Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Del I. Indledning, metode og grundbegreber
    • Kapitel 1. Introduktion
      • 1. Afhandlingens emne
      • 2. Begrundelse for det valgte emne – et underbelyst emne med betydning for borgerens retssikkerhed
      • 3. Formål og problemformulering
        • 3.1. Hvad forstås ved »retlige værdier og krav«?
        • 3.2. Hvordan besvares afhandlingens tre delspørgsmål?
      • 4. Retssikkerhed og effektivitet – tendensmodsætninger
        • 4.1. Kort introduktion til det traditionelle retssikkerhedsbegreb
        • 4.2. Tilpasning af det traditionelle retssikkerhedsbegreb til afhandlingens undersøgelse
      • 5. Plan for afhandlingen
    • Kapitel 2. Metode, retskilder og afgrænsning
      • 1. Metodiske overvejelser
      • 2. De anvendte retskilder mv.
        • 2.1. Lovgivning
        • 2.2. Lovforslag
        • 2.3. Politisk aftale og vejledninger
        • 2.4. Dansk retspraksis og ombudsmandspraksis
        • 2.5. EU-retten
        • 2.6. EMRK
        • 2.7. Juridisk litteratur
        • 2.8. Særligt om inddragelse af norsk ret i afhandlingen
      • 3. Afhandlingens afgrænsning
    • Kapitel 3. Grundbegreber vedrørende digitaliseringsklar lovgivning
      • 1. Indledning
      • 2. Digitaliseringsbegrebets betydning for de lovgivningsmæssige overvejelser
        • 2.1. De to primære digitale teknologier
          • 2.1.1. Konventionel software (faste algoritmer)
          • 2.1.2. Kunstig intelligens (lærende algoritmer)
      • 3. Introduktion til digitaliseringsklar lovgivning og underkategorien automatiseringsklar lovgivning
        • 3.1. Eksempel 1: De fornødne hjemmelsgrundlag til digitalisering
        • 3.2. Eksempel 2: Valget mellem teknologineutral og teknologispecifik lovgivning
        • 3.3. Eksempel 3: Betryggende rammer for den påtænkte digitalisering
      • 4. Automatiseringsklar lovgivning
        • 4.1. Sammenhængen mellem regeludvikling og systemudvikling
        • 4.2. Generelle kendetegn for automatiseringsklar lovgivning
        • 4.3. Lovgiver må træffe nogle bevidste valg – automatiseringsklar lovgivning som et gradsspørgsmål
          • 4.3.1. Digital beslutningsstøtte som alternativ til automatisering
      • 5. Sondringen mellem »jus som indhold« og »jus som ramme« i et it-system
      • 6. Opsummering
  • Del II. Anvendelsen af principperne for digitaliseringsklar lovgivning i lovgivningspraksis
    • Kapitel 4. Digitaliseringsklar lovgivning i Danmark og andre lande
      • 1. Indledning
      • 2. Digitaliseringsklar lovgivning i andre lande
        • 2.1. Norge
        • 2.2. Sverige
        • 2.3. Tyskland
        • 2.4. Østrig
        • 2.5. Nederlandene
        • 2.6. Digitaliseringsklar lovgivning – et alment tema
      • 3. Digitaliseringsklar lovgivning i Danmark
        • 3.1. Et rids over forudgående initiativer før den politiske aftale i 2018
        • 3.2. Politisk aftale af 16. januar 2018 om digitaliseringsklar lovgivning
      • 4. Udmøntning af politisk aftale om digitaliseringsklar lovgivning i dansk ret
        • 4.1. Digitaliseringsstyrelsens vejledning om digitaliseringsklar lovgivning
        • 4.2. Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning
        • 4.3. Justitsministeriets vejledning om administrative forskrifter
        • 4.4. Finansministeriets vejledning om konsekvensanalyser
        • 4.5. Organisatorisk ændring
      • 5. Opsummering
    • Kapitel 5. Håndteringen af principperne for digitaliseringsklar lovgivning i lovgivningspraksis
      • 1. Indledning
      • 2. Undersøgelsens genstand, afgrænsning og fremgangsmåde
        • 2.1. Undersøgelsens hovedperspektiv (et lovgivningsperspektiv)
        • 2.2. Undersøgelsens afgrænsning (folketingssamlingen 2021-22)
        • 2.3. Undersøgelsens to hovedanalyser og fremgangsmåde
          • 2.3.1. Undersøgelsens to hovedanalyser
          • 2.3.2. Undersøgelsens fremgangsmåde
      • 3. Generel analyse af lovforslag i folketingssamlingen 2021-22
        • 3.1. Kategori 1: Lovforslag, der i varierende grad tager stilling til principperne
        • 3.2. Kategori 2: Lovforslag, der konstaterer, at principperne er overholdt
        • 3.3. Kategori 3: Lovforslag, der konstaterer, at principperne ikke er relevante
        • 3.4. Kategori 4: Lovforslag, der slet ikke omtaler principperne
        • 3.5. Betydningen af en bredt anlagt lovgivningstilgang
          • 3.5.1. Tilgangen til digitaliseringsklar lovgivning er ikke betinget af et aktuelt digitaliseringsbehov
          • 3.5.2. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning anvendes på forskellige teknologiformer
      • 4. Supplerende analyse af lovforslag i folketingssamlingen 2021-22
        • 4.1. Særligt om lovgivningspraksis om automatiseret sagsbehandling
