Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Kapitel 1. Erhvervsretten
    • 1. Erhvervsretten som fagområde
    • 2. Begrebet »retsregel«
      • 2.1. Det almindelige indhold
      • 2.2. Retsordenen
    • 3. Forskellige slags retsregler
      • 3.1. Typer af regler
      • 3.2. Pligtregler og kompetenceregler
      • 3.3. Skrevne og uskrevne regler
      • 3.4. Regler med forskellig rang
      • 3.5. Fravigelige og ufravigelige regler
      • 3.6. Præcise og upræcise regler
      • 3.7. Materielle og processuelle regler
    • 4. Retskilder
    • 5. Den retlige afgørelse
  • Kapitel 2. Danske retskilder
    • 1. De danske retskilder
    • 2. Forfatningen
    • 3. Lovgivning
      • 3.1. Tilblivelse og retskildemæssig betydning
      • 3.2. Findesteder
      • 3.3. Forarbejder til lovgivning
    • 4. Bekendtgørelser
      • 4.1. Tilblivelse og retskildemæssig betydning
      • 4.2. Findesteder
    • 5. Retspraksis
      • 5.1. Tilblivelse og retskildemæssig betydning
      • 5.2. Findesteder
    • 6. Andre former for praksis
      • 6.1. Sædvaner og kutymer
      • 6.2. Brancheetiske regler
      • 6.3. Forvaltningspraksis
      • 6.4. Praksis fra tvistløsningsnævn
      • 6.5. Ombudsmandspraksis
    • 7. Forholdets eller sagens natur
      • 7.1. Om forholdets natur
      • 7.2. Retsøkonomi mv.
    • 8. Fortolkning af lovgivning
      • 8.1. Behovet for fortolkning og udgangspunktet
      • 8.2. Holdepunkter ved fortolkningen
        • 8.2.1. Formålet med fortolkning
        • 8.2.2. Sproglig analyse
        • 8.2.3. Forarbejders betydning
        • 8.2.4. Lovens formål
      • 8.3. Modstrid mellem love
      • 8.4. Forskellige typer af fortolkning
        • 8.4.1. Fortolkningsløsninger
        • 8.4.2. Indskrænkende fortolkning
        • 8.4.3. Udvidende fortolkning
        • 8.4.4. Modsætningsslutninger
  • Kapitel 3. EU-retten og andre internationale retskilder
    • 1. EU-samarbejdet
    • 2. Nogle grundlæggende EU-retlige principper
      • 2.1. Almindelige principper
      • 2.2. Det indre marked
        • 2.2.1. Varernes frie bevægelighed
        • 2.2.2. Arbejdskraftens frie bevægelighed
        • 2.2.3. Fri udveksling af tjenesteydelser
        • 2.2.4. Fri bevægelighed for kapital og betalinger
        • 2.2.5. Den frie etableringsret
    • 3. De centrale EU-organer
      • 3.1. Om organerne generelt
      • 3.2. Det Europæiske Råd
      • 3.3. Rådet for Den Europæiske Union
      • 3.4. Europa-Parlamentet
      • 3.5. Europa-Kommissionen
      • 3.6. Den Europæiske Unions Domstol
      • 3.7. Den Europæiske Patentdomstol
    • 4. EU-retten som retskilde
      • 4.1. EU-retskilderne
      • 4.2. Skrevne retskilder
        • 4.2.1. Traktaterne
        • 4.2.2. Forordninger
        • 4.2.3. Direktiver
        • 4.2.4. Afgørelser
        • 4.2.5. Henstillinger og udtalelser
        • 4.2.6. Andre typer
        • 4.2.7. Regelhierarkiet
      • 4.3. Uskrevne retskilder
        • 4.3.1. Domstolens praksis
        • 4.3.2. Andre uskrevne retskilder
      • 4.4. Fortolkning af EU-retten
      • 4.5. Findesteder
      • 4.6. EU-retten og national ret
        • 4.6.1. Begreberne »umiddelbar anvendelighed« og »direkte virkning«
        • 4.6.2. Hvilke EU-regler er umiddelbart anvendelige?
        • 4.6.3. Hvilke dele af EU-retten har direkte virkning?
        • 4.6.4. EU-rettens forrang
        • 4.6.5. Pligt til EU-konform fortolkning af national ret
    • 5. Samarbejde mellem EU-landene uden for EU
    • 6. Andre internationale retskilder
      • 6.1. Internationale organisationer og retskilder
      • 6.2. Den almindelige folkeret
        • 6.2.1. Folkerettens genstand og karakter
        • 6.2.2. Gennemførelse af folkeretlige regler i dansk ret
      • 6.3. Internationale kutymer
      • 6.4. Andet internationalt materiale
        • 6.4.1. Udenlandske retsafgørelser
        • 6.4.2. Nordisk lovsamarbejde
  • Kapitel 4. Erhvervstvister
    • 1. Erhvervstvister
    • 2. Domstolene
    • 3. Behandlingen af civile retssager
      • 3.1. Sagens parter og deres påstande
      • 3.2. Principper for sagsbehandlingen
      • 3.3. Domstolenes saglige og stedlige kompetence
      • 3.4. Sagsbehandlingen i første instans
      • 3.5. Bevisførelse
        • 3.5.1. Parts- og vidneforklaringer samt dokumentbeviser
        • 3.5.2. Sagkyndige beviser
    • 4. Appel
    • 5. Domstolenes foreløbige retsmidler
      • 5.1. Forbud og påbud
      • 5.2. Arrest
    • 6. Retshjælp og fri proces
    • 7. Voldgift
      • 7.1. Voldgiftsaftalen
      • 7.2. Voldgiftsrettens sammensætning
      • 7.3. Voldgiftsrettens kompetence
      • 7.4. Voldgiftsrettens sagsbehandling
      • 7.5. Voldgiftskendelsen
    • 8. Mediation, retsmægling og forligsmægling
      • 8.1. Mediation
      • 8.2. Retsmægling
      • 8.3. Domstolenes forligsmægling
    • 9. Behandling af forbrugersager
      • 9.1. Forholdet til domstolene og voldgift
      • 9.2. Mediation i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
      • 9.3. Klagesagens videre behandling. Forbrugerklagenævnet
  • Kapitel 5. Erstatning uden for kontraktforhold
    • 1. Indledning
    • 2. Erstatning uden for kontraktforhold
      • 2.1. Ansvarsgrundlaget
        • 2.1.1. Culpareglen
        • 2.1.2. Principalansvar
        • 2.1.3. Objektivt ansvar
        • 2.1.4. Præsumptionsansvar
        • 2.1.5. Børns erstatningsansvar og erstatningsansvar for personer, der ikke kan handle fornuftsmæssigt
        • 2.1.6. Objektive ansvarsfrihedsgrunde
      • 2.2. Skadelidtes tab
        • 2.2.1. Hvilke tab erstattes?
