Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Del I. Statsforfatningsretten og styreformen
    • Kapitel 1. Statsforfatningsretten
      • 1. Grundloven som ramme om statsstyret
        • 1.1. Hvad er formålet med grundloven?
        • 1.2. Grundlovens regeltyper
        • 1.3. Grundloven som skæringspunkt mellem jura og politik
        • 1.4. Grundloven udgør rammen, men ikke hele billedet
      • 2. Grundlovens historie
        • 2.1. Junigrundloven af 1849
        • 2.2. Grundlovsændringen i 1866
        • 2.3. Grundlovsændringerne i 1915 og 1920
        • 2.4. Det forkastede grundlovsforslag i 1939
        • 2.5. 1953-grundloven og dens tilblivelse
      • 3. Statsforfatningsrettens emne og kilder
        • 3.1. Statsforfatningsretten i formel og materiel forstand
        • 3.2. Uskreven ret
        • 3.3. Praksis og sædvaneret
          • Lovgivningspraksis
          • Retssædvanebegrebet
          • Retssædvaners praktiske betydning i forfatningsretten
        • 3.4. Statsretlig nødret
      • 4. Har grundlovsfortolkning en særlig karakter?
        • 4.1. Påstanden om grundlovsfortolkningens særlige karakter
        • 4.2. Grundlovsfortolkning og forfatningsprincipper
        • 4.3. Grundloven regulerer rammen, ikke billedet
        • 4.4. Har visse grundlovsbestemmelser en særlig fortrinsstilling?
        • 4.5. Sammenfattende konklusion om grundlovsfortolkning
      • 5. Grundlovsfortolkning og traktater
        • 5.1. Grundloven og rigets forhold til omverdenen
        • 5.2. Grundlovsfortolkning i lyset af traktatmæssige forpligtelser?
        • 5.3. Om aktivistisk grundlovsfortolkning og »present day conditions«
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 2. Styreformen. Demokrati og monarki
      • 1. Styreformen – demokrati, retsstat og folkestyre
      • 2. Kongen og monarkiet
      • 3. Tronfølgen
      • 4. Kongens rolle i statsanliggender
        • 4.1. Reglerne om kontrasignatur og statsråd
        • 4.2. Ansvarsfriheden
      • 5. Bestemmelser vedrørende kongens person
      • 6. Kongen som grundlovens vogter?
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
  • Del II. De forfatningsretlige organer
    • Kapitel 3. Ministre og regering
      • 1. Regeringen som indehaver af den udøvende magt
      • 2. Det parlamentariske princip
        • 2.1. Det parlamentariske princips historie og indhold
        • 2.2. Det parlamentariske princip og folketingsbeslutninger
      • 3. De statsretlige regler for regeringsdannelse
        • 3.1. Den processuelle kompetenceregel
        • 3.2. Den materielle kompetenceregel
        • 3.3. Den personelle kompetenceregel
      • 4. Dronningerunde (kongerunde eller Amalienborgrunde), forhandlingsledere og forhandlingsmandater
      • 5. Statsministerskifte uden folketingsvalg samt ændringer i regeringens sammensætning i øvrigt
      • 6. Udnævnelse af ministre og regeringens organisation
        • 6.1. Udnævnelse af ministre
        • 6.2. Regeringens organisation
      • 7. Afskedigelse af ministre
      • 8. Ministrenes politiske ansvar
        • 8.1. Begrebet »politisk ansvar«
        • 8.2. Mistillid til ministrene
        • 8.3. Det politiske ansvar i bredere forstand
      • 9. Ministrenes retlige ansvar
        • 9.1. Rigsretten
        • 9.2. Ansvar for embedsførelsen
        • 9.3. De strafbare handlinger
        • 9.4. De subjektive strafbarhedsbetingelser
        • 9.5. Sanktionerne
        • 9.6. Tiltalen og Rigsrettens enekompetence
          • Tiltalen
          • Rigsrettens enekompetence og grundlovens regler
          • Rigsrettens enekompetence og Gunnar Larsen-sagen
          • Rigsrettens enekompetence – konklusion
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 4. Folketinget
      • 1. Valg til Folketinget
      • 2. Valgret
      • 3. Valgbarhed
      • 4. Valgsystemet
      • 5. Folketingets organisation
      • 6. Folketingsarbejdet
      • 7. Den parlamentariske immunitet
        • 7.1. Folketingets samtykke til tiltalerejsning og frihedsberøvelse
        • 7.2. Beskyttelse af den parlamentariske ytringsfrihed
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 5. Domstolene
      • 1. Domstolene – det uafhængige statsorgan
      • 2. Domstolenes organisatoriske uafhængighed
        • 2.1. Delegationsforbuddet
        • 2.2. Forbuddet mod særdomstole
        • 2.3. Grundloven og domstolsordningen i øvrigt
          • Højesteret er øverste retsinstans
          • Almindelige domstole og specialdomstole. Rigsretten og særlige forvaltningsdomstole
          • Grundlovens § 62 om adskillelse af retspleje og forvaltning
          • Grundlovens § 65, stk. 1, om offentlighed og mundtlighed i retsplejen
          • Grundlovens § 65, stk. 2, om lægmænds medvirken i strafferetsplejen
      • 3. Domstolenes funktionelle uafhængighed
      • 4. Dommernes personelle uafhængighed
