Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
Indstillinger
Tekststørrelse
Tegnafstand
Linjeafstand
Tema
Favoritter
Henter favoritter
    • Forside og kolofon
    • Forord
  • Kapitel I. Emne og problemstilling
    • 1. Indledning
    • 2. Hovedsynsvinkel i denne bog: EU-retligt perspektiv på privat e‑handel
      • 2.1. Autorisationsmodel eller indre markeds model
    • 3. Grundlæggende begreber
      • 3.1. Elektronisk handel
      • 3.2. Informationssamfundstjenester
    • 4. E-handelsreglernes anvendelsesområde
      • 4.1. International privat- og procesret
      • 4.2. Skatter og afgifter
      • 4.3. Persondatabeskyttelse
      • 4.4. Kartellovgivning og reguleringen af elektroniske kommunikationsnet
  • Kapitel II. Retskilder
    • 1. Emne og problemstilling
    • 2. Nye typer retskilder. Teknologi som retskilde?
    • 3. Global (folkeretlig) regulering
      • 3.1. Historik
      • 3.2. CISG
      • 3.3. UNCITRALs Model Law on Electronic Commerce
      • 3.4. UNCITRALs Model Law on Electronic Signature
      • 3.5. UNCITRALs konvention om elektronisk kontraktindgåelse
      • 3.6. OECD
      • 3.7. ICC (International Chamber of Commerce)
      • 3.8. EU-landenes traktatkompetence på det e-handels-retlige område
    • 4. Den EU-retlige ramme
      • 4.1. Europa 2020-strategien
      • 4.2. EU’s hjemmel til at regulere e-handel
      • 4.3. Traktatbestemmelser
      • 4.4. Forordninger
      • 4.5. Direktiver
      • 4.6. Formål med direktiverne rettet mod e-handel
      • 4.7. Særligt om e-handelsdirektivet
      • 4.8. Soft law og selvregulering
      • 4.9. EU-Domstolens praksis
    • 5. Dansk ret
      • 5.1. Lovgivning
      • 5.2. Praksis
      • 5.3. Selvregulering
    • 6. Regulering af internettet qua transnationalt net
  • Kapitel III. EU’s indre marked for e-handel
    • 1. Problemstilling
    • 2. Primærretten. EUF-Traktatens fri bevægelighedsregler og EU-Domstolens fortolkning heraf
      • 2.1. Generelt om princippet om fri bevægelighed i EU
      • 2.2. Rettigheds- og pligtsubjekter i forhold til EUF-Traktatens fri bevægelighedsregler
        • 2.2.1. EU og Medlemsstaterne – vertikal direkte virkning
        • 2.2.2. Erhvervsdrivende – horisontal direkte forpligtende virkning
        • 2.2.3. Forbrugere
      • 2.3. Diskrimination og/eller restriktion – Retlige barrierer
      • 2.4. Retfærdiggørelse af diskrimination og andre restriktioner
      • 2.5. Restriktioner hidrørende fra private eller privatretlige regler
        • 2.5.1. Sondringen mellem offentlig ret og privatret
        • 2.5.2. Pligt for medlemsstaterne til at forhindre, at private lægger hindringer i vejen for den frie bevægelighed
        • 2.5.3. Triangulær (eller indirekte) virkning for private
        • 2.5.4. Fri bevægelighedsreglerne som forbud mod privates retsakter
        • 2.5.4. Foreningsvedtægter, adfærdskodekser og lignende
      • 2.6. Grundretskontrol
    • 3. E-handelsdirektivets indre markeds-klausul (art. 3)
      • 3.1. Afsenderlandsprincippet
      • 3.2. Det koordinerede område
        • 3.2.1. Definitioner af det koordinerede område
        • 3.2.2. Hvilke typer krav er omfattet af det koordinerede område?
        • 3.2.3. Offentlig ret, privatret og det koordinerede område
        • 3.2.4. Uden for det koordinerede område
      • 3.3. Hjemlandskontrol: E-handelsdirektivets art. 3, stk. 1 – e‑handelslovens § 3
      • 3.4. Restriktionsforbud. Gensidig anerkendelse. E-handelsdirektivets art. 3, stk. 2, og e-handelslovens § 4
