Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Kolofon
    • Forord
  • DEL I
    • Kapitel 1. Overblik og baggrund
      • 1. Et europæisk samarbejde
      • 2. Traktatgrundlaget og terminologi
        • 2.1. EU afløser EF
        • 2.2. Unionstraktatens opbygning
        • 2.3. TEUFs opbygning
        • 2.4. Euratom-traktaten
        • 2.5. Samlet om Unionstraktaten og TEUF
      • 3. Institutionerne
      • 4. Mål og værdier
        • 4.1. EU’s værdigrundlag
        • 4.2. EU’s mål
          • 4.2.1. Overordnede mål
          • 4.2.2. Mere specifikke mål og forpligtelser
          • 4.2.3. Tværgående hensyn
        • 4.3. Samlet om EU’s mål og værdier
      • 5. Demokratiske principper
        • 5.1. Borgernes indsigt i Unionens arbejde
        • 5.2. Borgernes indflydelse på Unionens arbejde
          • 5.2.1. Direkte indflydelse via høringer m.m.
          • 5.2.2. Indirekte indflydelse via valg af repræsentanter
      • 6. EU’s kompetencer og politikområder
        • 6.1. Forskellige kompetencekategorier
        • 6.2. Eksempler på politikområder
          • 6.2.1. Vigtighed afhænger af perspektiv
          • 6.2.2. Indre marked – fri bevægelighed
          • 6.2.3. Økonomisk og Monetær Union
          • 6.2.4. Asyl, visum og indvandring
          • 6.2.5. Landbrug og fiskeri
          • 6.2.6. Konkurrenceretlige regler
          • 6.2.7. Andre politikker
      • 7. Den historiske udvikling
        • 7.1. Baggrunden for oprettelsen af samarbejdet
          • 7.1.1. Den europæiske idé – årene efter 2. verdenskrig
          • 7.1.2. Starten på EF: Kul- og stålsamarbejdet (EKSF)
          • 7.1.3. Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Euratom
          • 7.1.4. EØF i årene 1960-1992
        • 7.2. Baggrunden for EU
          • 7.2.1. Unionstraktaten og de tre søjler fra og med 1993
          • 7.2.2. Ændringer i EU-samarbejdet 1994-2003
          • 7.2.3. Forfatningstraktaten strander
          • 7.2.4. Lissabon-traktaten
          • 7.2.5. Udvalgte årstal i udviklingen af EU’s traktatgrundlag
      • 8. Andre europæiske sammenslutninger og organisationer
        • 8.1. Tæt samarbejde mellem landene i Europa
        • 8.2. NATO (og WEU)
        • 8.3. Europarådet, Menneskerettighedskonventionen og ‑domstolen
        • 8.4. OSCE
        • 8.5. Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA)
      • 9. Dynamikken i EU-samarbejdet
        • 9.1. EU’s begrænsede kompetence
        • 9.2. EU’s dynamiske udvikling trods begrænset kompetence
        • 9.3. EU-kompetence versus national suverænitet
          • 9.3.1. Medlemslandenes suverænitet kontra EU-supranationalitet
          • 9.3.2. Bevægelse over årene i retning af supranationalitet
          • 9.3.3. Princippet om tildelt kompetence
          • 9.3.4. Subsidiaritet – nærhedsprincippet
          • 9.3.5. Proportionalitetsprincip
          • 9.3.6. Respekt for landenes egenart
          • 9.3.7. Nødbremse
      • 10. Forstærket samarbejde
        • 10.1. Enhed og fleksibilitet
        • 10.2. Horisontale og sektorspecifikke regler om forstærket samarbejde
        • 10.3. Betingelserne for indførelsen af forstærket samarbejde
          • 10.3.1. Skal være »sidste udvej«
          • 10.3.2. Skal fremme Unionens mål
          • 10.3.3. Skal ske inden for EU’s fælles institutionelle ramme
          • 10.3.4. Skal være inden for EU’s kompetenceområder
          • 10.3.5. Skal overholde gældende EU-ret
          • 10.3.6. Skal omfatte mindst ni medlemsstater
          • 10.3.7. Skal respektere ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser m.m.
          • 10.3.8. Skal være åbent for alle medlemsstater
        • 10.4. Sektorspecifikke betingelser
        • 10.5. Procedureregler vedrørende forstærket samarbejde
          • 10.5.1. Flere faser
          • 10.5.2. Idé- og forslagsfasen
          • 10.5.3. Bemyndigelsesfasen
          • 10.5.4. Iværksættelsesfasen
          • 10.5.5. Passerelle i det forstærkede samarbejde
        • 10.6. Finansiering af forstærket samarbejde
    • Kapitel 2. EU’s institutioner
      • 1. Indledning
      • 2. Europa-Parlamentet (Parlamentet)
        • 2.1. Sammensætning
          • 2.1.1. Valg til Parlamentet og fordeling af pladser
          • 2.1.2. Politiske partier/grupperinger
          • 2.1.3. Parlamentets udvalg
        • 2.2. Funktioner
          • 2.2.1. Parlamentets generelle funktioner
          • 2.2.2. Parlamentets funktioner inden for FUSP
          • 2.2.3. Parlamentets forfatningsmæssige funktioner
          • 2.2.4. Parlamentets politiske kontrolfunktioner
        • 2.3. Beslutningstagning
      • 3. Det Europæiske Råd
        • 3.1. Sammensætning
        • 3.2. Funktion
          • 3.2.1. Det Europæiske Råds generelle funktioner
          • 3.2.2. Det Europæiske Råds funktioner inden for FUSP
          • 3.2.3. Det Europæiske Råds forfatningsmæssige funktioner
        • 3.3. Beslutningstagning
          • 3.3.1. Generelt
          • 3.3.2. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
      • 4. Rådet
        • 4.1. Sammensætning
          • 4.1.1. COREPER
          • 4.1.2. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité
        • 4.2. Funktion
          • 4.2.1. Rådets generelle funktioner
          • 4.2.2. Rådets funktioner inden for FUSP
