Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon
      • Indholdsoversigt (kun PDF-version)
      • Redaktørernes forord
    • Del I. Introduktion
      • 1. Introduktion til klimaretten og bogens opbygning
        • Klimarettens genstand og karakteristika
          • Hvad er klimaret?
          • Hvorfor klimaret som en selvstændig og ny juridisk disciplin?
          • Klimarettens karakteristika og sammenhæng med andre retsområder
        • Bogens opbygning
        • Perspektiver og ICJ’s vejledende udtalelse om staters forpligtelser med hensyn til klimaforandringer
      • 2. Naturvidenskabelige udfordringer i forhold til klimalovgivning
        • Voksende erkendelse af behovet for regulering af globale miljøpåvirkninger
          • Klimamodeller
          • Antropocæn
          • Klimahensyn som en del af bæredygtighedsbegrebet
        • Klimalovgivning: Udfordringer i en global kontekst
        • Klimalovgivning: Udfordringer i en kulturel kontekst
        • Klimalovgivning: Udfordringer i en systemkontekst
          • Planetære grænser
        • Klimalovgivning i skyggen af usikkerhed
      • 3. Global, regional og national klimaret
        • De klimakoncentriske cirkler
          • Den globale kerne
          • Den regionale cirkel
          • Den nationale cirkel
          • De klimakoncentriske cirkler
        • Den globale klimaret
          • UNFCCC’s fokus på samarbejde og frivillighedUNFCCC:frivillighed
          • UNFCCC’s mål og principperUNFCCC:principper
          • Opdelingen i udviklede og ikke-udviklede lande mister betydning
          • Kyotoprotokollen
          • Parisaftalen
        • Den regionale klimaret
          • EU
          • Regionale menneskerettighedskonventioner
        • Den nationale klimaret
          • To typer lovgivning
          • Dansk klimaregulering
          • Nordens nationale klimaregulering
            • Den svenske klimalov
            • Den norske klimalov
            • Den finske klimalov
          • National klimaregulering på andre kontinenter
            • Klimaregulering i USA
            • Klimaregulering i Brasilien
            • Klimaregulering i Indien
            • Klimaregulering i Kina
            • Klimaregulering i Afrika
            • Klimaregulering i Australien
        • Sammenfatning
      • 4. Klimaret som menneskeret
        • Menneskerettighedernes betydning i klimaretten
        • Historisk udvikling
        • Klimaforandringernes påvirkning af menneskerettighederne
          • Retten til liv
          • Retten til respekt for privat- og familieliv
          • Retten til kultur og selvbestemmelse
          • Retten til sundhed
      • 5. Klimaretssager globalt
        • Indledning
        • Hvad er »klimaretssager«?
          • Afbødnings-, tilpasnings- og erstatningssager
          • »Non-aligned litigation«
          • Begrebet »klimaretssager« i denne bog
        • Udviklingen i klimaretssager
          • Den geografiske fordeling af klimaretssager
          • Klimaretssager i tre bølger
            • Den første bølge
            • Den anden bølge
            • Den tredje bølge
        • Typer af klimaretssager i nyere tid
          • Retssager om offentligretlige klimaregulering (government framework)
          • Retssager om offentlige beslutninger og afgørelser
          • Retssager om virksomheders klimaregulering (»corporate framework«)
          • Retssager om manglende tilpasning (failure to adapt)
          • Retssager om personligt ansvar
          • Retssager om climate washing
          • Retssager om erstatning (»polluter pays«)
          • Retssager om finansieringen af klimaskadelige aktiviteter
        • Nyere udviklinger i klimaretssager
          • Regionale og internationale domstoles rolleInternationale domstoles rolle
          • Flere aktører
          • Menneskerettigheder og klimaretssager
            • Hvilke rettigheder?