      • 3.5. Generelle undtagelser fra indre markeds-klausulen: bilaget til direktivet og e-handelslovens § 5
      • 3.6. Kontraktforpligtelser i forbindelse med forbrugeraftaler
        • 3.6.1. Forbrugerbegrebet
        • 3.6.2. Det obligationsretlige forhold inter partes
        • 3.6.3. Kommerciel kommunikation
        • 3.6.4. Formkrav og prækontraktuelle pligter
      • 3.7. Formkrav vedrørende aftaler om fast ejendom
      • 3.8. Parternes ret til at aftale lovvalg
      • 3.9. Visse finansielle tjenesteydelser
      • 3.10. Indgrebsproceduren i e-handelsdirektivets art. 3, stk. 4-6, og e‑handelslovens § 6
        • 3.10.1. Hvem kan foretage indgreb?
        • 3.10.2. Hvilke grunde kan legitimere indgreb?
        • 3.10.3. Proportionalitetsprincippet
        • 3.10.4. Procedurekrav
    • 4. Servicedirektivet
      • 4.1. Generelt
      • 4.2. Direktivets formål
      • 4.3. Anvendelsesområde
      • 4.4. Definitioner
      • 4.5. Rettigheds- og pligtsubjekter
      • 4.6. Fri bevægelighed for tjenesteydelser
      • 4.7. Restriktionsforbud
      • 4.8. Diskriminationsforbud
    • 5. Skiftet i EU’s forbrugerregulering fra minimumsharmonisering til fuld harmonisering
    • 6. Konklusion
  • Kapitel IV. Online-markedsføring
    • 1. Indledning
    • 2. Retsgrundlag, herunder den EU-retlige ramme
      • 2.1. Markedsføringsloven
      • 2.2. EU-retskilder
      • 2.3. Markedsføring og fri bevægelighedsreglerne
      • 2.4. Fra modtagerlandsprincip til afsenderlandsprincip
      • 2.5. Håndhævelse
    • 3. Fra reklame til kommerciel kommunikation
      • 3.1. Begrundelsen for en EU-retlig definition
      • 3.2. Definitionen i e-handelsdirektivet og e-handelsloven
    • 4. God markedsføringsskik og urimelig handelspraksis
    • 5. Vildledende og utilbørlig markedsføring
    • 6. Oplysningspligt
      • 6.1. Generel oplysningspligt
      • 6.2. Let, umiddelbar og vedvarende adgang
      • 6.3. Prisoplysninger
      • 6.4. Købsopfordringer
      • 6.5. Salgsfremmende foranstaltninger
    • 7. Forbud mod skjult kommerciel kommunikation
    • 8. Markedsføring over for børn og unge
    • 9. Direkte markedsføring via e-mail, sms og lignende
      • 9.1. Direktivbestemmelserne
      • 9.2. Markedsføringslovens og persondatalovens regler
      • 9.3. Henvendelse med henblik på markedsføring
      • 9.4. Spambøder
  • Kapitel V. Elektroniske kontrakter
    • 1. Emne og problemstilling
    • 2. Muligheden for at indgå kontrakter elektronisk
      • 2.1. Kravet om funktionel ækvivalens i E-handelsdirektivets art. 9
        • 2.1.1. Hovedreglen
        • 2.1.2. Undtagelser
      • 2.2. Implementering af art. 9
      • 2.3. Princippet om, at aftaler kan indgås formløst
      • 2.4. Særligt om skriftlighedskrav
    • 3. Elektronisk tilbud og accept
      • 3.1. Tilbudsbegrebet generelt
      • 3.2. Tilbud/opfordring til at gøre tilbud på en hjemmeside
      • 3.3. Elektronisk accept
      • 3.4. Kvitteringsprincippet
    • 4. Hvornår er en elektronisk kontrakt indgået?
      • 4.1. Kravet om en elektronisk ordrebekræftelse
      • 4.3. Afsendt
      • 4.4. Modtaget/kommet frem
        • 4.4.1. E-handelsdirektivets krav
        • 4.4.2. E-mails
        • 4.4.3. Påbud afgivet mod en hjemmeside
        • 4.4.4. God markedsføringsskik ved forbrugerkontrakter,
        • 4.4.5. EDI
      • 4.5. Kommet til kundskab
      • 4.6. Passivitet
    • 5. Særlige forpligtelser i forbindelse med aftaleindgåelsen
      • 5.1. Oplysningspligt
        • 5.1.1. Nærmere om art. 10, stk. 1, litra a-d
        • 5.1.2. Adfærdskodekser
      • 5.2. Tilrådighedsstillelse af aftalevilkår
