Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
    • Forkortelser
    • Bogens opbygning og terminologi
  • Kapitel 1. Bæredygtighedsret – retlige tendenser og aktører
    • 1. Indledning og udvikling – nye tendenser
    • 2. Aktørernes rolle, udfordringer og muligheder
      • 2.1. Regeludstedere
      • 2.2. Myndigheder og domstole
      • 2.3. Virksomhederne
        • 2.3.1. Store virksomheder
        • 2.3.2. SMV’er
        • 2.3.3. De finansielle virksomheder​
        • 2.3.4. Brancheorganisationer
      • 2.4. Civilsamfundet
      • 2.5. Pressen
      • 2.6. Forbrugere, befolkningen m.v.
      • 2.7. Uddannelse og forskning
      • 2.8. Partnerskaber
    • 3. Reguleringsstrategier
      • 3.1. Reguleringsniveau?
      • 3.2. Regulering af hvem?
      • 3.3. Regulering af hvad?
  • Kapitel 2. Det retlige landskab og den juridiske værktøjskasse
    • 1. Indledning
    • 2. Den juridiske værktøjskasse
      • 2.1. Hvorfor regulering?
      • 2.2. Centrale værdier
      • 2.3. EU-hensyn, værdier, level playing field, follow the money
      • 2.4. Hvem omfattes?
      • 2.5. Hard law, soft law og hybrid
      • 2.6. Præcision eller skøn
      • 2.7. Informationspligter eller handlepligter
      • 2.8. Due diligence
    • 3. Bæredygtighedsreglernes status
      • 3.1. Globale regelsæt
      • 3.2. EU-reglerne
      • 3.3. Nationale regler
      • 3.4. Samlet billede af skal-, bør- og kan-regler
      • 3.5. Andre landes regler
    • 4. ESG
      • 4.1. E – Miljø og klima
        • 4.1.1. Miljø
        • 4.1.2. Klima
      • 4.2. S – Sociale forhold
      • 4.3. G – Governance
      • 4.4. Prioritering
  • Kapitel 3. Globale bæredygtighedsregler
    • 1. Indledning
      • 1.1. Virksomheder i folkeretten
    • 2. Menneskeretskonventionerne
      • 2.1. FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder
      • 2.2. Civile og politiske rettigheder og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
      • 2.3. Tematiske konventioner
      • 2.4. Klageadgang
    • 3. FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UNGP) ​
    • 4. Principles of Responsible Investment (PRI) og Principles of Responsible Banking (PRB)
      • 4.1. PRI
      • 4.2. PRB
    • 5. OECD’s Retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd
      • 5.1. OECD-retningslinjernes formål og karakter
      • 5.2. Due diligence-processen
      • 5.3. OECD-retningslinjernes temaer
      • 5.4. National Contact Points (NCP-systemet)
      • 5.5. NCP Danmark – Mæglings- og Klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI)
      • 5.6. Rapporter om ansvarlige investeringer og banklån
      • 5.7. Sager fra OECD’s nationale kontaktpunkter
    • 6. FN’s verdensmål
      • 6.1. FN’s 17 verdensmål
    • 7. Parisaftalen
      • 7.1. Reduktion
      • 7.2. Implementering
      • 7.3. Videreformidling
      • 7.4. Overvågning
    • 8. ILO’s arbejdstagerrettigheder
      • 8.1. ILO
    • 9. Global Compact
      • 9.1. Medlemskab
      • 9.2. De 10 principper
      • 9.3. Global Compact-rapportering – COPs og COEs
  • Kapitel 4. Den politiske ramme – EU’s Grønne Pagt
    • 1. Indledning – relevansen af EU’s hensigt og formål
    • 2. EU’s Grønne Pagt
      • 2.1. Fra hensyn til politik og regulering
      • 2.2. Regulering af risici og muligheder
      • 2.3. Tre grundsætninger for regulering
      • 2.4. EU’s Action Plan
      • 2.5. Fit for 55
      • 2.6. Klimaforpligtelser fra stat til virksomhed
      • 2.7. EU’s partnerskaber med andre lande uden for EU
    • 3. EU’s reguleringsteknik på bæredygtighedsområdet
      • 3.1. Primær regulering
      • 3.2. Sekundær regulering
      • 3.3. Reguleringsteknikken bag bæredygtighedsreguleringen
  • Kapitel 5. Taksonomiforordningen
    • 1. Indledning
    • 2. Formål
    • 3. Reguleringsteknikken
    • 4. Anvendelsesområde og indhold
      • 4.1. Omfattede aktører
      • 4.2. Omfattede aktiviteter
    • 5. Indhold
      • 5.1. Et katalog af definitioner
      • 5.2. Miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter
