrelse påhængskøretøj, der må kobles til den.

3) Påhængskøretøjets registreringsattest, hvoraf påhængskøretøjets egenvægt og tilladte totalvægt fremgår.

4) Koblingsattest, der anvendes ved variabel kombination.

5) På grundlag af registreringsattester kan føreren afgøre, om bus og påhængskøretøj må sammenkobles.

6) Ved kørsel med påhængskøretøj skal bussens og påhængskøretøjets registreringsattester medbringes. Såfremt der for bussen er udfærdiget koblingsattest, skal denne medbringes.

7) Ved kørsel i Danmark kan medbringes kopier (papir eller elektronisk).

Eleven skal have kendskab til følgende:

8) Mange lande kræver, at der medbringes original registreringsattest ved kørsel i de omhandlede lande.

1.10 Særlige køretøjer og forhold

Hovedmål

Eleven skal lære om andre påhængskøretøjer.

Delmål

1.10.1 Ikke-registreringspligtige påhængskøretøjer

Eleven skal have kendskab til følgende bestemmelser:

1) For disse påhængskøretøjer gælder særlige regler for hastighed, indretning og udstyr. Vægten af et ikke registreringspligtigt påhængsredskab må ikke overstige det, bussen vægtmæssigt må tilkobles.

1.10.2 Større påhængskøretøjer

Udover det i afsnit 1.1 til 1.9 anførte gælder for større påhængskøretøjer over 3.500 kg tilladt totalvægt følgende bestemmelser og forhold:

Styreapparat

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Såfremt et påhængskøretøj er forsynet med styreapparat, består dette sædvanligvis af en drejekrans, der muliggør drejning af de forreste hjul. Drejekransen består af en øvre og nedre ring, hvorimellem der er anbragt en række kugler.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende bestemmelser:

2) Væsentligt slør i styreapparat (drejekrans) eller i dets enkelte dele må ikke forekomme.

Bremser

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

3) Driftsbremsen på større påhængskøretøjer er sædvanligvis trykluftmekaniske bremser, indrettet som et to-ledersystem.

4) Den ene leder (forsyningsslangen) overfører trykluft fra bussen til påhængskøretøjets forsyningskreds.

5) Den anden leder (styreslangen) anvendes til at regulere bremsningen af påhængskøretøjet.

6) Bremsesystemet kan være opbygget som ABS-bremser.

Nødbremse

Der er ikke krav om nødbremse på påhængskøretøj.

Eleven skal have kendskab til, at bussens nødbremse skal aktivere påhængskøretøjets driftsbremse, ligesom brud på eller tab af forsyningsslangen skal medføre, at påhængskøretøjets driftsbremse automatisk aktiveres.

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved bremserne:

7) Nedsat bremsevirkning tyder på manglende justering af bremser eller forkert indstillet, eventuelt defekt ALB-ventil.

8) Hvis kontrollampen for ABS-bremsesystemet ikke slukker senest kort tid efter igangsætning, er det tegn på fejl i ABS-bremsesystemet og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.

Lygter, reflekser mv.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

9) Påhængskøretøj over 3.500 kg skal uanset bredden være forsynet med 2 positionslygter samt refleksplanke.

Bærende dele

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

10) På påhængskøretøj over 3.500 kg skal mønsterdybden være mindst 1 mm.

Tilkoblingsanordninger

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

11) Bussens koblingsdel består af en koblingstragt, koblingshus, koblingsbolt og automatisk låsemekanisme.

12) Påhængskøretøjets koblingsdel består af et trækøje med bøsning.

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved tilkoblingsanordninger:

13) Mærkbare stød under kørsel kan være tegn på væsentligt slør i koblingsdele.

14) Når påhængskøretøjet ikke følger bussens spor under kørsel ligeud, kan det være tegn på skæv/deformeret træktriangel eller trækstang.

1.11 Bussens betjeningsudstyr

1.11.1 Betjeningsudstyr

Repetition efter undervisningsplan for kategori B, afsnit 1.1.1 »Betjeningsudstyr«.

1.12 Forebyggende vedligeholdelse og nødvendig reparation

Hovedmål

Eleven skal lære om betydningen af forebyggende vedligeholdelse og nødvendig reparation.

Delmål

1.12.1 Vedligehold mv.

Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold:

1) Akutte reparationer undgås bedst, ved at følge fabrikantens serviceplan for køretøjet.

2) Er der opstået fejl på køretøjet af væsentlig betydning for færdselssikkerheden og miljøet, skal det straks repareres.