Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema
      • Forside og kolofon
      • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
      • Forord
    • Kapitel 1. Indledning
      • 1.1. Forbrugerbeskyttelse
      • 1.2. Hvor findes forbrugerbeskyttelsen?
      • 1.3. Mere end ét forbrugerbegreb
      • 1.4. Gennemsnitsforbrugeren
      • 1.5. Motivation for bogen
      • 1.6. Bogens metode
    • Kapitel 2. Generelle sondringer
      • 2.1. Forbrugerbegrebets delelementer
      • 2.2. Forbrugerbegrebet i EU og Danmark
      • 2.3. Forbrugerbegrebet i civilretten og forbrugerbegrebet i international privat- og procesret
      • 2.4. Er forbrugeren altid køberen?
    • Kapitel 3. Vurderingstidspunktet
      • 3.1. Den internationale privat- og procesret
      • 3.2. Civilretten
    • Kapitel 4. Forbrugerens modpart
      • 4.1. Den erhvervsdrivende
        • 4.1.1. Virksomheder
        • 4.1.2. Fysiske personer
          • 4.1.2.1. Fysiske personers salg ikke relateret til deres primære erhverv
          • 4.1.2.2. Fysiske personers salg relateret til deres primære erhverv
        • 4.1.3. Foreninger
          • 4.1.3.1. Almennyttige organisationer
            • 4.1.3.1.1. Salg af produkter
            • 4.1.3.1.2. Aftaler med og henvendelser til medlemmer
            • 4.1.3.1.3. Medlemshvervning
          • 4.1.3.2. Organisationer, der varetager medlemmernes interesser
            • 4.1.3.2.1. Henvendelser til medlemmer
          • 4.1.3.3. Fagforeninger
            • 4.1.3.3.1. Salg af varer og tjenesteydelser uden for fagforeningens kernevirksomhed
            • 4.1.3.3.2. Salg af tjenesteydelser i periferien af fagforeningers kernevirksomhed
            • 4.1.3.3.3. Hvervning af medlemmer
        • 4.1.4. Det offentlige
      • 4.2. Formidleren
        • 4.2.1. »på en erhvervsdrivendes vegne«
        • 4.2.2. Onlinemarkedspladser
      • 4.3. Den ikke-erhvervsdrivende modpart – formidlingsreglen
        • 4.3.1. Parterne i den formidlede aftale – beskyttelsessubjektet og pligtsubjektet
        • 4.3.2. Formidleren
          • 4.3.2.1. »Erhvervsdrivende«
          • 4.3.2.2. Aktivitet
          • 4.3.2.3. Ikke realdebitor
        • 4.3.3. Formidlingsobjektet
    • Kapitel 5. Forbrugeren
      • 5.1. Objektiv karakter
      • 5.2. »Uden for sit erhverv«
        • 5.2.1. Fysiske personer
          • 5.2.1.1. Tilknytning til virksomhed
          • 5.2.1.2. Spekulation/investering
            • 5.2.1.2.1. Aktiver
            • 5.2.1.2.2.Hasardspil
            • 5.2.1.2.3. Udlejning
              • 5.2.1.2.3.1. Sommerhuse
              • 5.2.1.2.3.2. Øvrig udlejning
              • 5.2.1.2.3.3. Forældrekøb
          • 5.2.1.3. Kæledyr/avlsdyr/kvæghold
          • 5.2.1.4. Lønmodtager
          • 5.2.1.5. Studerende/uddannelse
          • 5.2.1.6. Hobby
        • 5.2.2. Juridiske personer
          • 5.2.2.1. Foreninger (sammenslutninger)
          • 5.2.2.2. Fagforeninger
          • 5.2.2.3. NGO’er og politiske foreninger
          • 5.2.2.4. Offentlige institutioner
      • 5.3. Hovedsagelighedskriteriet
        • 5.3.1. Civilretten
        • 5.3.2.Den internationale privatret
        • 5.3.3. Opsamling
    • Kapitel 6. Gennemsnitsforbrugeren
      • 6.1. Formål
      • 6.2. Anvendelsesområde
        • 6.2.1. Implicit og eksplicit anvendelse
        • 6.2.2. Anvendelse i konkurrenceretten, markedsføringsretten og aftaleretten
      • 6.3. Indhold
        • 6.3.1. »Almindelig oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet«
        • 6.3.2. En fiktiv eller faktisk standard?
          • 6.3.2.1. Forbrugeradfærd
          • 6.3.2.2. Markedsundersøgelser​
        • 6.3.3. Målgruppe
        • 6.3.4. Særligt sårbare
        • 6.3.5. Benchmarket
          • 6.3.5.1. Højt forbrugerbeskyttelsesniveau
          • 6.3.5.2. Ikke statisk begreb
          • 6.3.5.3. Begrebets anvendelse og udfyldelse i retspraksis
            • 6.3.5.3.1. Forvekslelighed
            • 6.3.5.3.2. Vildledning
            • 6.3.5.3.3. Forstå oplysninger
      • 6.4. Kritik og øvrige overvejelser
    • Kapitel 7. Bevisbyrde
      • 7.1. Synbarhed
        • 7.1.1. Den internationale privatret
        • 7.1.2. Civilretten
      • 7.2. Ex officio
    • Kapitel 8. Afrunding
      • 8.1. Det generelle forbrugerbegreb – delelementer
      • 8.2. Civilrettens forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det international privatretlige område
      • 8.3. Forbrugerbegrebet i Danmark og i EU
      • 8.4. De beskyttelsesværdige
    • Litteraturliste
    • Domme og afgørelser
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Du har ikke adgang til dette dokument.
    Køb adgang for at benytte AI chatten.

    Forbrugerbegrebet (1. udg.)

    Af Marie Jull Sørensen

    Cover til: Forbrugerbegrebet (1. udg.)

    1. udgave

    26. juni 2024

    • e-ISBN: 9788757461916
    • p-ISBN: 9788757459876
    • Antal sider: 223
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Forbrugerret

    FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk. Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen. I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet. Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger. MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

    • Bøger
    • /
      Cover af Forbrugerbegrebet
      Forbrugerbegrebet
    • / 1. udg. 2024

    Forbrugerbegrebet (1. udg.)

    1. udgave - 26. juni 2024

    Af Marie Jull Sørensen

    Cover af Forbrugerbegrebet (1. udg.)

    Vil du læse denne bog?

    Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

    Køb adgang

    Har du allerede købt adgang? Log ind her