            • Just transition litigation
          • Fremtidige perspektiver
    • Del II. FN’s klimaret
      • 6. Det internationale samarbejde vedrørende klimaændringer – UNFCCC og Kyotoprotokollen
        • Indledning
        • UNFCCC
          • Endelig målsætning
          • Principper
          • Forpligtelser
          • Den institutionelle ramme
        • Kyotoprotokollen
          • Første forpligtelsesperiode
          • Dohaændringen
        • På vej mod en ny aftale
        • Konklusion
      • 7. Parisaftalen
        • Indledning
        • Formål og principper
        • Reduktion, tilpasning, tab og skader
          • Modvirkning
          • Tilpasning
          • Tab og skader
        • Mekanismer til implementering af aftalen
          • Tilsynssystemet
          • Finansiering og andre støtteforpligtelser
        • Konklusion
    • Del III. EU’s klimaret
      • 8. CO₂-kvotehandelsordningen EU ETS
        • Introduktion
          • Hovedprincipper og formål
          • Den klimapolitiske baggrund
        • Kvotedirektivet
          • Kvotehandelsperioderne
            • Fit for 55-pakken
          • Kvotedirektivets opbygning
          • Anvendelsesområde
            • Drivhusgasser
            • Stationære anlæg
            • Luftfart
            • Søtransport
            • Brændstofsektoren ETS2 (bygninger, vejtransport m.v.)
            • Operatørerne
        • Kvotehandelssystemets centrale mekanismer
          • Overvågning, verificering og rapportering
          • Behandling af bæredygtige, vedvarende brændsel
            • Biomassebrændsler
          • Kvotesystemets samspil med VE-direktivet
          • Kvotehandel, returneringspligt og kvoteannullering
            • Overdragelse
            • Returneringspligten
            • Kvotereturnering og annullering
          • Kulstoflækage og gratis tildeling af kvoter
            • Gratis tildeling af kvoter
            • Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen CBAM
          • Statsstøttemulighed for indirekte ETS-udgifter
          • Sanktionering
      • 9. Indsatsfordeling (ESR)
        • ESR’s formål og baggrund
          • Hovedprincipper og formål
          • Den klimapolitiske baggrund
        • Forordningens opbygning og mekanismer
          • Opbygning
          • De omfattede sektorer
          • Reduktionsmål og lineær årlig emissionstildeling
            • Det individuelle 2030-mål
            • Den lineære årlige emissionstildeling
            • Medlemsstaternes opnåelse af reduktioner
          • Fleksibilitetsmekanismer
            • Lån og henlæggelse
            • Overførsel mellem medlemsstater
            • EU ETS-fleksibilitet
            • LULUCF-fleksibilitet
          • Sikkerhedsreserven
        • Kontrol og håndhævelse
          • Rapportering og sanktioner
            • Årlig rapportering og vurdering
            • To femårige kontroller med overholdelsen
          • Håndhævelse ved de nationale domstole
      • 10. Arealanvendelse (LULUCF)
        • Introduktion
        • Kontekst og historisk baggrund
          • Sammenhæng med Kyotoprotokollen fra 1997
          • Ændringer med den europæiske grønne pagt
          • Sammenhæng med indsatsfordelingsforordningen
        • Forordningens opbygning og mekanismer
          • Opbygning
          • Anvendelsesområdet
          • Nettooptag og »no debit«-reglen
          • Regnskabsføring og rapportering
          • Regnskabsreglerne for 2021-2025
          • Fleksibilitetsmekanismer og arealanvendelsesmekanismen
          • Korrigerende foranstaltninger og kontrol
      • 11. EU-Domstolens rolle
        • Indledning
        • EU-Domstolens kompetence
        • EU-Domstolens betydning for miljø- og klimaretten
          • Klimarettens udvikling gennem miljøretten
            • Hjemlen til at vedtage miljø- og klimaretsakter
            • Klimabeskyttelse som et tvingende alment hensyn
          • Anvendelsen af miljø- og klimaretsakter i medlemslandene
            • EU-Domstolens fortolkningsmetode
            • Fortolkningspligten
            • Direkte virkning
            • EU-rettens forrang
            • Medlemsstaternes erstatningsansvar
          • Opfyldelsen af internationale klimaaftaler
        • Klimaretssager ved EU-Domstolen
          • Søgsmålskompetence i klimaretssager
            • Søgsmålskompetence for fysiske og juridiske personer
            • Umiddelbart berørt
            • Individuelt berørt
            • Intern prøvelse efter Aarhusforordningen
          • Klimaretssager ved EU-Domstolen
            • Annullationssøgsmål
            • Traktatbrudssøgsmål
            • Præjudicielle sager
        • Sammenfatning
    • Del IV. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
      • 12. Menneskerettighedsdomstolens praksis
        • Indledning
        • Overblik over EMD’s klimapraksis
          • Verein KlimaSeniorinnen m.fl. mod Schweiz
          • Duarte Agostinho og andre mod Portugal og 32 andre stater
          • Carême mod Frankrig
        • Klageadgang til Domstolen: actio popularis, offerstatus og locus standi
          • Individers offerstatus
          • Foreningers locus standi
        • Jurisdiktion – ekstraterritoriale forpligtelser?
