Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord til 4. udgave
  • Del I. Selskaberne
    • Kapitel 1. Selskaber
      • 1. Samvirke
        • 1.1. Behovet for samarbejde og finansiering
        • 1.2. Erhvervsmæssigt formål
        • 1.3. Forholdet mellem principal og agent
        • 1.4. Begrundelser for samvirke
      • 2. Selskabsretlige grundbegreber
        • 2.1. Kapital og ledelse
        • 2.2. Hæftelse og ansvar
        • 2.3. Forskellige former for hæftelse
        • 2.4. Begrænset hæftelse
        • 2.5. Investering og afkast
        • 2.6. Ledelse
      • 3. Den selskabsretlige lovgivning
        • 3.1. Fra kontrakt til lov
        • 3.2. Dansk selskabslovgivning
        • 3.3. EU-selskabslovgivning
      • 4. Selskabsretligt lovvalg
        • 4.1. International privatretlig selskabsret
          • 4.1.1. De centrale spørgsmål ved lovvalg
          • 4.1.2. Hovedsæde eller stiftelse
        • 4.2. Den EU-retlige harmonisering
          • 4.2.1. Den primære EU-ret
          • 4.2.2. CJEU’s praksis om IP-selskabsret
          • 4.2.3. Anerkendelse af udenlandske selskaber
          • 4.2.4. Anerkendelse af egne selskaber
          • 4.2.5. Grænseoverskridende omdannelse
          • 4.2.6. Sammenfatning af praksis om mobilitet
        • 4.3. Dansk ret om lovvalg
      • 5. Oversigt over forskellige selskabsformer
        • 5.1. Personlig hæftelse
          • 5.1.1. Erhvervsdrift
          • 5.1.2. Enkeltmandsvirksomhed
          • 5.1.3. Interessentskabet
          • 5.1.4. Partrederi og partselskab
        • 5.2. Mellemformer med delvist begrænset hæftelse
          • 5.2.1. Kommanditselskabet
          • 5.2.2. Partnerselskab
          • 5.2.3. Det stille selskab
          • 5.2.4. Liberale selskaber
        • 5.3. Begrænset hæftelse
          • 5.3.1. Andelsselskaber og andelsforeninger
          • 5.3.2. Uregulerede selskaber med begrænset ansvar
          • 5.3.3. Fonde
          • 5.3.4. Kapitalselskaber
        • 5.4. Europæiske selskabsformer
          • 5.4.1. SE – det offentlige kapitalselskab
          • 5.4.2. EØFG – interessegruppe
          • 5.4.3. SCE – andelsselskab
          • 5.4.4. FE – almennyttig fond
          • 5.4.5. SPE og SUP – det private kapitalselskab
      • 6. Regnskab og revision
        • 6.1. Kontrol og styring
        • 6.2. Love og myndigheder
        • 6.3. Bogføringsloven
        • 6.4. Årsregnskabsloven
          • 6.4.1. Lov og standarder
          • 6.4.2. De forskellige regnskabsklasser
          • 6.4.3. Årsrapporten og dens bestanddele
        • 6.5. Revisorloven
    • Kapitel 2. Kapitalselskaber
      • 1. Selskabsformer
        • 1.1. A/S og ApS
        • 1.2. Minimumskapital
        • 1.3. Iværksætterselskabet (IVS)
        • 1.4. Valget mellem ApS og A/S
      • 2. Stiftelse
        • 2.1. Successiv eller simultan stiftelse
        • 2.2. Stiftelsen af et kapitalselskab
          • 2.2.1. Stifterne
          • 2.2.2. Stiftelsesdokumentet
          • 2.2.3. Vedtægterne
          • 2.2.4. Ejeraftaler
        • 2.3. Registreringen
        • 2.4. Startkapitalen
          • 2.4.1. Tegning af selskabskapitalen
          • 2.4.2. Selskabskapital og kapitalandele
          • 2.4.3. Kapitalbeskyttelsesregimet
          • 2.4.4. Indbetalingen til selskabskapitalen
          • 2.4.5. Opfølgende beskyttelse af selskabskapitalen
          • 2.4.6. Kapitalandelenes rettigheder
        • 2.5. Offentlighed omkring kapitalandele
      • 3. Selskabets ledelse
        • 3.1. Nationale modeller for selskabsledelse og harmonisering
        • 3.2. Teorier om selskabsledelse
          • 3.2.1. Hvem skal bestemme: ledelsen eller kapitalejerne
          • 3.2.2. Corporate governance
          • 3.2.3. Ledelsesmodeller i EU
        • 3.3. Den tyske ledelsesmodel
          • 3.3.1. Eksekutiv ledelse og tilsyn
          • 3.3.2. Direktionens uafhængighed
          • 3.3.3. Koncernret
