Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
  • Introduktion til religion og grundlov
    • Religion og grundlov, før og nu
    • Bogens anledninger
    • Bogens forfatningsretlige bidrag
    • Folkekirkebegrebet
    • Grundlovens sekularisme
    • Treårskrigen som kontekst
    • Religionstolerance og religionsfrihed
    • Om at læse og bruge bogen
    • Bogens kapitler
    • Litteratur
  • Introduktion til vigtige begreber og problemer om religion i forhandlingerne på Rigsdagen – fra studerende, til studerende
    • Kongen, danskhed og religion
    • Båndet mellem kirke og folk
    • Begrebet folkekirke
    • Stat og folkekirke
    • Understøttelse og folkekirkens relation til staten
    • Folkekirkens forfatning, selvstændighed og synode
    • Religionsfrihed
    • Politiske rettigheder for religiøse mindretal
    • Anerkendelse
  • Editionsfilologiske bemærkninger
    • Litteratur
  • Fra fyrstekirke til folkekirke – Den Westfalske Freds betydning i Danmark
    • Indledning
      • Hvad var Trediveårskrigen?
      • Den Westfalske Fred
    • Den danske lov
    • På vej til en post-westfalsk tilstand?
    • Afrunding
    • Litteratur
  • Jødisk inklusion mellem folket og religionen
    • Indledning
    • Den Kongelige Anordning af 29. marts 1814, »Frihedsbrevet«
    • Stænderforsamlingerne og jødisk samfundsdeltagelse
    • Frem mod grundloven
    • Grundloven
    • Afslutning
    • Litteratur
  • De kirkepolitiske forhold i 1800-tallet
    • Indledning
    • Kirkepolitiske diskussioner under den sene enevælde: N. Faber
    • Kirkepolitiske diskussioner under den sene enevælde: H.N. Clausen
    • Kritik af Faber og Clausen
    • Grundloven i 1849 set i lyset af de kirkepolitiske holdninger
    • Regentens tro forblev luthersk
    • Religionsfriheden og kirkeforfatningsløftet i 1800-tallet
    • Religionsfriheden og løftet om en lov for andre trossamfund i 1800-tallet
    • Folkekirkens fortrinsstilling levede i hele 1800-tallet
    • Afslutning og perspektiver
    • Litteratur
  • Mellem anarki og kontrol: de kirke- og religionspolitiske diskussioner frem mod 1849 og deres betydning for folkekirken
    • Indledning: Den kirkepolitiske debat frem mod grundloven
    • Grundtvig og Clausen
    • Baptistsagen
    • Skitsering af en forståelsesmodel
    • Afslutning
    • Litteratur
  • Folkekirken som grundlovens støttepille
    • Indledning
    • Folkets kirke
    • Troens kirke
    • Kongens kirke
    • Den agtværdige kirke
    • Den danske folkekirke – en støttepille
    • Litteratur
  • Forarbejderne til grundlovens bestemmelser om religionsfrihed
    • Indledning
    • Regeringens grundlovsudkast
    • Grundlovsudvalgets betænkning og debatten på rigsforsamlingen
    • Afslutning
    • Litteratur
  • »Afvigende« og »Usædelige« – en mangfoldighed af religionsforståelser i grundloven
    • Indledning: Religion, folk og fremmedhed
    • De fremmede og de afvigende
      • Trossamfund som underordnede, ikke sideordnede
      • Folk og kirke som udgangspunktet
      • Fremmed religion som modeksempel
    • Religion, sædelighed og offentlig moral
      • Enhver offentlig gudsdyrkelse uden videre tilladt?
      • Kirkerettens, strafferettens og seksualmoralens sædeligheder
      • Sædelighed som overholdelse af gældende lovgivning
    • Konklusion. Frihed også til fremmedhed
    • Litteratur
  • Debatten om anerkendelsen af metodistkirken i 1861 og 1865 – et afgørende stop på vejen til trossamfundsloven af 2017
    • Anerkendelse under enevælden – en kongelig gunstbevisning
    • Anerkendelse, men efter hvilke regler?
    • Anerkendelsen af metodistsamfundet
    • Godkendelse efter ægteskabsloven af 1969
    • Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund
    • Trossamfundsloven af 2017
    • Cirklen sluttet