        • 2.2.2. Ikke alles tab erstattes
        • 2.2.3. Kan skadelidte få dækning både hos sit forsikringsselskab og hos skadevolderen?
      • 2.3. Skadelidtes medvirken – egen skyld
      • 2.4. Flere skadevoldere
    • 3. Produktansvar
      • 3.1. Det i retspraksis udviklede produktansvar
      • 3.2. Produktansvarsloven
        • 3.2.1. Begrebet »Skade«
        • 3.2.2. Begrebet »Produkt«
        • 3.2.3. Begreberne »Producent« og »Mellemhandler«
        • 3.2.4. Begrebet »Defekt«
        • 3.2.5. Ansvaret
          • 3.2.5.1. Ansvaret for producenter
          • 3.2.5.2. Ansvaret for mellemhandlere
        • 3.2.6. Flere erstatningsansvarlige og regres
        • 3.2.7. Forældelse
        • 3.2.8. Lovvalg
  • Kapitel 6. Forsikring
    • 1. Indledning
    • 2. Hvad er forsikring?
    • 3. Forskellige former for forsikring. Forsikringsaftalelovens terminologi
    • 4. Forsikringsaftalen
    • 5. Parternes forpligtelser
      • 5.1. Selskabets forpligtelser
        • 5.1.1. Forpligtelser i forbindelse med tegning af eller afslag på forsikring
        • 5.1.2. Pligten til at betale forsikringsydelsen
      • 5.2. Forsikringstagerens og den sikredes forpligtelser
        • 5.2.1. Pligten til at betale præmie
        • 5.2.2. Oplysningspligten ved forsikringens tegning
        • 5.2.3. Oplysningspligten ved fareforøgelse
        • 5.2.4. Pligten til at overholde sikkerhedsforskrifter
        • 5.2.5. Pligten til ikke selv at fremkalde forsikringsbegivenheden
        • 5.2.6. Pligten til at afværge/begrænse skaden
        • 5.2.7. Pligten til at anmelde forsikringsbegivenheden
    • 6. Forsikringserstatningen
      • 6.1. Forsikringserstatningens størrelse
        • 6.1.1. Totalskade
        • 6.1.2. Partiel skade
      • 6.2. Overforsikring
      • 6.3. Underforsikring
      • 6.4. Dobbeltforsikring
      • 6.5. Selvrisiko
    • 7. Særregler for livsforsikring og ulykkesforsikring
    • 8. Spørgsmålet om lovvalg
  • Kapitel 7. Aftaler
    • 1. Generelt om aftaler
      • 1.1. Kontraktfrihedens grundsætning og dens begrænsninger
      • 1.2. Standardkontrakter/standardvilkår
      • 1.3. Gensidigt bebyrdende aftaler og gaveaftaler
      • 1.4. Løfte, tilbud, påbud og accept
    • 2. Nærmere om aftalers indgåelse
      • 2.1. Aftalelovens model for indgåelse af aftaler
        • 2.1.1. Tilbud
        • 2.1.2. Accept
          • 2.1.2.1. Hvad er en accept?
          • 2.1.2.2. Acceptfristen
          • 2.1.2.3. Forsinket accept
          • 2.1.2.4. Afslag på tilbud
          • 2.1.2.5. Uoverensstemmende accept
          • 2.1.2.6. Hvem er medkontrahent?
      • 2.2. Andre modeller for indgåelse af aftaler
        • 2.2.1. Standardkontrakter
        • 2.2.2. Kvasi-aftaler
        • 2.2.3. Accept ved passivitet
      • 2.3. Fortrydelsesret
    • 3. Aftalers fortolkning og udfyldning
      • 3.1. Fortolkning
        • 3.1.1. Fortolkningsholdepunkter
        • 3.1.2. Fortolkningsregler
      • 3.2. Udfyldning
    • 4. Ugyldige løfter og aftaler
      • 4.1. Reglerne om ugyldighed
      • 4.2. Stærke og svage ugyldighedsgrunde
      • 4.3. Falsk og forfalskning
      • 4.4. Umyndighed
      • 4.5. Sindssygdom mv. og manglende evne til at handle fornuftsmæssigt
      • 4.6. Vold og tvang, aftalelovens §§ 28 og 29
        • 4.6.1. Vold, øjeblikkelig tvang og mekanisk tvang, § 28
        • 4.6.2. Anden tvang, § 29
      • 4.7. Svig, aftalelovens § 30
      • 4.8. Udnyttelse, aftalelovens § 31
      • 4.9. Uoverensstemmelse mellem løftegiverens vilje og den afgivne
      • erklæring
        • 4.9.1. Fejlskrift, aftalelovens § 32, stk. 1
        • 4.9.2. Forvanskning, aftalelovens § 32, stk. 2
        • 4.9.3. Proforma løfter, aftalelovens § 34
      • 4.10. Ugyldighed ved uhæderlige eller urimelige aftaler og bristede
      • forudsætninger
        • 4.10.1. Uhæderlige aftaler, aftalelovens § 33
        • 4.10.2. Urimelige aftaler, aftalelovens § 36
        • 4.10.3. Særlige regler om forbrugeraftaler
        • 4.10.4. Bristede forudsætninger
      • 4.11. Ugyldighed på grund af aftalens indhold
      • 4.12. Ansættelsesklausuler mv.
