Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon
      • Forord
    • Kapitel I. Emne og problemstilling
      • 1. Indledning
      • 2. Hovedsynsvinkel i denne bog: EU-retligt perspektiv på privat e‑handel
        • 2.1. Autorisationsmodel eller indre markeds model
      • 3. Grundlæggende begreber
        • 3.1. Elektronisk handel
        • 3.2. Informationssamfundstjenester
      • 4. E-handelsreglernes anvendelsesområde
        • 4.1. International privat- og procesret
        • 4.2. Skatter og afgifter
        • 4.3. Persondatabeskyttelse
        • 4.4. Kartellovgivning og reguleringen af elektroniske kommunikationsnet
    • Kapitel II. Retskilder
      • 1. Emne og problemstilling
      • 2. Nye typer retskilder. Teknologi som retskilde?
      • 3. Global (folkeretlig) regulering
        • 3.1. Historik
        • 3.2. CISG
        • 3.3. UNCITRALs Model Law on Electronic Commerce
        • 3.4. UNCITRALs Model Law on Electronic Signature
        • 3.5. UNCITRALs konvention om elektronisk kontraktindgåelse
        • 3.6. OECD
        • 3.7. ICC (International Chamber of Commerce)
        • 3.8. EU-landenes traktatkompetence på det e-handels-retlige område
      • 4. Den EU-retlige ramme
        • 4.1. Europa 2020-strategien
        • 4.2. EU’s hjemmel til at regulere e-handel
        • 4.3. Traktatbestemmelser
        • 4.4. Forordninger
        • 4.5. Direktiver
        • 4.6. Formål med direktiverne rettet mod e-handel
        • 4.7. Særligt om e-handelsdirektivet
        • 4.8. Soft law og selvregulering
        • 4.9. EU-Domstolens praksis
      • 5. Dansk ret
        • 5.1. Lovgivning
        • 5.2. Praksis
        • 5.3. Selvregulering
      • 6. Regulering af internettet qua transnationalt net
    • Kapitel III. EU’s indre marked for e-handel
      • 1. Problemstilling
      • 2. Primærretten. EUF-Traktatens fri bevægelighedsregler og EU-Domstolens fortolkning heraf
        • 2.1. Generelt om princippet om fri bevægelighed i EU
        • 2.2. Rettigheds- og pligtsubjekter i forhold til EUF-Traktatens fri bevægelighedsregler
          • 2.2.1. EU og Medlemsstaterne – vertikal direkte virkning
          • 2.2.2. Erhvervsdrivende – horisontal direkte forpligtende virkning
          • 2.2.3. Forbrugere
        • 2.3. Diskrimination og/eller restriktion – Retlige barrierer
        • 2.4. Retfærdiggørelse af diskrimination og andre restriktioner
        • 2.5. Restriktioner hidrørende fra private eller privatretlige regler
          • 2.5.1. Sondringen mellem offentlig ret og privatret
          • 2.5.2. Pligt for medlemsstaterne til at forhindre, at private lægger hindringer i vejen for den frie bevægelighed
          • 2.5.3. Triangulær (eller indirekte) virkning for private
          • 2.5.4. Fri bevægelighedsreglerne som forbud mod privates retsakter
          • 2.5.4. Foreningsvedtægter, adfærdskodekser og lignende
        • 2.6. Grundretskontrol
      • 3. E-handelsdirektivets indre markeds-klausul (art. 3)
        • 3.1. Afsenderlandsprincippet
        • 3.2. Det koordinerede område
          • 3.2.1. Definitioner af det koordinerede område
          • 3.2.2. Hvilke typer krav er omfattet af det koordinerede område?