      • 5.3. Tilrådighedsstillelse af tekniske hjælpemidler
      • 5.4. Retsvirkninger af manglende overholdelse af oplysningspligten
    • 6. Elektroniske forbrugeraftaler
      • 6.1. EU-retlig harmonisering
      • 6.2. Dansk lovgivning om elektroniske forbrugeraftaler
      • 6.3. Oplysningspligt
      • 6.4. Fortrydelsesret, herunder ved internetauktioner
      • 6.5. Det nye direktiv om forbrugerrettigheder
    • 7. Ugyldighed
      • 7.1. Fejltagelse
      • 7.2. Forvanskning
      • 7.3. Aftalelovens § 36
    • 8. Fjernbetaling
      • 8.1. Anvendelsesområde og aktører
      • 8.2. Oplysningskrav
      • 8.3. Ikke pligt til at modtage kontant betaling ved e-handel
      • 8.4. Hæftelse, ansvar og tilbagebetaling
        • 8.4.1. Udstederens hæftelse
        • 8.4.2. Betalerens hæftelse
    • 9. Underskrift – elektronisk signatur
      • 9.1. Signaturdirektivet
      • 9.2. Signaturloven
      • 9.3. Hvad er elektronisk signatur?
        • 9.3.1. Kvalificeret elektronisk signatur
        • 9.3.2. Avanceret elektronisk signatur
        • 9.3.3. Sikkert signaturgenereringssystem
        • 9.3.4. Kvalificeret certifikat
        • 9.3.5. OCES-certifikat og NemID
      • 9.4. Retsvirkninger af elektronisk signatur
        • 9.4.1. Kvalificeret elektronisk signatur skal ligestilles med håndskreven underskrift
        • 9.4.2. Elektroniske signaturer som bevismiddel
        • 9.4.3. Ikke krav om aftaleretlig harmonisering
      • 9.5. Original
  • Kapitel VI. Formidleransvar
    • 1. Emne og problemstilling
    • 2. Generelt om ansvarsregimet for tekniske formidlere
      • 2.1. E-handelsdirektivets art. 12-15 og e-handelslovens §§ 14-16
      • 2.2. Baggrunden for reglerne
        • 2.2.1. Forskellig regulering i forskellige EU-lande
        • 2.2.2. Den amerikanske Digital Millennium Copyright Act
      • 2.3. Grænsefladen mellem EU-reguleringen og national ret
      • 2.4. Medvirkensansvar
        • 2.4.1. Aktiv medvirken
        • 2.4.2. Medvirken ved undladelse
      • 2.5. Direktivets implementering
      • 2.6. Hovedsynspunkter i den retspolitiske debat
    • 3. Ren videreformidling (mere conduit)
      • 3.1. Hvad forstås ved ren videreformidling?
      • 3.2. Hvornår er en ren videreformidler ansvarsfri?
      • 3.3. Tilfælde hvor en ren videreformidler har kendskab til den ulovlige information
      • 3.4. Retspraksis
        • 3.4.1. Danmark
        • 3.4.2. Andre lande
        • 3.4.3. Bemærkninger til den foreliggende retspraksis
    • 4. Teknisk begrundet mellemlagring (proxy-caching)
    • 5. Oplagring (hosting)
      • 5.1. E-handelsdirektivets art. 14 og den danske e-handelslov § 16
        • 5.1.1. Særligt om reguleringen i Finland og Norge
      • 5.2. Strafansvar
      • 5.3. Erstatning uden for kontrakt
      • 5.4. Erstatningsansvar i kontrakt
      • 5.5. Anmeldelse og fjern-systemer (notice and take down procedures)
        • 5.5.1. E-handelsdirektivet og dets implementering
        • 5.5.2. Den finske ‘notice and take down’- og ‘notice and put back’-procedure
        • 5.5.3. Den franske notifikationsregel
      • 5.6. Retspraksis vedrørende hosting-reglen
    • 6. Forbud og andre foreløbige foranstaltninger
    • 7. Ingen generel overvågningsforpligtelse
    • 8. Tekniske filtre og hensynet til informations- og ytringsfriheden
    • 9. Arbejdsgivere som hosting providere
    • 10. Søgemaskiner og links
  • Kapital VII. Databeskyttelse
    • 1. Emne og problemstilling
    • 2. Retlig ramme
      • 2.1. Folkeret
        • 2.1.1. EMRK art. 8