        • Udtømmelse af nationale retsmidler
        • Statens forpligtelse til at beskytte individets privatliv mod klimaforandringer (artikel 8)
          • Krav om lovgivningsmæssige afbødningsforanstaltninger
          • Kausalitet og andele
          • Langsigtede mål og kulstofbudgetter
        • Statens forpligtelse til at beskytte individets liv mod klimaforandringer (artikel 2)
        • Fremtidige generationer
        • Retten til effektiv adgang til domstolsprøvelse (artikel 6)
        • Konklusion og perspektiver
      • 13. KlimaSeniorinnen mod Schweiz i en kontekst: Staternes positive og processuelle forpligtelser
        • Hvorfor er dommen interessant?
        • Domstolens miljøpraksis
          • Hvornår finder konventionen anvendelse i miljøsager?
          • Indholdet af staternes positive og processuelle forpligtelser på miljøområdet
            • KlimaSeniorinnen
          • EMRK’s beskyttelse på klimaområdet
          • Nyskabende eller ej
      • 14. National praksis
        • Indledning
        • Sager angående utilstrækkelige klimaambitioner
          • 2.1. Holland mod Urgenda
          • 2.2. Lignende sager i andre europæiske jurisdiktioner
            • Neubauer mod Tyskland
            • VZW Klimaatzaak mod Belgien m.fl.
            • Klimatická žaloba ČR mod Tjekkiet
            • Finnish Association for Nature Conservation and Greenpeace mod Finland
            • Anton Foley m.fl. mod Sverige (Aurora)
        • Sager angående kulstofintensive projekter
        • Sager angående selskabers menneskerettighedsansvar
        • Gennemgående temaer i sagerne
          • Temperaturmålet
          • Magtfordeling og domstolens overskridelse af sine beføjelser
          • Årsagssammenhæng og individuelt ansvar
        • 6. Konklusion
    • Del V. Dansk klimaret
      • 15. Introduktion til dansk klimaret
        • Baggrunde for dansk klimaret
        • Afhængigheder i anvendelsen af dansk klimaret
      • 16. Indgåelse af klimakonventioner og deres opfyldelse i EU-retten og dansk ret
        • Indledning
        • Indgåelsen af traktater
          • EU’s eksterne kompetence
          • Blandede aftaler
          • Indgåelsen af internationale klimaaftaler
        • Opfyldelsen af traktater, der er tiltrådt af EU
          • Internationale aftaler ved succession eller delegation
          • En integreret del af EU-retten
          • Håndhævelsen af internationale aftaler
            • EU-konform fortolkning
            • Direkte virkning
            • Forrang for national ret
            • Erstatning for tilsidesættelse af EU-retten
          • EU-Domstolens kompetence til at fortolke internationale aftaler
          • Udmøntningen af internationale aftaler i sekundære retsakter
        • Opfyldelsen af (dele af) traktater, der ikke er en del af EU-retten
          • Relevansen af principperne i dansk ret om opfyldelse af traktater
          • Opfyldelse af traktater i dansk ret
      • 17. Green Deal og Fit for 55 i dansk ret
        • Indledning
          • Den europæiske grønne pagt aka Green Deal
          • Fit for 55
        • Generelt om implementering af Green Deal og Fit for 55 i dansk ret
          • Forordninger under Green Deal og Fit for 55
            • Den europæiske klimalov
            • Forordningen om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-forordningen)
            • Gennemførselsforanstaltninger
          • Direktiver under Green Deal og Fit for 55
            • Implementering ved vedtagelse af ny hovedlov, ændringslov(e) og/eller udstedelse af bekendtgørelse?