          • 3.2.3. Offentlig ret, privatret og det koordinerede område
          • 3.2.4. Uden for det koordinerede område
        • 3.3. Hjemlandskontrol: E-handelsdirektivets art. 3, stk. 1 – e‑handelslovens § 3
        • 3.4. Restriktionsforbud. Gensidig anerkendelse. E-handelsdirektivets art. 3, stk. 2, og e-handelslovens § 4
        • 3.5. Generelle undtagelser fra indre markeds-klausulen: bilaget til direktivet og e-handelslovens § 5
        • 3.6. Kontraktforpligtelser i forbindelse med forbrugeraftaler
          • 3.6.1. Forbrugerbegrebet
          • 3.6.2. Det obligationsretlige forhold inter partes
          • 3.6.3. Kommerciel kommunikation
          • 3.6.4. Formkrav og prækontraktuelle pligter
        • 3.7. Formkrav vedrørende aftaler om fast ejendom
        • 3.8. Parternes ret til at aftale lovvalg
        • 3.9. Visse finansielle tjenesteydelser
        • 3.10. Indgrebsproceduren i e-handelsdirektivets art. 3, stk. 4-6, og e‑handelslovens § 6
          • 3.10.1. Hvem kan foretage indgreb?
          • 3.10.2. Hvilke grunde kan legitimere indgreb?
          • 3.10.3. Proportionalitetsprincippet
          • 3.10.4. Procedurekrav
      • 4. Servicedirektivet
        • 4.1. Generelt
        • 4.2. Direktivets formål
        • 4.3. Anvendelsesområde
        • 4.4. Definitioner
        • 4.5. Rettigheds- og pligtsubjekter
        • 4.6. Fri bevægelighed for tjenesteydelser
        • 4.7. Restriktionsforbud
        • 4.8. Diskriminationsforbud
      • 5. Skiftet i EU’s forbrugerregulering fra minimumsharmonisering til fuld harmonisering
      • 6. Konklusion
    • Kapitel IV. Online-markedsføring
      • 1. Indledning
      • 2. Retsgrundlag, herunder den EU-retlige ramme
        • 2.1. Markedsføringsloven
        • 2.2. EU-retskilder
        • 2.3. Markedsføring og fri bevægelighedsreglerne
        • 2.4. Fra modtagerlandsprincip til afsenderlandsprincip
        • 2.5. Håndhævelse
      • 3. Fra reklame til kommerciel kommunikation
        • 3.1. Begrundelsen for en EU-retlig definition
        • 3.2. Definitionen i e-handelsdirektivet og e-handelsloven
      • 4. God markedsføringsskik og urimelig handelspraksis
      • 5. Vildledende og utilbørlig markedsføring
      • 6. Oplysningspligt
        • 6.1. Generel oplysningspligt
        • 6.2. Let, umiddelbar og vedvarende adgang
        • 6.3. Prisoplysninger
        • 6.4. Købsopfordringer
        • 6.5. Salgsfremmende foranstaltninger
      • 7. Forbud mod skjult kommerciel kommunikation
      • 8. Markedsføring over for børn og unge
      • 9. Direkte markedsføring via e-mail, sms og lignende
        • 9.1. Direktivbestemmelserne
        • 9.2. Markedsføringslovens og persondatalovens regler
        • 9.3. Henvendelse med henblik på markedsføring
        • 9.4. Spambøder
    • Kapitel V. Elektroniske kontrakter
      • 1. Emne og problemstilling
      • 2. Muligheden for at indgå kontrakter elektronisk
        • 2.1. Kravet om funktionel ækvivalens i E-handelsdirektivets art. 9
          • 2.1.1. Hovedreglen
          • 2.1.2. Undtagelser
        • 2.2. Implementering af art. 9
        • 2.3. Princippet om, at aftaler kan indgås formløst
        • 2.4. Særligt om skriftlighedskrav
      • 3. Elektronisk tilbud og accept
        • 3.1. Tilbudsbegrebet generelt
        • 3.2. Tilbud/opfordring til at gøre tilbud på en hjemmeside
        • 3.3. Elektronisk accept
        • 3.4. Kvitteringsprincippet
      • 4. Hvornår er en elektronisk kontrakt indgået?