        • 2.1.2. Europarådskonventionen fra 1981 om databehandling
      • 2.2. EU-regulering
        • 2.2.1. Grundlæggende rettigheder og generelle principper
        • 2.2.2. Forordning og direktiver
        • 2.2.3. EU-Domstolens praksis
      • 2.3. National regulering i EU
    • 3. Begreber
      • 3.1. Behandlingsbegrebet
      • 3.2. Hvad er personoplysninger?
    • 4. Generelle principper vedrørende oplysningernes kvalitet
      • 4.1. God databehandlingsskik
      • 4.2. Formålsbestemthedsprincippet
      • 4.3. Proportionalitetsprincippet
      • 4.4. Korrekte og ajourførte oplysninger
      • 4.5. Tidsbegrænsning
    • 5. Betingelser for lovligheden af en databehandling
      • 5.1. Samtykke
      • 5.2. Kontraktforhold
      • 5.3. Interessebalancetest
    • 6. Følsomme og ikke-følsomme personoplysninger
    • 7. Fortrolighed og behandlingssikkerhed
      • 7.1. Generelle krav i databeskyttelsesreglerne
        • 7.1.1. Behandlingernes fortrolige karakter
        • 7.1.2. Behandlingssikkerhed
        • 7.1.3. Pligtsubjekter: både dataansvarlige og databehandlere
        • 7.1.4. Sociale medier
      • 7.2. Netbutikkers hjemmesider
      • 7.3. Netnedbrud
      • 7.4. Cloud computing
    • 8. Adfærdsbaseret annoncering på internettet. Cookies, usynlige hyperlinks, mv.
    • 9. E-mail
      • 9.1. Indsamling af e-mail adresser
      • 9.2. Trafikdata
      • 9.3. E-mail-indhold
      • 9.4. Webmail
    • 10. Brug af persondata til markedsføring
      • 10.1. Regeloverblik
      • 10.2. Samtykke og indsigelsesret
      • 10.3. Videregivelse/salg
      • 10.4. Online-kontrakter
      • 10.5. Adressebureauer
    • 11. Betaling
    • 12. Elektroniske signaturer
    • 13. Grænseoverskridende overførsel af persondata
      • 13.1. Overførsel til tredjelande, der sikrer et tilstrækkeligt niveau
      • 13.2. Forholdet til USA. Safe Harbor-principperne
      • 13.3. Overførsel til usikre tredjelande
      • 13.4. EU Standardkontrakter om dataeksport
    • 14. Sanktioner
      • 14.1. Præsumptionsansvar ved persondatakrænkelser
      • 14.2. Solidarisk ansvar for dataoverførsler til usikre tredjelande
      • 14.3. Databeskyttelsesdirektivets art. 28
  • Kapitel VIII. Håndhævelse
    • 1. Emne og problemstilling
    • 2. Offentligretlig håndhævelse
      • 2.1. Forhåndsgodkendelse eller anmeldelse
        • 2.1.1. Skal kræves på enkelte områder
        • 2.1.2. Må ikke kræves specielt for informationstjenester
        • 2.1.3. Markedsadgang
        • 2.1.4. Pligt til kontrol med certifikatudstedere i etableringslandet
        • 2.1.5. Standardisering og fri bevægelighed for signaturprodukter
      • 2.2. E-handelsdirektivets indre markeds-klausul – tilsynsmyndigheders internationale kompetence internt i EU/EØS
      • 2.3. Markedsføringsloven og loven om finansiel virksomhed
      • 2.4. E-handelsdirektivets art. 18 og Forbudsloven
    • 3. Forbud og bevissikring
      • 3.1. Retsplejelovens almindelige regler om forbud
      • 3.2. Internationalt værneting i forbudssager
      • 3.3. Editionspligt – og bevissikring
    • 4. Værneting
      • 4.1. Retsplejelovens almindelige regler om værneting
        • 4.1.1. Sagsøgtes hjemsted
        • 4.1.2. Undtagelsesværneting
        • 4.1.3. Værnetingsaftaler
      • 4.2. Internationalt værneting i borgerlige sager vedrørende tredjelande
      • 4.3. Internationalt værneting i borgerlige sager inden for EU/EØS
        • 4.3.1. Domsforordningen: Opfyldelsesværneting
        • 4.3.2. Filialværneting
        • 4.3.3. Forbrugersager