          • 4.2.3. Rådets forfatningsmæssige funktioner
        • 4.3. Beslutningstagning
          • 4.3.1. Kvalificeret flertal – indledning
          • 4.3.2. Kvalificeret flertal til og med 31. oktober 2014
          • 4.3.3. Kvalificeret flertal fra 1. november 2014 til 31. marts 2017
          • 4.3.4. Kvalificeret flertal efter 1. april 2017
          • 4.3.5. Absolut og simpelt flertal
          • 4.3.6. Enstemmighed
          • 4.3.7. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
      • 5. Kommissionen
        • 5.1. Sammensætning og relaterede problemstillinger
          • 5.1.1. Sammensætning af Kommissionen
          • 5.1.2. Krav til kommisæren
          • 5.1.3. Udnævnelse af en ny Kommission
          • 5.1.4. Parlamentets mistillid til Kommissionen
          • 5.1.5. Ophør af tjenesten for en kommissær
        • 5.2. Funktion
          • 5.2.1. Kommissionens generelle funktioner
          • 5.2.2. Kommissionens funktioner inden for FUSP
          • 5.2.3. Kommissionens forfatningsmæssige funktioner
        • 5.3. Beslutningstagning
      • 6. Særlige embeder
        • 6.1. Formanden for Det Europæiske Råd
          • 6.1.1. Funktion
          • 6.1.2. Udnævnelse
        • 6.2. Formandskabet for Rådet
          • 6.2.1. Funktion
          • 6.2.2. Udnævnelse
        • 6.3. Kommissionens formand
          • 6.3.1. Funktion
          • 6.3.2. Udnævnelse
        • 6.4. Den Højtstående Repræsentant (Hr./fru FUSP)
          • 6.4.1. Funktion
          • 6.4.2. Udnævnelse
      • 7. Nationale parlamenter
        • 7.1. Orientering af nationale parlamenter
        • 7.2. Nationale parlamenter og nærhedsprincippet
        • 7.3. Området for frihed sikkerhed og retfærdighed
        • 7.4. Traktatrevision
        • 7.5. Interparlamentarisk samarbejde
    • Kapitel 3. EU’s retskilder og virkemidler
      • 1. Indledning
      • 2. De primære retskilder – traktaterne
        • 2.1. Traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union
        • 2.2. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
        • 2.3. Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder
        • 2.4. Retsakter udstedt under forstærket samarbejde
        • 2.5. Konventioner mellem medlemsstaterne
        • 2.6. Traktatændringer
          • 2.6.1. Den almindelige revisionsprocedure
          • 2.6.2. Den forenklede traktatrevisionsprocedure
          • 2.6.3. Ændring af afstemningsregler – såkaldt passarelle
          • 2.6.4. Forudset ophævelse af bestemmelser
          • 2.6.5. Godkendelse i medfør af medlemsstaternes forfatninger
      • 3. Unionens internationale aftaler
        • 3.1. Forhandling og indgåelse af internationale aftaler
          • 3.1.1. Forhandling
          • 3.1.2. Undertegnelse
          • 3.1.3. Indgåelse
          • 3.1.4. Unionens holdning i organer oprettet ved aftale
          • 3.1.5. Suspension af aftaler
        • 3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
      • 4. De sekundære retskilder – afledte retsakter
        • 4.1. Generelt
          • 4.1.1. Forordninger
          • 4.1.2. Direktiver
          • 4.1.3. Afgørelser
          • 4.1.4. Henstillinger og udtalelser
          • 4.1.5. Fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer
        • 4.2. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
          • 4.2.1. Overordnede retningslinjer
          • 4.2.2. Afgørelser
          • 4.2.3. EU-aktioner
          • 4.2.4. EU-holdninger
      • 5. Overgangsordning – eksisterende retsakter
        • 5.1. Søjle 1 – konventioner mellem medlemsstaterne
        • 5.2. Søjle 2 – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
          • 5.2.1. Principper og overordnede retningslinjer
          • 5.2.2. Fælles strategier
          • 5.2.3. Fælles holdninger
          • 5.2.4. Fælles aktioner
          • 5.2.5. Rådets afgørelser
          • 5.2.6. Unionens internationale aftaler under søjle 2
        • 5.3. Søjle 3 – politi- og strafferetligt samarbejde
          • 5.3.1. Fælles holdninger
          • 5.3.2. Rammeafgørelser
          • 5.3.3. Andre afgørelser
          • 5.3.4. Konventioner mellem medlemsstaterne
          • 5.3.5. Unionens internationale aftaler under søjle 3
    • Kapitel 4. Kompetencer, hjemmel og lovgivning
      • 1. Indledning
      • 2. Princippet om tildelte kompetencer
        • 2.1. Kompetencekategorier – enekompetencer
          • 2.1.1. Medlemsstaternes enekompetence
          • 2.1.2. Unionens enekompetence
        • 2.2. Delte og fælles kompetencer
          • 2.2.1. Delte kompetencer
          • 2.2.2. Fælles kompetencer
          • 2.2.3. Lovgivningspladsens optagethed – preemption
        • 2.3. Modifikation: forudsatte kompetencer – implied powers
        • 2.4. Særligt om eksterne kompetencer
          • 2.4.1. Tildelte eksterne kompetencer
          • 2.4.2. Forudsatte eksterne kompetencer – implied powers
          • 2.4.3. Eksterne kompetencer og preemption
        • 2.5. Udøvelse af kompetencer
          • 2.5.1. Nærhedsprincippet (subsidiaritetsprincippet)
          • 2.5.2. Proportionalitetsprincippet
      • 3. Hjemmelsspørgsmål
        • 3.1. Generelle interne hjemmelsbestemmelser
          • 3.1.1. TEUF art. 114 – vedrørende det indre marked
          • 3.1.2. TEUF art. 115 – direkte indvirkning på indre marked
        • 3.2. Udfyldende hjemmelsbestemmelser