            • Valgmuligheder ved implementering af direktiver
            • Aktuel status på implementering af direktiver i dansk ret
          • Kommissionens strategier på klimaområdet
        • Sammenhæng mellem den danske klimalov og den europæiske klimalov
          • Hvordan harmonerer den danske klimalov med den europæiske klimalov?
            • Målsætninger
            • Øvrige ligheder og forskelle
        • Kommende EU-regulering og implementering i dansk ret
      • 18. Den danske klimalov
        • Forhistorien bag klimaloven
        • Klimaloven
          • Klimamålenes anvendelsesområde
          • Klimamålene
            • 70. % reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050
            • 50-54 % reduktion i 2025
            • Nye klimamål og beregning af målopfyldelse
          • Klimalovens principper
            • Danmarks ansvar i en global kontekst
            • Omkostningseffektivitet i alle samfundsled og erhvervshensyn
            • Velfærd, sammenhængskraft og social balance
            • Opnåelse af reelle reduktioner med global effekt
          • Klimarådet
            • Klimarådets opgaver
            • Klimarådets uafhængighed og organisering
          • Klimalovens årshjul
        • Vejen mod målopfyldelse
          • Forudsætningerne for klimatiltag og usikkerheder
          • Status på sektorudledninger i Danmark
        • Kommende klimamål i klimaloven
      • 19. Vedvarende energi
        • Indledning
          • Oprindelsesgarantier
        • Det danske elmarked
          • Opbygning og varetagelse af det kollektive elnet
          • Udviklingen af det danske elmarked
        • Opstilling af vedvarende energi på land
          • Indledende overvejelser
          • Tilladelsesprocessen
            • VVM-tilladelse, jf. miljøvurderingslovens § 25
            • Byggetilladelse
            • Etablerings- og elproduktionstilladelse
            • Om eventulle yderligere tilladelser eller dispensationer af relevans for det konkrete projekt
          • Vindenergi
            • Særligt om opstilling af landvindmøller
          • Solceller
          • Biogas
            • Særligt om tilslutning af biogasanlæg
          • Power-to-X
        • Havvind
          • Indledende overvejelser
          • Forundersøgelsestilladelse
          • Tilladelsesproces med tidsfrist
            • Byggetilladelse for anlæg på land tilknyttet havanlæg
            • Miljøvurdering
            • Etableringstilladelse (VVM-tilladelse)
              • Sejladsrisikoanalyser
              • Om luftfartshindring
              • Om eventuelle yderligere tilladelser eller dispensationer af relevans for det konkrete projekt
            • Driftstilladelse
            • Projektændringer
            • Nedtagning og afvikling
              • Sejladsrisiko
              • Luftfartsafmærkning
        • Sammenfatning
      • 20. CO₂-fangst, -transport og -lagring (CCS)
        • Indledning om CCS
        • Den politiske ramme
          • Væsentlige politiske aftaler
          • Finansiering og incitamenter til CO₂-fangst
        • Regulering og udbud
          • EU og international regulering
          • Dansk regulering af CO₂-fangst
            • Lovgrundlag for puljer og kommunal garantistillelse
            • Kommunal CO₂-fangst
            • Udbud af støtte og resultater
          • Dansk regulering af CO₂-transport
            • CO₂-rørlovens tilblivelse
            • CO₂-rørloven
            • Bekendtgørelse om rørledningsanlæg til transport af CO₂
          • Dansk regulering af CO₂-lagring
            • Undergrundsloven
          • CO₂-lagring – fra efterforskning til afvikling
            • Meddelelse af tilladelser
            • Udbygning/forlængelse
            • Lukning/afvikling
            • Statsdeltagelse
            • Tredjepartsadgang
            • Miljøregulering
            • Tilsyn
            • Sanktioner og tvistbilæggelse
        • Grænseoverskridende aspekter ved CO₂-lagring
          • Londonprotokollen
          • Øvrige regler i CCS-direktivet
      • 21. Affaldsforbrænding
        • Indledning
          • Overblik over affaldsreguleringen
        • Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
          • Initiativ II – Øget og strømlinet affaldssortering