        • 4.3.4. Erstatning uden for kontrakt (deliktsværneting)
      • 4.4. Værnetingsaftaler
      • 4.5. International strafferet
    • 5. Lovvalg
      • 5.1. Overblik over lovvalgsregler
      • 5.2. Kontraktforhold (inter partes relationen)
        • 5.2.1. Partsautonomi
        • 5.2.2. Lovvalget i mangel af aftale
        • 5.2.3. Materiel gyldighed
        • 5.2.4. Formkrav i handelsforhold
        • 5.2.5. Forbrugeraftaler. Rom-konventionens art. 5
        • 5.2.6. Fjernsalg og urimelige kontraktvilkår
        • 5.2.7. Formkrav vedrørende forbrugeraftaler
      • 5.3. Tinglige rettigheder. Kreditsikring
      • 5.4. Lovvalg ved dataoverførsler til usikre tredjelande
    • 6. Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser mv.
    • 7. Voldgift
      • 7.1. Grunde til at aftale voldgift
      • 7.2. Forholdet til EU-retten
      • 7.3. Voldgiftsaftaler
        • 7.3.1. Elektroniske voldgifstaftaler
        • 7.3.2. Kan forbrugere indgå voldgiftsaftaler?
      • 7.4. Skal præceptive regler overholdes?
    • 8. Alternativ konfliktløsning
      • 8.1. Hvad er alternativ konfliktløsning?
      • 8.2. E-handelsdirektivet
      • 8.3. Klagenævn og lignende
      • 8.4. Forbrugersager
      • 8.5. Konfliktløsning ved dataoverførsler til usikre tredjelande
    • 9. Digital kommunikation med domstole og forvaltning
      • 9.1. Processkrifter og meddelelser
      • 9.2. Bevisspørgsmål
      • 9.3. Legal bevisteori og fri bevisbedømmelse
      • 9.4. UNCITRAL
      • 9.5. Signaturdirektivet
  • Kapitel IX. Immaterialret og e-handel
    • 1. Indledning
    • 2. Ophavsret og e-handel
      • 2.1. Retsgrundlag
      • 2.2. Territorial anvendelse
      • 2.3. Ophavsrettens genstand
        • 2.3.1. Litterære og kunstneriske værker
        • 2.3.2. Edb-programmer
        • 2.3.3. Nærtstående rettigheder
      • 2.4. Ophavsrettens indhold
        • 2.4.1. Eksemplarfremstillingsretten
        • 2.4.2. Tilgængeliggørelse for almenheden
      • 2.5. Indskrænkninger i ophavsretten
        • 2.5.1. Indledning
        • 2.5.2. Midlertidige kopier
        • 2.5.3. Privatkopiering
        • 2.5.4. Særligt om kopiering af edb-programmer
        • 2.5.5. Citatretten
        • 2.5.6. Reportage af dagsbegivenheder
        • 2.5.7. Konsumption
      • 2.6. Overdragelse af ophavsrettigheder, ansættelsesforhold
      • 2.7. Kollektiv rettighedsforvaltning
        • 2.7.1. Aftalelicens og tvangslicens
        • 2.7.2. Særligt om forvaltning af musikrettigheder på internettet
      • 2.8. Tekniske beskyttelsesforanstaltninger
      • 2.9. Særlige problemstillinger på internettet
        • 2.9.1. Databaser
        • 2.9.2. Fildeling
        • 2.9.3. Linking
      • 2.10. Ophavsrettens varighed
      • 2.11. Sanktioner
    • 3. Varemærker
      • 3.1. Retsgrundlaget
      • 3.2. Varemærkerettens genstand
      • 3.3. Varemærkerettens indhold
      • 3.4. Varemærkebeskyttelse på internettet
        • 3.4.1. Territorialitet – internettets grænseoverskridende natur
        • 3.4.2. Linking/framing
        • 3.4.3. Brug af andres varemærker som søgeord mv.
        • 3.4.4. Brug af varemærker på internetauktioner
      • 3.5. Andre kendetegnsretlige regler
    • 4. Domænenavne
      • 4.1. Indledning
      • 4.2. Administration af domænenavne
      • 4.3. Retsgrundlag
        • 4.3.1. Domæneloven
        • 4.3.2. EU-regulering af topdomænet .eu
      • 4.4. Warehousing
      • 4.5. Domænenavnstvister
  • Litteratur
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Du har ikke adgang til dette dokument.
Køb adgang for at benytte AI chatten.