          • 3.3.4. Medarbejderrepræsentation
        • 3.4. Den engelske ledelsesmodel
          • 3.4.1. Indretningen af ledelsesmodellen
          • 3.4.2. Ledelsens selvstændige rolle
        • 3.5. Den dansk/nordiske ledelsesmodel
          • 3.5.1. Udviklingen af den nordiske selskabsret
          • 3.5.2. Den nordiske todelte ledelsesmodel
          • 3.5.3. Bestyrelsen og direktionen
          • 3.5.4. Den nordiske model i international belysning
        • 3.6. Andre ledelsesstrukturer
          • 3.6.1. Enkelt ledelsesorgan i et ApS
          • 3.6.2. Tilsynsråd og direktion
          • 3.6.3. Repræsentantskab og andre organer
        • 3.7. Medarbejderrepræsentation
        • 3.8. Kapitalejernes ledelsesret
          • 3.8.1. Generalforsamlingen som øverste myndighed
          • 3.8.2. Kapitalejernes ledelsesret
          • 3.8.3. Kapitalejernes beslutninger og beføjelser
          • 3.8.4. Ledelse og ansvar
          • 3.8.5. Ejeraftaler
      • 4. Kapitaltilførsel
        • 4.1. Kapitalandele og selskabskapital
        • 4.2. Kapitalforhøjelse
          • 4.2.1. Indbetaling af indskuddet
          • 4.2.2. Vurdering af apportindskud
          • 4.2.3. Gældskonvertering
          • 4.2.4. Fondsandele
          • 4.2.5. Konvertible gældsbreve og warrants
          • 4.2.6. Udvanding og fortegningsret
        • 4.3. Kapitalafgang
          • 4.3.1. Egne kapitalandele
          • 4.3.2. Udbetaling af udbytte
          • 4.3.3. Nedsættelse af selskabskapitalen
      • 5. Ændringer af selskabsformen
        • 5.1. Fusion
        • 5.2. Spaltning
        • 5.3. Omdannelse
        • 5.4. Grænseoverskridende ændringer
        • 5.5. Filialer
    • Kapitel 3. Finansielle virksomheder
      • 1. Fra næringsfrihed til autorisation
      • 2. Den relevante lovgivning og aktører
      • 3. De enkelte finansielle aktører
        • 3.1. Banker
          • 3.1.1. Pengeinstitutter og banker
          • 3.1.2. Behovet for særlig regulering
          • 3.1.3. Krav til ledelse
          • 3.1.4. SIFI
          • 3.1.5. Securitisering
          • 3.1.6. Universalbanker og andre banker
          • 3.1.7. Nødlidende banker
        • 3.2. Realkreditinstitutter
        • 3.3. Forsikring og pension
        • 3.4. Fondsmæglerselskaber og andre værdipapirhandlere
          • 3.4.1. Den EU-retlige baggrund
          • 3.4.2. Investorbeskyttelse
        • 3.5. UCITS og AIF
        • 3.6. Kreditvurderingsbureauer
  • Del II. Kapitalmarkedet
    • Kapitel 4. Markedet
      • 1. Handel og marked
        • 1.1. Markeder og markedspladser
          • 1.1.1. Handel og markedsplads
          • 1.1.2. Markedspladsen som et informationsnetværk
          • 1.1.3. Ressourceallokering
          • 1.1.4. Komparativ fordel ved handel
          • 1.1.5. Omkostninger ved handel
          • 1.1.6. Den priskonstaterende funktion
          • 1.1.7. Normer og effeciens
          • 1.1.8. Frivillige transaktioner
          • 1.1.9. Markedspladser og mellemmænd
          • 1.1.10. Marked og markedsplads
        • 1.2. Handel og spekulation
          • 1.2.1. Spekulation og arbitrage
          • 1.2.2. Likviditet
          • 1.2.3. Kort og lang spekulation
          • 1.2.4. Gearing
        • 1.3. Penge og priser
          • 1.3.1. Bytteøkonomi og pengevæsen
          • 1.3.2. Penge som betalingsmidler
          • 1.3.3. Penge som delelige
          • 1.3.4. Priser
          • 1.3.5. Prisen som signal
        • 1.4. Konkurrence
          • 1.4.1. Konkurrencens gavnlige virkning
          • 1.4.2. Konkurrencens forudsætninger
          • 1.4.3. Immaterielle retspositioner og konkurrencen
        • 1.5. Regulering og tilsyn
          • 1.5.1. Markedskonform og markedskontrær regulering
          • 1.5.2. Magtfordeling
      • 2. Værdipapirer
        • 2.1. Fordringer som betalingsmidler
        • 2.2. Værdipapiret som bevis for en fordring
        • 2.3. Afkast