      • 5.3. Nærmere om de oplistede miljømål
        • 5.3.1. Miljømål nr. 1 – Modvirkning af klimaændringer
        • 5.3.2. Miljømål nr. 2 – Tilpasning til klimaændringer
        • 5.3.3. Miljømål nr. 3 – Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
        • 5.3.4. Miljømål nr. 4 – Omstilling til cirkulær økonomi
        • 5.3.5. Miljømål nr. 5 – Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
        • 5.3.6. Miljømål nr. 6 – Beskyttelse og genopretning af biodiversiteten og økosystemer
    • 6. Rapportering efter taksonomiforordningen
      • 6.1. Taksonomirapportering efter artikel 8
      • 6.2. Taksonomirapportering i praksis
      • 6.3. Revisors rolle og ansvar
      • 6.4. Udfordringer i praksis
    • 7. Næste skridt?
  • Kapitel 6. Disclosureforordningen
    • 1. Indledning
    • 2. Baggrund og formål
    • 3. Genstand og anvendelsesområde
      • 3.1. Omfattede aktører
    • 4. Definition af bæredygtig investering
    • 5. Oplysningskrav og transparens
    • 6. Oplysningskrav på enhedsniveau
      • 6.1. Politik for integration af bæredygtighedsrisici
      • 6.2. Oplysninger om negative bæredygtighedsindvirkninger på enhedsniveau
      • 6.3. Oplysninger om aflønningspolitikker vedrørende integration af bæredygtighedsrisici
      • 6.4. Oplysninger om integration af bæredygtighedsrisici
    • 7. Oplysningskrav på produktniveau
      • 7.1. Oplysninger om negative bæredygtighedsvirkninger på finansielt produktniveau
      • 7.2. Oplysningskrav til produkter til fremme af miljømæssige eller sociale karakteristika
      • 7.3. Oplysningskrav i forbindelse med bæredygtige investeringer
      • 7.4. Artikel 8 og 9 i praksis
      • 7.5. Offentliggørelse af periodiske oplysninger
      • 7.6. Øvrige oplysningskrav
    • 8. Navngivning af fonde med ESG-begreber
    • 9. Andre veje til fremme af bæredygtige investeringer
    • 10. Bæredygtige investeringer og ændringer i MiFID-reglerne
    • 11. Udfordringer og muligheder
      • 11.1. Fremme af bæredygtige investeringer
      • 11.2. Nye regler på vej?
  • Kapitel 7. Virksomheders bæredygtighedsrapportering (ÅRL & CSRD)
    • 1. Indledning
    • 2. Udviklingen i reglerne om bæredygtighedsrapportering
      • 2.1. Danske regler i 2008 om CSR-rapportering
      • 2.2. EU’s rapporteringsdirektiv NFRD fra 2014
      • 2.3. Danske regler i ÅRL – implementering af NFRD
    • 3. Baggrund og formål med de nye regler om bæredygtighedsrapportering i CSRD
      • 3.1. Kritik af EU’s NFRD
      • 3.2. Formål med nye regler i CSRD
      • 3.3. Skærpelser og ikrafttræden
    • 4. Bæredygtighedsrapportering i dansk ret (ÅRL)
      • 4.1. Indledning
      • 4.2. Anvendelsesområde – scope
        • 4.2.1. Omfattede virksomheder i ÅRL
        • 4.2.2. Særregler for SMV’er og tredjelandsvirksomheder
      • 4.3. Rapporteringskravene i ÅRL og CSRD
        • 4.3.1. De grundlæggende rapporteringskrav i ÅRL og CSRD
        • 4.3.2. Dobbelt væsentlighed samt værdikæde
        • 4.3.3. Revision, dokumentation og formkrav
      • 4.4. Tilsyn, kontrol og ledelsesansvar
      • 4.5. Mangfoldighedspolitik og det underrepræsenterede køn
        • 4.5.1. Mangfoldighed § 107 d
        • 4.5.2. Det underrepræsenterede køn
    • 5. Bæredygtighedsstandarder – CSRD og ESRS
      • 5.1. Formål og baggrund for bæredygtighedsstandarderne
      • 5.2. Centrale CSRD-bestemmelser om ESG
      • 5.3. Bæredygtighedsstandarder – ESRS
        • 5.3.1. Strukturen for ESRS-standarderne
        • 5.3.2. ESRS-standarder – generelle
        • 5.3.3. ESG – standarder med underpunkter
    • 6. ÅRL i praksis – eksempler fra årsrapporter
    • 7. Guide til bestyrelsens arbejde med bæredygtighedsrapportering
    • 8. Virksomhedernes udfordringer og muligheder
  • Kapitel 8. Virksomheders bæredygtigheds-due diligence (CSDDD & OECD)
    • 1. Indledning
    • 2. Baggrund og formål
    • 3. CSDDD’s regler om lovpligtig bæredygtigheds-due diligence
      • 3.1. Bæredygtigheds-due diligence – genstand og aktivitetskæde
