Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
Indstillinger
Tekststørrelse
Tegnafstand
Linjeafstand
Tema
Favoritter
Henter favoritter
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Kapitel 1. Introduktion til del I og II
    • 1. Bogens emne og indhold
    • 2. Bogens struktur
    • 3. Sammenhæng mellem retsfilosofi/retsteori og retsvidenskab/retsdogmatik
    • 4. Gyldig (gældende) ret
      • 4.1. Naturrettens gyldighedsbegreb
      • 4.2. Hermeneutikkens gyldighedsforståelse
      • 4.3. Kelsens gyldighedsbegreb
      • 4.4. Alf Ross’ gældebegreb
      • 4.5. Europæisk realistisk retspositivisme og gyldig (gældende) ret
    • 5. Monisme og dualisme
      • 5.1. Europæisk realistisk retspositivisme og monisme
      • 5.2. Generelt om monisme og dualisme
      • 5.3. Dansk ret og EU-ret på EU-regulerede områder
      • 5.4. Dansk ret og den del af folkeretten, der ikke er en del af EU-retten
      • 5.5. Udviklingstendenser og EU-retten
    • 6. Hovedpunkter i europæisk realistisk retspositivisme
      • 6.1. Betydningen af »europæisk«
      • 6.2. Betydning af »realistisk«
      • 6.3. Betydningen af »retspositivistisk«
      • 6.4. Almindelige retsprincipper
      • 6.5. Modeller
  • Del I. Retskilder
    • Kapitel 2. Introduktion til retskilder og retsdogmatik
      • 1. Indledning
      • 2. Grundlæggende begreber
        • 2.1. Gyldig (gældende) ret
        • 2.2. Retsnorm (regel)
          • 2.2.1. Kompetencenorm
          • 2.2.2. Pligtnorm/forholdsnorm
        • 2.3. Retskilder
          • 2.3.1. Regulering
          • 2.3.2. Praksis
          • 2.3.3. Retssædvane
          • 2.3.4. Almindelige retsprincipper og retsgrundsætninger
        • 2.4. Retssystemet
        • 2.5. One big system-modellen
        • 2.6. Retsdogmatik
          • 2.6.1. Praktisk og teoretisk retsdogmatik
          • 2.6.2. Juridisk informationssøgning
        • 2.7. Retsvidenskab
        • 2.8. Retspolitik de lege ferenda og de sententia ferenda
        • 2.9. Komparativ ret
        • 2.10. Retshistorie
      • 3. Dansk ret
        • 3.1. Den danske forfatning
        • 3.2. Den lovgivende magt
        • 3.3. Den udøvende magt
        • 3.4. Den dømmende magt
        • 3.5. Den danske grundlov udfordres af EU-udviklingen
        • 3.6. Traktat- og grundlovsændringer
      • 4. Folkeret
        • 4.1. Generelt om folkerettens kilder
          • 4.1.1. Første lag (erste Stufe), sædvanebaseret folkeret (Gewohnheitsvölkerrecht)
          • 4.1.2. Andet lag (zweite Stufe), traktatbaseret folkeret
          • 4.1.3. Tredje lag (dritte Stufe), domstolsskabt folkeret
        • 4.2. Folkeretssubjekter. EU’s og medlemsstaternes traktatkompetence
      • 5. EU-ret
        • 5.1. Udviklingen i EU’s mål og midler
        • 5.2. EU’s institutioner
        • 5.3. Retskilderne i EU
        • 5.4. EF/EU’s geopolitiske dimension
      • 6. Retskildelære og retsdogmatik
    • Kapitel 3. Regulering
      • 1. Indledning
        • 1.1. Begrebet regulering
        • 1.2. Soft law, ikke-bindende regulering
        • 1.3. Kompetencenormer, pligtnormer og afvejningsnormer
      • 2. Dansk ret
        • 2.1. Grundloven
        • 2.2. Almindelig lovgivning
          • 2.2.1. Fremsættelse af lovforslag
          • 2.2.2. Sagkyndige udvalg
          • 2.2.3. Behandlingen i ministeriet. Høring af interessenter
          • 2.2.4. Behandling i Folketinget
          • 2.2.5. Forarbejder (motiverne)
          • 2.2.6. Ligestillingseffekten af lovforslag
          • 2.2.7. Lovens stadfæstelse og kundgørelse
          • 2.2.8. Lovbekendtgørelser
        • 2.3. Bindende administrative forskrifter
          • 2.3.1. Bekendtgørelser
          • 2.3.2. Kongelige anordninger
          • 2.3.3. Cirkulærer
        • 2.4. Aftaleregulering
          • 2.4.1. Aftalefrihed
          • 2.4.2. Den historiske baggrund
          • 2.4.3. Deklaratorisk og præceptiv lovgivning
          • 2.4.4. Forholdet mellem aftaleregulering og kutyme og god skik-regler
          • 2.4.5. Kontraktkoncipering