          • 2.3.1. Fast afkast
          • 2.3.2. Korte og lange renter
          • 2.3.3. Variabelt afkast
        • 2.4. Obligationer og aktier
          • 2.4.1. Obligationer
          • 2.4.2. Obligationer og sikkerhed (realkredit og ABS)
          • 2.4.3. Aktier
          • 2.4.4. Aktieklasser
          • 2.4.5. Egenkapital og fremmed kapital
        • 2.5. Derivater
        • 2.6. Forskellige typer af derivater
          • 2.6.1. Futures
          • 2.6.2. Optioner
          • 2.6.3. Swaps
          • 2.6.4. Securitisation (CDO)
          • 2.6.5. CDS
          • 2.6.6. Handel med derivater
          • 2.6.7. Rammeaftaler for derivater
        • 2.7. Kryptoaktiver
        • 2.8. Det legale værdipapirbegreb
        • 2.9. Vilkårene for investeringen
          • 2.9.1. Styrkeforholdets betydning
          • 2.9.2. Omsættelighed som vilkår
          • 2.9.3. Afkastkrav, risiko og sikkerhed
        • 2.10. Afkast og risiko
          • 2.10.1. Sammenhæng mellem afkast og risiko
          • 2.10.2. Forudsætningerne
          • 2.10.3. Indifference mellem finansieringsformer
          • 2.10.4. Diversifikation
      • 3. Handel med værdipapirer
        • 3.1. Betydningen af information
        • 3.2. Værdien af et værdipapir, der giver et afkast
          • 3.2.1. Nominel værdi og kurs
          • 3.2.2. Afkastets betydning for værdien
          • 3.2.3. Diskontering for risiko
          • 3.2.4. Nutidsværdi
          • 3.2.5. Akkumuleret afkast
          • 3.2.6. Effektiv rente og renteniveauets betydning
          • 3.2.7. Heterogene forventninger
        • 3.3. Fundamental analyse og andre skøn
        • 3.4. Rationelle aktører og effektive markeder
          • 3.4.1. Rationalitet
          • 3.4.2. Effektive kapitalmarkeder
          • 3.4.3. Informationsmæssig eller allokeringsmæssig efficiens
          • 3.4.4. Indarbejdelsen af information
      • 4. Børser
        • 4.1. Børsen som markedsplads
          • 4.1.1. Varebørser og fondsbørser
          • 4.1.2. Forudsætninger for børshandel
        • 4.2. Det legale markedspladsbegreb
          • 4.2.1. Udviklingen i EU-børsretten
          • 4.2.2. De legale markedsformer
        • 4.3. Adgang
          • 4.3.1. Medlemmer
          • 4.3.2. Udstederne
        • 4.4. Prospekter
          • 4.4.1. Prospekter
          • 4.4.2. Prospektpligt
          • 4.4.3. Prospektets indhold
          • 4.4.4. Prospekttyper
          • 4.4.5. Prospektansvar
        • 4.5. Handelssystemet
          • 4.5.1. Det multilaterale handelssystem
          • 4.5.2. Børsens priskonstaterende funktion
        • 4.6. Transparens
        • 4.7. Handel
        • 4.8. Andre infrastrukturelle virksomheder
          • 4.8.1. Clearing og afvikling
          • 4.8.2. Central modpart
          • 4.8.3. Værdipapircentraler (CSD)
          • 4.8.4. Dataindberetningsvirksomheder
        • 4.9. Den seneste EU-retlige udvikling
      • 5. Reguleringen af markeder
        • 5.1. Reguleringens værktøjskasse
          • 5.1.1. Behovet for regulering
          • 5.1.2. Offentlig ret og privat ret
          • 5.1.3. Markedskonform eller markedskontrær
          • 5.1.4. Adfærdsøkonomi
          • 5.1.5. Fremadrettet eller bagudrettet
          • 5.1.6. Erstatning
          • 5.1.7. Straf
          • 5.1.8. Administrative sanktioner
          • 5.1.9. Præceptiv og deklaratorisk
          • 5.1.10. Forskellige niveauer
          • 5.1.11. Selvregulering
          • 5.1.12. Offentlige goder og eksternaliteter
          • 5.1.13. Incitamenter
          • 5.1.14. Overholdelsesomkostninger
          • 5.1.15. Juridiske discipliner
        • 5.2. Reguleringen af information
          • 5.2.1. Betydningen af information
          • 5.2.2. Oplysning
          • 5.2.3. Forbud mod at udnytte en fordel
          • 5.2.4. Forbud mod at misinformere
        • 5.3. Den konkurrenceretlige regulering
          • 5.3.1. Behovet for balance
