Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
    • Forkortelser
  • Del I. Den indledende del
    • Kapitel 1. Afhandlingens emne, metode og opbygning
      • 1. Emnet
        • 1.1. Byggeriets digitalisering
        • 1.2. Byggeriets digitalisering
      • 2. Afhandlingens formål, arbejdsteser og afhandlingens teoretiske tilgang
        • 2.1. Afhandlingens formål
        • 2.2. Afhandlingens arbejdsteser
          • 2.2.1. BIM påvirker entrepriseaftalers fortolkning og parternes adfærdsnormer
          • 2.2.2. BIM resulterer i nye/ændrede ydelser og påvirker fordelingen af risiko og ansvar
      • 3. Emne og begrebsafgrænsning
        • 3.1. Analog entrepriseret ctr. digital entrepriseret
        • 3.2. Digitalisering ctr. BIM
        • 3.3. AB-systemet
        • 3.4. Typeforudsætningen
        • 3.5. Overgangen fra udførelse til drift
        • 3.6. Ét emne med betydning for flere retsområder
      • 4. Metoden
        • 4.1. Metodevalget
        • 4.2. Særligt om den retsdogmatiske metode og BIM
        • 4.3. Kritik af metoden og løsninger
      • 5. Retskilderne
        • 5.1. Lovgivningen
        • 5.2. Standardaftaler
          • 5.2.1. AB-systemet
          • 5.2.2. Særligt om AB92
          • 5.2.3. Ydelsesbeskrivelserne
        • 5.3. Retsgrundsætninger og principper
          • 5.3.1. Entrepriseretlige grundsætninger
          • 5.3.2. Aftaleretlige og obligationsretlige grundsætninger
        • 5.4. Retspraksis
          • 5.4.1. Generelt om rets- og voldgiftspraksis
          • 5.4.2. Retspraksis fra domstolene
          • 5.4.3. Voldgiftspraksis
          • 5.4.4. Andre afgørelsestyper fra Voldgiftsnævnet
        • 5.5. Den juridiske litteratur
        • 5.6. Udenlandsk ret
      • 6. Særligt om de tekniske kilder
      • 7. Afhandlingens opbygning
    • Kapitel 2. BIM – Digitalisering og samarbejde i byggebranchen
      • 1. Indledning
      • 2. Hvad er BIM?
        • 2.1. Begrebet BIM
        • 2.2. BIM ctr. IKT
        • 2.3. Omfang og indhold
          • 2.3.1. BIM-niveauer
          • 2.3.2. BIM-dimensioner
          • 2.3.3. Fra little closed BIM til big open BIM
        • 2.4. BIM ctr. digitale redskaber
      • 3. BIM – digitalisering og samarbejde
        • 3.1. Det digitale element
          • 3.1.1. Nye teknologier i byggebranchen
          • 3.1.2. Digital informationsproduktion
        • 3.2. Samarbejdselementet
        • 3.3. Sammenspillet mellem digitalisering og samarbejde
      • 4. BIM og den juridiske kontekst
        • 4.1. Hvornår anvendes BIM
        • 4.2. Hvordan reguleres BIM
      • 5. Opsummering
  • Del II. Den teoretiske del
    • Kapitel 3. Digitalisering og samarbejde – udfordringer for kontraktrettens grundforudsætninger
      • 1. Indledning
      • 2. Kontraktrettens udvikling og grundforudsætninger
        • 2.1. Kontraktrettens udvikling
          • 2.1.1. Kontraktrettens dynamik
          • 2.1.2. Den klassiske kontraktret
          • 2.1.3. Kontraktretten i det 20. århundrede
          • 2.1.4. Kontraktretten i det 21. århundrede
        • 2.2. Kontraktrettens grundforudsætninger
      • 3. Digitalisering
        • 3.1. Digitalisering vedrører informationer
        • 3.2. Informationers betydning for kontraktretten
        • 3.3. Nye teknologier
        • 3.4. Det digitale informationsflow
        • 3.5. Udfordringer for kontraktrettens grundforudsætninger
          • 3.5.1. Indledning
          • 3.5.2. Menneskets normalkapacitet
          • 3.5.3. Menneskelige og ikke-menneskelige erklæringer
          • 3.5.4. Øgede krav loyalitetspligten
      • 4. Samarbejde
        • 4.1. Samarbejdsbegrebet
        • 4.2. Samarbejdets formål
          • 4.2.1. Fra kooperation til kollaboration
          • 4.2.2. Det kooperative samarbejde
          • 4.2.3. Det kollaborative samarbejde
        • 4.3. Samarbejdets organisering
          • 4.3.1. Fra kontrakt til organisation
          • 4.3.2. Det kontraktbaserede samarbejde
          • 4.3.3. Det netværksbaserede samarbejde
          • 4.3.4. Det organisationsbaserede samarbejde
        • 4.4. Udfordringer for kontraktrettens grundforudsætninger
          • 4.4.1. Indledning
          • 4.4.2. Etablering af en afgrænset fælles partsfære
          • 4.4.3. Øgede krav loyalitetspligten
      • 5. Opsummering
  • Del III. Den praktiske del