      • 3.2. CSDDD’s anvendelsesområde
      • 3.3. Due diligence
        • 3.3.1. Grundprincipper om due diligence
        • 3.3.2. Negative indvirkninger og prioritering af dem
        • 3.3.3. Forebyggelse og passende foranstaltninger
        • 3.3.4. Standsning og afhjælpning
        • 3.3.5. Temaer for due diligence
      • 3.4. Klager, kommunikation og hjælperedskaber
        • 3.4.1. Klageprocedure og underretningsmekanisme
        • 3.4.2. Overvågning og kommunikation
        • 3.4.3. Hjælperedskaber
      • 3.5. Omstillingsplan for klimaændringer
    • 4. CSDDD’s regler om tilsyn og sanktioner
      • 4.1. Tilsynsmyndigheder
      • 4.2. Sanktioner
    • 5. EU-direktivets regler om erstatningsansvar
      • 5.1. Erstatningsansvar og tildelingskriterier for offentlig støtte
      • 5.2. Ledelsesansvar
    • 6. OECD’s Retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd
      • 6.1. Forskelle
      • 6.2. Sammenstilling mellem CSDDD og OECD-retningslinjerne
    • 7. NCP Danmark som klageinstitution for OECD’s Retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd
      • 7.1. NCP Danmark – organisation og klagesystem
      • 7.2. NCP-sager til illustration af due diligence
    • 8. Anbefalinger om bæredygtigheds-due diligence
  • Kapitel 9. Markedsføring og greenwashing
    • 1. Indledning
    • 2. Definition af greenwashing
    • 3. Danske regler og praksis
      • 3.1. Markedsføringslovens regler om vildledning
      • 3.2. Miljømæssige og etiske påstande skal dokumenteres
      • 3.3. Generelle udsagn kræver fuld livscyklusvurdering
      • 3.4. Forskellen på »miljømæssige påstande« og »påstande om bæredygtighed«
      • 3.5. Fritstående, generelle miljø- og klimamæssige påstande
      • 3.6. Helhedsindtryk – farver, grafik og lignende
      • 3.7. Miljø- og klimamæssige påstande med forklaring (konkrete påstande)
      • 3.8. Påstande om klimaneutralitet
      • 3.9. Påstande om reduceret eller bestræbt reduceret udledning af drivhusgasser
      • 3.10. Påstande om bæredygtighed
    • 4. EU-regler
      • 4.1. Ændringer til UCP-direktivet
      • 4.2. Green Claims-direktivforslaget
    • 5. Udenlandsk praksis
    • 6. Forholdet til særlovgivningen – den finansielle lovgivning
  • Kapitel 10. Bæredygtighed i fremtidsperspektiv – tendenser, muligheder og udfordringer
    • 1. Indledning
    • 2. Reguleringsstrategier – udfordringer og muligheder
      • 2.1. Reguleringens formål
      • 2.2. Reguleringens grundlag
        • 2.2.1. Globalt
        • 2.2.2. EU
        • 2.2.3. National regulering
        • 2.2.4. Udfordringer og muligheder
      • 2.3. Reguleringens indhold
        • 2.3.1. ESG
        • 2.3.2. Soft law, hard law, hybrid law
        • 2.3.3. Præcision, klarhed, håndhævelse
      • 2.4. Hybrid bæredygtighedsregulering – fleksible forpligtelser
        • 2.4.1. Juridiske værktøjer
        • 2.4.2. Udfordringer og muligheder
      • 2.5. Særligt om innovation i relation til bæredygtighed
        • 2.5.1. Innovation
        • 2.5.2. Biosolutions
        • 2.5.3. Regulatoriske sandkasser m.v.
    • 3. Et ændret risikobillede
      • 3.1. Nye og flere risici
      • 3.2. E-risiko
      • 3.3. S-risiko
      • 3.4. G-risiko
      • 3.5. ESG-risici i praksis
    • 4. Klimaretssager
      • 4.1. Urgenda v. Holland
      • 4.2. Milieudefensie m.fl. v. Royal Dutch Shell (»Shell«)
      • 4.3. Klimaatzaak v. Belgien m.fl.
      • 4.4. Neubauer v. Tyskland
      • 4.5. Greenpeace m.fl. v. Olje- og energidepartementet i Norge
      • 4.6. Notre Affaire à Tous m.fl. v. Frankrig
      • 4.7. Greenpeace Holland v. Holland
      • 4.8. Duarte Agostinho m.fl. v. Portugal og 32 andre medlemsstater
      • 4.9. KlimaSeniorinnen v. Schweiz
      • 4.10. Carême v. Frankrig
      • 4.11. Opsamling på klimasagerne og tvister om bæredygtighed
    • 5. Behovet for alliancer og partnerskaber
    • 6. Juristens rolle
    • 7. Behov for forskning i bæredygtighedsret
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Bæredygtighedsret (2. udg.)

