Der foregår i disse år en fundamental forandring af dansk forsvarspolitik. Ruslands krig mod Ukraine og usikkerheden om det transatlantiske forhold forværrer trusselbilledet og påvirker danske allianceforhold. De danske forsvarsbudgetter stiger kraftigt, hastighed prioriteres højere end økonomisk efficiens, og fokus er på opbygningen af et beredskabsforsvar, som kan indgå i NATO's kollektive forsvar og afskrækkelse. På samme tid forandres de underliggende processer i dansk forsvarspolitik. Med forsvarsforliget for 2024-2033 introducerede regeringen en ny model med et tiårigt økonomisk rammeforlig, som videreforhandles i delaftaler undervejs. De store forandringer rejser vigtige spørgsmål om Folketingets rolle i forsvarspolitikken og forsvarsforligsprocessen. Som en småstat i en usikker tid er det for Danmark afgørende, at den parlamentariske styring understøtter statens evne til at varetage danske sikkerhedsinteresser og samtidig sikrer, at forsvarspolitikken og de store investeringer i dansk forsvar er demokratisk legitime og forankrede i Folketinget. Rapporten undersøger derfor den forsvarspolitiske proces i Danmark – med et parlamentarisk fokus. Dette gøres igennem en komparativ analyse af parlamenternes rolle i forsvarspolitikken i de fire nordiske lande Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Folketinget i forsvarspolitikken (1. udg.)

1. udgave - 12. april 2026

Af Niels Byrjalsen , Kristian Søby Kristensen og Cornelia Baciu

Cover af Folketinget i forsvarspolitikken (1. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

Har du allerede købt adgang? Log ind her