    • Kapitel 4. Fortolkning
      • 1. Indledning
      • 2. Aftalefortolkning som kontraktrettens kerneområde
        • 2.1. Fortolkningslæren
        • 2.2. Fortolkningskriterierne
          • 2.2.1. Indledning
          • 2.2.2. Det subjektive fortolkningskriterie
          • 2.2.3. Det objektive fortolkningskriterie
          • 2.2.4. Det normative fortolkningskriterie
      • 3. Fortolkningslærens udfordringer i lyset af BIM
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Konkrete udfordringer for den aftaleretlige fortolkning
          • 3.2.1. Øgede informationsmængder
          • 3.2.2. Kunstig tilvejebringelse af informationer
          • 3.2.3. Frekvensen i informationernes udveksling
          • 3.2.4. Parternes øgede samarbejde
        • 3.3. Konsekvenserne
      • 4. Normative fortolkningselementer i lyset af BIM
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Baggrundsretten
          • 4.2.1. Retsregler og AB-systemet
          • 4.2.2. Branchenormer
        • 4.3. Parternes subjektive forhold
          • 4.3.1. Parternes status
          • 4.3.2. Parternes styrkeforhold
        • 4.4. Vederlaget
        • 4.5. De tidsmæssige rammer
        • 4.6. Rimeligheden
        • 4.7. Andre fortolkningsmomenter
      • 5. Opsummering
    • Kapitel 5. Adfærdsnormer
      • 1. Indledning
      • 2. Loyalitetspligten
        • 2.1. Loyalitetspligtens udvikling
        • 2.2. Loyalitetspligtens indhold
          • 2.2.1. Generelle rammer
          • 2.2.2. Oplysningspligten
          • 2.2.3. Reaktionspligten
          • 2.2.4. Tabsbegrænsningspligten
          • 2.2.5. Negotiorum gestio
      • 3. Loyalitetspligten i entrepriseretten
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Pligten til at udvise agtpågivenhed
        • 3.3. Pligten til at samarbejde
      • 4. BIM’s påvirkning af loyalitetspligten og heraf afledte adfærdsnormer
        • 4.1. BIM’s formål som hjemmel for adfærdsnormer
        • 4.2. Samarbejdspligten
          • 4.2.1. Indledning
          • 4.2.2. Agtpågivenhed
          • 4.2.3. Koordinering
          • 4.2.4. Frafald af krav
        • 4.3. Oplysningspligten
          • 4.3.1. Indledning
          • 4.3.2. Vejledningspligten – informations- og vidensdeling
          • 4.3.3. Formidling af informationer og datadisciplin
        • 4.4. Reaktionspligten
          • 4.4.1. Indledning
          • 4.4.2. Fejl i grundlaget for det digitale samarbejde
          • 4.4.3. Fejl i den digitale bygningsmodel – informationskvalitet
          • 4.4.4. Fejl i den digitale bygningsmodel – projektets kvalitet
          • 4.4.5. Reaktionspligtens konsekvenser
        • 4.5. Tabsbegrænsningspligten og negotiorum gestio
      • 5. Opsummering
    • Kapitel 6. Ydelser
      • 1. Indledning
      • 2. Struktur og afgrænsning
        • 2.1. Ændrede og nye ydelser
        • 2.2. Aktører, faser og ydelser
        • 2.3. Adskillelse af ydelser og ansvar
      • 3. Ydelsesbegrebet
        • 3.1. Det obligationsretlige udgangspunkt
        • 3.2. Ydelsens indhold
          • 3.2.1. Aftalens betydning
          • 3.2.2. Særligt om byggeriets standarddokumenter
          • 3.2.3. Aftalens betydning
        • 3.3. Retlige kendetegn
          • 3.3.1. Hoved- og biforpligtelser
          • 3.3.2. Resultat- og indsatsforpligtelser
          • 3.3.3. Genus- og speciesydelser
      • 4. IKT-rådgivning
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Ydelsens levering – tidspunkter og aktører
        • 4.3. Ydelsens indhold
          • 4.3.1. Den prækontraktuelle rådgivning
          • 4.3.2. Den kontraktuelle rådgivning og IKT-strategien
          • 4.3.3. IKT-specifikationerne
        • 4.4. Ydelsens retlige kendetegn
      • 5. IKT-ledelse
        • 5.1. Indledning
          • 5.1.1. Tre forskellige projektroller
          • 5.1.2. Sammenligningsgrundlag fra den analoge entrepriseret
        • 5.2. Ydelsens levering – tidspunkter og aktører
        • 5.3. Ydelsens indhold
          • 5.3.1. Generelt om de to projektroller
          • 5.3.2. IKT-lederen
          • 5.3.3. IKT-koordinatoren
        • 5.4. Ydelsens retlige kendetegn
      • 6. Kvalitetssikring og granskning
        • 6.1. Indledning
          • 6.1.1. Øget fokus på kvalitetssikring og granskning i AB18
