Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

Tekststørrelse
Tegnafstand
Linjeafstand
Tema

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Kapitel 1. Introduktion
    • 1. Emne og formål
    • 2. Begrebet retlig interesse
      • 2.1. Begrebets indførelse i dansk ret
      • 2.2. Begrebets anvendelse i dag
    • 3. Plan for fremstillingen
  • Kapitel 2. Metode, retskilder og afgrænsning
    • 1. Metode
    • 2. Retskilder
      • 2.1. Lovgivningen og andre skrevne regler
        • 2.1.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
          • 2.1.1.1. Artikel 6, stk. 1 – ret til retfærdig rettergang
          • 2.1.1.2. Artikel 13 – adgang til effektive retsmidler
        • 2.1.2. EU-retten
      • 2.2. Retspraksis
      • 2.3. Forholdets natur
    • 3. Afgrænsning
      • 3.1. Begrebet retlig interesse i andre sammenhænge
      • 3.2. Afvisning af uklare påstande
      • 3.3. Afvisning af sager om aftaler i strid med lov og ærbarhed
      • 3.4. Søgsmål anlagt af offentlige myndigheder
      • 3.5. Lovregulering af søgsmålsadgangen
    • 4. Terminologi
  • Kapitel 3. Tilknytningskravet
    • 1. Indledning
    • 2. Ingen entydig beskrivelse af kravets indhold
    • 3. Sondring mellem privatretlige og offentligretlige sager
    • 4. Privatretlige sager
      • 4.1. Sagsøgerens tilknytning til sagen
        • 4.1.1. Hovedreglen: Sagen skal anlægges af en person, der påstår at være materielt berettiget eller forpligtet
          • 4.1.1.1. Tilknytningskravet vil ikke være opfyldt, hvis sagen angår en andens ret eller pligt
          • 4.1.1.2. Sagsøgerens anbringende om, at sagen angår sagsøgerens egen ret eller pligt, skal ikke prøves som et led i vurderingen af, om tilknytningskravet er opfyldt
          • 4.1.1.3. Der gælder (formentlig) ikke yderligere betingelser, udover at sagen skal angå sagsøgerens egen ret eller pligt
        • 4.1.2. (Mulige) undtagelser
          • 4.1.2.1. Sagsøgerens afledte eller indirekte interesse (i helt specielle tilfælde)
          • 4.1.2.2. Ubestemt kreds af rettighedshavere
          • 4.1.2.3. Søgsmål på vegne af et retsfællesskab
      • 4.2. Sagsøgtes tilknytning til sagen
    • 5. Offentligretlige sager
      • 5.1. Sagsøgerens tilknytning til sagen
        • 5.1.1. Hvorfor finder den privatretlige hovedregel ikke anvendelse, hvis sagen er offentligretlig?
        • 5.1.2. Hvorfor anvende kriterierne »individuel« og »væsentlig«?
          • 5.1.2.1. Sammenhængen mellem klageret og søgsmålsret
          • 5.1.2.2. Problematisering af konkrethedsbegrebet
        • 5.1.3. Individualitetskriteriet
          • 5.1.3.1. Interessen er generel
          • 5.1.3.2. Interessen deles af en større personkreds
        • 5.1.4. Væsentlighedskriteriet
          • 5.1.4.1. Den som myndighedsudøvelsen retter sig mod
          • 5.1.4.2. Varetages sagsøgerens interesse af den pågældende lovgivning?
            • 5.1.4.2.1. En ufravigelig betingelse?
            • 5.1.4.2.2. Subjektiv eller objektiv vurdering?
          • 5.1.4.3. Interessen skal have en vis styrke
        • 5.1.5. Undtagelser
          • 5.1.5.1. Foreningssøgsmål
            • 5.1.5.1.1. Foreningen er selv berørt
            • 5.1.5.1.2. Lovbestemt klageret, partsstatus eller søgsmålskompetence
            • 5.1.5.1.3. På anden måde tillagt en særstatus
            • 5.1.5.1.4. Faglig organisation eller brancheforening
            • 5.1.5.1.5. Særlige omstændigheder i øvrigt
            • 5.1.5.1.6. Den sagsøgende forenings interne forhold
          • 5.1.5.2. Sager af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed
            • 5.1.5.2.1. De fire afgørelser fra Højesteret
            • 5.1.5.2.2. Undtagelsens nærmere indhold og rækkevidde
          • 5.1.5.3. Klimasøgsmål mod den danske stat
            • 5.1.5.3.1. Resumé af EMD’s afgørelse
            • 5.1.5.3.2. Afgørelsens betydning for grundsætningen om retlig interesse
      • 5.2. Sagsøgtes tilknytning til sagen
        • 5.2.1. Særligt vedrørende »offentligretlige trepartsforhold«
  • Kapitel 4. Aktualitetskravet
    • 1. Indledning
    • 2. Hovedreglen: Sagen skal kunne få umiddelbare praktiske konsekvenser for sagsøgeren
      • 2.1. Påstanden vil blive pådømt præjudicielt
      • 2.2. Fortidige sager
        • 2.2.1. Retsstillingen er allerede opnået
        • 2.2.2. Retsstillingen er ikke længere til nytte
      • 2.3. Hypotetiske sager
        • 2.3.1. Afvises sagerne kategorisk?
        • 2.3.2. Sager om retsvilkår (og ikke retsfølger)
        • 2.3.3. Ingen tvist mellem parterne (anerkendelsessøgsmål)
        • 2.3.4. Sagen er anlagt før forfaldstid
      • 2.4. Særegne tilfælde
    • 3. Undtagelser og modifikationer
      • 3.1. Dommens selvstændige betydning for sagsøgeren
        • 3.1.1. Er den danske retsstilling for restriktiv?
        • 3.1.2. Indgreb på væsentlige livsområder
        • 3.1.3. Anerkendelsespåstande om krænkelse af EMRK
        • 3.1.4. Effektiv beskyttelse af rettigheder i henhold til EU-retten
      • 3.2. Sagens samfundsmæssige betydning
        • 3.2.1. U 2021.3052 H og U 2021.2389 H
        • 3.2.2. Sagens samfundsmæssige betydning (og særligt dennes rækkevidde)
        • 3.2.3. Sagsøgerens tilbageværende interesse
        • 3.2.4. Admitteringens ulempe for den sagsøgte
      • 3.3. Sagsøgtes accept af søgsmålet
      • 3.4. Søgsmål om påtænkte handlinger (herunder »legalitetssøgsmål«)
      • 3.5. Sikring af effektiv kontrol med offentlige myndigheder
      • 3.6. Truende retskrænkelser (forbudssager)
      • 3.7. Særligt om gruppesøgsmål
    • 4. Aktualitetskravets sammenhæng med tilknytningskravet
  • Kapitel 5. Retlighedskravet
    • 1. Indledning
    • 2. Findes der et retlighedskrav i dansk ret?
    • 3. Bør der gælde et retlighedskrav i dansk ret?
    • 4. Krav der ikke er underlagt retlig regulering
      • 4.1. Faktiske forhold og faglige vurderinger
        • 4.1.1. Retlig kvalifikation af et faktisk forhold
      • 4.2. Interessetvister
      • 4.3. Forvaltningens egentlige eller frie skøn
      • 4.4. Sager om processuelle spørgsmål
    • 5. Domstolenes prøvelse af retlighedskravet
  • Kapitel 6. Konkretiseringskravet
    • 1. Indledning
    • 2. Konkretiseringskravets indhold
      • 2.1. Retslitteraturens opfattelse af kravet
      • 2.2. Hovedreglen: Påstanden må ikke være abstrakt formuleret
        • 2.2.1. Abstrakt normkontrol
        • 2.2.2. Abstrakt regelfortolkning
      • 2.3. Undtagelse: »almene søgsmål« (foreningssøgsmål og sager af indgribende betydning for befolkningen i almindelighed)
        • 2.3.1. Eksempler på undtagelsens anvendelse
        • 2.3.2. Gælder der et »oplysningskrav«, hvis undtagelsen anvendes?
    • 3. Er kravet overflødigt?
      • 3.1. Kravet ses ikke at have megen selvstændig betydning i praksis
      • 3.2. Kravets (noget begrænsede) selvstændige betydning
    • 4. Bør kravet forlades?
  • Kapitel 7. Generelle emner
    • 1. Indledning
    • 2. Prøves retlig interesse ex officio?
      • 2.1. Retsstillingen kan ikke fastslås med sikkerhed
      • 2.2. Hvordan bør retsstillingen være?
    • 3. Hvad vurderes sagsøgerens retlige interesse på baggrund af?
    • 4. Realitetsbehandling forud for prøvelsen af retlig interesse
      • 4.1. Den danske ordning – retsafklaring
      • 4.2. Den norske ordning – procesbesparelse
    • 5. Foretager domstolene en helhedsvurdering?
    • 6. Retsplejelovens § 255 og retlig interesse
      • 6.1. Retsplejelovens § 255, stk. 1 (»ret sagsøger eller sagvolder«)
      • 6.2. Retsplejelovens § 255, stk. 2 (nødvendigt procesfællesskab)
  • Kapitel 8. Afslutning
    • 1. Konklusion
    • 2. Bør retsplejeloven indeholde en regel om retlig interesse?
  • Resumé
  • Summary
  • Lovgivning
  • Domme, afgørelser og udtalelser
  • Litteratur