          • 3.2.1. TEUF art. 352 – Gummiparagraffen
          • 3.2.2. TEUF art. 21
        • 3.3. Valg af hjemmel
      • 4. Lovgivning
        • 4.1. Initiativ til lovgivning
          • 4.1.1. Generelt institutionelt initiativ – Parlamentet og Rådet
          • 4.1.2. Specifikke initiativer
          • 4.1.3. Borgerinitiativ
        • 4.2. Forslag til lovgivning
        • 4.3. Vedtagelse af lovgivningsmæssige retsakter
          • 4.3.1. Den almindelige lovgivningsprocedure
          • 4.3.2. Anvendelsesområder for den almindelige lovgivningsprocedure
          • 4.3.3. Særlige lovgivningsprocedurer
        • 4.4. Vedtagelse af ikke-lovgivningsmæssige retsakter
          • 4.4.1. Delegerede retsakter
          • 4.4.2. Gennemførelsesretsakter
        • 4.5. Offentliggørelse og ikrafttræden
          • 4.5.1. Lovgivningsmæssige retsakter
          • 4.5.2. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
    • Kapitel 5. Traktatfæstede principper
      • 1. Indledning
      • 2. Fundamentale principper
        • 2.1. Grundlæggende værdier
          • 2.1.1. Fare for overtrædelse
          • 2.1.2. Fastslå overtrædelse
          • 2.1.3. Reaktion på en overtrædelse
        • 2.2. Grundlæggende rettigheder
          • 2.2.1. Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder
          • 2.2.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
          • 2.2.3. Medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner
      • 3. Nærhedsprincippet/subsidiaritetsprincippet
        • 3.1. Baggrund og historik
        • 3.2. Nærhedsprincippets indhold
        • 3.3. Nærhedsprincippets anvendelse
          • 3.3.1. Protokollen
          • 3.3.2. Praksis om nærhedsprincippet
      • 4. Loyalitetsprincippet
        • 4.1. Generelt om loyalitetsprincippet
        • 4.2. Typisk anvendelse af loyalitetsprincippet
          • 4.2.1. Som støtte for fællesskabsretlige instrumenter
          • 4.2.2. Som støtte for processuelle rettigheder
          • 4.2.3. Loyalitetsforpligtelse og samarbejde
          • 4.2.4. Loyalitetsforpligtelsen og konkurrencereglerne
          • 4.2.5. Loyalitetsforpligtelsen og de frie bevægeligheder
      • 5. Proportionalitetsprincippet
        • 5.1. Baggrund for proportionalitetsprincippet
        • 5.2. Proportionalitetsprincippets indhold
        • 5.3. Proportionalitetsprincippet og EU’s institutioner
        • 5.4. Proportionalitetsprincippet og medlemsstaternes foranstaltninger
      • 6. Andre principper
    • Kapitel 6. EU-rettens ensartede gennemførelse og effektivitet
      • 1. Indledning
      • 2. EU-retten som et særegent retssystem
        • 2.1. EU-retten og national ret
        • 2.2. EU-retten og folkeret
        • 2.3. Afsluttende bemærkninger
      • 3. EU-rettens forrang
        • 3.1. Domstolens argumentation i sag 6/64, Costa ENEL
        • 3.2. Efterfølgende udvikling
        • 3.3. Lissabon-traktaten og forrang
        • 3.4. Forrang og forfatningssikrede grundrettigheder
        • 3.5. Undtagelse fra forrang – forudgående international aftale
      • 4. Umiddelbar anvendelighed
        • 4.1. Traktaternes umiddelbare anvendelighed
          • 4.1.1. Domstolens argumentation i sag 26/62, Van Gend en Loos
          • 4.1.2. Betingelser for traktatbestemmelsers umiddelbare anvendelighed
          • 4.1.3. Traktatbestemmelsers horisontale umiddelbare anvendelighed
        • 4.2. Forordningers umiddelbare anvendelighed
        • 4.3. Direktivers umiddelbare anvendelighed
          • 4.3.1. Domstolens argumentation i sag 41/74, Van Duyn
          • 4.3.2. Betingelser for direktivers umiddelbare anvendelighed
          • 4.3.3. Spørgsmålet om direktivers horisontale umiddelbare anvendelighed
          • 4.3.4. Statsbegrebet
          • 4.3.5. Rammeaftaler vedhæftet direktiver
        • 4.4. Afgørelsers umiddelbare anvendelighed
          • 4.4.1. Domstolens argumentation i sag 9/70, Grad
          • 4.4.2. Betingelser
          • 4.4.3. Afgørelsers eventuelle horisontale umiddelbare anvendelighed
        • 4.5. Unionens internationale aftalers umiddelbare anvendelighed
        • 4.6. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
        • 4.7. Oversigt over umiddelbar anvendelighed
        • 4.8. Retsakter vedtaget før Lissabon-traktaten
          • 4.8.1. Søjle 1 – konventioner mellem medlemsstaterne
          • 4.8.2. Søjle 2 – den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
          • 4.8.3. Søjle 3 – det politi- og strafferetligt samarbejde
          • 4.8.4. Oversigt
      • 5. EU-konform fortolkning
        • 5.1. Forpligtelsen til EU-konform fortolkning af nationale regler
          • 5.1.1. Traktaterne
          • 5.1.2. Forordninger
          • 5.1.3. Direktiver
          • 5.1.4. Afgørelser
          • 5.1.5. Henstillinger og udtalelser
          • 5.1.6. Unionens internationale aftaler
        • 5.2. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
        • 5.3. Retsakter vedtaget før Lissabon-traktaten
          • 5.3.1. Søjle 1 – konventioner mellem medlemsstaterne
          • 5.3.2. Søjle 2 – den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
          • 5.3.3. Søjle 3 – det politi- og strafferetligt samarbejde
      • 6. Medlemsstaternes erstatningspligt
        • 6.1. Princippet om medlemsstaternes erstatningspligt