      • 3. Folkeret
        • 3.1. Hvad er en traktat?
        • 3.2. Traktaters indgåelse
        • 3.3. Traktaters gyldighed
        • 3.4. EMRK og EMD
        • 3.5. Opfyldelse af traktatforpligtelser
          • 3.5.1. Omskrivning eller inkorporering i originaltekst
          • 3.5.2. Normharmoni. Løbende opfyldelse i praksis. Fortolkningsreglen, formodningsreglen og instruktionsreglen
        • 3.6. Folkeretlig soft law
      • 4. EU-ret
        • 4.1. Traktatgrundlaget
        • 4.2. Folkeretlige traktater indgået af EU
        • 4.3. Bindende sekundærregulering
          • 4.3.1. Forordninger
          • 4.3.2. Direktiver
          • 4.3.3. Afgørelser
          • 4.3.4. Andre bindende retsakter
          • 4.3.5. Forarbejder til sekundærregulering
        • 4.4. Ikke-bindende EU-ret. Soft law
        • 4.5. EU-rettens virkning i dansk ret
          • 4.5.1. EU-konform fortolkning
          • 4.5.2. Direkte virkning
          • 4.5.3. Forrang
          • 4.5.4. Effektiv judiciel beskyttelse
          • 4.5.5. Statsligt erstatningsansvar
        • 4.6. Krav til, hvilke nationale retskilder der kan implementere EU-ret
          • 4.6.1. Lovgivning og bindende administrative forskrifter
          • 4.6.2. Nationale lovforarbejder
          • 4.6.3. Doms- og administrativ praksis
          • 4.6.4. Kollektive overenskomster
          • 4.6.5. Generalklausuler
          • 4.6.6. Skal rammedirektiver implementeres ved rammelove?
          • 4.6.7. Skal ikke-bindende dele af et direktiv implementeres?
          • 4.6.8. Sondringen mellem privat og offentlig ret ved implementering af direktiver
    • Kapitel 4. Praksis
      • 1. Indledning
      • 2. Domspraksis. Præjudikater
        • 2.1. En doms ratio og obiter dictum
        • 2.2. Grunde der taler for eller imod at tillægge præjudikater retskildeværdi
          • 2.2.1. Fordele ved at anerkende præjudikater som retskilde
          • 2.2.2. Ulemper ved at anerkende præjudikater som retskilde
        • 2.3. Præjudikatværdien af danske domme
          • 2.3.1. Generelt
          • 2.3.2. Ajos-sagen
        • 2.4. Præjudikatvirkningen af folkeretlige domstoles domme
        • 2.5. Generelt om præjudikatvirkningen af EU-domme
        • 2.6. Præjudicielle afgørelser
          • 2.6.1. Hvem kan spørge? – Hvilke nationale instanser er en ret efter art. 267 TEUF?
          • 2.6.2. Judiciel aktivisme
          • 2.6.3. Hvornår er der pligt til at spørge?
          • 2.6.4. Hvad kan EU-Domstolen udtale sig om?
        • 2.7. Udtalelser fra generaladvokaterne
        • 2.8. Præjudikatvirkning i forhold til EU-Domstolen selv
        • 2.9. EU-dommes præjudikatvirkning i forhold til nationale domstole
        • 2.10. Offentlighedsstrategi
          • 2.10.1. Domme fra EU-Domstolen og EMD
          • 2.10.2. Danske domme
        • 2.11. Hvordan undersøger man, om en dom har præjudikatværdi?
          • 2.11.1. Retsdogmatisk analyse
          • 2.11.2. Netværksanalyse
          • 2.11.3. Afrunding
      • 3. Administrativ praksis
        • 3.1. Praksis fra almindelige forvaltningsmyndigheder
        • 3.2. Praksis fra administrative klagenævn og lignende
      • 4. Folketingets Ombudsmand
      • 5. Den juridiske litteratur som retskilde
        • 5.1. Henvisninger til juridisk litteratur i andre retskilder
        • 5.2. Det kritiske og mulighedsåbnende perspektiv i retsvidenskaben
    • Kapitel 5. Sædvaneret
      • 1. Retssædvaner og kutymer i dansk ret
        • 1.1. Retssædvanens retskildedefinition
          • 1.1.1. Almindeligt, stadigt og længe
          • 1.1.2. Retsopfattelse. Følelse af forpligtelse eller berettigelse
        • 1.2. Personkreds. Kendskab til retssædvanen
        • 1.3. Rimelighedscensur
        • 1.4. Retsområder, hvor retssædvaner/kutymer spiller en stor rolle
          • 1.4.1. Kommercielle kutymer
        • 1.5. Forholdet mellem aftaleregulering og kutyme og god skik-regler
        • 1.6. Partssædvane og forholdet til andre end parterne i kontrakten
        • 1.7. God skik
