Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Kapiteloversigt
    • Indholdsfortegnelse
    • Forord
  • DEL I Introduktion
    • KAPITEL 1 Introduktion til klimarettens specielle del
      • 1. Indledning
      • 2. Bogens definition af den almindelige klimaret
        • 2.1. Klimarettens almindelige del
          • 2.1.1. Klimaforpligtelsen i Parisaftalen
          • 2.1.2. Klimamålene i EU-retten
          • 2.1.3. Klimamålene i den danske klimalov
      • 3. Klimarettens specielle del
        • 3.1. Bogens struktur og indhold
          • 3.1.1. Bogens del I – Introduktion
          • 3.1.2. Bogens del II – International klimaret
          • 3.1.3. Bogens del III – EU-klimaret
          • 3.1.4. Bogens del VI – Dansk klimaret
      • 4. Klimadefinitioner
        • 4.1. Atmosfæren
        • 4.2. Drivhusgasser og partikler i atmosfæren
        • 4.3. Almindelige klimabegreber
      • 5. Afrunding
    • KAPITEL 2 Klimaret og folkeret
      • 1. Indledning
        • 1.1. Mekanismerne i den internationale klimaret
        • 1.2. Klimatopmøder (COPs)
        • 1.3. Det internationale klimapanel IPCC
      • 2. Konventionerne i den internationale klimaret
        • 2.1. Regulering af ozon i Wienerkonventionen
        • 2.2. Riokonventionen og regulering af udledning af drivhusgas
        • 2.3. Kyotoprotokollen
        • 2.4. Parisaftalen
        • 2.5. Riokonventionens klimaprincipper i artikel 3
        • 2.6. Klimaret og folkeret
      • 3. Folkerettens retskilder
        • 3.1. Folkerettens traktater
        • 3.2. Den folkeretlige sædvaneret og folkeretlige retsgrundsætninger
        • 3.3. Folkeretlige retsprincipper
          • 3.3.1. Staters suverænitet
        • 3.4. Afværge- og virkningsprincipper
        • 3.5. Emnekategorisering af bogens folkeretlige principper
      • 4. No harm-princippet og suverænitetsprincippet
      • 5. Forsigtighedsprincippet
      • 6. Forureneren betaler-princippet
      • 7. Equity-princippet
      • 8. Ansvarsprincippet – fælles men forskelligt ansvar
      • 9. Omkostningsprincippet
      • 10. Tab og skader-princippet
        • 10.1. Tab og skader-princippet efter vedtagelsen af Riokonventionen
        • 10.2. Parisaftalens artikel 8 om tab og skader-princippet
        • 10.3. WIM-processen
      • 11. De modstridende økonomiske interesser i den internationale klimaret
      • 12. Erstatningsansvar for klimaskader
      • 13. Parisaftalens artikel 9 om økonomisk byrde
      • 14. Afrunding
  • DEL II International klimaret
    • KAPITEL 3 De første klimaafgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
      • 1. Indledning
      • 2. Menneskerettighedskonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
        • 2.1. The Grand Chamber
        • 2.2. Klageadgang ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
      • 3. Menneskerettighedsdomstolens fortolkning af EMRK i forhold til klima
        • 3.1. Menneskeretssager på tværs af landegrænser
      • 4. Første klimadomme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
      • 5. Duarte Agostinho m.fl. mod Portugal og 32 andre lande
        • 5.1. Duarte Agostinho m.fl. mod Portugal og 32 andre lande – afgørelsen
      • 6. Carême mod Frankrig
        • 6.1. Carême mod Frankrig – afgørelse
      • 7. Verein KlimaSeniorinnen Schweiz mod Schweiz – Fakta
        • 7.1. Verein KlimaSeniorinnen Schweiz mod Schweiz – afgørelse
      • 8. Klimadommenes betydning fremadrettet
      • 9. Afrunding
    • KAPITEL 4 Regulering af havenes drænevne