        • 4.1. Kravet om en elektronisk ordrebekræftelse
        • 4.3. Afsendt
        • 4.4. Modtaget/kommet frem
          • 4.4.1. E-handelsdirektivets krav
          • 4.4.2. E-mails
          • 4.4.3. Påbud afgivet mod en hjemmeside
          • 4.4.4. God markedsføringsskik ved forbrugerkontrakter,
          • 4.4.5. EDI
        • 4.5. Kommet til kundskab
        • 4.6. Passivitet
      • 5. Særlige forpligtelser i forbindelse med aftaleindgåelsen
        • 5.1. Oplysningspligt
          • 5.1.1. Nærmere om art. 10, stk. 1, litra a-d
          • 5.1.2. Adfærdskodekser
        • 5.2. Tilrådighedsstillelse af aftalevilkår
        • 5.3. Tilrådighedsstillelse af tekniske hjælpemidler
        • 5.4. Retsvirkninger af manglende overholdelse af oplysningspligten
      • 6. Elektroniske forbrugeraftaler
        • 6.1. EU-retlig harmonisering
        • 6.2. Dansk lovgivning om elektroniske forbrugeraftaler
        • 6.3. Oplysningspligt
        • 6.4. Fortrydelsesret, herunder ved internetauktioner
        • 6.5. Det nye direktiv om forbrugerrettigheder
      • 7. Ugyldighed
        • 7.1. Fejltagelse
        • 7.2. Forvanskning
        • 7.3. Aftalelovens § 36
      • 8. Fjernbetaling
        • 8.1. Anvendelsesområde og aktører
        • 8.2. Oplysningskrav
        • 8.3. Ikke pligt til at modtage kontant betaling ved e-handel
        • 8.4. Hæftelse, ansvar og tilbagebetaling
          • 8.4.1. Udstederens hæftelse
          • 8.4.2. Betalerens hæftelse
      • 9. Underskrift – elektronisk signatur
        • 9.1. Signaturdirektivet
        • 9.2. Signaturloven
        • 9.3. Hvad er elektronisk signatur?
          • 9.3.1. Kvalificeret elektronisk signatur
          • 9.3.2. Avanceret elektronisk signatur
          • 9.3.3. Sikkert signaturgenereringssystem
          • 9.3.4. Kvalificeret certifikat
          • 9.3.5. OCES-certifikat og NemID
        • 9.4. Retsvirkninger af elektronisk signatur
          • 9.4.1. Kvalificeret elektronisk signatur skal ligestilles med håndskreven underskrift
          • 9.4.2. Elektroniske signaturer som bevismiddel
          • 9.4.3. Ikke krav om aftaleretlig harmonisering
        • 9.5. Original
    • Kapitel VI. Formidleransvar
      • 1. Emne og problemstilling
      • 2. Generelt om ansvarsregimet for tekniske formidlere
        • 2.1. E-handelsdirektivets art. 12-15 og e-handelslovens §§ 14-16
        • 2.2. Baggrunden for reglerne
          • 2.2.1. Forskellig regulering i forskellige EU-lande
          • 2.2.2. Den amerikanske Digital Millennium Copyright Act
        • 2.3. Grænsefladen mellem EU-reguleringen og national ret
        • 2.4. Medvirkensansvar
          • 2.4.1. Aktiv medvirken
          • 2.4.2. Medvirken ved undladelse
        • 2.5. Direktivets implementering
        • 2.6. Hovedsynspunkter i den retspolitiske debat
      • 3. Ren videreformidling (mere conduit)
        • 3.1. Hvad forstås ved ren videreformidling?
        • 3.2. Hvornår er en ren videreformidler ansvarsfri?