          • Initiativ III – Mere genanvendelse af plastikaffald
          • Initiativ IV – En stærk genanvendelsessektor
          • Initiativ V – Mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding
          • Initiativ VI – Mindre affald og mere cirkulær økonomi
        • Reducering af affaldsforbrændingskapaciteten
          • Udbudspligt og ophævelse af anvisningsretten
          • Forsyningstilsynets vejledningsmateriale
          • Selskabsgørelse
          • Monitorering og godkendelse af ny kapacitet
          • Klimarådets kritik
        • Investering i nye genanvendelsesanlæg
          • Udbudspligt
          • Forbud mod kommunernes behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse
        • Reducering af affaldsmængderne, øget genbrug og cirkulær økonomi
          • Sortering og indsamling i 10 fraktioner
          • Frivillige tilbagetagningsordninger
          • Genbrugshjørner på genbrugspladser
      • 22. Landbrug og skovbrug
        • Rammen for regulering af landbruget
          • Den fælles landbrugspolitik
          • Reglerne for støtte ydet i henhold til de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik
          • Konditionalitet
          • Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd (bio-ordninger)
          • Ordninger til udvikling af landdistrikter
          • Rammen for fastsættelse af støtteniveau
          • Den strategiske plan
        • Den danske strategiske plan under den fælles landbrugspolitik
        • Indfrielse af Danmarks klimamål for landbruget
          • Aftale om et Grønt Danmark (Trepartsaftalen)
          • Aftale om Implementering af et Grønt Danmark
        • Den Europæiske Revisionsrets særberetning om den fælles landbrugspolitik
        • Certificeringsramme for permanent kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter (CRCF-forordningen)
          • EU-certificeringsramme
          • Etablering af certificeringsmetodikker
        • Naturgenopretningsforordningen
        • Rammen for regulering af skovbruget
          • Den Danske Klimaskovfond
          • Regler for støtte ydet i henhold til de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik
          • Den danske strategiske plan for den fælles landbrugspolitik
          • Aftale om et Grønt Danmark (Trepartsaftalen)
          • Aftale om Implementering af et Grønt Danmark
          • EU-certificeringsramme (CRCF-forordningen)
        • Afsluttende bemærkning
      • 23. Energieffektivisering og energisyn
        • Indledning
        • Energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn
          • Energiledelsessystemer og energisyn
            • Regelgrundlag
            • Energiledelsessystem – definition, anvendelse og forpligtelsens omfang
            • Energisyn – definition, anvendelse og forpligtelsens omfang
            • Handlingsplan
          • Klimasyn
            • Regelgrundlag
            • Definition og anvendelse
            • Forpligtelsens omfang
          • Eksperter, der kan foretage energi- og klimasyn
          • Indberetning, afrapportering og offentliggørelse
            • Indberetning
            • Afrapportering
            • Offentliggørelse
        • Offentliggørelse af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne
          • Regelgrundlag
          • Datacentres offentliggørelse af oplysninger – definition og anvendelse
          • Forpligtelsens omfang
        • Ny EU-regulering på energieffektiviseringsområdet
          • Det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv
          • Det omarbejdede bygningsdirektiv
          • Ecodesignforordningen
      • 24. Søtransport, herunder shipping
        • Indledning
        • Regulering af skibsfartens påvirkning af klimaet på internationalt plan
          • Det internationale klimasamarbejde
          • Den Internationale Søfartsorganisation (IMO)
            • Strategien vedrørende reduktion af drivhusgasser fra skibe
            • Driftsplan for skibsenergieffektivitet (SEEMP)
            • Energieffektivitetsindeks for eksisterende skibe (EEXI)
            • Dataindsamlingssystem for fuelolieforbrug (DCS)
            • CO₂-intensitetsværdi (CII)
            • Yderligere foranstaltninger: Udledning af sodpartikler fra arktisk skibsfart
        • Regulering af skibsfartens påvirkning af klimaet på regionalt plan (EU)
