Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord – 2. udgave
    • Forord – 1. udgave
  • Introduktion
    • Kapitel 1. Introduktion
  • Retsstat
    • Kapitel 2. Retsstat og retssystem
      • 1. Begreberne retssystem og retsstat
        • 1.1. Konceptualisering
        • 1.2. Retsstat som social praksis
        • 1.3. Retssystemets og retsstatens historiske forankring
      • 2. Statsmagten og den juridiske profession
      • 3. Retsstatsprincipper i forfatningsretten
        • 3.1. Magtfordeling og domstolenes uafhængighed
        • 3.2. Domstolenes uafhængighed og politiske sager
        • 3.3. Domstolenes organisation
      • 4. Menneskerettigheder og europæisk retsfællesskab
        • 4.1. Grundlovens menneskerettigheder
        • 4.2. Europæisering af menneskerettighederne
          • 4.2.1. Europarådet
          • 4.2.2. EU
      • 5. Retsstaten og den moderne velfærdsstat
        • 5.1. Folketingets Ombudsmand
        • 5.2. Råd og nævn
      • 6. Andre former for konfliktløsning
      • 7. Afslutning
  • Grundbegreber
    • Kapitel 3. Grundlæggende begreber i retssystemet
      • 1. Indledning: grundlæggende sondringer
      • 2. Retskilder og reguleringshierarki
        • 2.1. Grundloven
        • 2.2. Loven
        • 2.3. Bekendtgørelser
        • 2.4. EU-ret
        • 2.5. International ret
      • 3. Principper for løsning af regelkonflikter
        • 3.1. Lex superior
        • 3.2. Lex posterior
        • 3.3. Lex specialis
        • 3.4. Generelt om lex-principperne
      • 4. Myndighedshierarkier
        • 4.1. Domstolshierarkiet
        • 4.2. Regeringshierarkiet
      • 5. Administrative myndigheder uden for regeringshierarkiet
        • 5.1. Kommunerne
        • 5.2. Ombudsmanden
        • 5.3. Uafhængige nævn og råd
      • 6. Private retskilder
      • 7. Forholds- og kompetencenormer
      • 8. Præjudikater og administrativ praksis
      • 9. Retssædvaner og kutymer
      • 10. Almindelige retsprincipper og juridisk litteratur
      • 11. Juridisk fortolkning
        • 11.1. Ordlydsfortolkning
        • 11.2. Fortolkning med støtte i forarbejder
        • 11.3. Formålsfortolkning
        • 11.4. Udvidende og indskrænkende fortolkning
        • 11.5. Modsætningsslutning
        • 11.6. Fortolkning og argument
      • 12. Afslutning
  • Regulering
    • Kapitel 4. Love og anden offentlig regulering
      • 1. Indledning
      • 2. Loven
        • 2.1. Den formelle lov
        • 2.2. Lovbekendtgørelser
        • 2.3. Betydningen af lovens formelle ordlyd
      • 3. Forarbejder til loven
        • 3.1. Betænkninger fra sagkyndigt udvalg
        • 3.2. Ministeriets forberedelse og høring
        • 3.3. Lovforslagets fremsættelse
          • 3.3.1. Ministerens bemærkninger til lovforslaget
            • 3.3.1.1. Almindelige bemærkninger
            • 3.3.1.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
        • 3.4. Lovforslagets behandling i Folketinget
          • 3.4.1. Lovforslagets behandling i folketingssalen
        • 3.5. Lovforslagets behandling i folketingsudvalg og udvalgsbetænkninger
      • 4. Efterarbejder
      • 5. Afledte administrative retsforskrifter
        • 5.1. Bekendtgørelser og kongelige anordninger
          • 5.1.1. Hjemmel i lov
          • 5.1.2. Hjemmel i kongelig resolution
          • 5.1.3. Hjemmel i EU-forordninger
        • 5.2. Delegation af kompetence
        • 5.3. Regeringsprærogativer
        • 5.4. Planer
      • 6. Cirkulærer og vejledninger
        • 6.1. Cirkulære
        • 6.2. Vejledning
      • 7. Før grundloven
      • 8. Regulering med udspring i international ret
        • 8.1. Traktater
        • 8.2. EU-ret og menneskerettighederne
        • 8.3. Forordninger
        • 8.4. Direktiver
      • 9. Afslutning
  • Aftaler
    • Kapitel 5. Aftaler og anden privat regulering
      • 1. Indledning
        • 1.1. Private retsakter som retskilde?
        • 1.2. Oversigt over privatretten
      • 2. Ensidige private retsakter
      • 3. Gensidige private retsakter – aftaler