        • 3.3. Tilfælde hvor en ren videreformidler har kendskab til den ulovlige information
        • 3.4. Retspraksis
          • 3.4.1. Danmark
          • 3.4.2. Andre lande
          • 3.4.3. Bemærkninger til den foreliggende retspraksis
      • 4. Teknisk begrundet mellemlagring (proxy-caching)
      • 5. Oplagring (hosting)
        • 5.1. E-handelsdirektivets art. 14 og den danske e-handelslov § 16
          • 5.1.1. Særligt om reguleringen i Finland og Norge
        • 5.2. Strafansvar
        • 5.3. Erstatning uden for kontrakt
        • 5.4. Erstatningsansvar i kontrakt
        • 5.5. Anmeldelse og fjern-systemer (notice and take down procedures)
          • 5.5.1. E-handelsdirektivet og dets implementering
          • 5.5.2. Den finske ‘notice and take down’- og ‘notice and put back’-procedure
          • 5.5.3. Den franske notifikationsregel
        • 5.6. Retspraksis vedrørende hosting-reglen
      • 6. Forbud og andre foreløbige foranstaltninger
      • 7. Ingen generel overvågningsforpligtelse
      • 8. Tekniske filtre og hensynet til informations- og ytringsfriheden
      • 9. Arbejdsgivere som hosting providere
      • 10. Søgemaskiner og links
    • Kapital VII. Databeskyttelse
      • 1. Emne og problemstilling
      • 2. Retlig ramme
        • 2.1. Folkeret
          • 2.1.1. EMRK art. 8
          • 2.1.2. Europarådskonventionen fra 1981 om databehandling
        • 2.2. EU-regulering
          • 2.2.1. Grundlæggende rettigheder og generelle principper
          • 2.2.2. Forordning og direktiver
          • 2.2.3. EU-Domstolens praksis
        • 2.3. National regulering i EU
      • 3. Begreber
        • 3.1. Behandlingsbegrebet
        • 3.2. Hvad er personoplysninger?
      • 4. Generelle principper vedrørende oplysningernes kvalitet
        • 4.1. God databehandlingsskik
        • 4.2. Formålsbestemthedsprincippet
        • 4.3. Proportionalitetsprincippet
        • 4.4. Korrekte og ajourførte oplysninger
        • 4.5. Tidsbegrænsning
      • 5. Betingelser for lovligheden af en databehandling
        • 5.1. Samtykke
        • 5.2. Kontraktforhold
        • 5.3. Interessebalancetest
      • 6. Følsomme og ikke-følsomme personoplysninger
      • 7. Fortrolighed og behandlingssikkerhed
        • 7.1. Generelle krav i databeskyttelsesreglerne
          • 7.1.1. Behandlingernes fortrolige karakter
          • 7.1.2. Behandlingssikkerhed
          • 7.1.3. Pligtsubjekter: både dataansvarlige og databehandlere
          • 7.1.4. Sociale medier
        • 7.2. Netbutikkers hjemmesider
        • 7.3. Netnedbrud
        • 7.4. Cloud computing
      • 8. Adfærdsbaseret annoncering på internettet. Cookies, usynlige hyperlinks, mv.