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Retlig interesse i civile sager (1. udg.)

Af Simon Kærslund Terp

Cover til: Retlig interesse i civile sager (1. udg.)

1. udgave

6. oktober 2025

  • e-ISBN: 9788757466379
  • p-ISBN: 9788757464429
  • Antal sider: 358
  • Bogtype: Afhandling

Retlig interesse i civile sager er den første dybdegående behandling af det klassiske emne i nyere tid. Begrebet retlig interesse opfattes ofte som uklart og diffust. Med denne fremstilling klarlægges begrebet, og bogen vil derfor være til stor nytte for advokater og andre, der har behov for at undersøge, om en given sag vil blive admitteret, hvis den anlægges, og af de domstolsjurister, der i sidste ende skal træffe afgørelse herom. I bogen beskrives grundsætningen om retlig interesse gennem fire krav: tilknytningskravet, aktualitetskravet, retlighedskravet og konkretiseringskravet. Retlig interesse afgrænses endvidere over for andre procesforudsætninger, ligesom en række emner af generel betydning for spørgsmålet om retlig interesse behandles. Bogen, der udgør en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling, er bl.a. baseret på en systematisk gennemgang af ca. 1.000 afgørelser om retlig interesse fra Højesteret og landsretterne afsagt siden 2007. SIMON KÆRSLUND TERP er ansat som adjunkt ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Han har tidligere været ansat som bl.a. dommerfuldmægtig ved Danmarks Domstole og ved Undersøgelseskommissionen om SKAT.

  • Bøger
  • /
    Cover af Retlig interesse i civile sager
    Retlig interesse i civile sager
  • / 1. udg. 2025

Retlig interesse i civile sager (1. udg.)

1. udgave - 6. oktober 2025

Af Simon Kærslund Terp

Cover af Retlig interesse i civile sager (1. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her