          • 6.1.1. Domstolens argumentation – sag 6/90 & 9/90, Francovich
          • 6.1.2. Erstatningsbetingelserne
          • 6.1.3. Erstatningssituationerne
          • 6.1.4. Erstatningens størrelse og betaling
        • 6.2. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
        • 6.3. Retsakter vedtager før Lissabon-traktaten
          • 6.3.1. Søjle 2 – den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
          • 6.3.2. Søjle 3 – det politi- og strafferetligt samarbejde
    • Kapitel 7. Domstolskontrollen
      • 1. Indledning
      • 2. EU-Domstolen
        • 2.1. EU-Domstolens organisation
          • 2.1.1. Domstolen
          • 2.1.2. Retten
          • 2.1.3. Specialretter
        • 2.2. EU-Domstolens kompetence
          • 2.2.1. EU-Domstolens generelle kompetencer
          • 2.2.2. Fordeling af kompetencer mellem EU-Domstolens instanser
          • 2.2.3. Appel af retlige spørgsmål
          • 2.2.4. Generelle begrænsninger i EU-Domstolens kompetencer
      • 3. Traktatbrud
        • 3.1. Traktatbrudssituationen
        • 3.2. Proceduren under TEUF art. 258 – Kommissionens påtale
        • 3.3. Proceduren under TEUF art. 259 – Medlemsstaters påtale
        • 3.4. Retsvirkninger af dom for traktatbrud (TEUF art. 260)
          • 3.4.1. Manglende underretning om gennemførelse af direktiver
          • 3.4.2. Manglende efterlevelse af dom for traktatbrud
          • 3.4.3. Idømmelse af tvangsbøder eller faste beløb
      • 4. Annullationssøgsmål
        • 4.1. Omfattede retsakter
        • 4.2. Søgsmålskompetence
        • 4.3. Grundlaget for annullation
        • 4.4. Retsvirkninger af annullation
      • 5. Passivitetssøgsmål
        • 5.1. Søgsmålskompetence
        • 5.2. Retsvirkninger
      • 6. Præjudicielle spørgsmål
        • 6.1. Indledning – systemet bag præjudicielle forelæggelser
          • 6.1.1. Den tidsmæssige rækkevidde af Domstolens svar
          • 6.1.2. Rækkevidden af ugyldighed
        • 6.2. Omfattede retsakter
        • 6.3. Hvilke retsinstanser har ret til at forelægge
        • 6.4. Nationale retsinstanser
          • 6.4.1. Kravet om udøvelse af judiciel funktion
          • 6.4.2. Øvrige kriterier for, hvornår en instans er en »ret«
        • 6.5. Hvilke retsinstanser har pligt til at forelægge
          • 6.5.1. Afgrænsning af forpligtede retsinstanser
          • 6.5.2. Tredjeinstansbevilling
          • 6.5.3. Undtagelser til forelæggelsespligten
      • 7. Domstolen udtalelse om påtænkte internationale aftaler
        • 7.1. Hvilke aftaler omfattes af TEUF art. 218, stk. 11
        • 7.2. Hvem kan iværksætte proceduren
        • 7.3. Hvornår er der tale om en »aftale«
        • 7.4. Hvornår kan proceduren i TEUF art. 218, stk. 11 anvendes?
        • 7.5. Omfanget af Domstolens prøvelse
        • 7.6. Retsvirkninger af Domstolens udtalelse
      • 8. Overgangsbestemmelser
        • 8.1. Søjle 2
        • 8.2. Søjle 3
          • 8.2.1. Præjudicielle søgsmål
          • 8.2.2. Annullationssøgsmål
          • 8.2.3. Tvister mellem medlemsstaterne
          • 8.2.4. Tvister mellem medlemsstaterne og Kommissionen
          • 8.2.5. Undtagelser til EF-Domstolens kompetence
      • 9. De danske forbehold og domstolskontrollen
        • 9.1. Politi- og strafferetligt samarbejde
          • 9.1.1. Eksisterende, uændrede retsakter
          • 9.1.2. Eksisterende, men ændrede retsakter
          • 9.1.3. Nye retsakter
        • 9.2. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
    • Kapitel 8. Det strafferetlige og politimæssige samarbejde
      • 1. Frihed, sikkerhed og retfærdighed
        • 1.1. Åbne grænser og nye tværnationale problemer
        • 1.2. Ordenes betydning
      • 2. Historisk udvikling
        • 2.1. De tre søjler
        • 2.2. Den ideologiske kamp mellem Kommissionen og medlemslandene
        • 2.3. Rammeafgørelsen fra 2001 om miljøbeskyttelse
        • 2.4. Rammeafgørelsen fra 2005 om forurening fra skibe
        • 2.5. Visse strafferetlige aspekter reguleres bedst af landene selv
        • 2.6. Søjlestrukturen under nedbrydning
      • 3. Særlige træk ved det politi- og strafferetlige samarbejde i dag
        • 3.1. Samme virkemidler og institutionelle ramme
        • 3.2. Politi og straf – del af frihed, sikkerhed og retfærdighed
        • 3.3. Mål og midler
          • 3.3.1. TEUF art. 67
          • 3.3.2. Art. 67, stk. 1 – respekt for retstraditioner og rettigheder
          • 3.3.3. Art. 67, stk. 3 – samarbejde og harmonisering
        • 3.4. Harmoniserede regler kontra gensidig anerkendelse
        • 3.5. Balancen mellem EU’s og medlemslandenes kompetence
          • 3.5.1. Delt initiativret
          • 3.5.2. Begrænsning i brug af virkemidler
          • 3.5.3. Strategien – et spørgsmål om konsensus
          • 3.5.4. Nærhedsprincippet
          • 3.5.5. Art. 70-72 – særlige forhold
          • 3.5.6. Nødbremser
        • 3.6. Relation til arbejdet i andre internationale fora
      • 4. Retligt samarbejde i straffesager
        • 4.1. Strafferetligt samarbejde, art. 82-86
        • 4.2. Art. 82 – regler om samarbejde/straffeproces
          • 4.2.1. Alle slags retsakter
          • 4.2.2. Tilnærmelse af landenes lovgivninger ved minimumsregler i direktiver
        • 4.3. Art. 83 – minimumsharmonisering af strafbare handlinger m.m.