      • 1. Introduktion
        • 1.1. Havenes drænevne
      • 2. Regulering af havenes drænevne i den internationale klimaret
        • 2.1. Riokonventionen og Parisaftalen
        • 2.2. Miljøprincipperne i folkeretten
      • 3. Regulering af havet i den internationale miljøret
        • 3.1. Havretskonventionen (UNCLOS)
        • 3.2. Maritime zoner
        • 3.3. Rettigheder og pligter i havretskonventionen
        • 3.4. Suverænitetsprincippet
        • 3.5. Forurening og udledning af drivhusgas
          • 3.5.1. Den Internationale Havretsdomstols rådgivende udtalelse i maj 2024
            • 3.5.1.1. Havretsdomstolens vurdering af drivhusgas og forurening af verdenshavene
            • 3.5.1.2. Havretsdomstolens vurdering af miljøprincippernes udstrækning
            • 3.5.1.3. Havretsdomstolens sammenkobling af den internationale havret og den internationale klimaret
            • 3.5.1.4. Havretsdomstolens vurdering af landenes pligt til due diligence
            • 3.5.1.5. Havretsdomstolens klimaretlige konsekvenser
      • 4. FN’s BBJN-aftale om marine biodiversitet uden for national jurisdiktion 2023
        • 4.1. Vejen til BBJN-aftalen
        • 4.2. Formålet med BBJN-aftalen
        • 4.3. BBJN-aftalens formål
        • 4.4. BBJN-aftalens hjemmel i havretskonventionen
        • 4.5. Principperne i BBJN-aftalen
        • 4.6. BBJN-COP
        • 4.7. Juridiske foranstaltninger til bevarelse og beskyttelse af havene
      • 5. IMO og MEPC
      • 6. Londonkonventionen og Londonprotokollen
      • 7. Afrunding
    • KAPITEL 5 Sø- og luftfart
      • 1. Indledning
      • 2. Søfart
        • 2.1. Formålet med MARPOL-konventionen
        • 2.2. IMO’s ansvar
          • 2.2.1. IMO’s 2023-strategi for nedbringelse af drivhusgas ved international skibsfart
        • 2.3. Reglerne i Marpol-konventionens anneks VI
          • 2.3.1. Ozon-udledning
          • 2.3.2. Udledning af drivhusgas
          • 2.3.3. Inkorporering i national ret
      • 3. Luftfart
        • 3.1. Luftfart og Kyotoprotokollen
        • 3.2. Chicagokonventionen
        • 3.3. ICAO
        • 3.4. Chicagokonventionens anneks 16 om miljøbeskyttelse
        • 3.5. CORSIA-initiativet
      • 4. Afrunding
  • DEL III Klimaret i EU
    • KAPITEL 6 Den europæiske grønne pagt
      • 1. Indledning
      • 2. Den europæiske grønne pagt
      • 3. Investeringsplan for et bæredygtigt Europa
        • 3.1. Investeringsplanens syv afsnit
        • 3.2. Fonden for retfærdig omstilling
      • 4. Den europæiske cirkulære handlingsplan
        • 4.1. Elektronik
        • 4.2. Plast, emballage og håndtering af affald
        • 4.3. Tekstiler
        • 4.4. Bygninger og bygningskonstruktion
        • 4.5. Forbrugerne
      • 5. Danmarks handlingsplan for cirkulær økonomi
      • 6. Industriplanen for den grønne pagt
      • 7. Afrunding
    • KAPITEL 7 Fit for 55
      • 1. Indledning
      • 2. Fit for 55-pakken
        • 2.1. Formål med Fit for 55
      • 3. Initiativer i Fit for 55
        • 3.1. Revision og opdatering af eksisterende regulering
          • 3.1.1. EU’s emissionshandelssystem (EU ETS)
          • 3.1.2. LULUCF-forordningen
          • 3.1.3. Direktivet for vedvarende energi
          • 3.1.4. Direktiv om energieffektivitet
          • 3.1.5. Forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer
          • 3.1.6. Forordning om indsatsfordeling
          • 3.1.7. Energibeskatningsdirektivet
          • 3.1.8. Forordning om CO2-emissioner fra biler og varevogne
        • 3.2. Nye tiltag i Fit for 55