          • 6.1.2. Ændrede forudsætninger og nye områder for granskningsydelsen
        • 6.2. Ydelsens levering – tidspunkter og aktører
        • 6.3. Ydelsens indhold
          • 6.3.1. Generelt om digitale granskningsydelser
          • 6.3.2. Kollisions- og konsistenskontrol
          • 6.3.3. Granskning og informationskontrol
          • 6.3.4. Tilstødende ydelser
        • 6.4. Ydelsens retlige kendetegn
      • 7. Den digitale bygningsmodel
        • 7.1. Indledning
          • 7.1.1. Fra tegninger fra digitale bygningsmodeller
          • 7.1.2. På vej mod den digitale tvilling
        • 7.2. Ydelsens levering – tidspunkter og aktører
        • 7.3. Ydelsens indhold
          • 7.3.1. Den digitale bygningsmodel
          • 7.3.2. Digital som udført – materiale eller model
        • 7.4. Ydelsens retlige kendetegn
      • 8. Viden og informationer
        • 8.1. Indledning
        • 8.2. Byggepladslogistik
          • 8.2.1. Indledning
          • 8.2.2. Ydelsens levering – Tidspunkt og aktører
          • 8.2.3. Ydelsens indhold
          • 8.2.4. Ydelsens retlige kendetegn
        • 8.3. Scan og registrering af eksisterende forhold
          • 8.3.1. Indledning
          • 8.3.2. Ydelsens levering – Tidspunkt og aktører
          • 8.3.3. Ydelsens indhold
          • 8.3.4. Ydelsens retlige kendetegn
      • 9. Opsummering
    • Kapitel 7. Ansvar
      • 1. Indledning
      • 2. Strukturelle rammer og afgrænsning
        • 2.1. Den virtuelle ctr. den fysiske byggeproces
        • 2.2. Aktører
        • 2.3. Produktansvar
      • 3. Ansvarsbegrebet
        • 3.1. Risiko ctr. ansvar
        • 3.2. Delikts- ctr. kontraktsansvar
        • 3.3. Samarbejdspligten
          • 3.3.1. Mangelansvar
          • 3.3.2. Culpa
          • 3.3.3. De øvrige erstatningsbetingelser
        • 3.4. Misligholdelsesbeføjelserne
      • 4. Ansvar for software
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Softwarebegrebet
          • 4.2.1. Standardsoftware ctr. specialsoftware
          • 4.2.2. Softwarebegrebet i AB-systemet
        • 4.3. Mangelansvaret
          • 4.3.1. Standardsoftware
          • 4.3.2. Specialsoftware
        • 4.4. Særligt om undtagelser fra den almindelige risikofordeling
          • 4.4.1. Kendskab til fejlen
          • 4.4.2. Manglende kvalitetssikring
          • 4.4.3. Krav om anvendelse af en specifik software
        • 4.5. Misligholdelsesbeføjelserne
      • 5. Ansvar for informationskvaliteten
        • 5.1. Indledning
        • 5.2. Fejl i informationskvaliteten
        • 5.3. Konstateringstidspunktet
        • 5.4. Kassation
        • 5.5. Mangelansvaret
        • 5.6. Misligholdelsesbeføjelserne
        • 5.7. Særligt om offergrænsebetragtninger
        • 5.8. Ansvarets bortfald
      • 6. Ansvar for IKT-ledelsen
        • 6.1. Indledning
        • 6.2. Ansvarsvurderingen
        • 6.3. Ansvarssituationer
          • 6.3.1. Mangelfuld rådgivning
          • 6.3.2. Mangelfulde IKT-specifikationer og procesmanualer
          • 6.3.3. Mangelfulde implementering, planlægning og koordinering
          • 6.3.4. Kollisions- og konsistenskontrol
          • 6.3.5. Tilsyn
        • 6.4. Principalt eller subsidiært ansvar
        • 6.5. Misligholdelsesbeføjelser
      • 7. Direkte krav
        • 7.1. Indledning
        • 7.2. Direkte krav i formueretten
          • 7.2.1. Det retlige grundlag for direkte krav
          • 7.2.2. Kombinationsteorier
        • 7.3. Direkte krav i entrepriseretten
          • 7.3.1. AB18’s regler om direkte krav
          • 7.3.2. Vertikale og horisontale krav
        • 7.4. Direkte krav i lyset af BIM
          • 7.4.1. Parternes relation og dens betydning for direkte krav
          • 7.4.2. Kontraktbaserede deliktskrav
          • 7.4.3. Horisontale direkte krav
      • 8. Opsummering
    • Kapitel 8. Sammenfatning
      • 1. Indledning
      • 2. Konklusioner
        • 2.1. Konklusioner og arbejdstesernes verifikation
      • 3. Overordnede betragtninger og fremtidsperspektiver
        • 3.1. Overordnede betragtninger
        • 3.2. BIM og den digitale entrepriserets fremtid
          • 3.2.1. AB-systemets evaluering
          • 3.2.2. Fremtiden
  • Resumé
  • Abstract
  • Litteratur
    • Bøger og artikler
    • Øvrige kilder
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Digital entrepriseret (1. udg.)