E-Handelsret (3. udg.)

Af Ruth Nielsen og Søren Sandfeld Jakobsen

Cover til: E-Handelsret (3. udg.)

3. udgave

19. december 2011

  • e-ISBN: 9788757494662
  • p-ISBN: 9788757421187
  • Antal sider: 488
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • IT-ret,
  • Obligationsret

"E-handelsret" giver en opdateret fremstilling af e-handelsretten. I forhold til tidligere udgaver af bogen, der særligt fokuserede på e-handelsdirektivet og e-handelsloven, er fokus i denne udgave bredere i lyset af, at udviklingen har vist, at andre retskilder spiller en mindst lige så stor rolle i forbindelse med e-handel. Et eksempel herpå er de immaterialretlige regler, navnlig ophavsretten, og et særskilt kapitel herom er nu indarbejdet i bogen. Bortset herfra er strukturen fra de tidligere udgaver fastholdt, således at bogen omhandler e-handelsrettens kilder, fri bevægelighed for e-handel i det indre marked, online markedsføring, elektroniske kontrakter, formidleransvar, persondatabeskyttelse og håndhævelse. Der er fortsat særligt fokus på de EU-retlige regler på området og samspillet mellem disse og dansk ret.

  • Bøger (Arkiv)
  • /
    Cover af E-Handelsret
    E-Handelsret
  • / 3. udg. 2011

E-Handelsret (3. udg.)

Af Ruth Nielsen og Søren Sandfeld Jakobsen

Cover af E-Handelsret (3. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

Har du allerede købt adgang? Log ind her