        • 1.8. Grundloven og retssædvaner
      • 2. Folkeretlige sædvaner
        • 2.1. Retssubjekt og hjemmel
          • 2.1.1. The Gulf of Maine-sagen
        • 2.2. Den folkeretlige sædvanes bindende karakter
          • 2.2.1. Almindelig praksis
          • 2.2.2. Anerkendt som retsregel (opinio juris)
          • 2.2.3. Asylum-sagen
        • 2.3. Den Internationale Domstols vejledende udtalelse i forhold til klimaforandringer
        • 2.4. Jus cogens og folkeretlige sædvaner
      • 3. EU-retlig sædvaneret
    • Kapitel 6. Almindelige retsprincipper og retsgrundsætninger
      • 1. Indledning
      • 2. Almindelige folkeretlige retsgrundsætninger
      • 3. EU-retlige retsprincipper
        • 3.1. Den historiske udvikling
        • 3.2. EU-retlige retsprincipper i traktaterne
        • 3.3. EU’s Charter om grundlæggende rettigheder
          • 3.3.1. Værdighed
          • 3.3.2. Friheder
          • 3.3.3. Ligestilling
          • 3.3.4. Solidaritet
          • 3.3.5. Borgerrettigheder
          • 3.3.6. Retfærdighed i retssystemet
          • 3.3.7. Almindelige bestemmelser vedrørende fortolkning og anvendelse af Chartret
        • 3.4. EU-retlige retsprincippers retsvirkning
        • 3.5. EU-Domstolens praksis om almindelige retsprincipper
      • 4. Danske retsprincipper og retsgrundsætninger
        • 4.1. Dansk ret og EU’s almindelige retsprincipper
          • 4.1.1. Grundfos-sagen
          • 4.1.2. Ajos-sagen
          • 4.1.3. Forholdets natur
    • Kapitel 7. Retsdogmatisk fortolkning
      • 1. Indledning
      • 2. Ordlydsfortolkning
        • 2.1. Flere samtidig gyldige sproglige versioner. CILFIT-sagen
          • 2.1.1. Sammenligning af de sproglige versioner
          • 2.1.2. Ikke-autentiske sprogversioner
          • 2.1.3. Særlige begreber
        • 2.2. Præciserende fortolkning
        • 2.3. Indskrænkende fortolkning
        • 2.4. Udvidende fortolkning. Analogi
          • 2.4.1. Årsagernes lighed
          • 2.4.2. Retstomt rum. Analogi fra undtagelsesregler
          • 2.4.3. Analogi i forvaltningsretten
          • 2.4.4. Analogi i formueretten
          • 2.4.5. Analogi i strafferetten
          • 2.4.6. Analogi i skatteretten
        • 2.5. Modsætningsslutninger
        • 2.6. Skyggedomsmetoden
      • 3. Subjektiv og objektiv formålsfortolkning/teleologisk fortolkning
        • 3.1. Argumenter for eller imod subjektiv eller objektiv fortolkning
        • 3.2. Formålsfortolkning/teleologisk fortolkning i EU-retten
        • 3.3. Formålsfortolkning i dansk og nordisk ret
        • 3.4. Formålsfortolkning/teleologisk fortolkning af folkeretlige kilder og love med internationale forarbejder
        • 3.5. Efterarbejder og lex futura
      • 4. Kontekstfortolkning
        • 4.1. Valg mellem retsregler (lex superior, lex specialis, lex posterior mv.)
        • 4.2. Lex superior-princippet
          • 4.2.1. Dansk reguleringshierarki
            • 4.2.1.1. Grundloven
            • 4.2.1.2. Almindelig lov
            • 4.2.1.3. Bekendtgørelse/anordning
            • 4.2.1.4. Cirkulære
          • 4.2.2. Rangforholdet mellem EU-ret og dansk ret
          • 4.2.3. Dansk ret og folkeret
          • 4.2.4. Rangforholdet mellem folkeret og EU-ret
        • 4.3. Lex specialis-princippet
        • 4.4. Lex posterior-princippet
        • 4.5. Andre fortolkningshensyn
      • 5. EU-konform fortolkning og contra legem
        • 5.1. EU-Domstolens praksis og EU-konform fortolkning
          • 5.1.1. Hjemmel for pligten til EU-konform fortolkning
          • 5.1.2. Hvem har pligt til EU-konform fortolkning?
          • 5.1.3. Hvilke dele af EU-retten og national ret er omfattet af princippet om EU-konform fortolkning?
          • 5.1.4. Virkning i forhold til private og det offentlige
          • 5.1.5. Fra hvilket tidspunkt skal der fortolkes EU-konformt?
          • 5.1.6. Grænser for pligten til EU-konform fortolkning, contra legem
          • 5.1.7. Almindelige retsprincipper og EU-konform fortolkning