      • 4.13. Ugyldighedens retsvirkninger
      • 4.14. Forbrugeraftaleloven
        • 4.14.1. Lovens anvendelsesområde
        • 4.14.2. Forbud mod »dørsalg«
        • 4.14.3. Oplysningspligt
        • 4.14.4. Fortrydelsesret
        • 4.14.5. Tilknyttede aftaler
        • 4.14.6. Fjernsalg over landegrænserne
        • 4.14.7. Andre bestemmelser i forbrugeraftaleloven
        • 4.14.8. Fortrydelsesregler uden for forbrugeraftaleloven
    • 5. Tredjemandsløfter
    • 6. Aftalers indgåelse gennem mellemmænd
      • 6.1. Aftaleindgåelse gennem mellemmænd
      • 6.2. Fuldmagt
        • 6.2.1. Fuldmagt uden særlig tilværelse
        • 6.2.2. Fuldmagt med særlig tilværelse
        • 6.2.3. Fuldmægtigens overskridelse af fuldmagten og/eller bemyndigelsen
          • 6.2.3.1. Overskridelse af fuldmagt uden særlig tilværelse
          • 6.2.3.2. Overskridelse af fuldmagt med særlig tilværelse
        • 6.2.4. Tilbagekaldelse af fuldmagt
        • 6.2.5. Retsforholdet mellem fuldmægtigen og tredjemand
        • 6.2.6. Retsforholdet mellem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen
        • 6.2.7. Fremtidsfuldmagt
          • 6.2.7.1. Ikraftsættelse, indhold og retsvirkninger
          • 6.2.7.2. Tilbagekaldelse, ændring og ophør
      • 6.3. Kommission
        • 6.3.1. Retsstillingen over for tredjemand
          • 6.3.1.1. Hvem er forpligtet over for tredjemand?
          • 6.3.1.2. Ejendomsretten til gods, der befinder sig hos kommissionæren
          • 6.3.1.3. Ejendomsretten til fordringen mod tredjemand
          • 6.3.1.4. Ejendomsretten til de af tredjemand betalte penge
          • 6.3.1.5. Kommissionærens uberettigede videresalg af kommittentens gods
        • 6.3.2. Retsforholdet mellem kommittenten og kommissionæren
      • 6.4. Handelsagentaftaler
        • 6.4.1. Handelsagenter
        • 6.4.2. Har en handelsagent fuldmagt?
        • 6.4.3. Parternes loyalitetspligt
        • 6.4.4. Handelsagentens ret til provision
        • 6.4.5. Konkurrenceklausuler
        • 6.4.6. Agenturaftalens ophør
        • 6.4.7. Handelsagentlovens fravigelighed
        • 6.4.8. Retsforholdet mellem handelsagenten og tredjemand
        • 6.4.9. Handelsrejsende
  • Kapitel 8. Køb
    • 1. Aftaler om køb
      • 1.1. Reglerne om køb
      • 1.2. Købeloven
        • 1.2.1. Deklaratoriske og præceptive regler
        • 1.2.2. Specieskøb og genuskøb
        • 1.2.3. Bestillingskøb
        • 1.2.4. Handelskøb, civilkøb og forbrugerkøb
    • 2. Parternes forpligtelser
      • 2.1. Sælgerens forpligtelser (levering)
        • 2.1.1. Leveringsstedet
        • 2.1.2. Transportklausuler
          • 2.1.2.1. Frit om bord (fob) – købelovens § 62
          • 2.1.2.2. Fragtfrit (Cost and freight, c&f, cf) – købelovens § 63
          • 2.1.2.3. Cif (Cost, insurance and freight) – købelovens § 64
          • 2.1.2.4. Leveret eller frit (franco) – købelovens § 65
        • 2.1.3. Leveringstid
        • 2.1.4. Sælgerens ydelse
        • 2.1.5. Risikoens overgang
      • 2.2. Køberens forpligtelser
      • 2.3. Den tidsmæssige sammenhæng mellem parternes forpligtelser
        • 2.3.1. Kontantkøb
        • 2.3.2. Remburs
    • 3. Misligholdelse fra sælgerens side
      • 3.1. Forsinkelse
        • 3.1.1. Beføjelsen til at fastholde købet
        • 3.1.2. Beføjelsen til at hæve købet
        • 3.1.3. Beføjelsen til at kræve erstatning
          • 3.1.3.1. Ansvarsgrundlaget
          • 3.1.3.2. Erstatningen
        • 3.1.4. Køberens reklamationspligt
      • 3.2. Mangler
        • 3.2.1. Forholdsmæssigt afslag
        • 3.2.2. Beføjelsen til at hæve købet
        • 3.2.3. Beføjelsen til at kræve mangelfri ydelse
        • 3.2.4. Beføjelsen til at kræve erstatning
        • 3.2.5. Sælgerens ret til at afhjælpe en mangel
        • 3.2.6. Reklamationsregler
      • 3.3. Vanhjemmel
    • 4. Misligholdelse fra køberens side
      • 4.1. Forsinkelse
        • 4.1.1. Beføjelsen til at fastholde købet
        • 4.1.2. Beføjelsen til at hæve købet
        • 4.1.3. Retten til at kræve erstatning
      • 4.2. Køberens manglende betalingsevne
        • 4.2.1. Standsningsret
        • 4.2.2. Foregrebet standsningsret
        • 4.2.3. Udtagelsesret
        • 4.2.4. Reklamationsregler
    • 5. Fordringshavermora
      • 5.1. Sælgerens fordringshavermora
      • 5.2. Køberens fordringshavermora
    • 6. Særligt om ophævelse mv.
    • 7. Forbrugerkøb
      • 7.1. Definitioner
        • 7.1.1. Forbrugerkøbsbegrebet
        • 7.1.2. Andre definitioner
      • 7.2. Købesummen
      • 7.3. Leveringsstedet og risikoens overgang
      • 7.4. Forsinkelse mv.