          • 3.2.1. Indførelse af klimatold
          • 3.2.2. REPowerEU planen
          • 3.2.3. Den sociale klimafond
          • 3.2.4. Grønne brændstoffer i lufts -og søtransportsektoren
      • 4. Præsentation af klimatold (CBAM)
      • 5. Afrunding
    • KAPITEL 8 EU’s emissionshandelssystem kvotedirektivet (EU ETS)
      • 1. Indledning
      • 2. Verdens første handelssystem til at reducere udledning af CO2
        • 2.1. Hvad der skete op til vedtagelsen af EU handelsemissionssystem
        • 2.2. Hvem er omfattet af kvotedirektivet
        • 2.3. Handel med kvoter
        • 2.4. Gratis kvoter
      • 3. Udvikling af emissionshandelssystemet fra 2005 og frem til 2024
        • 3.1. Første og anden fase 2005-2012
        • 3.2. Trejde fase 2013-2020
        • 3.3. Fjerde fase 2021-2030
      • 4. Kvotedirektivet gældende fra 2023
        • 4.1. Formål, anvendelsesområde og definitioner, kapitel I
        • 4.2. Luftfart og søtransport, kapitel II
        • 4.3. Tildeling og udstedelse af kvoter – stationære anlæg, kapitel III
        • 4.4. Bestemmelser for luftfart, søtransport og stationære anlæg, kapitel IV
        • 4.5. Udvidelse af kvotesystemet EU-ETS 2, kapitel IVa
        • 4.6. Videnskabelig rådgivning og synlighed af finansiering, Kapitel IVb
        • 4.7. Afsluttende bestemmelser, Kapitel V
      • 5. Afrunding
    • KAPITEL 9 Byrdefordelingsforordningen (non-ETS)
      • 1. Indledning
        • 1.1. Byrdefordelingsforordningens anvendelsesområde
      • 2. Byrdefordelingsforordningens udvikling
      • 3. Formålet med byrdefordelingsforordningen
      • 4. Byrdefordelingsforordningens reduktionskrav
      • 5. Sektorer omfattet af byrdefordelingsforordningen
      • 6. Kravene til årlige udledninger af drivhusgas omfattet af byrdefordelingsforordningen
      • 7. Fleksibilitetsmulighederne for lån, henlæggelse og overførsel
      • 8. Fleksibilitetsmekanisme
      • 9. Kontrol og sanktioner under byrdefordelingsforordningen
      • 10. Tilpasninger
      • 11. Sikkerhedsreserven
      • 12. Afrunding
    • KAPITEL 10 LULUCF-forordningen
      • 1. Indledning
        • 1.1. Riokonventionen og EU
        • 1.2. Regulering af dræn i LULUCF-sektoren i Kyotoprotokollen i EU
          • 1.2.1. LULUCF-beslutning 280/2004
          • 1.2.2. LULUCF-forordning 525/2013
          • 1.2.3. Afgørelse nr. 529/2013/EU – De første EU-regnskabsregler for LULUCF-sektoren
      • 2. Gældende LULUCF-regler i EU
        • 2.1. Formålet med LULUCF-forordningen
        • 2.2. LULUCF-forordningens genstand
        • 2.3. LULUCF-forordningens anvendelseområde
        • 2.4. LULUCF-forordningens mål og forpligtelser i artikel 4
          • 2.4.1. Regnskabsforpligtelsen i artikel 5
          • 2.4.2. Specifikke regler for regnskabsføring
        • 2.5. Fleksibilitetsmekanismen i LULUCF-forordningen
          • 2.5.1. Den generelle fleksibilitet
          • 2.5.2. Den specielle fleksibilitet for forvaltede skovarealer
        • 2.6. Arealanvendelsesmekanismen for perioden 2026 til 2030
        • 2.7. Naturlige forstyrrelser
        • 2.8. Kontrolforanstaltninger og konsekvenser
      • 3. Governanceforordningens regler for LULUCF-sektoren
      • 4. LULUCF-opgørelsen efter reglerne under Riokonventionen
        • 4.1. Opgørelsen efter Riokonventionen
        • 4.2. Den danske LULUCF-opgørelse
        • 4.3. EU og LULUCF-opgørelsen
      • 5. Afrunding
    • KAPITEL 11 Governanceforordningen
      • 1. Indledning
      • 2. Governanceforordningen og den internationale klimaret