      • 5. Opsummerende om indflydelsen fra principperne for digitaliseringsklar lovgivning på dansk lovgivningspraksis
      • 6. Konklusion
    • Kapitel 6. Momenter ved udformning af digitaliseringsklar lovgivning – Behov for nytænkning?
      • 1. Indledning
      • 2. Nyere praktiske erfaringer på digitaliserede retsområder i Danmark
        • 2.1. Nyere lovgivningspraksis fra skatte- og inddrivelsesområdet
        • 2.2. Nyere lovgivningspraksis fra pensionsområdet
      • 3. Bør analyser fra systemudviklingen fremrykkes til det lovforberedende arbejde (»systemutvikling som regelverksutvikling«)?
      • 4. Vurdering af materien i principperne for digitaliseringsklar lovgivning (»bar mark-tankegang« mv.)
        • 4.1. Mulighederne inden for eksisterende it-løsninger på området
        • 4.2. Samspillet med eksisterende lovgivning på området
        • 4.3. Tværfagligt samarbejde i et lovarbejde om digitalisering
      • 5. Konklusion
  • Del III. Digitaliseringsklar lovgivning og retssikkerhed
    • Kapitel 7. Retspolitiske valg om skønsmæssige afgørelser
      • 1. Indledning
      • 2. Digitaliseringens indvirkning på anvendelsen af skøn
        • 2.1. Det forvaltningsretlige skønsbegreb
          • 2.1.1. Skøn vedrørende jus
          • 2.1.2. Skøn vedrørende faktum
        • 2.2. Udvalgte spørgsmål om digitaliseringens indvirkning på skøn
          • 2.2.1. Hvorfor udgør skøn og teknologi en problematisk kombination?
            • 2.2.1.1. Konventionel software (faste algoritmer)
            • 2.2.1.2. Kunstig intelligens (lærende algoritmer)
          • 2.2.2. Overblik over skønsmæssige udfordringer og deres behandling i afhandlingen
      • 3. Det retspolitiske valg mellem skøn og regel
        • 3.1. Det klassiske tema om skøn kontra regel – udvalgte tidligere studier
        • 3.2. Argumenterne for faste regler – med særligt henblik på automatiseret retsanvendelse
          • 3.2.1. Faste regler i automatiseret retsanvendelse
        • 3.3. Generel kortlægning af forskellige grunde til skøn
          • 3.3.1. Individualiseringsgrunde
          • 3.3.2. Andre grunde end individualisering
        • 3.4. Konkret retfærdighed i automatiseret retsanvendelse – betydningen af det pligtmæssige skøn
          • 3.4.1. Kort om forholdet mellem værdier og de forvaltningsretlige retsgrundsætninger
          • 3.4.2. Hvilken værdi ligger bag det pligtmæssige skøn?
          • 3.4.3. Hvordan udfordres værdien bag det pligtmæssige skøn i automatiseret retsanvendelse?
        • 3.5. Får lovgiver vanskeligere ved at realisere sine intentioner ved digitaliseringsklar lovgivning?
      • 4. Konklusion
    • Kapitel 8. EU-retlige grænser for automatiseringsklar lovgivning
      • 1. Indledning
      • 2. Hvilke nationale lovgivningssituationer er (mest) relevante?
      • 3. EU-reglers varierende betydning for digitalisering
      • 4. EU-retlige udfordringer i forhold til automatiseret retsanvendelse på nationalt plan
        • 4.1. EU-lovgiver og en national ambition om digitalisering
        • 4.2. Den EU-retlige fortolkningsmetode
          • 4.2.1. Forhåndsbestemte it-systemer og den EU-retlige fortolkningsmetode
      • 5. Fortolkningsspørgsmål i krydsfeltet mellem EU-lovgivning og digitalisering
        • 5.1. Kan uklare EU-regler automatiseres?
        • 5.2. EU-rettens påvirkning af et nationalt ønske om ensartet begrebsbrug
          • 5.2.1. Arbejdstagerbegrebet som eksempel på udfordringer ved begrebsharmonisering
      • 6. Primær EU-rets påvirkning af nationale bestemmelser om digitalisering
        • 6.1. Krav om konkrete afvejninger efter EU-rettens traktatgrundlag
        • 6.2. Krav om grundrettighedsbeskyttelse efter Chartret om grundlæggende rettigheder
      • 7. Kort perspektivering til ambitionen om digitaliseringsklar lovgivning
      • 8. Konklusion
    • Kapitel 9. Menneskeretlige grænser for automatiseringsklar lovgivning
      • 1. Indledning
      • 2. Kort om den menneskeretlige ramme
      • 3. Råderummet ved automatiseringsklar lovgivning (generelle udfordringer)
        • 3.1. Det skønsmæssige element i EMRK
          • 3.1.1. Konventionsområder med eventuel klar og tydelig retspraksis
        • 3.2. Digital teknologi og forklarlighed – et spørgsmål om proportionalitet?
      • 4. Råderummet ved automatiseringsklar lovgivning (udvalgte udfordringer)
        • 4.1. Lovgivning, der udnytter det tilgængelige råderum – et ekstra hensyn bag individualiseringen
        • 4.2. Automatiseringsklar lovgivning og proceduredrejningen i EMD’s praksis
          • 4.2.1. Kan en udførlig lovgivningsproces føre til større accept hos EMD om automatiseringsklar lovgivning?
      • 5. Kort perspektivering til ambitionen om digitaliseringsklar lovgivning