          • 5.1.8. EU-konform fortolkning og sammenhængen i EU-retten
          • 5.1.9. Sammenfatning af EU-Domstolens praksis om EU-konform fortolkning og contra legem
        • 5.2. Danske domstoles brug af EU-konform fortolkning Ajos-sagen
          • 5.2.1. Grundfos/ferielovssagen
            • 5.2.1.1. EU-regler om ferie
            • 5.2.1.2. Den danske Grundfos/ferielovssag
          • 5.2.2. Ajos-sagen
        • 5.3. Statsligt erstatningsansvar
          • 5.3.1. Ferielovsagen mod Beskæftigelsesministeriet
          • 5.3.2. Statsligt erstatningsansvar efter Ajos-sagen
      • 6. Folkeretlig fortolkning
        • 6.1. Traktatretskonventionens fortolkningsramme
          • 6.1.1. Pacta sunt servanda
          • 6.1.2. Opfyldelse af folkeretlig traktat i national ret
          • 6.1.3. Tilbagevirkende kraft
          • 6.1.4. Territorialprincippet
        • 6.2. Fortolkningsprincipperne i traktatretskonventionen
          • 6.2.1. Traktatkonventionens almindelige hovedregel om fortolkning
            • 6.2.1.1. Ordlydsfortolkning
            • 6.2.1.2. Formålsfortolkning (formål og hensigt)
        • 6.3. Traktatrelaterede aftaler
          • 6.3.1. Traktatrelaterede aftaler på indgåelsestidspunktet
          • 6.3.2. Aftaler, som ændrer i en konventionstekst efter vedtagelsestidspunktet
        • 6.4. Fortolkning af protokoller mv. med hjemmel i en konvention
        • 6.5. Fortolkning af efterfølgende praksis vedrørende en traktats anvendelse
        • 6.6. Enighed om en bestemt fortolkning
        • 6.7. Sproglig gyldighed
        • 6.8. Inddragelse af anden relevant folkeretlig regel i fortolkningen
          • 6.8.1. Folkeretlig sædvane og fortolkning af traktater
          • 6.8.2. Folkeretlige retsprincipper og fortolkning af traktater
          • 6.8.3. Ugyldighed og jus cogens
        • 6.9. Fortolkning af retspraksis og retslitteraturen
        • 6.10. CISG og fortolkning ved de nationale domstole mv.
        • 6.11. Folkeret og sprogversioner i dansk ret
        • 6.12. Fortolkning af folkeretten og EU-retten
          • 6.12.1. AI-forordningen – et eksempel
          • 6.12.2. EU og folkeretlig sædvaneret og retsprincipper
          • 6.12.3. Folkeretten i forhold til interne EU-forhold
      • 7. Retsdogmatik og kunstig intelligens
        • 7.1. Hvad er kunstig intelligens (AI)?
        • 7.2. Anvendelse af kunstig intelligens (AI) ved retsdogmatisk fortolkning
        • 7.3. Hvilke forpligtelser har udbydere og brugere af kunstig intelligens?
        • 7.4. Muligheder og risici ved at bruge AI som hjælpemiddel ved retsdogmatisk fortolkning
    • Kapitel 8. Komparativ ret og metode
      • 1. Indledning
        • 1.1. Internationale konventioner mv.
        • 1.2. De skandinaviske obligationsretskommissioner i starten af det 20. århundrede
        • 1.3. Komparativ ret i historisk perspektiv
      • 2. Komparative metoder
        • 2.1. Hvorfor foretage en komparativ analyse
        • 2.2. Hvad skal sammenlignes
        • 2.3. Hvordan sammenligner man i den komparative analyse
          • 2.3.1. Länderbericht eller analytisk metode eller en blanding
      • 3. Retsfamilierne
        • 3.1. Frankrig
        • 3.2. Tyskland
        • 3.3. England
        • 3.4. Skandinavien
      • 4. Komparativ ret, EU-retten og international ret
        • 4.1. EU-retten
        • 4.2. Den internationale ret
      • 5. Aftaleretligt eksempel på en komparativ analyse
      • 6. Afrunding
    • Kapitel 9. Retshistorie
      • 1. Indledning
      • 2. Romerretten
        • 2.1. Romerretten og dansk ret
      • 3. Dansk oldtid
        • 3.1. Kanonisk ret i dansk ret
      • 4. Den danske middelalder og landskabslovene
      • 5. Renæssancen
        • 5.1. Reformationen og kirken
        • 5.2. Reformationen og universitetet
        • 5.3. Reformationen og domstolene
      • 6. Enevælden og Danske Lov
      • 7. Oplysningstiden
        • 7.1. Grundloven
      • 8. Folkerettens historie i europæisk perspektiv
        • 8.1. Middelalderen, reformationen og trediveårskrigen