          • 5.3.2. Monopolistisk information
          • 5.3.3. Indgreb i prismekanismen
        • 5.4. Markedsmisbrugsforordningen
          • 5.4.1. Den informationsmæssige treenighed
          • 5.4.2. MAR og insiderhandel
          • 5.4.3. MAR og intern viden
          • 5.4.4. MAR og udstederens oplysningspligt
          • 5.4.5. MAR og manipulation
          • 5.4.6. MAR og strafferetlige grundbegreber
        • 5.5. EU-ret og fremmed ret
          • 5.5.1. Etablering og tjenesteydelser
          • 5.5.2. Fremmed ret
  • Del III. Myndighederne
    • Kapitel 5. Regler, tilsyn og domstole
      • 1. Den europæiske baggrund
        • 1.1. To niveauer for regelskabelse
          • 1.1.1. De to niveauer
          • 1.1.2. Den finansielle handlingsplan 1999
          • 1.1.3. Lamfalussy-rapporten
        • 1.2. EU-forfatningsret om delegation
          • 1.2.1. Komitologi
          • 1.2.2. Meroni-doktrinen
          • 1.2.3. Delegation af regelkompetence
        • 1.3. Lamfalussy-proceduren
          • 1.3.1. De fire niveauer
          • 1.3.2. EP og komitologien
          • 1.3.3. Udbredelse af proceduren
          • 1.3.4. Eftervirkningen af Lamfalussy-proceduren
        • 1.4. Lissabontraktaten
          • 1.4.1. Traktatændringerne
          • 1.4.2. Niveau 1 – lovgivning
          • 1.4.3. Niveau 2 – afledte retsakter
          • 1.4.4. Særligt om delegerede retsakter
          • 1.4.5. Særligt om gennemførelsesretsakter
          • 1.4.6. Særligt om tekniske standarder (RTS og ITS)
        • 1.5. Finanskrisen 2008 og dens følger
          • 1.5.1. Finanskrisen begynder
          • 1.5.2. Reaktionen fra EU
        • 1.6. Det nye europæiske finansielle system (ESFS)
        • 1.7. EU og den internationale dimension
        • 1.8. Fortsatte reformer
      • 2. Lovgivning
        • 2.1. EU-lovgivning
        • 2.2. EU-lovgivningen på niveau 1
        • 2.3. Afledte retsakter på niveau 2
          • 2.3.1. Afledte retsakter og bindende tekniske standarder
          • 2.3.2. Udfordring af det nye system
          • 2.3.3. RTS
          • 2.3.4. ITS
        • 2.4. Dansk lovgivning
          • 2.4.1. Lovgivning og magtfordeling
          • 2.4.2. EU-rettens påvirkning
      • 3. Tilsyn
        • 3.1. Makro- og mikroøkonomisk tilsyn
          • 3.1.1. Makrotilsyn
          • 3.1.2. Mikroøkonomisk tilsyn
        • 3.2. ESA’ernes beføjelser
          • 3.2.1. Retningslinjer og henstillinger
          • 3.2.2. Indgreb mod overtrædelse af EU-retten
          • 3.2.3. Indgreb mod privates overtrædelse
          • 3.2.4. Opmand mellem nationale tilsyn
          • 3.2.5. Fremme af fælles tilsynskultur
          • 3.2.6. Sikring af finansiel stabilitet
          • 3.2.7. Selvstændige opgaver
          • 3.2.8. Eget tilsyn
          • 3.2.9. Krisebeføjelser
        • 3.3. Klage over afgørelser
      • 4. Tilsynsmyndigheder
        • 4.1. ESA’erne
          • 4.1.1. Juridisk status og organer
          • 4.1.2. Tilsynsråd og styrelsesudvalg
          • 4.1.3. Formand og adm. direktør
          • 4.1.4. Interessentgruppen
          • 4.1.5. Det fælles udvalg
        • 4.2. Danske tilsynsmyndigheder
      • 5. Domstole mv.
        • 5.1. De europæiske domstole
          • 5.1.1. CJEU i EU og deres indretning
          • 5.1.2. Traktatbrud og præjudiciel forelæggelse
          • 5.1.3. Klagenævnet for ESA’er
          • 5.1.4. Menneskerettighedsdomstolen
        • 5.2. Danske domstole mv.
          • 5.2.1. Domstole og rekurs
          • 5.2.2. Straffesager
          • 5.2.3. Diverse nævn
          • 5.2.4. Finanstilsynets bestyrelse
      • 6. Forvaltningen
        • 6.1. Forvaltningsretten
        • 6.2. Myndighedernes egeninteresse
        • 6.3. Myndighedernes ansvar
  • Litteratur og domme
  • Forkortelser
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Introduktion til selskabsretten og kapitalmarkedsretten (4. udg.)