        • 4.1. Uafsætteligheden som værn for den funktionelle uafhængighed
        • 4.2. Udnævnelse af dommere
        • 4.3. Dommernes ansættelsesforhold
        • 4.4. Dommernes beskyttelse mod uansøgt afskedigelse
          • Afsættelse ved dom
          • Afsættelse i forbindelse med en omordning af domstolene
          • Afskedigelse på grund af alder
          • Dommerlov-sagen
          • I hvilket omfang kan den faste aldersgrænse ændres eller afskaffes?
        • 4.5. Dommernes beskyttelse mod forflyttelse
        • 4.6. Om konstituerede dommere
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
  • Del III. De forfatningsretlige funktioner
    • Kapitel 6. Magtadskillelsen
      • 1. Magtadskillelsen og ideerne bag
      • 2. Magtadskillelsen og den danske grundlovs magtfordeling
        • 2.1. Forfatningsorganernes indbyrdes samspil
        • 2.2. Opdelingen i de forfatningsretlige funktioner og organer
        • 2.3. Fordelingen af funktioner på organer
        • 2.4. Personsammenfald på tværs af den organisatoriske tredeling
      • 3. Sammenfattende om magtadskillelsen i den danske grundlov
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 7. Lovgivningsprocessen
      • 1. Den almindelige lovgivningsproces
        • 1.1. Fremsættelse af lovforslag (lovgivningsinitiativet)
        • 1.2. Lovforslagenes behandling i Folketinget
        • 1.3. Stadfæstelse af lovforslag
      • 2. Grundlovens mindretalsgarantier
        • 2.1. Udsættelse af 3. behandling – grundlovens § 41, stk. 3
        • 2.2. Folkeafstemning om vedtagne lovforslag – grundlovens § 42
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 8. Lovgivningskompetence
      • 1. Den almindelige lovgivningskompetence
      • 2. De grundlovshjemlede begrænsninger i lovgivningskompetencen
        • 2.1. Begrænsninger i lovgivningskompetencen som følge af andre statsorganers kompetence
        • 2.2. Materielle begrænsninger i lovgivningsmagtens kompetence
        • 2.3. Andre – herunder uskrevne – begrænsninger i lovgivningsmagtens kompetence
      • 3. Lovgivningsmagtens enekompetence
        • 3.1. Legalitetsprincippet og lovgivningsmagtens enekompetence
        • 3.2. Lovgivningsmagtens grundlovsbestemte enekompetencer
      • 4. Delegation af lovgivningskompetence
        • 4.1. Begrænsninger i mulighederne for at delegere lovgivningskompetence
          • Delegationsforbud og delegationsmuligheder
          • Almindelige begrænsninger i delegationsadgangen
        • 4.2. Derogation
        • 4.3. Delegation til private
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 9. Kundgørelse og ikrafttræden
      • 1. Kravet om kundgørelse
      • 2. Kundgørelsesmåden
      • 3. Kundgørelsens retsvirkninger
      • 4. Tilbagevirkende kraft
        • 4.1. Materiel tilbagevirkende kraft
        • 4.2. Uægte materiel tilbagevirkende kraft mv.
        • 4.3. Formel tilbagevirkende kraft
        • 4.4. Forberedelseshandlinger
      • 5. Individuelt ukendskab og kendskab
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 10. Statens budget og regnskab
      • 1. Det retlige grundlag for statsbudgettet
      • 2. Finanslovens tilblivelse og indhold
        • 2.1. Almindelig finanslov
        • 2.2. Midlertidig bevillingslov
      • 3. Statens indtægter
      • 4. Statens udgifter
        • 4.1. Udgiftstyper
        • 4.2. Bevilling af yderligere udgifter i løbet af finansåret
        • 4.3. Udgifter, der kan afholdes uden særskilt bevilling
        • 4.4. Tillægsbevillingsloven
      • 5. Statens regnskab og efterfølgende kontrol med statens finanser
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 11. Udøvende magt og anordningsmyndighed
      • 1. Den udøvende magt
      • 2. Anordninger
      • 3. Hjemmel for udstedelse af anordninger
        • 3.1. Lovhjemmel
        • 3.2. Anstaltsanordninger
        • 3.3. Sædvane som hjemmel for udstedelse af anordninger
        • 3.4. Selvstændig anordningsmyndighed?
          • Bille Brahe-sagen
          • Flagbekendtgørelsen
      • 4. Anordningers tilblivelse og ophævelse
      • 5. Fortolkning af bemyndigelser til at udstede anordninger
      • 6. Domstolsprøvelse af anordninger
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 12. Udenrigsforhold
      • 1. Regeringen handler på Danmarks vegne i udenrigsforhold
      • 2. Folketingets samtykke til visse udenrigspolitiske handlinger
        • 2.1. Forøgelse eller indskrænkning af rigets område
        • 2.2. Indgåelse af forpligtelser, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig
          • Traktater og dansk ret
          • Samtykkereglen
        • 2.3. Indgåelse af forpligtelser, som ikke kræver Folketingets medvirken, men som i øvrigt er af større betydning
        • 2.4. Opsigelse af traktater indgået med Folketingets samtykke
        • 2.5. Anvendelse af militære magtmidler mod fremmed stat