        • 8.2. Den franske revolution og de første menneskerettigheder i Europa
        • 8.3. Napoleonskrigene og Wienerkongressen
        • 8.4. Første Verdenskrig, Versailles-traktaten og Folkeforbundet
        • 8.5. Anden Verdenskrig og FN
          • 8.5.1. FN-pagten
          • 8.5.2. FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne
          • 8.5.3. FN’s organer
          • 8.5.4. FN’s verdensmål
      • 9. EU, velfærdssamfundet og globaliseringen
        • 9.1. Retten i dag
  • Del II. Retsteorier
    • Kapitel 10. Introduktion til retsfilosofi
      • 1. Indledning
      • 2. Videnskabsteori, filosofi og retsfilosofi
        • 2.1. Videnskabsteori
        • 2.2. Filosofi
          • 2.2.1. Platons hulelignelse
            • 2.2.1.1. Platon og lovene
          • 2.2.2. Aristoteles
            • 2.2.2.1. Aristoteles’ opdeling i viden og retsvidenskaben
            • 2.2.2.2. Aristoteles og lovgivningen
      • 3. Videnskabsteoretiske grundbegreber
        • 3.1. Ontologi
        • 3.2. Epistemologi
        • 3.3. Videnskabsidealer
          • 3.3.1. Naturret
          • 3.3.2. Positivisme
          • 3.3.3. Retspositivisme
          • 3.3.4. Karl Popper
          • 3.3.5. Thomas Kuhn
      • 4. Retsfilosofi
        • 4.1. Retsfilosofiens forandring over tid
        • 4.2. Definition af retsfilosofi
      • 5. Juraens hus
        • 5.1. Stueetagen og retsvidenskaben
        • 5.2. Første sal og retsfilosofien
        • 5.3. En suite-metaforen og retsteorierne på 1. sal
          • 5.3.1. Det historiske perspektiv på førstesalen af Juraens hus
        • 5.4. Altan-metaforen
          • 5.4.1. Kønsperspektivet på retten
          • 5.4.2. Folkeret
          • 5.4.3. Andre kritiske retsteorier
          • 5.4.4. Retsøkonomi
      • 6. Nyere dansk retsfilosofi
      • 7. Det videnskabelige spørgsmål
      • 8. Opsummering
    • Kapitel 11. Naturretten
      • 1. Indledning
      • 2. Naturrettens grundelementer
        • 2.1. Normsystemets retlige gyldighed
        • 2.2. Overnormen
        • 2.3. Relativ og hypotetisk naturret
        • 2.4. Overnormen a priori
        • 2.5. Ugeografisk overnorm
        • 2.6. Naturrettens grundproblem
      • 3. Naturretten i antikken og middelalderen
        • 3.1. Hammurabis Lov
        • 3.2. Platon og Aristoteles
        • 3.3. Stoikerne og romerne
        • 3.4. Den kristne naturret – Katolicismen og kanonisk ret
          • 3.4.1. Kanonisk ret
          • 3.4.2. Skolastisk naturret
          • 3.4.3. Thomas Aquinas
      • 4. Den rationalistiske (klassiske) naturret i det 17. og 18. århundrede
      • 5. Overgangen til retspositivismen
      • 6. Den moderne vestlige naturret
        • 6.1. Nürnberg
        • 6.2. Nutidens naturretlige teorier
        • 6.3. Den moderne naturret og moderne retfærdighedsteori
      • 7. Opsummering
    • Kapitel 12. Hermeneutik
      • 1. Indledning
        • 1.1. Hermeneutik som filosofisk disciplin
        • 1.2. Schleiermacher og hermeneutikken
      • 2. Hermeneutikkens to retninger
        • 2.1. Hermeneutik som fortolkningslære
        • 2.2. Hermeneutik som videnskabsteori
      • 3. Hermeneutikkens udvikling i Europa
      • 4. Hermeneutisk erkendelsesteori og principper
        • 4.1. Helhed og del
        • 4.2. Forforståelse
        • 4.3. Den hermeneutiske cirkel
        • 4.4. Hermeneutikkens tre grundelementer
      • 5. Hermeneutisk retsteori
        • 5.1. Helhed og del – i juridisk kontekst
        • 5.2. Den juridiske forforståelse
        • 5.3. Juridisk-hermeneutisk cirkel
      • 6. Et eksempel på hermeneutisk fortolkningsstil
      • 7. Hermeneutik og EU-retten
      • 8. Afrunding
    • Kapitel 13. Retspositivisme
      • 1. Indledning
      • 2. Engelsk og fransk retspositivisme
        • 2.1. Den klassiske (tidligste) britiske retspositivisme
          • 2.1.1. Befalingsteorien
          • 2.1.2. Utilitarismen
        • 2.2. Harts retsteori
          • 2.2.1. Ordinary language
          • 2.2.2. The gunman situation