        • 7.4.1. Leveringstidspunktet
        • 7.4.2. Forbrugerens hævebeføjelse
        • 7.4.3. Ophævelse af købet
        • 7.4.4. Sælgers leveringsforbehold
      • 7.5. Mangler
        • 7.5.1. Subjektive krav til salgsgenstanden
        • 7.5.2. Objektive krav til salgsgenstanden
        • 7.5.3. Forkert installation af salgsgenstanden
        • 7.5.4. Sælgerens manglende oplysninger
        • 7.5.5. Offentlige auktionskøb
        • 7.5.6. Tidspunktet for mangelsvurderingen
      • 7.6. Mangler og ændring i løbende aftaler om digitalt indhold eller digitale tjenester
      • 7.7. Forbrugerens mangelsbeføjelser
        • 7.7.1. Afhjælpning og omlevering, § 78 a
        • 7.7.2. Forholdsmæssigt afslag og ophævelse, § 78 b
          • 7.7.2.1. Kbl. § 78 b, stk. 1, nr. 1
          • 7.7.2.2. Kbl. § 78 b, stk. 1, nr. 2
          • 7.7.2.3. Kbl. § 78 b, stk. 1, nr. 3
          • 7.7.2.4. Kbl. § 78 b, stk. 1, nr. 4
        • 7.7.3. Om hævebeføjelsen
        • 7.7.4. Beregning af forholdsmæssigt afslag og gennemførelse af ophævelse af købet, § 78 c
          • 7.7.4.1. Beregningen af forholdsmæssigt afslag
          • 7.7.4.2. Gennemførelse af ophævelse af købet
        • 7.7.5. Supplerende regler om ophævelse af køb af digitalt indhold og digitale tjenester, § 78 d
        • 7.7.6. Ophævelse af købet og salgsgenstandens hændelige undergang mv., § 78 e
      • 7.8. Erstatning for mangler
      • 7.9. Reklamation over mangler
        • 7.9.1. Den relative reklamationsfrist
        • 7.9.2. Den absolutte reklamationsfrist
      • 7.10. Handelsmæssige garantier
      • 7.11. Visse lovvalgsaftaler
    • 8. Ejendomsrettens overgang
      • 8.1. Forholdet mellem køberen og sælgerens kreditorer
      • 8.2. Forholdet mellem sælgeren og køberens kreditorer
        • 8.2.1. Kontantkøb
        • 8.2.2. Køb under ejendomsforbehold
        • 8.2.3. Konsignation
    • 9. Vindikation af løsøre
      • 9.1. Ingen kontrakt
        • 9.1.1. Tyveri
        • 9.1.2. Tabte genstande
      • 9.2. Ugyldig eller omstødelig kontrakt
        • 9.2.1. Stærke ugyldighedsgrunde
        • 9.2.2. Svage ugyldighedsgrunde
        • 9.2.3. Fuldmagt
        • 9.2.4. Omstødelse i konkurs
      • 9.3. Gyldig kontrakt
        • 9.3.1. Lån, leje og forvaring
        • 9.3.2. Håndpant
        • 9.3.3. Kommission og konsignation
        • 9.3.4. Ejendomsforbehold
        • 9.3.5. Kontantkøb
      • 9.4. Dobbeltsalg
  • Kapitel 9. Kreditaftaler
    • 1. Kreditaftaleloven
    • 2. Lovens anvendelsesområde
      • 2.1. Kreditaftalen
      • 2.2. Definitioner
    • 3. Oplysningspligt
      • 3.1. Prækontraktuelle oplysningsforpligtelser mv.
      • 3.2. Kreditvurdering
      • 3.3. Den kontraktuelle oplysningspligt – oplysningskrav til selve kreditaftalen
      • 3.4. Oplysningspligten for pantsikrede lån i fast ejendom
      • 3.5. Supplerende oplysningskrav
      • 3.6. Efterfølgende underretning
        • 3.6.1. Overtræk
        • 3.6.2. Ændringer i debitorrenten
        • 3.6.3. Oplysning om ændringer af vilkår og betingelser
      • 3.7. Prisen på kreditten. Årlige omkostninger i procent (ÅOP)
        • 3.7.1. Oplysning om ÅOP
        • 3.7.2. Beregning af ÅOP
        • 3.7.3. Manglende eller ufuldstændig overholdelse af oplysningspligten
    • 4. Fortrydelsesret
      • 4.1. Fremgangsmåden ved udnyttelse af fortrydelsesretten
      • 4.2. Retsvirkninger af udnyttelse af fortrydelsesretten
      • 4.3. Accessoriske tjenesteydelser
      • 4.4. Forholdet til forbrugeraftaleloven
    • 5. Tilknyttede kreditaftaler
    • 6. Forbud mod pant i forbrugerkreditkøb
    • 7. Kreditaftalelovens generalklausul
    • 8. Forbrugerens betalinger
      • 8.1. Indbetaling til pengeinstitutter
      • 8.2. Førtidig indfrielse
    • 9. Opsigelse af kreditaftaler
    • 10. Forbrugerens misligholdelse
      • 10.1. Kreditomkostninger
      • 10.2. Særligt om misligholdelse i kreditkøb
    • 11. Kreditorskifte
    • 12. Køb med ejendomsforbehold
      • 12.1. Ejendomsforbeholds gyldighed
      • 12.2. Kreditgiverens fyldestgørelse
      • 12.3. Betingelser for tilbagetagelse
      • 12.4. Opgørelse af fordringen
      • 12.5. Opgørelse af det solgtes værdi
      • 12.6. Forbrugerens indløsnings- og udtagelsesret
      • 12.7. Fremgangsmåden ved tilbagetagelse
      • 12.8. Tilbagetagelse uden fogedrettens medvirken
    • 13. Ikke-forbrugerkreditkøb
      • 13.1. Fællesregler. Kreditaftalelovens § 49
      • 13.2. Særregler om køb med ejendomsforbehold
      • 13.3. Særligt om kreditaftalelovens § 2 og om kreditkonsignation
  • Kapitel 10. Immaterialrettighederne
    • 1. Indledning
    • 2. Ophavsrettigheder
      • 2.1. Hvad beskyttes?
      • 2.2. Stiftelsen
      • 2.3. Hvem tilkommer beskyttelsen?
      • 2.4. De ophavsretlige beføjelser
        • 2.4.1. Enerettens almindelige indhold
        • 2.4.2. Den ophavsretlige konsumption
        • 2.4.3. Særligt om fremførelsesretten
        • 2.4.4. Særligt om den ideelle ret
      • 2.5. Andre indskrænkninger i eneretten
        • 2.5.1. Kopiretten
        • 2.5.2. Citatretten
        • 2.5.3. Andre begrænsninger
      • 2.6. Krænkelse af eneretten ved efterligning
      • 2.7. Varighed
      • 2.8. De ophavsretlige naborettigheder
    • 3. Patenter
      • 3.1. Hvad beskyttes?
        • 3.1.1. Opfindelsesbegrebet
        • 3.1.2. Udelukkede områder
        • 3.1.3. Kravene om nyhed og opfindelseshøjde
      • 3.2. Retserhvervelsen
      • 3.3. Hvem tilkommer beskyttelsen?
