Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
  • Kapitel 1. Introduktion til området
    • 1. Indledning
    • 2. Historisk udvikling i Danmark
      • 2.1. De første danske private baner (1830-1894)
      • 2.2. Nationalisering og de fire store jernbanelove
      • 2.3. Genliberaliseringen i 1990’erne
    • 3. Jernbaneloven af i dag – udvalgte elementer
      • 3.1. Formålet med oversigten
      • 3.2. Aktører og roller (bogens kapitel 5)
      • 3.3. Adgang til markedet gennem tilladelse og kanaltildeling (bogens kapitel 3)
      • 3.4. Standarder for interoperabilitet og jernbanesikkerhed – certifikat- og godkendelseskrav (bogens kapitel 4)
      • 3.5. Erstatningsansvar (bogens kapitel 6)
    • 4. Fremtidsperspektiver
  • Kapitel 2. EU-retten
    • 1. Indledning
    • 2. Grundlæggende om EU-ret på jernbaneområdet
      • 2.1. Fordelingen af kompetence på jernbaneområdet
      • 2.2. Den europæiske jernbanes geografiske og regulative område
      • 2.3. De jernbaneretlige reformer
        • 2.3.1. Den indledende jernbanereform (1991-1996)
(Grundlæggerreformen)
        • 2.3.2. Første jernbanepakke (2001)
        • 2.3.3. Anden jernbanepakke (2004)
        • 2.3.4. Tredje jernbanepakke (2007)
        • 2.3.5. Tiltag mellem 3. og 4. jernbanepakke (2008-2012)
          • 2.3.5.1. En lille teknisk pakke (2008)
          • 2.3.5.2. Traktatbrudssager
          • 2.3.5.3. Omarbejdning af første jernbanepakke (2012)
        • 2.3.6. Fjerde jernbanepakke (2016)
    • 3. Markedsåbning
      • 3.1. Indledning
      • 3.2. Separationsprincippet
      • 3.3. Forvaltningsmæssig uafhængighed af staten
    • 4. Teknisk reformering
    • 5. Sikkerhed
  • Kapitel 3. Adgang til jernbanemarkedet
    • 1. Adgang til jernbaneinfrastrukturen (licens til jernbanevirksomheder)
    • 2. Tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet
      • 2.1. Introduktion
      • 2.2. Ansøgning og proces for tildeling af infrastrukturkapacitet
      • 2.3. Prioritering af ansøgere
        • 2.3.1. Grundlæggende om prioritering og infrastrukturforvalterens råderum
        • 2.3.2. Fastsættelse af prioriteringskriterier
        • 2.3.3. Inddragelse af tidligere kapacitet
    • 3. Afgifter og præstationsordning
    • 4. Konkurrence om markedet
      • 4.1. Kontrakter om offentlig servicetrafik efter PSO-forordningen
      • 4.2. Statsstøtte-reglerne
      • 4.3. Offentlig udførelse af godstrafik
      • 4.4. Indgåelse af kontrakter efter de almindelige udbudsregler
  • Kapitel 4. Betydningen af standarder på jernbaneområdet
    • 1. Standarden som retskilde
      • 1.1. Indledning
      • 1.2. Rent private standarder
      • 1.3. Myndighedsbestemte standarder
      • 1.4. Organisationsdrevne, formaliserede standarder
        • 1.4.1. Organisationerne
        • 1.4.2. Retskildemæssig værdi
      • 1.5. Certificeringsvirksomheder
      • 1.6. Akkrediteringsorganer
    • 2. Teknisk interoperabilitet
      • 2.1. Grundlæggende om jernbanens interoperabilitet i EU
      • 2.2. EU-reguleringens system for interoperabilitet
        • 2.2.1. Grundbegreber – TSI, delsystemer og væsentlige krav
        • 2.2.2. Udarbejdelse af TSI’er
        • 2.2.3. Operationalisering af TSI’erne gennem ibrugtagningstilladelse og omsætningstilladelse
          • 2.2.3.1. Ibrugtagningstilladelse
          • 2.2.3.2. Køretøjsomsætningstilladelse
        • 2.2.4. Certificering
          • 2.2.4.1. »EF«-verifikationsprocedure
          • 2.2.4.2. National verifikationsattest
          • 2.2.4.3. Bemyndigede organer (NoBos)
          • 2.2.4.4. Udpegede organer (DeBos)
        • 2.2.5. Undtagelser til kravet om TSI-compliance
        • 2.2.6. Særligt om ERTMS-systemet
    • 3. Sikkerhed
      • 3.1. Reguleringsmæssig baggrund for sikkerhedsstandarder
      • 3.2. Standarder på sikkerhedsområdet
      • 3.3. Operationalisering af standarderne
        • 3.3.1. Jernbanevirksomhedens sikkerhedscertifikat
        • 3.3.2. Infrastrukturforvalterens sikkerhedsgodkendelse
        • 3.3.3. Ændringer
          • 3.3.3.1. Væsentlige ændringer i henhold til jernbanesikkerhedsdirektivet
          • 3.3.3.2. Signifikante ændringer i medfør af CSM-RA-forordningen
    • 4. Nationale forskrifter om interoperabilitet og sikkerhed
      • 4.1. Generelt om nationale forskrifter
      • 4.2. Særligt om BJ’er
      • 4.3. Særligt om banenormer
      • 4.4. Selvforvaltning af virksomhedens »tekniske sikkerhedsregler«
      • 4.5. Selvforvaltning af virksomhedens trafikale sikkerhedsregler
  • Kapitel 5. Retlige grænseflader for aktører
    • 1. Jernbanevirksomheden
      • 1.1. Introduktion og grundlæggende forhold
    • 2. Infrastrukturforvalteren
      • 2.1. Introduktion og grundlæggende forhold
      • 2.2. Infrastrukturforvalterens uafhængighed af jernbanevirksomheder
      • 2.3. Infrastrukturforvalterens forvaltningsmæssige uafhængighed
    • 3. Tilsynsorganet (Jernbanenævnet)
      • 3.1. Grundlæggende om tilsynsorganet
      • 3.2. Tilsynsorganets klage- og afgørelsesvirksomhed
        • 3.2.1. EU-Domstolens praksis om tilsynsorganets afgørelsesvirksomhed
        • 3.2.2. Den danske implementering
          • 3.2.2.1. Hjemmel til at udføre tilsyn og træffe afgørelse som led i tilsynsvirksomhed
          • 3.2.2.2. Implementering af adgang til efterprøvelse af Jernbanenævnets
sager
        • 3.2.3. Tilsynsorganets forhold til de almindelige domstole
    • 4. Den licensudstedende myndighed (Trafikstyrelsen)
    • 5. Sikkerhed og interoperabilitet (Trafikstyrelsen og ERA)
  • Kapitel 6. Privatretlige problemstillinger
    • 1. Erstatningsansvar
      • 1.1. Introduktion
      • 1.2. Jernbanevirksomhedens erstatningsansvar
        • 1.2.1. Personskader inden for jernbanelovens område
        • 1.2.2. Skade på passagerer under COTIF/CIV og efter passagerrettighedsforordningen
        • 1.2.3. Tingsskader efter jernbaneloven
        • 1.2.4. Kort om befordring af gods
        • 1.2.5. Erstatning for person- og tingsskader uden for det lovregulerede område
      • 1.3. Infrastrukturforvalterens erstatningsansvar over for udenforstående tredjemand
      • 1.4. Erstatningsansvar i det indbyrdes forhold mellem jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren
        • 1.4.1. Indledning
        • 1.4.2. Jernbanevirksomhedens ansvar over for infrastrukturforvalteren
        • 1.4.3. Infrastrukturforvalterens ansvar over for jernbanevirksomheden
        • 1.4.4. Kontraktregulering af det indbyrdes forhold
      • 1.5. Infrastrukturforvalterens regresansvar
        • 1.5.1. Infrastrukturforvalterens regresansvar ved nationale transporter
        • 1.5.2. Infrastrukturforvalterens regresansvar ved internationale transporter
    • 2. Særligt om adgangskontrakten og den almindelige kontraktret
  • Figurer
  • Oversigt over retskilder
    • Nationale retskilder
    • EU-retskilder
    • Internationale retskilder
  • Litteratur
    • Europæiske og internationale rapporter m.v.
    • Danske rapporter m.v.
  • Domme og afgørelser
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