Af Nicolaus Falk-Scheibel

Cover til: Digital entrepriseret (1. udg.)

1. udgave

28. maj 2025

  • e-ISBN: 9788757457971
  • p-ISBN: 9788757457063
  • Antal sider: 305
  • Bogtype: Afhandling

Emner

  • Byggeret,
  • IT-ret

Byggebranchen står midt i en digital revolution, der ændrer processerne for byggeriers planlægning, projektering, udførelse og drift. Omdrejningspunktet for denne transformation er BIM (Building Information Modeling) – en teknologibaseret samarbejdsmetode, der har betydelige juridiske konsekvenser for entrepriseretten. DIGITAL ENTREPRISERET dykker ned i, hvordan digitalisering, øgede informationsmængder og et tættere samarbejde mellem byggeriets parter påvirker de retlige forhold i byggebranchen. Gennem fire dele belyser bogen både den grundlæggende teori og praktiske anvendelse af BIM samt dets indflydelse på nøgleområder som kontraktfortolkning, adfærdsnormer, ydelser og ansvarsfordeling. Bogen peger på en markant udvikling i retstilstanden, hvor retsområdets pragmatisme udfordres af en mere formaliseret juridisk tilgang som følge af den digitale transformation. For jurister, byggeprofessionelle og alle med interesse for byggebranchens fremtidige, retlige landskab giver denne bog en indgående forståelse af de komplekse udfordringer og uligheder, som BIM bringer med sig. Nicolaus Falk-Scheibel, ph.d., er advokat (L) hos Molt Wengel og ekstern lektor i faget entrepriseret ved Københavns Universitet. Værket er baseret på hans ph.d.-afhandling.

  • Bøger
  • /
    Cover af Digital entrepriseret
    Digital entrepriseret
  • / 1. udg. 2025

Digital entrepriseret (1. udg.)

1. udgave - 28. maj 2025

Af Nicolaus Falk-Scheibel

Cover af Digital entrepriseret (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her