      • 3.4. De patentretlige beføjelser
      • 3.5. Specielle indskrænkninger i patentretten
      • 3.6. Beskyttelsens varighed
      • 3.7. Omstødelse af patenter
      • 3.8. Grænseoverskridende patenter
    • 4. Brugsmodeller
      • 4.1. Begrebet
      • 4.2. Retserhvervelsen
      • 4.3. Enerettens omfang
      • 4.4. Enerettens varighed
    • 5. Design
      • 5.1. Hvad beskyttes?
        • 5.1.1. Designbegrebet
        • 5.1.2. Udelukkede områder
        • 5.1.3. De grundlæggende betingelser for designbeskyttelse
      • 5.2. Retserhvervelsen
      • 5.3. Enerettens omfang
      • 5.4. Beskyttelsens varighed
      • 5.5. EU-design og internationalt design
    • 6. Halvlederprodukter
    • 7. Varemærker
      • 7.1. Hvad beskyttes?
        • 7.1.1. Varemærkebegrebet
        • 7.1.2. Særprægskravet mv.
      • 7.2. Retserhvervelsen
      • 7.3. Hvem tilkommer beskyttelsen?
      • 7.4. De varemærkeretlige beføjelser
      • 7.5. Specielle indskrænkninger i varemærkeretten
      • 7.6. Krænkelse af varemærkeretten
      • 7.7. Varighed
      • 7.8. Særligt om EF-varemærker mv.
      • 7.9. Særligt om domænenavne
    • 8. Særligt om knowhow
    • 9. Sanktioner over for immaterialretskrænkelser
  • Kapitel 11. Markedsførings- og konkurrenceret
    • 1. Indledning
    • 2. Markedsføringsloven
      • 2.1. Anvendelsesområdet
      • 2.2. Forbrugerombudsmanden
      • 2.3. Generalklausulen
      • 2.4. Handelspraksis over for forbrugerne
        • 2.4.1. God erhvervsskik
        • 2.4.2. Udmøntning af generalklausulen
      • 2.5. Særlige markedsføringsformer
        • 2.5.1. Direkte markedsføring
        • 2.5.2. Markedsføring over for børn og unge
        • 2.5.3. Markedsføring af visse kreditaftaler
        • 2.5.4. Mærkning og emballering
      • 2.6. Oplysningsforpligtelser
        • 2.6.1. Dokumentation af faktiske forhold
        • 2.6.2. Prisoplysninger mv.
        • 2.6.3. Faktureringspligt for regningsarbejde
        • 2.6.4. Gebyrer
        • 2.6.5. Garantier
      • 2.7. Markedsføring af kredit- og boligkreditaftaler
        • 2.7.1. Kreditaftaler, som ikke er boligkreditaftaler
        • 2.7.2. Boligkreditaftaler
      • 2.8. Forholdet mellem erhvervsdrivende
        • 2.8.1. Forbud mod vildledende og utilbørlig handelspraksis
        • 2.8.2. Misrekommandering
        • 2.8.3. Forretningskendetegn
        • 2.8.4. Erhvervshemmeligheder
      • 2.9. Særligt om e-handel
        • 2.9.1. Anvendelsesområdet
        • 2.9.2. De markedsføringsretlige krav til tjenesteyderen
        • 2.9.3. Andre regler
      • 2.10. Retshåndhævelse
        • 2.10.1. Straf
        • 2.10.2. Forbud og påbud
        • 2.10.3. Erstatning. Ugyldighed. Misligholdelse
    • 3. Konkurrenceloven
      • 3.1. Indledning. Lovens formål
      • 3.2. Lovens anvendelsesområde
        • 3.2.1. Hovedreglen vedrørende de omfattede aktiviteter
        • 3.2.2. Undtagelsen vedrørende visse følger af offentlig regulering
        • 3.2.3. Undtagelsen vedrørende løn- og arbejdsforhold
        • 3.2.4. Afgrænsningen i forhold til EU-retten
        • 3.2.5. Særligt om koncernforhold
      • 3.3. Lovens administration
        • 3.3.1. Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen
        • 3.3.2. Klageregler og domstolsprøvelse
      • 3.4. Markedsafgrænsningens almindelige betydning og karakter
      • 3.5. Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler mv.
        • 3.5.1. Hovedreglen i § 6
          • 3.5.1.1. Aftalebegrebet mv.
          • 3.5.1.2. Konkurrencebegrænsningsbetingelsen
          • 3.5.1.3. Eksempler på forbudte aftaler/aftalevilkår
          • 3.5.1.4. Påbud
          • 3.5.1.5. Ugyldighedsvirkning
        • 3.5.2. Bagatelgrænserne i § 7
          • 3.5.2.1. Undtagelserne i § 7, stk. 1
          • 3.5.2.2. Modifikationerne i § 7, stk. 2-3
        • 3.5.3. Fritagelsesmulighederne efter §§ 8 og 10
          • 3.5.3.1. Individuel fritagelse efter § 8
          • 3.5.3.2. Gruppefritagelse efter § 10
        • 3.5.4. Ikke-indgrebserklæring efter § 9
        • 3.5.5. Den praktiske vej gennem systemet
      • 3.6. Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling
        • 3.6.1. Hvad er »dominerende stilling«?
        • 3.6.2. Hvornår foreligger »misbrug«?