          • Skibsfart inkluderet i EU’s emissionshandelssystem
          • Overvågning, rapportering og verifikation af udledning af drivhusgasser
          • FuelEU Maritime
          • Yderligere EU-tiltag
        • På nationalt plan: Danmark
        • Konklusion
      • 25. Vejtransport
        • Afgifter
          • Periodiske afgifter – vægtafgift, grøn ejerafgift og CO₂-ejerafgift
          • CO₂-afgift
          • Vejafgift
          • Delvis fritagelse for registreringsafgift for el- og pluginhybridbiler
            • Nulemissionsbiler
            • Lavemissionsbiler
          • Refusion af elafgift til elbiler (processtrømordningen)
        • Kvoter og byrdefordelingsaftalen
        • Anden regulering
          • Infrastruktur for alternative drivmidler
            • Alternative Fuels Infrastructure Regulation (AFIR)
            • Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport
            • Ladestanderbekendtgørelsen
          • Drivhusgasfortrængningsbekendtgørelsen
          • Nulemissionszoner
          • Dimensionsbekendtgørelsen
      • 26. Lufttransport
        • Indledning
          • ICAO
          • Kvotehandelssystemet CORSIA
            • Baggrund og formål
            • Omfang
            • Rapportering, udligningskrav og godkendte projekter
          • Alternative flybrændstoffer
          • CO₂-standard for fly
        • EU
          • EU’s kvotesystem
            • Samspillet mellem EU ETS og CORSIA
          • ReFuel EU Aviation-forordningen
            • Baggrund og formål
            • Forpligtelser
            • Håndhævelse
          • VE-direktiverne
          • AFI-forordningen
        • Danmark
          • Passagerafgiftsloven
    • Del VI. Tværgående problemstillinger inden for klimaretten
      • 27. Afgifter og subsidier
        • Afgifter og subsidier som instrument i klimaretten
        • Afgifter med klimaformål
          • CO₂-afgiften for industri
          • CO₂-emissionsafgiften
          • Kommende CO₂-afgift for landbrug
        • Statsstøtte til klimaformål
          • Incitamenter og kompensation
          • Støtteformer – gruppefritaget og individuelt godkendt støtte
            • Gruppefritaget statsstøtte
            • Individuelt godkendt statsstøtte
            • Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi
            • Kommissionens retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter
        • EU-støtte til klimaformål
          • EU-støtte under delt forvaltning
            • Fonden for Retfærdig Omstilling
            • Den Sociale Klimafond
            • Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
          • EU-støtte under direkte forvaltning
            • Genopretnings- og resiliensfaciliteten
            • LIFE
            • Innovationsfonden
      • 28. CO₂-kvoteregulering
        • Introduktion
        • Kvotehandelssystemets lovgivningsmæssige rammer
          • Den første kvoteordning
          • CO₂-kvoteordningen (EU ETS)
        • CO₂-kvoteordningens aktører
          • Operatører
          • Verifikatorer
          • Myndighedsstruktur
        • CO₂-kvoteordningens funktionsmåde
          • Anvendelsesområde
          • Udledningstilladelser
          • Overvågning, rapportering og verifikation
          • Gratis tildeling, kulstoflækage og CBAM
            • Kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM)
          • Returnering af kvoter
          • Håndhævelse og sanktioner
            • Afgift for manglende returnering af kvoter
            • Forhold vedrørende udledningstilladelsen
            • Forhold vedrørende overvågning og rapportering
            • Urigtige eller vildledende oplysninger
            • Påbud
            • Driftsforbud
      • 29. ESG-reglernes betydning for danske virksomheder 8
        • Et felt i hastig udvikling
        • Generelt om klimarettens placering i ESG-reglerne
        • ESG-reglernes udvikling – fra information til handling og totalforbud
          • Informationsregler
          • Handlepligter
          • Totalforbud
          • Private klimaorganisationer
        • Taksonomiforordningen
          • Formål og anvendelsesområde
          • Miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter
            • Miljømål
            • Minimumsgarantier