På sporet (1. udg.)

Af Maria Edith Lindholm Gausdal og Vibe Ulfbeck

Cover til: På sporet (1. udg.)

1. udgave

16. december 2024

  • e-ISBN: 9788757463545
  • p-ISBN: 9788757461862
  • Antal sider: 191
  • Bogtype: Håndbog

Emner

  • Transportret

Jernbanen spiller en afgørende rolle i samfundet. En velfungerende jernbane har stor betydning for den enkeltes mobilitet, og godstransport på bane udgør et væsentligt alternativ til andre transportformer i en tid, hvor fragtbehovet er støt stigende. I dag står jernbanen endvidere centralt som buddet på fremtidens mest klimavenlige transportform. Jernbanen er både politisk og historisk knyttet til nationalstaten, ikke mindst fordi jernbaneinfrastruktur og tog kræver massive investeringer. Hvor jernbanedrift ofte har været betragtet som et statsligt projekt, har jernbanen imidlertid på europæisk plan siden 1990’erne været genstand for en “gen-liberalisering”. Udviklingen er drevet af intens EU-retlig regulering med det formål at skabe et fælleseuropæisk jernbanemarked, bl.a. ved at underkaste offentlige aktører markedslignende vilkår. Resultatet har været markante retlige omvæltninger. “På sporet – En introduktion til jernbaneretten” er den første samlede fremstilling af jernbaneretten i Danmark. Bogen afdækker det pluralistiske retskildebillede, der præger området – fra international, EU-retlig og national regulering, over privat/offentlige standarder, til kontraktstyring og ansvars-regler. Bogen beskriver det samlede regulatoriske rammeværk, der balancerer hensyn til sikkerhed, teknisk operabilitet og markedsåbning. Med baggrund heri analyseres også udvalgte privatretlige problemstillinger. Maria Edith Lindholm Gausdal er ph.d. og adjunkt i formueret, og Vibe Ulfbeck er dr.jur. og professor i formueret, begge ved Centre for Private Governance (CEPRI), Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

  • Bøger
  • /
    Cover af På sporet
    På sporet
  • / 1. udg. 2024

På sporet (1. udg.)

1. udgave - 16. december 2024

Af Maria Edith Lindholm Gausdal og Vibe Ulfbeck

Cover af På sporet (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her