        • 2.6. Folkeafstemning efter grundlovens § 42 om lovforslag om samtykke
      • 3. Det Udenrigspolitiske Nævn
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 13. Suverænitetsoverladelse
      • 1. Beføjelser, som kan overlades efter grundlovens § 20
      • 2. Overladelse i nærmere bestemt omfang – bestemthedskravet
      • 3. Overladelse til en international organisation
      • 4. Overladelsesproceduren
      • 5. Overladelse af yderligere beføjelser
      • 6. Tilbagekaldelse af overladte beføjelser
      • 7. Oversigt over procedurer for traktatindgåelse mv.
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 14. Dømmende magt
      • 1. Domstolenes opgaver
      • 2. Grænserne for lovgivningsmagtens muligheder for at overlade domstolsopgaver til forvaltningen
        • 2.1. Private retstvister
        • 2.2. Straffeprocessen
      • 3. Grænser for lovgivningsmagtens vedtagelse af singulær lovgivning
      • 4. Domstolenes kontrol med den udøvende magt
        • 4.1. Grundlovens § 63 og dens tilblivelse
        • 4.2. Domstolsprøvelsens udvikling – de dommerskabte retsgrundsætninger
        • 4.3. Lovgivningsmagtens reguleringsmuligheder
          • Administrative nævn
          • Endelighedsbestemmelser
          • Særlige grundlovsbestemmelser om domstolenes kompetence
      • 5. Domstolenes kompetence til at efterprøve lovgivningens grundlovsmæssighed
        • 5.1. Prøvelsesrettens etablering
          • Den Grundlovgivende Rigsforsamling
          • Højesteret fastslår prøvelsesretten
          • Politikernes syn på prøvelsesretten
        • 5.2. Højesterets dom i Tvind-sagen
        • 5.3. Tidligere højesteretspraksis med tilsidesættelse af lovgivningen
        • 5.4. Prøvelse af loves grundlovsmæssighed uden tilsidesættelse af lovgivningsmagtens vurdering
        • 5.5. Betingelser for domstolsprøvelsen
          • Højesterets dom i Maastricht-sagen
          • Højesterets dom i Schengen-sagen
          • Højesterets dom i Lissabon-sagen
          • Højesterets dom i sagen om Statsanstalten for Livsforsikring
          • Højesterets dom i Irak-sagen
        • 5.6. Prøvelsesretten og Højesterets rolle som tredje statsmagt
          • Er kravet om sikker grundlovsstridighed på retur?
          • Om tilbageholdenhed og intensitet i domstolsprøvelsen
          • Er en anderledes grundlovsfortolkning på vej?
          • Bred politisk opbakning
          • Konkluderende bemærkninger
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
  • Del IV. Friheds- og menneskerettighederne
    • Kapitel 15. Friheds- og menneskerettighederne
      • 1. Friheds- og menneskerettigheder i forfatningen
      • 2. Grundlovens friheds- og menneskerettigheder
      • 3. Den beskyttede personkreds
      • 4. Den internationale beskyttelse
      • 5. Fortolkning og prøvelse af grundlovens friheds- og menneskerettigheder
        • 5.1. Prøvelsesdifferentiering
        • 5.2. Betydningen af den europæiske menneskerettighedskonvention
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 16. Frihedsberøvelse
      • 1. Det beskyttede gode
      • 2. Grundlovsforbudte frihedsberøvelser
      • 3. Kravet om klar lovhjemmel for frihedsberøvelse
      • 4. Anholdelse og fængsling
      • 5. Administrativ frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen
        • 5.1. Domstolsprøvelse
        • 5.2. Folketingets tilsyn
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 17. Boligens og privatlivets beskyttelse
      • 1. Indledning og formål
      • 2. Indgrebene omfattet af grundlovens § 72
      • 3. Både i og uden for strafferetsplejen
      • 4. Hjemmel for § 72-indgrebene
      • 5. Indholdet af beskyttelsen efter grundlovens § 72
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 18. Ekspropriation
      • 1. Almindelig karakteristik
      • 2. Det ekspropriative indgreb
        • 2.1. Ejendom
        • 2.2. Afståelse
          • Mere sikre tilfælde
          • Nærmere afgrænsning – forskellige kriterier
          • Samlet vurdering
        • 2.3. Den beskyttede ejerkreds
      • 3. Ekspropriationsbetingelserne
        • 3.1. Almenvellet
        • 3.2. Ifølge lov
        • 3.3. Fuldstændig erstatning
      • 4. Mindretalsbeskyttelsen
      • 5. Domstolsprøvelse af ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 19. Ytringsfrihed
      • 1. Formel ytringsfrihed
      • 2. Materiel ytringsfrihed
        • 2.1. Grænser for lovgivningsmagtens indgreb i den materielle ytringsfrihed
        • 2.2. Ytringsfrihedens betydning ved domstolenes fortolkning af lovbestemmelser
        • 2.3. Sammenfatning
      • 3. De beskyttede ytringer
      • 4. Den beskyttede personkreds
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 20. Foreningsfrihed
      • 1. Formel foreningsfrihed
      • 2. Materiel foreningsfrihed
        • 2.1. Grænser for lovgivningsmagtens indgreb i den materielle foreningsfrihed