          • 4.3.1. To kategorier af retsakter
          • 4.3.2. Art. 83, stk. 1 – minimumsdirektiver om straf
          • 4.3.3. Art. 83, stk. 2 – tillægskompetence
          • 4.3.4. Nødbremse og forstærket samarbejde
        • 4.4. Kriminalitetsforebyggelse – art. 84
        • 4.5. Eurojust – TEUF art. 85
        • 4.6. Europæisk anklagemyndighed – TEUF art. 86
      • 5. Politisamarbejde
        • 5.1. Tættere politisamarbejde – kort historisk overblik
        • 5.2. Mål og midler for politisamarbejdet – art. 87
        • 5.3. Operationelt samarbejde – art. 87
        • 5.4. Europol – art. 88
          • 5.4.1. Historik og organisation
          • 5.4.2. Opgaver og kompetencer
        • 5.5. Schengen
      • 6. Overgangsbestemmelser og retsakter fra før Lissabon
        • 6.1. Forskellige søjler og gamle retsakter med fortsat betydning
        • 6.2. EU-Domstolens kompetence
      • 7. Danmarks stilling
        • 7.1. Danmark deltager fuldt ud i det mellemstatslige samarbejde
        • 7.2. Strafferet og politi var indtil 2009 et mellemstatsligt anliggende
        • 7.3. Danmark er ikke med i regler vedtaget efter 1. december 2009
        • 7.4. Schengen og Danmark
        • 7.5. Fremtidige muligheder for Danmarks deltagelse
    • Kapitel 9. Sanktionering af EU-retten
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Det samlede sanktionsbillede
        • 2.1. Indledning
        • 2.2. Kontrol og retshåndhævelse
          • 2.2.1. Indledning
          • 2.2.2. Omfattende kontrolregler i forskellige sektorer
          • 2.2.3. Det grundlæggende kontrol- og sanktionsprincip
          • 2.2.4. Forskellige perspektiver på retshåndhævelse
      • 3. Civilretlige sanktioner
      • 4. Terminologi og systematik i det følgende
      • 5. Supranational sanktionsret
        • 5.1. Indledning
        • 5.2. Bøder
        • 5.3. Administrative sanktioner i forordninger – en slags straftillæg
        • 5.4. Forordninger om rettighedsfortabelse og indefrysning mv.
        • 5.5. Grundlæggende fælles principper
        • 5.6. Fortrængning af danske straffe
      • 6. EU-influeret national sanktionsret
        • 6.1. Indledning
        • 6.2. Straffeloven
        • 6.3. Danske speciallovsbestemmelser
        • 6.4. Krav om danske sanktioner af en vis strenghed
          • 6.4.1. Indledning
          • 6.4.2. EU-regler med hjemmel i TEUF art. 83
          • 6.4.3. Assimileringsprincippet
          • 6.4.4. Effektivitetsprincippet
        • 6.5. Andre krav til dansk sanktionering
          • 6.5.1. Indledning
          • 6.5.2. Tilsidesættelse af national sanktionsret
          • 6.5.3. Fortolkning af national sanktionsret
          • 6.5.4. Særligt om rammeafgørelser
          • 6.5.5. EU’s E-justice portal
      • 7. Opsummering
    • Kapitel 10. Unionens optræden udadtil
      • 1. Indledning
      • 2. Afgræsning af Unionens optræden udadtil
        • 2.1. Styrende principper
          • 2.1.1. Unionens mål og værdier
          • 2.1.2. Principper og mål for Unionens optræden udadtil
          • 2.1.3. Medlemsstaternes loyalitet og gensidige solidaritet
          • 2.1.4. Princippet om internationalt samarbejde
        • 2.2. Områder omfattet af Unionens optræden udadtil
          • 2.2.1. Eksterne aspekter af interne politikker
          • 2.2.2. Unionens eksterne forbindelser
          • 2.2.3. Den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik
        • 2.3. Oversigt
      • 3. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
        • 3.1. Formålet med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
        • 3.2. Indholdet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
          • 3.2.1. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
          • 3.2.2. Fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
          • 3.2.3. Fælles forsvar
          • 3.2.4. Det danske forbehold
        • 3.3. Unionens og institutionernes rolle og kompetencefordeling
          • 3.3.1. Det generelle politiske plan
          • 3.3.2. Det konkrete politiske plan
          • 3.3.3. Hr./fru FUSP – Unionens Højtstående Repræsentant
          • 3.3.4. Den udenrigs- og sikkerhedspolitiske Komité
          • 3.3.5. Det Europæiske Forsvarsagentur
          • 3.3.6. Særlige repræsentanter
        • 3.4. Styrkelse af det systematiske samarbejde
        • 3.5. Samarbejde i forskellige tempi
          • 3.5.1. Overdragelse af opgaver til medlemsstaterne
          • 3.5.2. Forstærket samarbejde inden for FUSP
          • 3.5.3. Permanent struktureret samarbejde
  • DEL II
    • Kapitel 11. Generelle rammer for det indre marked
      • 1. Indledning
      • 2. Grundlaget for markedsreguleringen og baggrunden for markedssystemet
      • 3. Øvrige bestemmelser i den fælleseuropæiske markedsret
      • 4. Den sekundære regulering
      • 5. Konkurrencereglerne
      • 6. De frie bevægeligheder
        • 6.1. Forbud og undtagelser
          • 6.1.1. Forbud mod hindringer for den frie bevægelighed
          • 6.1.2. Undtagelsesmuligheder
        • 6.2. Betingelser for anvendelse af reglerne om de frie bevægeligheder
          • 6.2.1. Grænseoverskridende aktivitet
          • 6.2.2. Berettigede
          • 6.2.3. Forpligtede
            • 6.2.3.1. Særligt om horisontal effekt – Angonese-sagen
        • 6.3. Proportionalitetsprincippet
    • Kapitel 12. Varernes frie bevægelighed – afgiftsmæssige hindringer
      • 1. Indledende
        • 1.1. Reglernes generelle struktur
        • 1.2. Hvad udgør en vare?