Af Linda Nielsen , Lone Wandahl Mouyal og Flemming Pristed

Cover til: Bæredygtighedsret (2. udg.)

2. udgave

28. august 2024

  • e-ISBN: 9788757461107
  • p-ISBN: 9788757461091
  • Antal sider: 426
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Miljøret

Bogen har fokus på de centrale regelsæt om bæredygtighed – globalt, EU-retligt såvel som nationalt. For både studerende og praktikere har en sand regeltsunami inden for bæredygtighed (ESG) skabt et behov for at forstå den samlede regulering og – ikke mindst – det komplicerede samspil mellem de forskellige regelsæt. Forfatterne skaber overblik og sætter samtidig reglerne i perspektiv ved at inddrage eksempler på konkrete fortolkninger, dilemmaer og svære beslutninger fra den praktiske virkelighed. Der er stor efterspørgsel efter juridiske kandidater med viden om de nye regler. Denne stærkt reviderede 2. udgave af Bæredygtighedsret er først og fremmest tænkt som en forskningsbaseret lærebog for jurastuderende, men er også anvendelig for aktører, der arbejder med bæredygtighed på advokatkontorer, i virksomheder, i ngo’er med videre. Forfatterne er Linda Nielsen, dr.jur. og professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet; Lone Wandahl Mouyal, ph.d. og lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet samt Flemming Pristed, partner og advokat hos Poul Schmith/Kammeradvokaten.

  • Bøger
  • /
    Cover af Bæredygtighedsret
    Bæredygtighedsret
  • / 2. udg. 2024

Bæredygtighedsret (2. udg.)

2. udgave - 28. august 2024

Af Linda Nielsen , Lone Wandahl Mouyal og Flemming Pristed

Cover af Bæredygtighedsret (2. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her