      • 3. Overblik over ændringerne i governanceforordningen
      • 4. Formålet med governanceforordningen
      • 5. Medlemsstaternes nationale energi- og klimaplan (NECP)
        • 5.1. Den danske energi- og klimahandlingsplan (NECP)
        • 5.2. Ajourføring af den nationale energi- og klimaplan hvert 10. år
      • 6. Medlemsstaternes toårige statusrapporter
      • 7. Medlemsstaternes etårige rapporter
      • 8. Langsigtede klimastrategier efter artikel 15
      • 9. EU-Kommissionens pligter efter governanceforordningen
      • 10. Omfattede drivhusgasser
      • 11. Afrunding
    • KAPITEL 12 Taksonomiforordningen
      • 1. Indledning
      • 2. Vedtagelse af taksonomiforordningen
        • 2.1. Oprettelse af medlemsekspertgruppe og Platformen for bæredygtig finansiering
      • 3. Taksonomiens anvendelsesområde
        • 3.1. Forpligtigelser efter taksonomiforordningen
        • 3.2. Udvidelse af anvendelsesområdet med vedtagelse af CSRD
      • 4. Hvornår kan en økonomisk aktivitet anses som bæredygtig?
        • 4.1. Kriterium 1 – Aktiviteten skal bidrage væsentligt til mindst et af de seks klima- og miljømål
        • 4.2. Kriterium 2 – Aktiviteten må ikke forårsage væsentlig skade på miljømålene
        • 4.3. Kriterium 3 – Aktiviteten overholder sociale minimumsgarantier
        • 4.4. Kriterium 4 – Aktiviteten overholder de tekniske kriterier for aktuelle miljømål
      • 5. EU’s taksonomiens dokumenter pr. maj 2024
      • 6. Præsentation af taksonomiforordningen
        • 6.1. Genstand, anvendelsesområde og definitioner, kapitel I
        • 6.2. Miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, kapitel II artikel 5-12
        • 6.3. Miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, kapitel II artikel 13-24
        • 6.4. Afsluttende bestemmelser kapitel III
      • 7. Afrunding
    • KAPITEL 13 Direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD)
      • 1. Indledning
      • 2. Baggrund for vedtagelse af CSRD
        • 2.1. Implementering i dansk ret
      • 3. CSRD skærper bæredygtighedsrapporteringskravene
        • 3.1. Frivillige bæredygtighedsstandarder
      • 4. Europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS)
        • 4.1. Virkningens væsentlighed ved ESRS
        • 4.2. Dobbelt væsentlighed (double materiality assessement) efter ESRS
        • 4.3. Bæredygtighedsspørgsmål, der skal medtages i væsentlighedsvurderingen
      • 5. Oversigt over CSRD
      • 6. Ændringer i regnskabsdirektiv 2013/34/EU på baggrund af CSRD
        • 6.1. Anvendelsesområde, definitioner, generelle oplysninger og regnskabsaflæggelse
        • 6.2. Standarder for bæredygtighedsrapportering tilføjelse af kapitel 6a
        • 6.3. Fælles elektronisk rapporteringsformat – tilføjelse af kapitel 6b
        • 6.4. Offentlighed og Revision, kapitel 7 og 8
        • 6.5. Rapportering vedrørende tredjelandsvirksomheder – tilføjelse af kapitel 9a
        • 6.6. Kapitel 11 Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
      • 7. Ændringer i gennemsigtighedsdirektiv 2004/109/EF på baggrund af CSRD
      • 8. Ændringer i revisionsdirektiv 2006/43/EF på baggrund af CSRD
        • 8.1. Revisionsdirektiv 2006/43/EF, kapitel I og II
        • 8.2. Revisionsdirektiv 2006/43/EF, kapitel III-XI
      • 9. Ændringer i revisionsforordning (EU) nr. 537/2014
      • 10. Afrunding
  • DEL IV Dansk klimaret
    • KAPITEL 14 Udviklingen i dansk klimaret
      • 1. Indledning
        • 1.1. Principperne for indfrielsen af klimamålene