          • 1.2.1. Generelle kendetegn
          • 1.2.2. Varer over for personer, tjenester og kapital
        • 1.3. Eksterne forhold
      • 2. Afgiftsmæssige hindringer
        • 2.1. Told og toldlignende afgifter
        • 2.2. Interne afgifter
          • 2.2.1. Diskrimination
          • 2.2.2. Lignende eller andre varer
          • 2.2.3. Forholdet mellem art. 30 og art. 110
    • Kapitel 13. Varernes frie bevægelighed – ikke-afgiftsmæssige hindringer
      • 1. Ikke-afgiftsmæssige hindringer
        • 1.1. Det samlede billede
        • 1.2. Forbuddet mod importrestriktioner
        • 1.3. Art. 34 – kvantitative indførselsrestriktioner
          • 1.3.1. Den historiske udvikling
            • 1.3.1.1. De første år
            • 1.3.1.2. Udviklingen i 1980’erne
            • 1.3.1.3. Modificering af praksis – Keck-sagen
      • 2. Efter Keck
        • 2.1. Importrestriktioner
        • 2.2. Former for salg
          • 2.2.1. Keck-doktrinen eller adgang til markedet
          • 2.2.2. Søgen på overensstemmelse i praksis
        • 2.3. Krav til produktet
          • 2.3.1. Forskellige produktkrav
          • 2.3.2. Produktkrav eller salgsformer
        • 2.4. Foranstaltninger uden for Keck-opdelingen
          • 2.4.1. Offentlige indkøb
          • 2.4.2. Regler om produkters anvendelse
          • 2.4.3. Medlemsstaternes passivitet som overtrædelse af art. 34
      • 3. Eksportrestriktioner – art. 35
      • 4. Art. 37 – statshandelsmonopoler
        • 4.1. Statshandelsmonopoler
        • 4.2. Overtrædelser af art. 37
        • 4.3. Undtagelser fra art. 37
        • 4.4. Forholdet mellem art. 37 og de øvrige bestemmelser om varer
      • 5. Undtagelser
        • 5.1. Art. 36
          • 5.1.1. Offentlig sædelighed
          • 5.1.2. Offentlig orden og sikkerhed
          • 5.1.3. Beskyttelse af menneskers liv og sundhed
          • 5.1.4. Beskyttelse af dyr og planter
          • 5.1.5. Beskyttelse af industriel eller kommerciel ejendomsret
          • 5.1.6. Vilkårlig forskelsbehandling m.m.
        • 5.2. Cassis de Dijon
          • 5.2.1. Miljøhensyn
          • 5.2.2. Forbrugerhensyn
          • 5.2.3. Andre hensyn
    • Kapitel 14. Introduktion til gennemgangen af de øvrige friheder
      • 1. Emnet for dette og de følgende kapitler
      • 2. Forbudsbestemmelserne i TEUF
        • 2.1. Forbuddet mod nationalitetsdiskrimination i TEUF art. 18 og begrebet »traktaternes anvendelsesområde«
        • 2.2. TEUF art. 18s selvstændige betydning
        • 2.3. TEUF’s økonomiske friheder
      • 3. Unionsborgerskabet
        • 3.1. TEUF art. 20 – indførelse af et unionsborgerskab
        • 3.2. TEUF art. 21 – unionsborgernes ret til fri bevægelighed
        • 3.3. Politiske og diplomatiske rettigheder
      • 4. Undtagelser til den frie bevægelighed
        • 4.1. Offentlig administration og myndighed
        • 4.2. Offentlig orden, sikkerhed og sundhed
      • 5. Doktrinen om »rent interne forhold«
      • 6. Tredjelandsborgeres afledte og selvstændige ret til fri bevægelighed
    • Kapitel 15. Direktiv 2004/38
      • 1. Indledning
        • 1.1. Baggrunden for direktiv 2004/38
        • 1.2. Om fortolkningen af bestemmelserne i direktiv 2004/38
        • 1.3. Direktivets implementering i dansk ret
      • 2. De berettigede efter direktivet
        • 2.1. Om familiemedlemmers »afledte« rettigheder
        • 2.2. Unionsborgerens nærmeste familie (art. 2, nr. 2)
        • 2.3. Fri bevægelighed for »andre familiemedlemmer«
        • 2.4. Afskaffelse af kravet om »forudgående lovligt ophold«
          • 2.4.1. Sag C-127/08, Metock
          • 2.4.2. Indledende om Metock i Danmark
        • 2.5. Forskellige typer forsørgelseskrav
          • 2.5.1. Kravet om forsørgelse af visse familiemedlemmer inden ankomsten til værtslandet
          • 2.5.2. Skal unionsborgeren og dennes familie kunne forsørge sig selv i værtslandet?
      • 3. Rejsedokumenter og administrative formaliteter ved udnyttelse af retten til ud- og indrejse
      • 4. Retten til ophold i værtslandet
        • 4.1. Ophold under tre måneders varighed
        • 4.2. Ophold over tre måneders varighed
          • 4.2.1. Erhvervsaktive unionsborgere
          • 4.2.2. Ikke-erhvervsaktive unionsborgere
      • 5. Udstedelse af registreringsbevis til unionsborgere og af opholdskort til tredjelandsborgere
        • 5.1. Udstedelse af registreringsbevis til unionsborgere
        • 5.2. Udstedelse af opholdskort til familiemedlemmer fra tredjelandsborgere
      • 6. Familiemedlemmers opholdsret ved bortfald af unionsborgerens opholdsret
        • 6.1. Indledende bemærkninger
        • 6.2. Unionsborgerens død eller udrejse fra værtslandet
        • 6.3. Skilsmisse og ophør af det registrerede partnerskab m.v.
        • 6.4. Ret til ophold, når der er børn under uddannelse i familien
          • 6.4.1. Indledende om art. 12 i forordning 1612/68
          • 6.4.2. Vedtagelsen af art. 12, stk. 3, i direktiv 2004/38
          • 6.4.3. Indeholder art. 12, stk. 3, i direktiv 2004/38 et selvforsørgelseskrav?