            • Princippet om ikke at gøre væsentligt skade (DNSH-princippet)
            • Tekniske screening kriterier
          • Rapportering i henhold til taksonomiforordningen
        • Disclosureforordningen
          • Disclosureforordningen i en klimaretlig kontekst
            • Finansielle produkter omfattet af taksonomiforordningen
            • PAI-erklæring
        • Virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD og ÅRL)
          • Informationsregler
          • Anvendelsesområde
          • Rapportering om bæredygtighed
            • ESRS – bæredygtighedsstandarder
            • ESRS E1-Klimaændringer
        • Virksomheders bæredygtigheds due diligence (CSDDD)
          • Anvendelsesområde
          • Due diligence
            • Faktiske og potentielle negative virkninger
            • Bekæmpelse af klimaændringer
          • Tilsynsmyndighed og sanktioner
          • Virksomhedens civilretlige ansvar og fuld erstatning
          • CSDDD’s fremtidige betydning
        • Markedsføring og Greenwashing
        • CO₂-kreditter og det frivillige CO₂-kreditmarked
          • Generelt om CO₂-kreditter
          • Markedet for CO₂-kreditter
          • Et fremtidigt reguleret marked for CO₂-kreditter
            • En fælleseuropæisk certificeringsramme
            • Parisaftalen & COP 29
      • 30. Klimahensyn i offentlige kontrakter
        • Indledning
        • Tendenser på EU-plan
        • Tendenser i Danmark
          • Strategi for grønne offentlige indkøb
          • Charter for godt og grønt indkøb
          • Køb grønt eller forklar
          • Andre nationale særregler og tiltag
        • Green Public Procurement-kriterier
          • GPP-kriterierne og udbudsreglerne
          • Hvordan sikrer GPP-kriterierne minimering af negativ miljøpåvirkning?
            • 1. Livscyklusvurdering og Total Cost of Ownership (TCO)
            • 2. Cirkulær økonomi og mindre affald
            • 3. Energieffektivitet
            • 4. Lavt CO₂-aftryk
            • 5. Social ansvarlighed og fair produktion
        • Muligheder og barrierer for inddragelse af klimahensyn i offentlige kontrakter
          • Et princip om bæredygtighed?
          • Hvordan inddrages grønne hensyn i udbud
          • Forbundet med kontraktens genstand
        • Sammenfatning og perspektivering
      • 31. Klimatilpasning og klimahensyn i miljø- og planretten
        • Indledning
        • Nationale klimatilpasningsplaner
          • Klimatilpasningsplan 1
        • Kystbeskyttelsesloven
        • Planloven
          • Ændring af planlovens formålsbestemmelse i 2023
          • Klimatilpasningsplaner i kommuneplanen
          • »Klimalokalplaner«
        • Miljøbeskyttelsesloven
          • Godkendelse af listevirksomheder
        • Spildevandsplaner
        • Husdyrbrugloven
        • Miljøvurderingsloven
        • Sammenfatning
      • 32. Klimahensyn i forvaltningsretten
        • Det forvaltningsretlige udgangspunkt
        • Introduktion af klimahensyn gennem EU-retten og fortolknings-, formodnings- og instruktionsreglen
        • Klimahensyn som alment saglige hensyn
        • Klimahensyn i lovbunden forvaltning
        • Klimahensyn i faktisk forvaltningsvirksomhed
        • Sammenfatning
      • 33. Klimahensyn i kommunalfuldmagten
        • Indledning
        • Overblik over kommunalfuldmagten
          • Introduktion
          • Kommunalfuldmagtens egne begrænsninger og krav
        • Klimahensyn i den skrevne lovgivning
        • Klimahensyn i kommunaltilsynets praksis
          • Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis
          • Carbon-offset
          • Forsøgsanlæg med blåmuslinger
          • Plantning af træer
          • Køb af jordareal til videresalg med vilkår om skovrejsning
          • Støtte til etablering af en havvindmøllepark
        • Konklusion og perspektivering
      • 34. Klimaerstatningsretten
        • Indledning
        • Afgrænsning
          • Miljøskade eller klimaskade
          • Forsikringsskader m.v.
          • Erstatning efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
          • Erstatning i kontraktforhold
        • Skadevoldere
        • Erstatningsbetingelserne
          • De almindelige erstatningsbetingelser
          • Særlige erstatningsordninger m.v.