          • 3.6.2.1. Misbrugsbegrebets almindelige indhold
          • 3.6.2.2. Eksempler på misbrug
        • 3.6.3. Påbud. Ikke-indgrebserklæring
      • 3.7. Dominerende virksomheders samhandelsbetingelser
      • 3.8. Konkurrenceforvridende støtte
      • 3.9. Særligt om fusioner
      • 3.10. Retshåndhævelse
        • 3.10.1. Påbud
        • 3.10.2. Påbud
        • 3.10.3. Tvangsbøder
        • 3.10.4. Straf
        • 3.10.5. Erstatning
    • 4. Kort om EU’s konkurrenceregler
  • Kapitel 12. Finansieringsretlige grundelementer
    • 1. Finansieringskilder
    • 2. Fordringsret
    • 3. Individualforfølgning og universalforfølgning
    • 4. Flere skyldneres hæftelse
    • 5. Personlige virksomheder og selskaber
    • 6. Kreditsikring
    • 7. Sikringsakter
  • Kapitel 13. Pengefordringer – indhold, ophør og fuldbyrdelse
    • 1. Indledning
    • 2. Indhold
      • 2.1. Skyldnerens pligter
        • 2.1.1. Betalingsmidler
        • 2.1.2. Betalingstid
        • 2.1.3. Betalingssted
        • 2.1.4. Renter
      • 2.2. Misligholdelse
        • 2.2.1. Fordringshaverens ret til at kræve betaling før forfaldstid
        • 2.2.2. Erstatning
      • 2.3. Fordringshavermora
    • 3. Ophør ved andet end betaling
      • 3.1. Opgivelse
      • 3.2. Modregning
        • 3.2.1. Udjævnelighed
        • 3.2.2. Afviklingsmodenhed
        • 3.2.3. Gensidighed
        • 3.2.4. Udelukkelse af modregning
      • 3.3. Forældelse
        • 3.3.1. Forældelsesloven
        • 3.3.2. Andre forældelsesregler
      • 3.4. Præklusion
    • 4. Tvangsfuldbyrdelse
      • 4.1. Grundlaget for udlæg
      • 4.2. Fremgangsmåden
      • 4.3. Genstanden for udlæg
      • 4.4. Udlæggets retsvirkninger
      • 4.5. Tvangsauktion
  • Kapitel 14. Overdragelse af fordringer
    • 1. Indledning
    • 2. Forholdet mellem overdrageren og erhververen
    • 3. Simple fordringer
      • 3.1. Skyldnerens indsigelser
      • 3.2. Legitimation
      • 3.3. Omsætningsbeskyttelse
      • 3.4. Faktura- og kontraktbelåning
    • 4. Omsætningsgældsbreve
      • 4.1. Begrebet et omsætningsgældsbrev
      • 4.2. Dokumentet som bærer af fordringen
      • 4.3. Fortabelse af rettigheder
      • 4.4. Fortabelse af indsigelser
      • 4.5. Legitimationsregler
      • 4.6. Omsætningsbeskyttelse
    • 5. Fondsaktiver
      • 5.1. Registreringssystemet
      • 5.2. Retsvirkningerne af registrering
        • 5.2.1. Omsætningsbeskyttelse
        • 5.2.2. Fortabelse af rettigheder
        • 5.2.3. Fortabelse af indsigelser
    • 6. Check og veksler
      • 6.1. Begreber, terminologi og anvendelse
      • 6.2. Forholdet mellem trassenten og remittenten
      • 6.3. Forholdet mellem trassenten og trassaten
      • 6.4. Forholdet mellem remittenten og trassaten
      • 6.5. Vekselforpligtelsen
      • 6.6. Overdragelse af veksler
        • 6.6.1. Omsætningsgrundlaget
        • 6.6.2. Legitimation
        • 6.6.3. Fortabelse af rettigheder
        • 6.6.4. Fortabelse af indsigelser
        • 6.6.5. Forskellen mellem fortabelse af ret og fortabelse af indsigelser
      • 6.7. Regres og protest
  • Kapitel 15. Fast ejendom – køb og belåning
    • 1. Indledning
    • 2. Tinglysningssystemet
      • 2.1. Retskilder
      • 2.2. De formelle regler om tinglysning
        • 2.2.1. Tinglysningsmyndigheden
        • 2.2.2. Grundlaget for tinglysning
        • 2.2.3. Tingbogen
        • 2.2.4. Tinglysningsekspeditionen
      • 2.3. Retsvirkningerne af tinglysning
        • 2.3.1. Tinglysningslovens § 1
        • 2.3.2. Tinglysningslovens § 27
    • 3. Køb af fast ejendom
      • 3.1. Retskilder
      • 3.2. Aftalens indgåelse
      • 3.3. Ejendomsformidling
      • 3.4. Skøde – betinget eller ubetinget (endeligt)
      • 3.5. Parternes pligter
        • 3.5.1. Sælgerens forpligtelser
        • 3.5.2. Køberens forpligtelser
    • 4. Panteret i fast ejendom
      • 4.1. Funktion
      • 4.2. Forholdet mellem pantsætteren og panthaveren
      • 4.3. Forholdet mellem successivt stiftede panterettigheder
      • 4.4. Oprykningsret
      • 4.5. Panterettens omfang
  • Kapitel 16. Sikkerhedsret i løsøre
    • 1. Indledning
    • 2. Håndpanteret
      • 2.1. Begreb
      • 2.2. Forholdet mellem pantsætteren og panthaveren
      • 2.3. Sikringsakt
      • 2.4. Anvendelse
    • 3. Underpanteret
      • 3.1. Retskilder
      • 3.2. Forholdet mellem pantsætteren og panthaveren
      • 3.3. Tinglysningsprocessen
      • 3.4. Identifikation
      • 3.5. Retsvirkningerne af tinglysning
      • 3.6. Genstanden for tinglyst underpanteret
    • 4. Tilbehørspanteret
      • 4.1. Karakteristik
      • 4.2. Lokaliseringskrav
      • 4.3. Tilbehørspanterettens omfang og indhold
      • 4.4. Landejendomsreglen
      • 4.5. Tilbehørspanteret ctr. særskilt ret
    • 5. Virksomhedspant
    • 6. Ejendomsforbehold
    • 7. Leasing
  • Kapitel 17. Kaution
    • 1. Begrebet kaution
    • 2. Stiftelse
    • 3. Indhold
      • 3.1. Hovedforpligtelsens gyldighed
      • 3.2. Indeståelsens genstand
      • 3.3. Forskellige former for kaution
    • 4. Ophør
      • 4.1. Ophør i forbindelse med hovedforpligtelsen
      • 4.2. Selvstændigt ophør af kautionsforpligtelsen
    • 5. Regresret
    • 6. Flere kautionister
      • 6.1. Samkaution
      • 6.2. Efterkaution