        • 1.2. De danske reduktionsforpligtelser i henhold til klimalovens mål
        • 1.3. De danske reduktionsforpligtelser i henhold til EU’s klimaregler
      • 2. Videnskab og klimarådgivning
      • 3. Klimarådets statusrapport 2024
        • 3.1. Videnskabelige resultater
      • 4. Afrunding
    • KAPITEL 15 Lov og bekendtgørelse om CO2-kvoter
      • 1. Indledning
      • 2. Administrerende myndighed af kvoteordningen i Danmark
      • 3. Lov om CO2-kvoter – kvoteloven
        • 3.1. Kvotelovens anvendelsesområde
        • 3.2. Udledningstilladelse
        • 3.3. Driftsforbud for luftfartsoperatører og tilbageholdelse af skibe
        • 3.4. Auktionering, gratis tildeling, tilbageføring og returnering af kvoter
        • 3.5. EU-registeret af kvoter og kyotoregisteret
        • 3.6. Tilsyn, oplysningspligter, offentlighed og påbud
        • 3.7. Bemyndigelse hos ministeren
        • 3.8. Undtagelse til indførelse i Lovtidende
        • 3.9. Klage- og straffebestemmelser
      • 4. Bekendtgørelse om CO2-kvoter m.v. – kvotebekendtgørelsen
        • 4.1. Anvendelsesområde og definitioner
        • 4.2. Udledningstilladelse til driftsledere og brændstofoperatører
        • 4.3. Luftfartsoperatører og søfartsoperatører
        • 4.4. Overvågning, verifikation og rapportering
        • 4.5. Returnering og tildeling af kvoter
        • 4.6. Digital kommunikation
        • 4.7. Betalingsforpligtelser, klage – og straffebestemmelser
      • 5. Afrunding
    • KAPITEL 16 Klima og energi
      • 1. Indledning
      • 2. Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
        • 2.1. Udmøntning af lovens regler
      • 3. Lovens udvikling
        • 3.1. Påvirkning fra EU
        • 3.2. Lovens påvirkning fra de danske politiske energi- og klimaaftaler
      • 4. Formålet med lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
      • 5. Lovens anvendelsesområde
      • 6. Lovens støtteordninger
      • 7. Energi- og klimasyn
      • 8. Afrunding
    • KAPITEL 17 Skovdrift og landbrug
      • 1. Indledning
      • 2. Lov om Den Danske Klimaskovfond
        • 2.1. Lovens formål
          • 2.1.1. Omkostningseffektive dræn i LULUCF-sektoren, § 1(2)(nr. 1)
          • 2.1.2. Dokumentere opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledninger, § 1(2)(nr. 2)
          • 2.1.3. Understøtte opnåelsen af Danmarks klimamål, § 1(2)(nr. 3)
          • 2.1.4. Klimaskovfondens kriterier for skovrejsning
            • 2.1.4.1. Kriterier for støtte til etablering af skov
            • 2.1.4.2. Udtagning af lavbundsjorde
        • 2.2. Lovens definitioner
        • 2.3. Klimaskovfondens kapital, § 2
          • 2.3.1. Offentlige myndigheder mv.
        • 2.4. Støtte fra Klimaskovfonden, § 4
          • 2.4.1. Støtte i forlængelse med eksisterende statslige projekter, § 4(1)
            • 2.4.1.1. Støtte til etablering af skov og udtagning af lavbundsjord, § 4(1)(nr. 1)
            • 2.4.1.2. Demonstrationsprojekter
            • 2.4.1.3. Kompensation for tabt indtægt
            • 2.4.1.4. Salg af CO2-enheder
            • 2.4.1.5. Statsstøtte og konkurrence
        • 2.5. Kontrol, gennemsigtighed og CO2-opgørelse, § 14
      • 3. Landbrugsdrift
        • 3.1. Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, 2021
        • 3.2. Ekspertgruppe for en grøn skattereform, 2024
        • 3.3. Grøn trepart
        • 3.4. Klimarådet
      • 4. Afrunding
    • KAPITEL 18 CCS – Fangst og lagring af CO2
      • 1. Indledning
      • 2. Sammenhængen mellem folkeret, EU-ret og dansk ret