          • Den skadelidtes tab
          • Ansvarsgrundlag
          • Årsagsforbindelse og adækvans
        • Forældelse
      • 35. Retlig regulering af såkaldte klimaflygtninge
        • Begrebsafgrænsning
          • Hvad er en klimaflygtning?
          • Hvilke klimaforandringer og katastrofer er der tale om?
        • Overblik og yderligere problemstillinger
        • Bidrag fra den eksisterende folkeret
          • Den internationale flygtningeret og nyere udviklinger
            • FN’s Flygtningekonvention- og protokol samt EU’s Kvalifikationsforordning
            • Nyere soft law-udviklinger inden for flygtninge- og migrationsretten
            • Andre regionale, udvidede flygtningedefinitioner
          • Internationale og regionale menneskerettigheder
          • Internt fordrevne personer
          • Statsløse personer
        • Kortere om statsinitierede samarbejder
          • Nansen Initiative og Platform on Disaster Displacement
          • Andre bi- og multilaterale samarbejder og aftaler
        • Retsstillingen for klimaflygtninge i national ret
          • Kort om betydningen af det udlændingeretlige paradigmeskifte
          • Asyl efter flygtningebestemmelserne i udlændingeloven
            • Udlændingelovens § 7
            • Udlændingelovens § 8
          • Familiesammenføring og humanitær opholdstilladelse
          • Beskyttelse imod statsløshed
        • Konklusion og perspektiver
      • 36. Danske klimaretssager
        • Indledning
        • Danske klimaretssager
          • Det processuelle grundlag for et generelt klimasøgsmål
          • Eksempler på danske retssager, hvor klima ses påberåbt
        • Sammenfatning
    • Bidragyderne
    • Bogens forkortelser
    • Litteratur og kilder
      • Videnskabelig litteratur
      • Journalistik, konferenceindlæg og politiske dokumenter
      • Digitale platforme og databaser
    • Regulering
      • FN-regulering
      • EU-regulering
      • Dansk regulering
      • Anden regulering
    • Domsregister
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Klimaret (1. udg.)

    Sune Fugleholm (red.) , Claus Peter Hansen (red.) , Rass Holdgaard (red.) , Jakob Kamby (red.) , Linnea Nordlander (red.) , Paolo Perotti (red.) og Beatriz Martinez Romera (red.)

    Cover til: Klimaret (1. udg.)

    1. udgave

    18. januar 2026

    • e-ISBN: 9788757462340
    • p-ISBN: 9788757462296
    • Antal sider: 984
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Klimaret,
    • Menneskerettigheder,
    • Miljøret

    Klimaret - i dansk perspektiv er en samlet fremstilling af dansk klimaret og dens internationale og europæiske baggrund. Klimaretten er de seneste årtier vokset ud af miljøretten til et selvstændigt, dynamisk retsområde, der griber ind i stadig flere retsområder og dele af samfundet.

    Kernen i klimaretten er Parisaftalens målsætninger, udmøntet i europæisk og dansk klimalovgivning, som omsætter de danske klimamål til konkret handling. Et meget væsentligt spørgsmål er, i hvilket omfang klimarettigheder og -pligter er justiciable og kan håndhæves ved nationale og internationale domstole.

    Bogen præsenterer i 36 kapitler klimarettens udvikling og aktuelle status med fokus på FN’s klimaret, EU’s klimaret, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, dansk klimaret m.v. Den er skrevet af en lang række eksperter på klimaområdet med henblik på at give overblik til både studerende og praktikere med behov for et solidt juridisk udgangspunkt i et felt, hvor jura, naturvidenskab, økonomi og politik er i hastig bevægelse.

    • Bøger
    • /
      Cover af Klimaret
      Klimaret
    • / 1. udg. 2026

    Klimaret (1. udg.)

    1. udgave - 18. januar 2026

    Sune Fugleholm (red.) , Claus Peter Hansen (red.) , Rass Holdgaard (red.) , Jakob Kamby (red.) , Linnea Nordlander (red.) , Paolo Perotti (red.) og Beatriz Martinez Romera (red.)

    Cover af Klimaret (1. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her