          • 2.2.3. Primary and secondary rules (pligtnormer og kompetencenormer)
          • 2.2.4. »Rule of recognition« og gyldighed. »Soft positivism«
          • 2.2.5. Interne og eksterne synsvinkler. Gyldighed og gælden (social effektivitet)
          • 2.2.6. Harts og Dworkins diskussion om Rules og Principles
        • 2.3. Auguste Comte
      • 3. Tysk retspositivisme
        • 3.1. Kants rets- og moralfilosofi
        • 3.2. Kelsens rene retslære
          • 3.2.1. Forholdet mellem ret, moral og det faktiske (empiriske)
          • 3.2.2. Adressater
          • 3.2.3. Hovedspørgsmål
          • 3.2.4. Gyldighed (Gültigkeit) og gældende ret (Geltung der Norm)
          • 3.2.5. Grundnorm og Stufenbau (trinvis opbygning, retskildehierarki)
          • 3.2.6. Gyldighed i statiske og dynamiske normsystemer
          • 3.2.7. Ret og stat
          • 3.2.8. Forholdet mellem national ret og folkeret
      • 4. Kritisk retspositivisme (Critical Legal Positivism)
        • 4.1. Rettens lagdeling
        • 4.2. Kritisk potentiale
        • 4.3. Eksempel på en kritisk retsdogmatisk analyse
        • 4.4. Kritisk retspositivisme og forholdet til EU
      • 5. Institutionel retsteori
        • 5.1. Institutionel teori i jura, samfundsvidenskab og økonomi
        • 5.2. Formålet med institutionel retsteori
        • 5.3. Institutionelle fakta og »rå fakta«
        • 5.4. Retlige institutter
        • 5.5. Sande sætninger i institutionel retsteori
        • 5.6. Institutionel retsteori og begrebet gyldig ret
      • 6. Dansk retspositivisme
      • 7. Retspositivismen og retsrealisme
    • Kapitel 14. Realistiske retsteorier
      • 1. Indledning
      • 2. Alf Ross’ realistiske retsteori
        • 2.1. Ross’ gældebegreb
        • 2.2. Ross og retsnormerne
        • 2.3. Alf Ross og prognoseteorien
        • 2.4. Ross og retskilderne
        • 2.5. Sammenhængen i retssystemet
        • 2.6. Verifikation
        • 2.7. Alf Ross og retspolitik
        • 2.8. Ross’ analyse af retsinstitutter
        • 2.9. Ross og dualismen
        • 2.10. Ross’ retsrealisme i forhold til andre retsteorier
      • 3. Skandinavisk retsrealisme
        • 3.1. Axel Hägerström
        • 3.2. Torstein Eckhoff
      • 4. Amerikansk realistisk retsteori
      • 5. Europæisk empirisk retsrealisme
      • 6. Opsummering
    • Kapitel 15. Kønsperspektiv på retten
      • 1. Indledning
      • 2. Kort historisk overblik
        • 2.1. Før EF/EU-medlemskabet den 1. januar 1973
        • 2.2. Vendepunkt i 1970’erne
      • 3. Køns betydning på rettens overflade og i dybere lag
      • 4. Grundlæggende begreber
        • 4.1. Køns-, ligestillings- og diskriminationsbegreber i folkeretlige retskilder
          • 4.1.1. FN-regler
          • 4.1.2. Regler i Europarådets regi
        • 4.2. Køns-, ligestillings- og diskriminationsbegreber i EU-retskilder
          • 4.2.1. Køn/gender
          • 4.2.2. Ligestilling
          • 4.2.3. Ligebehandling og lige muligheder
          • 4.2.4. Gender mainstreaming
          • 4.2.5. Terminologi; diskrimination eller forskelsbehandling pga. køn
          • 4.2.6. Direkte diskrimination
            • 4.2.6.1. Ringere behandling
            • 4.2.6.2. Sammenlignelig situation
            • 4.2.6.3. Hypotetisk sammenligningsperson
            • 4.2.6.4. Diskrimination uden konkret kendte ofre
            • 4.2.6.5. Stereotype egnethedsvurderinger
            • 4.2.6.6. Graviditet og barsel – direkte diskrimination
            • 4.2.6.7. Specifikke undtagelser fra forbud mod direkte diskrimination
          • 4.2.7. Indirekte diskrimination
          • 4.2.8. Chikane
          • 4.2.9. Seksuel chikane
          • 4.2.10. Positiv særbehandling
        • 4.3. Køns-, ligestillings- og diskriminationsbegreber i dansk ret
          • 4.3.1. Køn, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika
          • 4.3.2. Ligestilling, ligebehandling og lige muligheder
          • 4.3.3. Mainstreaming
          • 4.3.4. Diskrimination