      • 9. E-mail
        • 9.1. Indsamling af e-mail adresser
        • 9.2. Trafikdata
        • 9.3. E-mail-indhold
        • 9.4. Webmail
      • 10. Brug af persondata til markedsføring
        • 10.1. Regeloverblik
        • 10.2. Samtykke og indsigelsesret
        • 10.3. Videregivelse/salg
        • 10.4. Online-kontrakter
        • 10.5. Adressebureauer
      • 11. Betaling
      • 12. Elektroniske signaturer
      • 13. Grænseoverskridende overførsel af persondata
        • 13.1. Overførsel til tredjelande, der sikrer et tilstrækkeligt niveau
        • 13.2. Forholdet til USA. Safe Harbor-principperne
        • 13.3. Overførsel til usikre tredjelande
        • 13.4. EU Standardkontrakter om dataeksport
      • 14. Sanktioner
        • 14.1. Præsumptionsansvar ved persondatakrænkelser
        • 14.2. Solidarisk ansvar for dataoverførsler til usikre tredjelande
        • 14.3. Databeskyttelsesdirektivets art. 28
    • Kapitel VIII. Håndhævelse
      • 1. Emne og problemstilling
      • 2. Offentligretlig håndhævelse
        • 2.1. Forhåndsgodkendelse eller anmeldelse
          • 2.1.1. Skal kræves på enkelte områder
          • 2.1.2. Må ikke kræves specielt for informationstjenester
          • 2.1.3. Markedsadgang
          • 2.1.4. Pligt til kontrol med certifikatudstedere i etableringslandet
          • 2.1.5. Standardisering og fri bevægelighed for signaturprodukter
        • 2.2. E-handelsdirektivets indre markeds-klausul – tilsynsmyndigheders internationale kompetence internt i EU/EØS
        • 2.3. Markedsføringsloven og loven om finansiel virksomhed
        • 2.4. E-handelsdirektivets art. 18 og Forbudsloven
      • 3. Forbud og bevissikring
        • 3.1. Retsplejelovens almindelige regler om forbud
        • 3.2. Internationalt værneting i forbudssager
        • 3.3. Editionspligt – og bevissikring
      • 4. Værneting
        • 4.1. Retsplejelovens almindelige regler om værneting
          • 4.1.1. Sagsøgtes hjemsted
          • 4.1.2. Undtagelsesværneting
          • 4.1.3. Værnetingsaftaler
        • 4.2. Internationalt værneting i borgerlige sager vedrørende tredjelande
        • 4.3. Internationalt værneting i borgerlige sager inden for EU/EØS
          • 4.3.1. Domsforordningen: Opfyldelsesværneting
          • 4.3.2. Filialværneting
          • 4.3.3. Forbrugersager
          • 4.3.4. Erstatning uden for kontrakt (deliktsværneting)
        • 4.4. Værnetingsaftaler
        • 4.5. International strafferet
      • 5. Lovvalg
        • 5.1. Overblik over lovvalgsregler
        • 5.2. Kontraktforhold (inter partes relationen)
          • 5.2.1. Partsautonomi
          • 5.2.2. Lovvalget i mangel af aftale
          • 5.2.3. Materiel gyldighed
          • 5.2.4. Formkrav i handelsforhold
          • 5.2.5. Forbrugeraftaler. Rom-konventionens art. 5
          • 5.2.6. Fjernsalg og urimelige kontraktvilkår
          • 5.2.7. Formkrav vedrørende forbrugeraftaler
        • 5.3. Tinglige rettigheder. Kreditsikring
        • 5.4. Lovvalg ved dataoverførsler til usikre tredjelande
      • 6. Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser mv.
      • 7. Voldgift
        • 7.1. Grunde til at aftale voldgift
        • 7.2. Forholdet til EU-retten
        • 7.3. Voldgiftsaftaler
          • 7.3.1. Elektroniske voldgifstaftaler
          • 7.3.2. Kan forbrugere indgå voldgiftsaftaler?
        • 7.4. Skal præceptive regler overholdes?
      • 8. Alternativ konfliktløsning
        • 8.1. Hvad er alternativ konfliktløsning?