    • Kilder
    • Litteratur
  • Statskirken og økonomien
    • Indledning
    • Statskirken som begreb
    • Kirken bliver til
    • Sekularisering
    • Agrar og ikke-statslig økonomi
    • Tiendeafløsning og præstegårdsjorder
    • Statskirke?
    • Litteratur
  • Grundlovens § 70 er ikke nogen garanti mod religiøs diskrimination i Danmark
    • For tiden er forskelsbehandling på grundlag af religion tilladt i Danmark
    • Principper om ligebehandling findes
      • Grundlovens § 70 er ikke (længere) så afgørende
      • Først noget om grundlovsfortolkning
      • Den Grundlovgivende Rigsforsamlings forståelse af grl. § 70
      • 1953: Diskussionen bag tilføjelsen ’eller afstamning’
    • Fortolkninger af grl. § 70 i aktuel dansk retsteori
    • Tiden kræver lovgivning der generelt diskriminerer religiøst motiveret handling
    • Konklusion: De retlige grænser sættes reelt af international og EU-retlig regulering, ikke i grundlovens § 70
    • Litteratur
  • Folkekirkens forfatningsretlige stilling i lovgivningspraksis: statsvæsen eller værgemål?
    • Indledning
    • Grundloven: Lovgivningsmagtens kompetence slås fast
    • Årene fra grundloven til systemskiftet: Folketinget agerer uden kirkeforfatning
    • Begyndelsen af det 20. århundrede: Indflydelse for kirkens aktive
    • Mellemkrigstiden: Stilstand
    • Efterkrigstiden: Accept og administration
    • Slutningen af det 20. århundrede: Nutidens hovedlove etableres
    • Årtusindeskiftet: Nye organer og demokratiforståelser
    • Konklusion: Folketinget og regeringen er folkekirkens overdommere
    • Litteratur
  • Folkekirken som kulturinstitution – og hvorfor ikke-medlemmer også betaler til folkekirken
    • Indledning
    • Teoretisk ramme: Folkekirken som kulturinstitution
    • Materiale: Debatten om udkastet til §§ 64-66 og § 2
    • Analyse: Det evangelisk-lutherske
      • Historiske bånd mellem religion og folk
      • Efter den augsburgske?
      • Tvangens paradoks
    • Analyse: Folkekirke?
      • Navnet folkekirke
      • At vælge kirken aktivt til
      • Så længe det er flertallets kirke
    • Analyse: Understøttes som sådan af staten
    • Opsummering: De vindende argumenter
    • Udviklingen til i dag
    • Skævvridning og social sammenhængskraft
    • Litteratur
  • Kilde: Den Westfalske Fred 1648
    • Den Westfalske Fred. Münster, 24. oktober 1648 [Uddrag]
  • Kilde: Anordning af 1814
  • Kilde: Beretningen fra forhandlingerne 1848-49
  • Kilde: Rigsdagstidende. Forhandlinger på Folkethinget. 13. Session, 1861
    • Uddrag af 61. møde, 17. december 1861
  • Kilde: Rigsdagstidende. Forhandlinger på Folkethinget. 16. ordentlige samling, 1864-65
    • Uddrag af 55. og 56. møde, 23 og 24. februar 1865
  • Væsentligste aktører på Den Grundlovgivende Rigsforsamling
  • Forfatterpræsentation
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Religion og grundlov (1. udg.)

Niels Valdemar Vinding (red.) , Brian Arly Jacobsen (red.) og Mikele Schultz-Knudsen (red.)

Cover til: Religion og grundlov (1. udg.)

1. udgave

5. juni 2024

  • e-ISBN: 9788757458602
  • p-ISBN: 9788757451801
  • Antal sider: 402
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Kirkeret,
  • Menneskerettigheder

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund. Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis. Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne. Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

  • Bøger
  • /
    Cover af Religion og grundlov
    Religion og grundlov
  • / 1. udg. 2024

Religion og grundlov (1. udg.)

1. udgave - 5. juni 2024

Niels Valdemar Vinding (red.) , Brian Arly Jacobsen (red.) og Mikele Schultz-Knudsen (red.)

Cover af Religion og grundlov (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her