        • 2.2. Foreningsfrihedens betydning ved domstolenes fortolkning af lovbestemmelser
      • 3. Opløsning af en forening
      • 4. Negativ foreningsfrihed
      • 5. Den beskyttede personkreds
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 21. Forsamlingsfrihed
      • 1. Forsamlingsbegrebet
      • 2. Formel forsamlingsfrihed
      • 3. Grundlovsfastsatte begrænsninger i den materielle forsamlingsfrihed
      • 4. Andre begrænsninger i den materielle forsamlingsfrihed
      • 5. Den beskyttede personkreds
      • 6. Opløb
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 22. Religionsfrihed
      • 1. Folkekirken
      • 2. Frihed til gudsdyrkelse
      • 3. Personlige bidrag
      • 4. Forbud mod forskelsbehandling – opfyldelse af almindelig borgerpligt
        • 4.1. Forbud mod forskelsbehandling
        • 4.2. Opfyldelse af almindelig borgerpligt
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
    • Kapitel 23. Erhverv, arbejde, forsørgelse og undervisning
      • 1. Erhvervsfriheden
      • 2. Mulighed for arbejde
      • 3. Ret til offentlig forsørgelse
      • 4. Gratis undervisning i folkeskolen
      • 5. Skolefrihed
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
  • Del V. Grundlovgivende kompetence
    • Kapitel 24. Grundlovsændring
      • 1. Reglerne for grundlovsændring – baggrund og historik
      • 2. Grundlovsproceduren
      • 3. Hvad kan, og hvad skal vedtages i grundlovsform?
      • 4. Grundlovsændringen vedrørende tronfølgeloven
      • 5. Betydningen af § 88 for grundlovsfortolkningen
      • 6. Debatten om grundlovsændring
      • 7. Grundlovens § 88 og den såkaldte grundnorm
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
  • Del VI. Rigsfællesskabet
    • Kapitel 25. Rigsfællesskabet
      • 1. Rigets forfatningsretlige enhed
      • 2. De færøske og grønlandske hjemme- og selvstyreordninger
      • 3. Selvstændighed
      • Litteratur
      • Referencer i kapitlet til øvrig litteratur
  • Bilag 1. Grundloven
    • Kapitel I.
      • § 1.
      • § 2.
      • § 3.
      • § 4.
    • Kapitel II.
      • § 5.
      • § 6.
      • § 7.
      • § 8.
      • § 9.
      • § 10.
      • § 11.
    • Kapitel III.
      • § 12.
      • § 13.
      • § 14.
      • § 15.
      • § 16.
      • § 17.
      • § 18.
      • § 19.
      • § 20.
      • § 21.
      • § 22.
      • § 23.
      • § 24.
      • § 25.
      • § 26.
      • § 27.
    • Kapitel IV.
      • § 28.
      • § 29.
      • § 30.
      • § 31.
      • § 32.
      • § 33.
      • § 34.
    • Kapitel V.
      • § 35.
      • § 36.
      • § 37.
      • § 38.
      • § 39.
      • § 40.
      • § 41.
      • § 42.
      • § 43.
      • § 44.
      • § 45.
      • § 46.
      • § 47.
      • § 48.
      • § 49.
      • § 50.
      • § 51.
      • § 52.
      • § 53.
      • § 54.
      • § 55.
      • § 56.
      • § 57.
      • § 58.
    • Kapitel VI.
      • § 59.
      • § 60.
      • § 61.
      • § 62.
      • § 63.
      • § 64.
      • § 65.
    • Kapitel VII.
      • § 66.
      • § 67.
      • § 68.
      • § 69.
      • § 70.
    • Kapitel VIII.
      • § 71.
      • § 72.
      • § 73.
      • § 74.
      • § 75.
      • § 76.
      • § 77.
      • § 78.
      • § 79.
      • § 80.
      • § 81.
      • § 82.
      • § 83.
      • § 84.
      • § 85.
    • Kapitel IX.
      • § 86.
      • § 87.
    • Kapitel X.
      • § 88.
    • Kapitel XI.
      • § 89.
  • Bilag 2. Ministeransvarlighedsloven
    • § 1.
    • § 2.
    • § 3.
    • § 4.
    • § 5.
    • § 6.
    • § 7.
    • § 8.
    • § 9.
  • Bilag 3. Tronfølgeloven
    • § 1.
    • § 2.
    • § 3.
    • § 4.
    • § 5.
    • § 6.
    • § 7.
  • Bilag 4. Lov om Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse
    • § 1.
    • § 2.
    • § 3.
    • § 4.
    • § 5.
    • § 6.
    • § 7.
    • § 8.
    • § 9.
  • Bilag 5. Folketingsvalgloven
    • Afsnit I. Folketingsvalg og folkeafstemninger
      • Kapitel 1. Valgret og valgbarhed
        • § 1.
        • § 2.
      • Kapitel 3. Partier, der har ret til at deltage i folketingsvalg
        • § 11.
        • § 12.
        • Tillægsmandaternes fordeling på partier
          • § 77.
  • Bilag 6. Folketingets Forretningsorden
    • Kapitel IV. Lovforslag
      • § 10.
      • § 11.
      • § 12.
      • § 13.
      • § 14.
      • § 15.
    • Kapitel V. Grundlovsforslag
      • § 16.
    • Kapitel VI. Andre selvstændige forslag m.v.
      • § 17.
    • Kapitel VII. Ændringsforslag og underændringsforslag
      • § 18.
  • Bilag 7. Kongeloven
  • Bilag 8. Lovtidendeloven
    • § 1.
    • § 1 a.
    • § 2.
    • § 3.
    • § 4.
    • § 5.
    • § 6.
    • § 7.
    • § 8.
  • Bilag 9. Forarbejder til 1953-grundlovens bestemmelser
  • Domsnavneregister
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Dansk statsret (4. udg.)