        • 2.1. Hjemlen for lagring af CO2 under havbunden i folkeretten
        • 2.2. Londonkonventionen 1972 og Londonprotokollen 1996
        • 2.3. Oslokonventionen 1972
        • 2.4. Pariskonventionen 1974
        • 2.5. OSPAR-konventionen 1992
          • 2.5.1. Formålet med OSPAR-konventionen
          • 2.5.2. Hjemmel for lagring af CO2 i OSPAR-konventionen
        • 2.6. Helsinkikonventionen 1992
      • 3. Hjemlen for lagring af CO2 i EU-retten
        • 3.1. CCS-direktivet
        • 3.2. VVM-direktivet
        • 3.3. Statsstøtte til klimaprojekter i EU
      • 4. Hjemlen for fangst og lagring af CO2 i dansk ret
        • 4.1. De politiske aftaler frem mod CO2-lagring i dansk ret
          • 4.1.1. Klimaaftale om energi og industri, 2020
          • 4.1.2. Politisk principaftale om fangst, transport og lagring af CO2, juni 2021
          • 4.1.3. Politiske aftale om fangst, transport og lagring af CO2 i undergrunden, december 2021
          • 4.1.4. Politisk aftale om rammevilkår for CO2-lagring i Danmark, 2022
          • 4.1.5. Politisk aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark – 2023
        • 4.2. Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
          • 4.2.1. Statsstøtte og CCS
          • 4.2.2. Regler for CCS i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
        • 4.3. Lov om Danmarks undergrund, kapitel 6 a
          • 4.3.1. Regulering som følge af de politiske aftaler fra 2020
          • 4.3.2. Regulering af CCS i undergrundsloven
            • 4.3.2.1. Krav om tilladelse
            • 4.3.2.2. CO2-strømme
            • 4.3.2.3. Lagring af CO2
            • 4.3.2.4. Risiko for udsivning
            • 4.3.2.5. Lukning af lagringskapacitet
            • 4.3.2.6. Finansiel sikkerhed
            • 4.3.2.7. Konkurrence
        • 4.4. Havmiljøloven og CCS
      • 5. Afrunding
    • KAPITEL 19 Klima og den offentlige sektor
      • 1. Introduktion
      • 2. Statsstøtte
      • 3. Støtte til vedvarende energi
        • 3.1. Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven)
        • 3.2. Udbud efter VE-lovens § 22
        • 3.3. VE-bonus til naboer til VE-anlæg
      • 4. Støtte i henhold til lov om energifremme og drivhusgasreduktion
        • 4.1. Støtte til energiprojekter
        • 4.2. Støtte til reduktion af fossile brændsler
          • 4.2.1. Støtte til drivhusgas og CCS
      • 5. Grønne udbud
      • 6. Klima Offentlig Private Parnerskaber (klima-OPP)
        • 6.1. Verdensbanken og klima-OPP
        • 6.2. EU og klima-OPP
        • 6.3. Privat-Offentligt-Partnerskab om klima (klima-POP)
      • 7. Klima-bygninger og den offentlige sektor – energieffektivitetsdirektivet
      • 8. Afrunding
  • Figuroversigt
  • Litteratur- og kildeliste
  • Stikord

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Klimaret (1. udg.)

Af Christina D. Tvarnø og Sarah Maria Denta

Cover til: Klimaret (1. udg.)

1. udgave

21. oktober 2024

  • e-ISBN: 9788757460186
  • p-ISBN: 9788757460179
  • Antal sider: 472
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Miljøret

Klimaretten regulerer drivhusgasudledning i atmosfæren og reglerne er fastsat i folkeretten, EU-retten og national ret. Den adresserer problemstillinger relateret til klimaforandringer og global opvarmning.

  • Bøger
  • /
    Cover af Klimaret
    Klimaret
  • / 1. udg. 2024

Klimaret (1. udg.)

1. udgave - 21. oktober 2024

Af Christina D. Tvarnø og Sarah Maria Denta

Cover af Klimaret (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her