            • 4.3.4.1. Indirekte diskrimination
            • 4.3.4.2. Seksuel chikane
            • 4.3.4.3. Diskrimination af gravide i forsikring
      • 5. Forskellige kønsperspektiver
        • 5.1. Kønsperspektiv som et kritisk retsdogmatisk perspektiv
        • 5.2. Kønsperspektiv i andre samfundsvidenskaber
    • Kapitel 16. Økonomi og retsøkonomi
      • 1. Indledning
      • 2. Krydsfeltet mellem jura og økonomi
        • 2.1. Richard A. Posner
        • 2.2. Økonomi som forklaring i retsvidenskaben
      • 3. Økonomisk metodologi og retsøkonomi
        • 3.1. Klassisk økonomisk teori
        • 3.2. Neoklassisk teori
        • 3.3. Retsøkonomi
          • 3.3.1. Retsøkonomiens indhold
          • 3.3.2. Rationelle eller begrænset rationelle agenter
          • 3.3.3. Retsøkonomiens analyseenhed
          • 3.3.4. Analyseniveau
        • 3.4. Retsøkonomi som forklaring på og supplement til den juridiske videnskab
      • 4. Markedsøkonomi og social markedsøkonomi
        • 4.1. EU og social markedsøkonomi
          • 4.1.1. Freiburgskolen
          • 4.1.2. Thomas Piketty
        • 4.2. USA og markedsøkonomi
          • 4.2.1. Chicagoskolen
      • 5. Retspolitik og økonomi
        • 5.1. Retspolitik
        • 5.2. Retspolitiske analyser og økonomisk teori
        • 5.3. Adskillelse af retsdogmatik og retspolitik
        • 5.4. Retten i et samfundsvidenskabeligt perspektiv
      • 6. Retsøkonomi og komparativ ret
        • 6.1. Komparativ juridisk og retsøkonomisk metode
      • 7. Funktionel retsøkonomi i lyset af Chicago- og Yaleskolerne
      • 8. Opsummering
    • Kapitel 17. Folkerettens retsteorier
      • 1. Indledning
      • 2. Naturretten og folkeretten
        • 2.1. Hugo Grotius – 1625
        • 2.2. Ludvig Holberg – 1716
        • 2.3. Emer de Vattel –1758
      • 3. Hermeneutik og folkeretten
      • 4. Retspositivismen og folkeretten
        • 4.1. Hans Kelsen og folkeretten
          • 4.1.1. Folkerettens Stufenbau (retskildehierarki)
            • 4.1.1.1. Første lag (erste Stufe), sædvanebaseret folkeret (Gewohnheitsvölkerrecht)
            • 4.1.1.2. Andet lag (zweite Stufe), traktatbaseret folkeret
            • 4.1.1.3. Tredje lag (dritte Stufe), domstolsskabt folkeret
          • 4.1.2. Det folkeretlige systems grundnorm
          • 4.1.3. Folkeretten som primitiv ret
          • 4.1.4. Enheden mellem folkeretten og national ret
      • 5. Retsrealisme og folkeretten
        • 5.1. Alf Ross og folkeretten
        • 5.2. Ross og dualisme
      • 6. Kritisk retsteori og folkeretten
        • 6.1. New Approaches to International Law
        • 6.2. Transnational legal pluralism
      • 7. Klimaret og folkeret
      • 8. Europæisk realistisk retspositivisme og folkeretten
    • Kapitel 18. Europæisk realistisk retspositivisme
      • 1. Indledning
      • 2. Grundlæggende begreber
        • 2.1. Gyldig (gældende) ret
        • 2.2. Retskilder
        • 2.3. Retssystem
        • 2.4. One big system-modellen
        • 2.5. Monisme og dualisme
      • 3. Den EU-retlige udvikling
        • 3.1. Før EU/EF-medlemskabet
        • 3.2. EU-retten som eksempel på et post-nationalt system
          • 3.2.1. Svækkelse af nationale lovgiveres rolle
          • 3.2.2. Svækkelse af nationale top-domstoles rolle
          • 3.2.3. Svækkelse af visse retskilder
          • 3.2.4. Styrkelse af EU-lovgiver, EU-Domstolen og juridiske forskere
      • 4. Globalisering af retten
        • 4.1. Udviklingen i folkeretten
        • 4.2. EU-regler
        • 4.3. Klimaretssager
        • 4.4. Menneskerettigheder
      • 5. Retsteoretiske samspil mellem folkeret, EU-ret og national ret
        • 5.1. Naturret og retspositivisme
        • 5.2. Kelsens rene retslære
        • 5.3. Dowrick og Hart
        • 5.4. Institutionel retsteori
        • 5.5. Alf Ross
        • 5.6. New Legal Realism
        • 5.7. Europæisk realistisk retspositivisme
      • 6. Afrunding – hvad nyt er der i europæisk realistisk retspositivisme?
  • Litteratur mv.
  • Stikordsregister