  • Kapitel 18. Virksomhedssammenbrud – likvidation eller rekonstruktion
    • 1. Indledning
    • 2. Fristdagen
    • 3. Konkurs
      • 3.1. Formål og grundprincipper
      • 3.2. Konkursbetingelserne
        • 3.2.1. Insolvens
        • 3.2.2. Konkurs efter en fordringshavers begæring
        • 3.2.3. Konkurs efter skyldnerens begæring
      • 3.3. Retsvirkningerne af konkurs
      • 3.4. Konkursmassen – konkursboets aktiver
        • 3.4.1. Skyldnerens formue i konkursøjeblikket
        • 3.4.2. Skyldnerens erhvervelser under konkursen
        • 3.4.3. Aktiver undtaget fra konkurs
      • 3.5. Omstødelse
        • 3.5.1. Anvendelse og funktion
        • 3.5.2. Omstødelse af kreditorbegunstigelser
        • 3.5.3. Omstødelse af udlæg
        • 3.5.4. Omstødelse af forringende dispositioner
      • 3.6. Konkursordenen – boets passiver
        • 3.6.1. Massekrav
        • 3.6.2. Rekonstruktionskrav
        • 3.6.3. Lønprivilegiet
        • 3.6.4. Leverandørprivilegiet
        • 3.6.5. De simple kreditorer
        • 3.6.6. De efterstillede krav
      • 3.7. Panthaveres retsstilling
      • 3.8. Konkursboets administration og afslutning
    • 4. Rekonstruktionsbehandling
      • 4.1. Udenretlig (frivillig) eller indenretlig rekonstruktion
      • 4.2. Rekonstruktionsprocessen
      • 4.3. Rekonstruktionens indhold
      • 4.4. Former for tvangsakkord
      • 4.5. Fordringerne i tvangsakkord
        • 4.5.1. De ikke-berørte fordringer
        • 4.5.2. De hybride fordringer
        • 4.5.3. De eliminerede krav
        • 4.5.4. Ligelighedsprincippet
        • 4.5.5. Virksomhedsoverdragelse
      • 4.6. Rekonstruktionens retsvirkninger
    • 5. Forebyggende rekonstruktionsbehandling
    • 6. Gældssanering
  • Kapitel 19. Retsforholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere
    • 1. Arbejdsretten og dens kilder
    • 2. Den kollektive arbejdsret
      • 2.1. Retsgrundlaget
      • 2.2. Behandling af konflikter
        • 2.2.1. Arbejdskampens lovlige midler
        • 2.2.2. Retskonflikter og interessekonflikter
        • 2.2.3. Løsning af konflikter efter bestående overenskomster
        • 2.2.4. Sanktioner ved overenskomstbrud
        • 2.2.5. Løsning af konflikter, hvor overenskomst ikke foreligger
    • 3. Retsstillingen i det enkelte arbejdsforhold
      • 3.1. Indledning
      • 3.2. Arbejdsaftalens indgåelse
      • 3.3. Arbejdstagerens forpligtelser
        • 3.3.1. Hovedforpligtelsen
        • 3.3.2. Biforpligtelser
      • 3.4. Arbejdstagerens rettigheder
        • 3.4.1. Løn og andet vederlag
        • 3.4.2. Ferie
        • 3.4.3. Lovligt forfald o.lign.
      • 3.5. Arbejdsforholdets normale ophør
        • 3.5.1. Indledning
        • 3.5.2. Opsigelsesgrunden
        • 3.5.3. Opsigelsesvarslet
        • 3.5.4. Andre former for opsigelsesværn
      • 3.6. Ophævelse. Erstatning
        • 3.6.1. Ophævelse
        • 3.6.2. Erstatning
    • 4. Forskellige former for samvirke på arbejdspladsen
      • 4.1. Tillidsrepræsentantordningen
      • 4.2. Information og høring af lønmodtagere
      • 4.3. Samarbejdsudvalg
      • 4.4. Sikkerhedsrepræsentanter
      • 4.5. Repræsentanter i selskabsorganer
      • 4.6. Lov om beskyttelse af whistleblowere
      • 4.7. Registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid
  • Kapitel 20. Virksomhedsformer. Selskabsret
    • 1. Indledning
    • 2. Interessentskaber
      • 2.1. Indledning
      • 2.2. Forholdet mellem interessenterne indbyrdes
        • 2.2.1. Kapitalindskud – overskud og underskud
        • 2.2.2. Ejerforholdet i interessentskabet
        • 2.2.3. Interessenternes pligter
        • 2.2.4. Ledelsen af interessentskabet
        • 2.2.5. Nye interessenter
      • 2.3. Forholdet til tredjemand
        • 2.3.1. Hvem kan forpligte interessentskabet over for tredjemand?
        • 2.3.2. Hæftelsen over for kreditorerne
          • 2.3.2.1. Over for interessentskabets kreditorer
          • 2.3.2.2. Over for den enkelte interessents kreditorer (særkreditorerne)
      • 2.4. Interessentskabets opløsning
    • 3. Kommanditselskaber
    • 4. Partrederier
    • 5. Andelsselskaber
    • 6. Fonde – selvejende institutioner
    • 7. Aktieselskaber – anpartsselskaber
      • 7.1. Indledning
      • 7.2. Stiftelse
      • 7.3. Registrering
      • 7.4. Forhøjelse af kapitalen
      • 7.5. Nedsættelse af kapitalen. Egne kapitalandele. Kapitalejerlån
        • 7.5.1. Nedsættelse af kapitalen
        • 7.5.2. Egne kapitalandele
        • 7.5.3. Kapitalejerlån
      • 7.6. Selskabets ledelse
        • 7.6.1. Ledelsen indadtil
        • 7.6.2. Hvem kan forpligte selskabet over for tredjemand?
        • 7.6.3. Generalforsamlingen
      • 7.7. Minoritetsbeskyttelse
      • 7.8. Årsrapport. Udbytte. Revision
        • 7.8.1. Årsrapporten
        • 7.8.2. Udbytte
        • 7.8.3. Revision
      • 7.9. Aktieselskabers og anpartsselskabers ophør
        • 7.9.1. Likvidation
        • 7.9.2. Fusion
        • 7.9.3. Spaltning
        • 7.9.4. Omdannelse af et aktieselskab til et anpartsselskab – og omvendt
    • 8. Koncerner
  • Kapitel 21. Internationale køb
    • 1. Aftaler om internationale køb
    • 2. Konventionens anvendelsesområde mv.
    • 3. CISG Del II. Aftalens indgåelse
      • 3.1. Forslag eller tilbud – CISG art. 14
      • 3.2. Hvornår er tilbud bindende?