      • 6. Konklusion
    • Kapitel 10. Løsningsmodeller vedrørende digitalisering af skøn
      • 1. Indledning
      • 2. Delvis manuel behandling
      • 3. Lovbestemte dispensations- eller klageadgange i den digitale forvaltning
      • 4. Faste regler som beslutningsstøtte til en foreløbig afgørelse
        • 4.1. Modellens udformning i lyset af den forvaltningsretlige teori om det pligtmæssige skøn
        • 4.2. Overvejelser om modellens anvendelsesområde
          • 4.2.1. To eksempler på modellens mulige anvendelse
      • 5. Kunstig intelligens som beslutningsstøtte for skønsmæssige vurderinger
      • 6. Digital understøttelse af forvaltningens værdiskøn
        • 6.1. Ejendomsvurderingssystemet – foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024
          • 6.1.1. Principielle betænkeligheder ved de foreløbige ejendomsvurderinger
          • 6.1.2. Bør lovgiver stille overordnede krav til datakvalitet mv.?
      • 7. Rids over momenter ved valget af model
      • 8. Konklusion
    • Kapitel 11. Lovgivningskompleksitet og digitalisering – digital gældsinddrivelse
      • 1. Indledning
      • 2. Kort uddybning af de lovgivningsmæssige dilemmaer
      • 3. Analyse af EFI-sagen
        • 3.1. Kortlægning af løbende lovtiltag og deres betydning
          • 3.1.1. Sagsforløbet i hovedtræk
          • 3.1.2. Regelkompleksitet i EFI-sagen – forskellige regelsæt med forskellig systematik
          • 3.1.3. Hvad illustrerer EFI-sagen ud fra et lovgivningsperspektiv?
        • 3.2. Årsopgørelsen fra Skattestyrelsen – en kontrast til lovgivningskompleksiteten i EFI
          • 3.2.1. Årsopgørelsens digitaliseringsegnede retsgrundlag
        • 3.3. Afsluttende om EFI-sagen: Komplekse områder kræver reel stillingtagen til reglernes indhold
      • 4. Lovudviklingen på inddrivelsesområdet efter suspensionen af EFI
        • 4.1. Eksempel 1: Lønindeholdelse i forskellige systemer – udvidet mulighed for at trække skyldnere i løn
        • 4.2. Eksempel 2: Korrektioner ved lønindeholdelse – tilbagebetaling af fejlagtig lønudbetaling mv.
        • 4.3. Retssikkerhedsmæssige overvejelser om en lovgivningstilgang med afsæt i systembehov på et kompliceret retsområde
          • 4.3.1. Lovgivningens sammenhængskraft
          • 4.3.2. Systembehov eller forenkling for borgeren?
      • 5. Konklusion
  • Del IV. Retspolitiske betragtninger og konklusion
    • Kapitel 12. Retspolitiske betragtninger
      • 1. Indledning
      • 2. Nye afklarende begreber i krydsfeltet mellem lovgivning og digitalisering
      • 3. Lovudformning i en digital tidsalder
        • 3.1. Fra digitaliseringsklar lovgivning til digitaliseringsbevidst lovgivning
        • 3.2. Indholdet af lovgivers principielle og retningsgivende valg
        • 3.3. Lovmæssige overvejelser forudsætter aktuelt digitaliseringsbehov
      • 4. Forslag til revision af politisk aftale om digitaliseringsklar lovgivning
        • 4.1. Retssikkerhed som udgangspunkt for lovudformningen
        • 4.2. Øget opmærksomhed på systemudvikling
        • 4.3. Hensynet til den demokratiske styringskæde
      • 5. Egnethedskriterier for automatiseret retsanvendelse
        • 5.1. Kriterium 1: Er der behov for et skøn?
        • 5.2. Kriterium 2: Er der tale om kompleks regulering?
        • 5.3. Kriterium 3: Er området præget af hyppige ændringer?
        • 5.4. Kriterium 4: Kan de fornødne data forventes tilvejebragt?
        • 5.5. Kriterium 5: Giver det en økonomisk besparelse at automatisere i lyset af bl.a. sagsantal?
      • 6. En ny spørgeramme i lovgivningsprocessen
        • 6.1. Den overordnede systematik i spørgerammen
    • Kapitel 13. Konklusion og perspektiv
      • 1. Indledning
      • 2. Afhandlingens væsentligste resultater
        • 2.1. Besvarelsen af afhandlingens første delspørgsmål (kapitel 4-6)
        • 2.2. Besvarelsen af afhandlingens andet delspørgsmål (kapitel 7-11)
        • 2.3. Besvarelsen af afhandlingens tredje delspørgsmål (kapitel 12)
      • 3. Videre forskningsperspektiver – nogle eksempler
  • Resumé
  • Summary
  • Lovgivning mv.
    • Udenlandsk lovgivning mv.
    • Norge
  • Litteraturfortegnelse
    • Bøger, bidrag til antologier og artikler
  • Andet – politiske aftaler mv.
    • Politiske aftaler og strategier mv.
    • Rapporter, folketingsbesvarelser, notater mv.
    • Henvisninger til faglige oplæg
    • Nyhedsartikler og pressemeddelelser fra offentlige myndigheder
    • Kronikker
    • Udenlandsk materiale (offentlige udredninger, strategier, rapporter mv)
    • Tyskland
    • Norge
    • Nederlandene
    • Sverige
    • Østrig
  • Domsregister mv.
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Digitaliseringsklar lovgivning (1. udg.)