        • 3.1. Variation i aftaletyper
        • 3.2. Lovgivning som udgangspunkt og ramme
        • 3.3. Kollektive aftaler
        • 3.4. Standardaftaler
        • 3.5. Aftaler om voldgift
      • 4. Foreninger, selskaber og fonde
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Foreninger
        • 4.3. Selskaber
        • 4.4. Fonde
      • 5. Retssædvaner og kutymer
        • 5.1. Retssædvaner
        • 5.2. Kutymer
      • 6. International privatret
      • 7. Afslutning
  • Fortolkning
    • Kapitel 6. Juridisk fortolkning og argumentation
      • 1. Indledning
      • 2. Juridisk fortolkning
      • 3. Sondringen mellem objektiv og subjektiv fortolkning
      • 4. Ordlydsfortolking, indskrænkende, udvidende og analog fortolkning
        • 4.1. Ordlydsfortolkning
        • 4.2. Indskrænkende fortolkning
        • 4.3. Udvidende fortolkning og analogi
      • 5. Sammenlignende fortolkning
      • 6. Formålsfortolkning
      • 7. Særligt om fortolkning i EU-retten og menneskeretten
      • 8. Fortolkning af dansk ret i lyset af internationale forpligtelser
      • 9. Retorik i juridisk argumentation
        • 9.1. Etos-baseret argumentation
        • 9.2. Patos-baseret argumentation
        • 9.3. Logos-baseret argumentation
      • 10. Afslutning
  • Afgørelsespraksis
    • Kapitel 7. Afgørelsespraksis
      • 1. Indledning
      • 2. Hvad er et præjudikat?
      • 3. Afgrænsning af præjudikatbegrebet
      • 4. Kriterier for præjudikaters retskildeværdi
      • 5. Dommes indhold og opbygning
        • 5.1. Opbygningen af danske domme
        • 5.2. Opbygningen af EU-domme og domme fra EMD
      • 6. Eksempler på præjudikatsskabelse I: fortolkning af dansk strafferet
      • 7. Eksempler på præjudikatskabelse II: Menneskerettighedsdomstolen og EU-Domstolen
      • 8. Administrativ praksis
      • 9. Ombudsmandens udtalelser
      • 10. Afslutning
  • Grundsætninger
    • Kapitel 8. Retsgrundsætninger og retsdogmatisk teori
      • 1. Indledning
      • 2. Retsgrundsætninger – eksempler fra praksis
      • 3. Retsgrundsætningers grundlag og synliggørelse
        • 3.1. Sammenhængen mellem retsgrundsætninger, lovgivning og retspraksis
        • 3.2. Retsgrundsætninger og retsdogmatisk teori
      • 4. Den retsdogmatiske teoris betydning for systematik, fortolkning og retspraksis
        • 4.1. Den retsdogmatiske teoris rolle i systematisering og fortolkning af gældende ret
        • 4.2. Den retsdogmatiske teoris betydning for retspraksis
      • 5. Uenighed i den retsdogmatiske teori
        • 5.1. Eksempler på retsdogmatisk uenighed
        • 5.2. Domspraksis og retsdogmatisk uenighed
      • 6. Afslutning
  • Faktum
    • Kapitel 9. Jus og faktum
      • 1. Indledning
      • 2. Faktumfastsættelse: nemme og svære sager
      • 3. Faktums betydning for udfaldet af retssager
      • 4. Informationskilder til faktumfastsættelse
        • 4.1. Vidneudsagn
        • 4.2. Dokumentfremlæggelse
        • 4.3. Genstandsfremlæggelse
        • 4.4. Besigtigelse
        • 4.5. Ekspertudsagn
      • 5. Informationskilde > faktum
      • 6. Særligt om jus som faktum
      • 7. Afslutning
  • Kunstig intelligens
    • Kapitel 10. Kunstig intelligens på job i den juridiske profession*
      • 1. Kunstig intelligens i juridisk kontekst
      • 2. Kunstig intelligens-teknologier og deres virkemåde
      • 3. Superviseret læring og brug af klassifikationsteknik
      • 4. Usuperviseret læring og brug af mønstergenkendelse
      • 5. Forstærkningslæring og automatiseret tekstgenerering
      • 6. Brug af kunstig intelligens til at oplede informationer med henblik på faktumfastsættelse
      • 7. Brug af kunstig intelligens til at fastlægge jus
      • 8. Brug af kunstig intelligens til at subsummere faktum under jus
      • 9. Afslutning
  • Litteratur og kilder
    • Hjemmesider:
    • Retsinformationssystemer:
    • Lovgivning, vejledninger og betænkninger
    • Domme og afgørelser
    • Yderligere litteratur om juridisk metode:
  • Domme og afgørelser
  • Stikord