      • 7. Bevarelse af opholdsretten i værtslandet
      • 8. Erhvervelse af ret til tidsubegrænset (permanent) ophold
        • 8.1. Indledende bemærkninger
        • 8.2. Art. 16 – hovedreglen om fem års uafbrudt ophold
        • 8.3. Art. 17 – videreførelse af de særligt gunstige regler for erhvervsaktive unionsborgere og deres familiemedlemmer
        • 8.4. Art. 18 – erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold for visse tredjelandsfamiliemedlemmer
      • 9. Begrænsninger i retten til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed
        • 9.1. Historik
        • 9.2. Generelle principper for udvisning pga. kriminalitet
        • 9.3. Proportionalitetsbedømmelsen i udvisningssager
        • 9.4. Udvisningens gennemførelse
    • Kapitel 16. Fri bevægelighed for ikke-erhvervsaktive unionsborgere
      • 1. Indledende bemærkninger
      • 2. Modtagere af tjenesteydelser
        • 2.1. Modtagere af tjenesteydelser er omfattet af TEUF art. 56
        • 2.2. Turister
        • 2.3. Kursister
        • 2.4. Modtagere af sundhedsydelser
      • 3. Studerende
        • 3.1. Studerende, som deltager i faglig uddannelse
        • 3.2. Hvilke studerende har ret til studiestøtte i værtslandet?
        • 3.3. Andre studerende
      • 4. Fraflytningsbeskatning af pensionister
    • Kapitel 17. EU-retten og tredjelandsborgere
      • 1. Emnet for dette kapitel
      • 2. EU-familiesammenføring i unionsborgerens hjemland
        • 2.1. EU-familiesammenføringsretten giver mulighed for at omgå national familiesammenføringsret
        • 2.2. Forholdet mellem EU-familiesammenføring og nationale familiesammenføringsregler
        • 2.3. Vandrende unionsborgere, der sammen med familien vender tilbage til unionsborgerens hjemland
        • 2.4. Unionsborgere, der leverer tjenesteydelser fra deres hjemland til andre medlemsstater
        • 2.5. De danske udlændingemyndigheders modstand mod Domstolens praksis
          • 2.5.1. Modstanden mod Singh-doktrinen
          • 2.5.2. Modstanden mod Carpenter-doktrinen
      • 3. EU-reguleringen på indvandrings- og asylområdet
        • 3.1. Traktatudviklingen i hovedtræk
        • 3.2. Den fælles asylpolitik
          • 3.2.1. Dublin-samarbejdet
          • 3.2.2. Er Danmark på trods af retsforbeholdet forpligtet til at overholde de fælles asylregler? (Sag C-465/07, Elgafaji)
        • 3.3. Kort omtale om to retsakter, der giver tredjelandsborgere en selvstændig ret til fri bevægelighed, men som er omfattet af retsforbeholdet
          • 3.3.1. Indledende bemærkninger
          • 3.3.2. Direktivet om fastboende udlændinge
          • 3.3.3. Familiesammenføringsdirektivet
    • Kapitel 18. Arbejdskraftens frie bevægelighed og forordning 1612/68
      • 1. Emnet for dette kapitel
      • 2. Arbejdstagerbegrebet
      • 3. Rettigheder i værtslandet efter forordning 1612/68
        • 3.1. Adgang til beskæftigelse
        • 3.2. Udøvelse af beskæftigelse og ligestilling
      • 4. Sociale fordele
      • 5. Forbuddet mod indirekte diskriminerende foranstaltninger
        • 5.1. Indledende bemærkninger
        • 5.2. Bopælskrav
        • 5.3. Begrænset skattepligtige
          • 5.3.1. Unionsborgeren bor i hjemlandet og arbejder i et andet EU-land
          • 5.3.2. Unionsborgeren bibeholder sin ansættelse (eller sin selvstændige virksomhed) i hjemlandet og pendler dertil fra et andet EU-land
        • 5.4. Ansættelsesperioder i andre medlemsstater
        • 5.5. Sprogkrav
        • 5.6. Andre former for skjult diskrimination
      • 6. Arbejdssøgende
    • Kapitel 19. Etableringsretten og fri bevægelighed for selskaber
      • 1. Indledende bemærkninger
      • 2. Selvstændige erhvervsdrivendes etableringsret
        • 2.1. Forbuddet mod nationalitetsdiskrimination i TEUF art. 49
        • 2.2. Autorisationskrav samt gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og andre kvalifikationer
          • 2.2.1. Sag 71/76, Thieffry
          • 2.2.2. Sag C-340/89, Vlassopoulou
          • 2.2.3. Sag C-55/94, Gebhard
        • 2.3. Retten til mere end ét centrum for erhvervsudøvelse inden for EU
        • 2.4. Retspraksis vedrørende ikke-diskriminerende foranstaltninger (»restriktionsforbuddet«)
          • 2.4.1. Problemstillingen
          • 2.4.2. Forenede sager C-418/93 m.fl., Semeraro Casa Uno
          • 2.4.3. Sag C-255/97, Pfeiffer
          • 2.4.4. Sag C-493/99, Kommissionen mod Tyskland
          • 2.4.5. Sag C-190/98, Graf
          • 2.4.6. Sag C-400/08, Kommissionen mod Spanien (verserende)
      • 3. Fri bevægelighed for selskaber
        • 3.1. Emnet for det følgende
        • 3.2. Grænseoverskridende filialstiftelse og gensidig anerkendelse af andre medlemsstaters selskabsret
          • 3.2.1. Problemstillingen
          • 3.2.2. Den indledende fase i Domstolens praksis vedrørende anerkendelse og ligebehandling af filialer af udenlandske selskaber
          • 3.2.3. Sag C-212/97, Centros
          • 3.2.4. Sag C-208/00, Überseering
          • 3.2.5. Adgangen til at underlægge filialer af udenlandske selskaber supplerende regler
        • 3.3. Grænseoverskridende, uegentlige fusioner i EU (Sag C-411/03, SEVIC) og grænseoverskridende nationalitetsskifte (Sag C-210/06, Cartesio)
    • Kapitel 20. Fri bevægelighed for tjenesteydelser
      • 1. Emnet for dette kapitel
      • 2. TEUF art. 56 – generelle aspekter
        • 2.1. Forskellen mellem etableringsretten (TEUF art. 49) og tjenesteydelsernes frie bevægelighed (TEUF art. 56)
        • 2.2. TEUF art. 56 forbyder også ikke-diskriminerende foranstaltninger
        • 2.3. Retfærdiggørelse af hindringer omfattet af TEUF art. 56
        • 2.4. Grænseoverskridende tjenesteydelser eller sekundær etablering?