      • 3.3. Afslag og accept
    • 4. CISG Del III. Løsørekøb
      • 4.1. Almindelige bestemmelser
      • 4.2. Sælgerens pligter
        • 4.2.1. Levering af varen og overgivelse af dokumenter
        • 4.2.2. Mangler og tredjemandskrav
    • 5. Køberens beføjelser i tilfælde af sælgers misligholdelse
      • 5.1. Retten til at fastholde aftalen
      • 5.2. Retten til at hæve købet
      • 5.3. Retten til at kræve erstatning
      • 5.4. Delvis levering
      • 5.5. For tidlig levering. Levering af mere end aftalt
    • 6. Køberens pligter
      • 6.1. Købesummens betaling
      • 6.2. Modtagelse af levering
    • 7. Sælgerens beføjelser i anledning af køberens misligholdelse
      • 7.1. Retten til at fastholde aftalen
      • 7.2. Retten til at hæve aftalen
    • 8. Risikoens overgang
    • 9. Fælles regler for sælgerens og køberens pligter
      • 9.1. Foregrebet misligholdelse og køb, hvor varen skal leveres efterhånden
      • 9.2. Retten til at kræve erstatning
      • 9.3. Renter
      • 9.4. Ansvarsfritagelse
      • 9.5. Virkningerne af aftalens ophævelse
      • 9.6. Sælgerens og køberens omsorgspligt
    • 10. Remburs
      • 10.1. Begreb
      • 10.2. Forskellige former for remburs
        • 10.2.1. Genkaldelig ctr. uigenkaldelig remburs
        • 10.2.2. Bekræftet ctr. ubekræftet remburs
        • 10.2.3. Betalingsremburs ctr. negotieringsremburs
        • 10.2.4. A vista-remburs ctr. lang remburs
      • 10.3. Rembursens dokumenter
    • 11. Eksportkreditordninger
    • 12. Incoterms
      • 12.1. ICC Incoterms
      • 12.2. Opbygningen af Incoterms
        • 12.2.1. E-klausulen
        • 12.2.2. F-klausuler
        • 12.2.3. C-klausuler
        • 12.2.4. D-klausuler
    • 13. Transportørens ansvar
      • 13.1. Søloven
      • 13.2. CMR-loven
      • 13.3. Successive transporter
    • 14. Forsikring af varer i internationale køb
      • 14.1. Valg af forsikringsform
      • 14.2. Forsikringsbetingelser
  • Kapitel 22. Internationale erhvervstvister
    • 1. De grundlæggende problemstillinger
      • 1.1. Lovvalget
      • 1.2. Domstolenes internationale kompetence
      • 1.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse af fremmede domme
      • 1.4. De tre problemstillinger og international voldgift
      • 1.5. Ordre public
      • 1.6. Partsautonomien
    • 2. Lovvalget for kontrakter
      • 2.1. Lovvalget for løsørekøb
        • 2.1.1. CISG og lovvalget
        • 2.1.2. Løsørelovvalgsloven
      • 2.2. Romkonventionen
        • 2.2.1. Romkonventionens anvendelsesområde
        • 2.2.2. Det aftalte lovvalg (partsautonomien)
        • 2.2.3. Lovvalget i mangel af aftalt lovvalg​
        • 2.2.4. Lovvalget for visse forbrugeraftaler
        • 2.2.5. Lovvalget for individuelle arbejdsaftaler
        • 2.2.6. Kontraktstatuttets omfang
        • 2.2.7. Lovvalget for form
        • 2.2.8. Internationalt præceptive regler
      • 2.3. Rom I-forordningen
    • 3. Domstolenes internationale kompetence
      • 3.1. Domsforordningens anvendelsesområde
      • 3.2. Domsforordningens almindelige kompetenceregel
      • 3.3. Domsforordningens alternative værneting
      • 3.4. Domsforordningen og visse forbrugeraftaler
      • 3.5. Domsforordningen og individuelle arbejdsaftaler
      • 3.6. Domsforordningens regler om enekompetence​
      • 3.7. Domsforordningen og værnetingsaftaler​
      • 3.8. Domsforordningen og parallelle retssager
      • 3.9. Domsforordningen og foreløbige retsmidler
      • 3.10. Retsplejelovens kompetenceregler
      • 3.11. Værnetingsaftalekonventionens kompetenceregler
    • 4. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser
      • 4.1. Anerkendelse og fuldbyrdelse
      • 4.2. Domsforordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse
        • 4.2.1. Grundlæggende principper for anerkendelse og fuldbyrdelse
        • 4.2.2. Nægtelsesgrundene
      • 4.3. Værnetingsaftalekonventionen
      • 4.4. Haagerdomskonventionen
      • 4.5. Retsplejelovens § 223 a og § 479
    • 5. International voldgift
      • 5.1. Voldgiftsaftalen og lovvalg
        • 5.1.1. Lovvalget for sagens materielle forhold
        • 5.1.2. Lovvalget for voldgiftens sæde
      • 5.2. Voldgiftsrettens kompetence
      • 5.3. Ugyldighed og anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser
        • 5.3.1. Ugyldighedssøgsmål
        • 5.3.2. Ugyldigheds- og nægtelsesgrundene
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Dansk erhvervsret (19. udg.)

Af Peter Arnt Nielsen og Lars Lindencrone Petersen

Cover til: Dansk erhvervsret (19. udg.)

19. udgave

26. juli 2024

  • e-ISBN: 9788757460025
  • p-ISBN: 9788757459968
  • Antal sider: 700
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Ejendomsret,
  • Obligationsret,
  • Selskabsret

Med den foreliggende 19. udgave af Dansk erhvervsret er fremstillingen ført ajour, således at den afspejler gældende ret pr. 1. juli 2024. Bogen retter sig som de foregående udgaver mod den fundamentale undervisning i dansk og international erhvervsret. Som supplement til bogen udsendes en lovsamling.

  • Bøger (Arkiv)
  • /
    Cover af Dansk erhvervsret
    Dansk erhvervsret
  • / 19. udg. 2024

Dansk erhvervsret (19. udg.)

  • 20. udgave - 4. juli 2025

Af Peter Arnt Nielsen og Lars Lindencrone Petersen

Cover af Dansk erhvervsret (19. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her