        • 8.2. E-handelsdirektivet
        • 8.3. Klagenævn og lignende
        • 8.4. Forbrugersager
        • 8.5. Konfliktløsning ved dataoverførsler til usikre tredjelande
      • 9. Digital kommunikation med domstole og forvaltning
        • 9.1. Processkrifter og meddelelser
        • 9.2. Bevisspørgsmål
        • 9.3. Legal bevisteori og fri bevisbedømmelse
        • 9.4. UNCITRAL
        • 9.5. Signaturdirektivet
    • Kapitel IX. Immaterialret og e-handel
      • 1. Indledning
      • 2. Ophavsret og e-handel
        • 2.1. Retsgrundlag
        • 2.2. Territorial anvendelse
        • 2.3. Ophavsrettens genstand
          • 2.3.1. Litterære og kunstneriske værker
          • 2.3.2. Edb-programmer
          • 2.3.3. Nærtstående rettigheder
        • 2.4. Ophavsrettens indhold
          • 2.4.1. Eksemplarfremstillingsretten
          • 2.4.2. Tilgængeliggørelse for almenheden
        • 2.5. Indskrænkninger i ophavsretten
          • 2.5.1. Indledning
          • 2.5.2. Midlertidige kopier
          • 2.5.3. Privatkopiering
          • 2.5.4. Særligt om kopiering af edb-programmer
          • 2.5.5. Citatretten
          • 2.5.6. Reportage af dagsbegivenheder
          • 2.5.7. Konsumption
        • 2.6. Overdragelse af ophavsrettigheder, ansættelsesforhold
        • 2.7. Kollektiv rettighedsforvaltning
          • 2.7.1. Aftalelicens og tvangslicens
          • 2.7.2. Særligt om forvaltning af musikrettigheder på internettet
        • 2.8. Tekniske beskyttelsesforanstaltninger
        • 2.9. Særlige problemstillinger på internettet
          • 2.9.1. Databaser
          • 2.9.2. Fildeling
          • 2.9.3. Linking
        • 2.10. Ophavsrettens varighed
        • 2.11. Sanktioner
      • 3. Varemærker
        • 3.1. Retsgrundlaget
        • 3.2. Varemærkerettens genstand
        • 3.3. Varemærkerettens indhold
        • 3.4. Varemærkebeskyttelse på internettet
          • 3.4.1. Territorialitet – internettets grænseoverskridende natur
          • 3.4.2. Linking/framing
          • 3.4.3. Brug af andres varemærker som søgeord mv.
          • 3.4.4. Brug af varemærker på internetauktioner
        • 3.5. Andre kendetegnsretlige regler
      • 4. Domænenavne
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Administration af domænenavne
        • 4.3. Retsgrundlag
          • 4.3.1. Domæneloven
          • 4.3.2. EU-regulering af topdomænet .eu
        • 4.4. Warehousing
        • 4.5. Domænenavnstvister
    • Litteratur
    • Domsregister
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    E-Handelsret (3. udg.)

    Af Ruth Nielsen og Søren Sandfeld Jakobsen

    Cover til: E-Handelsret (3. udg.)

    3. udgave

    19. december 2011

    • e-ISBN: 9788757494662
    • p-ISBN: 9788757421187
    • Antal sider: 488
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • IT-ret,
    • Obligationsret

    "E-handelsret" giver en opdateret fremstilling af e-handelsretten. I forhold til tidligere udgaver af bogen, der særligt fokuserede på e-handelsdirektivet og e-handelsloven, er fokus i denne udgave bredere i lyset af, at udviklingen har vist, at andre retskilder spiller en mindst lige så stor rolle i forbindelse med e-handel. Et eksempel herpå er de immaterialretlige regler, navnlig ophavsretten, og et særskilt kapitel herom er nu indarbejdet i bogen. Bortset herfra er strukturen fra de tidligere udgaver fastholdt, således at bogen omhandler e-handelsrettens kilder, fri bevægelighed for e-handel i det indre marked, online markedsføring, elektroniske kontrakter, formidleransvar, persondatabeskyttelse og håndhævelse. Der er fortsat særligt fokus på de EU-retlige regler på området og samspillet mellem disse og dansk ret.

    • Bøger (Arkiv)
    • /
      Cover af E-Handelsret
      E-Handelsret
    • / 3. udg. 2011

    E-Handelsret (3. udg.)

    Af Ruth Nielsen og Søren Sandfeld Jakobsen

    Cover af E-Handelsret (3. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her