Af Jesper Lau Hansen

Cover til: Introduktion til selskabsretten og kapitalmarkedsretten (4. udg.)

4. udgave

7. august 2025

  • e-ISBN: 9788757459258
  • p-ISBN: 9788757459241
  • Antal sider: 627
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Finansielle virksomheder,
  • Selskabsret

Introduktion til selskabsretten og kapitalmarkedsretten foreligger nu i 4. udgave og giver en grundig indføring i de to juridiske discipliner. Bogen gennemgår de fundamentale principper og hensyn, som ligger bag regulering af selskaber og kapitalmarkeder. Disse grundlæggende forhold og begreber forklares i et let tilgængeligt sprog, og samtidig fremstilles samspillet mellem det finansielle tilsyn i EU og i Danmark. Bogen kræver ingen særlige forudsætninger og henvender sig til alle, der gerne vil have en bedre forståelse af de finansielle markeder og reguleringen heraf. Bogen anvendes som lærebog på den juridiske uddannelses grunddel (BA) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Forfatteren er professor, dr.jur. Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, der har beskæftiget sig indgående med selskabsretlige og børsretlige problemstillinger i en længere årrække.

  • Bøger
  • /
    Cover af Introduktion til selskabsretten og kapitalmarkedsretten
    Introduktion til selskabsretten og kapitalmarkedsretten
  • / 4. udg. 2025

Introduktion til selskabsretten og kapitalmarkedsretten (4. udg.)

  • 3. udgave - 24. august 2023

Af Jesper Lau Hansen

Cover af Introduktion til selskabsretten og kapitalmarkedsretten (4. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her