        • 2.5. Misbrug og omgåelse af reglerne i tjenesteyderens egen medlemsstat
      • 3. De enkelte tilfældegrupper
        • 3.1. Vikarvirksomhed
        • 3.2. Advokatbranchen
        • 3.3. Gensidig anerkendelse af turistguider
        • 3.4. Gensidig anerkendelse af udenlandske bookmakere og lovligheden af nationale spilmonopoler
        • 3.5. Nationale markedsføringsregler
        • 3.6. Krav om etablering og anden form for fast tilknytning til værtsmedlemsstaten
        • 3.7. Nationale regler om mindsteløn
      • 4. Servicedirektivet
      • 5. Hindringer stillet af oprindelseslande
        • 5.1. Sag C-379/92, Peralta
        • 5.2. Sag C-384/93, Alpine Investments
    • Kapitel 21. Kapitalens frie bevægelighed
      • 1. Det traktatmæssige grundlag for de frie kapitalbevægelser
        • 1.1. Forbudsbestemmelsen i TEUF art. 63
        • 1.2. Traktatmæssige undtagelser for forbuddet i TEUF art. 63
      • 2. Forholdet til TEUFs øvrige friheder
      • 3. De enkelte tilfældegrupper
        • 3.1. Forudgående tilladelsesprocedurer
          • 3.1.1. Ind- og udførsel af mønter, pengesedler og ihændehaverchecks
          • 3.1.2. Erhvervelse af fast ejendom
          • 3.1.3. Direkte, udenlandske investeringer
        • 3.2. Statslig kontrol med privatiserede virksomheder (»golden shares« mv.)
        • 3.3. Diskriminerende udbyttebetaling
    • Kapitel 22. Konkurrenceretten generelt og konkurrencebegrænsende aftaler
      • 1. Indledende
        • 1.1. Generelt om konkurrenceretten
        • 1.2. Generelle forhold
        • 1.3. Virksomhedsbegrebet
          • 1.3.1. Særligt om offentlige aktiviteter
          • 1.3.2. Organiseringens betydning for virksomhedsbegrebet
        • 1.4. Markedsafgrænsningen
          • 1.4.1. Produktmarkedet
            • 1.4.1.1. Efterspørgselssubstitution
            • 1.4.1.2. Udbudssubstitution
          • 1.4.2. Det geografiske marked
      • 2. Konkurrencebegrænsende aftaler
        • 2.1. Aftaler m.v.
        • 2.2. Vertikale hhv. horisontale aftaler
        • 2.3. Typer af konkurrencebegrænsninger
          • 2.3.1. Prisaftaler
          • 2.3.2. Begrænsning af produktion mv.
          • 2.3.3. Opdeling af markeder
          • 2.3.4. Anvendelse af ulige vilkår
        • 2.4. Fritagelse fra forbuddet i art. 101, stk. 1
          • 2.4.1. Nærmere om individuel fritagelse
          • 2.4.2. Gruppefritagelser
    • Kapitel 23. Misbrug af dominerende stilling, håndhævelse
      • 1. Indledning
      • 2. Misbrug af dominerende stilling
        • 2.1. Dominans
          • 2.1.1. Dominans og monopol
          • 2.1.2. Kollektiv dominans
        • 2.2. Misbrug
          • 2.2.1. Påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller forretningsbetingelser
          • 2.2.2. Begrænsninger af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne
          • 2.2.3. Anvendelse af ulige vilkår ved ydelser af samme værdi
          • 2.2.4. Krav om ikke-sædvanemæssige tillægsydelser
      • 3. Håndhævelse
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Samarbejde
        • 3.3. Bevisbyrde
        • 3.4. Kommissionens kompetence
        • 3.5. Nationale konkurrencemyndigheders og domstoles kompetence
        • 3.6. Fjernelse af anmeldelsessystemet
        • 3.7. Undersøgelsesbeføjelser
          • 3.7.1. Kommissionens undersøgelseskompetence
          • 3.7.2. Kommissionens kontrolundersøgelser
            • 3.7.2.1. Kontrolundersøgelser i private hjem
          • 3.7.3. Medlemsstaternes undersøgelseskompetence
        • 3.8. Sanktioner
          • 3.8.1. Bøde
          • 3.8.2. Erstatning
      • 4. Øvrige regler
        • 4.1. Fusionskontrol
          • 4.1.1. Indledende om fusionskontrol
          • 4.1.2. Centrale begreber
          • 4.1.3. Fusionsbedømmelsen
          • 4.1.4. Resultatet
        • 4.2. Offentlige virksomheder
        • 4.3. Statsstøtte
          • 4.3.1. Kernebegreber
          • 4.3.2. Støttetyper og -former
          • 4.3.3. Proceduren
  • Ækvivalenstabel
  • Litteraturliste
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Grundlæggende EU-ret (2. udg.)

Af Bugge Thorbjørn Daniel , Thomas Elholm , Peter Starup og Michael Steinicke

Cover til: Grundlæggende EU-ret (2. udg.)

2. udgave

4. maj 2011

  • e-ISBN: 9788757493313
  • p-ISBN: 9788757422641
  • Antal sider: 819
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • EU-ret

Denne bog har til formål at give et overblik over de retlige rammer for Den Europæiske Union. Bogen er særligt struktureret og skrevet med henblik på anvendelse som lærebog på de juridiske studier. Flertallet af bøger om EU-retten fokuserer på det indre marked. Denne bog indeholder naturligvis også denne del af Unionen, men indeholder også bl.a. rammerne for det retlige og udenrigspolitiske samarbejde.

  • Bøger
  • /
    Cover af Grundlæggende EU-ret
    Grundlæggende EU-ret
  • / 2. udg. 2011

Grundlæggende EU-ret (2. udg.)

2. udgave - 4. maj 2011

Af Bugge Thorbjørn Daniel , Thomas Elholm , Peter Starup og Michael Steinicke

Cover af Grundlæggende EU-ret (2. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her