Af Jens Peter Christensen , Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen

Cover til: Dansk statsret (4. udg.)

4. udgave

5. juni 2024

  • e-ISBN: 9788757461121
  • p-ISBN: 9788757455182
  • Antal sider: 529
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Statsret

DANSK STATSRET giver en grundlæggende indføring i faget statsforfatningsret og dets metode. Bogen er i første række skrevet med det formål at danne grundlag for undervisningen i faget ved det juridiske studium. Det er endvidere sigtet med bogen, at den skal kunne være til nytte for forfatningslivets praktikere i Folketinget, ministerier, forvaltningsmyndigheder og retsliv samt for enhver, der er interesseret i forfatningsretlige og grundlovsmæssige spørgsmål. Denne reviderede 4. udgave er ført ajour med nye domme, lovgivning og litteratur, og teksten er flere steder gennemskrevet på ny. Bogens forfattere har gennem mere end tre årtier beskæftiget sig indgående med forfatningsretlige spørgsmål og har alle skrevet juridisk disputats om forfatningsretlige emner.

  • Bøger
  • /
    Cover af Dansk statsret
    Dansk statsret
  • / 4. udg. 2024

Dansk statsret (4. udg.)

4. udgave - 5. juni 2024

Af Jens Peter Christensen , Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen

Cover af Dansk statsret (4. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her