Annoteringer

Du har ikke adgang til dette dokument.
Køb adgang for at benytte annoteringer.

AI Chat

Du har ikke adgang til dette dokument.
Køb adgang for at benytte AI chatten.

Retskilder og retsteorier (7. udg.)

Af Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen

Cover til: Retskilder og retsteorier (7. udg.)

7. udgave

24. august 2026

  • e-ISBN: 9788757466843
  • p-ISBN: 9788757466836
  • Antal sider: 602
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Almene emner,
  • Retsinformation,
  • Retsteori

Dansk ret formes i dag i et tæt samspil mellem nationale retskilder, EU-ret og folkeret. Det har betydning for, hvordan jurister identificerer, fortolker og anvender retten – og for de retsteorier, der kan forklare rettens udvikling.

Retskilder og retsteorier bygger på bogens tidligere udgaver og fremstiller hovedtrækkene i retskilde- og fortolkningslæren ved at sætte dem ind i en europæisk og international sammenhæng.

Bogen viser, hvordan den juridiske metode har forandret sig i takt med EU-rettens gennemslag, globaliseringen af retten og folkerettens stigende betydning.

Denne 7. udgave består af 18 kapitler fordelt på to dele: Del I behandler retskilder og retsdogmatisk analyse, herunder regulering, praksis, retssædvaner, retsprincipper, retsdogmatisk fortolkning, komparativ ret og retshistorie. Del II behandler retsfilosofi og centrale retsteorier, herunder naturret, hermeneutik, retspositivisme og skandinavisk retsrealisme. Denne udgave inddrager desuden et kønsperspektiv på retten, retsøkonomi og folkerettens retsteoretiske udvikling.

Bogens samlende teoretiske perspektiv er europæisk realistisk retspositivisme. Teorien videreudvikler Kelsens retspositivisme og skandinavisk retsrealisme og formulerer en nutidig forståelse af gyldig ret i et retssystem, hvor dansk ret, EU ret og folkeret i stigende grad må forstås i sammenhæng.

Bogen anvendes som lærebog på juridiske uddannelser og henvender sig til studerende, undervisere, forskere og praktikere, der ønsker en grundlæggende og teoretisk funderet forståelse af retskilder, juridisk metode og rettens udvikling.

  • Bøger
  • /
    Cover af Retskilder og retsteorier
    Retskilder og retsteorier
  • / 7. udg. 2026

Retskilder og retsteorier (7. udg.)

Af Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen

Cover af Retskilder og retsteorier (7. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

Har du allerede købt adgang? Log ind her