Af Johan Næser

Cover til: Digitaliseringsklar lovgivning (1. udg.)

1. udgave

20. maj 2025

  • e-ISBN: 9788757463057
  • p-ISBN: 9788757463040
  • Antal sider: 349
  • Bogtype: Afhandling

Emner

  • Forvaltningsret,
  • IT-ret,
  • Statsret

Digitaliseringsklar lovgivning – En retlig analyse med fokus på retssikkerhed er den første samlede fremstilling om de retlige spørgsmål i krydsfeltet mellem lovgivning og digitalisering. Bogens formål er at undersøge, hvordan digitaliseringen påvirker lovgivningens udformning og indhold. Et centralt tema omhandler de retssikkerhedsmæssige aspekter og udfordringer ved digitaliseringsklar lovgivning. Navnlig kan et fravær af det individuelle skøn for at kunne digitalisere give anledning til en række overvejelser af forvaltningsretlig, EU-retlig og menneskeretlig karakter. I bogen peges på nogle modeller for kombinationer af digitalisering og skøn. Digitaliseringsklar lovgivning er en underbelyst lovgivningstype, og i bogen behandles også andre aspekter end retssikkerhed. Der foretages således undersøgelser af bl.a. relevante grundbegreber og af forudsætningerne for, at digitalisering kan understøtte implementeringen af lovgivning. Nye retssikkerhedsmæssige problematikker og demokratiske udfordringer aktualiseres ved digitalisering. På baggrund af de forskellige analyser foretages en retspolitisk vurdering af, i hvilket omfang digitaliseringsklar lovgivning bør gribes an på en anden måde, der bedre tilgodeser retssikkerheden. Bogen har et løsningsorienteret perspektiv ved at søge at etablere løsninger og kriterier for, hvordan fremtidig digitaliseringsklar lovgivning i større grad kan udformes med respekt for juridiske værdier og krav samt hensynet til demokratisk legitimitet. Bogen er skrevet af Johan Næser, der er ansat som adjunkt på Aarhus Universitet. Bogen er en revideret og opdateret udgave af hans ph.d.-afhandling med samme titel.

  • Bøger
  • /
    Cover af Digitaliseringsklar lovgivning
    Digitaliseringsklar lovgivning
  • / 1. udg. 2025

Digitaliseringsklar lovgivning (1. udg.)

1. udgave - 20. maj 2025

Af Johan Næser

Cover af Digitaliseringsklar lovgivning (1. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her