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Lærebog i juridisk metode (2. udg.)

Af Henrik Palmer Olsen

Cover til: Lærebog i juridisk metode (2. udg.)

2. udgave

20. august 2025

  • e-ISBN: 9788757464214
  • p-ISBN: 9788757464191
  • Antal sider: 344
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Almene emner,
  • Retsinformation

Den juridiske metode er helt afgørende for den juridiske profession. I denne nye 2. udgave af Lærebog i juridisk metode præsenteres læseren for de centrale aspekter ved den juridiske metode. Bogen introducerer indledningsvis til retsstatsprincippet og forklarer dette princips betydning for rettens plads i samfundet. Herefter følger en introduktion til en række af de grundbegreber og sondringer, som udgør retsstatens byggesten og kernen i opbygningen af vores retssystem, og dernæst følger en mere detaljeret fremstilling af de enkelte retskilder og fortolkningsprincipper. Et centralt element ved den juridiske metode er kendskab til retskilderne og måden, de fortolkes på i juridisk praksis. Bogen lægger derfor stor vægt på at fremvise konkrete eksempler fra retspraksis, der illustrerer retskilderne og deres anvendelse i juridisk argumentation, herunder hvordan juridiske argumenter kan optræde i forskellige retoriske former. Faktum har i mange tilfælde stor betydning for afgørelsen af retsspørgsmål, men er ofte underbelyst i den almene retslære. I modsætning til de fleste andre fremstillinger af den juridiske metode indeholder bogen et selvstændigt kapitel om faktum, som viser de forskellige måder, faktum repræsenteres på i retspraksis. Bogens 2. udgave er lettere revideret og indeholder desuden et nyt kapitel om aftaler og privat regulering. Bogen er skrevet som en lærebog til faget ”Retssystemet og juridisk metode” på Københavns Universitet og retter sig mod studerende, men kan også læses af andre, der er fagligt interesserede i at forstå juraens metodiske grundlag, og hvordan metoden omsættes i juridisk praksis.

  • Bøger
  • /
    Cover af Lærebog i juridisk metode
    Lærebog i juridisk metode
  • / 2. udg. 2025

Lærebog i juridisk metode (2. udg.)

  • 1. udgave - 15. august 2024

Af Henrik Palmer Olsen

Cover af Lærebog i juridisk metode (2. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her