Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
Indstillinger
Tekststørrelse
Tegnafstand
Linjeafstand
Tema
Favoritter
Henter favoritter
    • Forside og kolofon
    • Forord
  • Kapitel I. Emne og problemstilling
    • 1. Indledning
    • 2. Hovedsynsvinkel i denne bog: EU-retligt perspektiv på privat e‑handel
      • 2.1. Autorisationsmodel eller indre markeds model
    • 3. Grundlæggende begreber
      • 3.1. Elektronisk handel
      • 3.2. Informationssamfundstjenester
    • 4. E-handelsreglernes anvendelsesområde
      • 4.1. International privat- og procesret
      • 4.2. Skatter og afgifter
      • 4.3. Persondatabeskyttelse
      • 4.4. Kartellovgivning og reguleringen af elektroniske kommunikationsnet
  • Kapitel II. Retskilder
    • 1. Emne og problemstilling
    • 2. Nye typer retskilder. Teknologi som retskilde?
    • 3. Global (folkeretlig) regulering
      • 3.1. Historik
      • 3.2. CISG
      • 3.3. UNCITRALs Model Law on Electronic Commerce
      • 3.4. UNCITRALs Model Law on Electronic Signature
      • 3.5. UNCITRALs konvention om elektronisk kontraktindgåelse
      • 3.6. OECD
      • 3.7. ICC (International Chamber of Commerce)
      • 3.8. EU-landenes traktatkompetence på det e-handels-retlige område
    • 4. Den EU-retlige ramme
      • 4.1. Europa 2020-strategien
      • 4.2. EU’s hjemmel til at regulere e-handel
      • 4.3. Traktatbestemmelser
      • 4.4. Forordninger
      • 4.5. Direktiver
      • 4.6. Formål med direktiverne rettet mod e-handel
      • 4.7. Særligt om e-handelsdirektivet
      • 4.8. Soft law og selvregulering
      • 4.9. EU-Domstolens praksis
    • 5. Dansk ret
      • 5.1. Lovgivning
      • 5.2. Praksis
      • 5.3. Selvregulering
    • 6. Regulering af internettet qua transnationalt net
  • Kapitel III. EU’s indre marked for e-handel
    • 1. Problemstilling
    • 2. Primærretten. EUF-Traktatens fri bevægelighedsregler og EU-Domstolens fortolkning heraf
      • 2.1. Generelt om princippet om fri bevægelighed i EU
      • 2.2. Rettigheds- og pligtsubjekter i forhold til EUF-Traktatens fri bevægelighedsregler
        • 2.2.1. EU og Medlemsstaterne – vertikal direkte virkning
        • 2.2.2. Erhvervsdrivende – horisontal direkte forpligtende virkning
        • 2.2.3. Forbrugere
      • 2.3. Diskrimination og/eller restriktion – Retlige barrierer
      • 2.4. Retfærdiggørelse af diskrimination og andre restriktioner
      • 2.5. Restriktioner hidrørende fra private eller privatretlige regler
        • 2.5.1. Sondringen mellem offentlig ret og privatret
        • 2.5.2. Pligt for medlemsstaterne til at forhindre, at private lægger hindringer i vejen for den frie bevægelighed
        • 2.5.3. Triangulær (eller indirekte) virkning for private
        • 2.5.4. Fri bevægelighedsreglerne som forbud mod privates retsakter
        • 2.5.4. Foreningsvedtægter, adfærdskodekser og lignende
      • 2.6. Grundretskontrol
    • 3. E-handelsdirektivets indre markeds-klausul (art. 3)
      • 3.1. Afsenderlandsprincippet
      • 3.2. Det koordinerede område
        • 3.2.1. Definitioner af det koordinerede område
        • 3.2.2. Hvilke typer krav er omfattet af det koordinerede område?
        • 3.2.3. Offentlig ret, privatret og det koordinerede område
        • 3.2.4. Uden for det koordinerede område
      • 3.3. Hjemlandskontrol: E-handelsdirektivets art. 3, stk. 1 – e‑handelslovens § 3
      • 3.4. Restriktionsforbud. Gensidig anerkendelse. E-handelsdirektivets art. 3, stk. 2, og e-handelslovens § 4
      • 3.5. Generelle undtagelser fra indre markeds-klausulen: bilaget til direktivet og e-handelslovens § 5
      • 3.6. Kontraktforpligtelser i forbindelse med forbrugeraftaler
        • 3.6.1. Forbrugerbegrebet
        • 3.6.2. Det obligationsretlige forhold inter partes
        • 3.6.3. Kommerciel kommunikation
        • 3.6.4. Formkrav og prækontraktuelle pligter
      • 3.7. Formkrav vedrørende aftaler om fast ejendom
      • 3.8. Parternes ret til at aftale lovvalg
      • 3.9. Visse finansielle tjenesteydelser
      • 3.10. Indgrebsproceduren i e-handelsdirektivets art. 3, stk. 4-6, og e‑handelslovens § 6
        • 3.10.1. Hvem kan foretage indgreb?
        • 3.10.2. Hvilke grunde kan legitimere indgreb?
        • 3.10.3. Proportionalitetsprincippet
        • 3.10.4. Procedurekrav
    • 4. Servicedirektivet
      • 4.1. Generelt
      • 4.2. Direktivets formål
      • 4.3. Anvendelsesområde
      • 4.4. Definitioner
      • 4.5. Rettigheds- og pligtsubjekter
      • 4.6. Fri bevægelighed for tjenesteydelser
      • 4.7. Restriktionsforbud
      • 4.8. Diskriminationsforbud
    • 5. Skiftet i EU’s forbrugerregulering fra minimumsharmonisering til fuld harmonisering
    • 6. Konklusion
  • Kapitel IV. Online-markedsføring
    • 1. Indledning
    • 2. Retsgrundlag, herunder den EU-retlige ramme
      • 2.1. Markedsføringsloven
      • 2.2. EU-retskilder
      • 2.3. Markedsføring og fri bevægelighedsreglerne
      • 2.4. Fra modtagerlandsprincip til afsenderlandsprincip
      • 2.5. Håndhævelse
    • 3. Fra reklame til kommerciel kommunikation
      • 3.1. Begrundelsen for en EU-retlig definition
      • 3.2. Definitionen i e-handelsdirektivet og e-handelsloven
    • 4. God markedsføringsskik og urimelig handelspraksis
    • 5. Vildledende og utilbørlig markedsføring
    • 6. Oplysningspligt
      • 6.1. Generel oplysningspligt
      • 6.2. Let, umiddelbar og vedvarende adgang
      • 6.3. Prisoplysninger
      • 6.4. Købsopfordringer
      • 6.5. Salgsfremmende foranstaltninger
    • 7. Forbud mod skjult kommerciel kommunikation
    • 8. Markedsføring over for børn og unge
    • 9. Direkte markedsføring via e-mail, sms og lignende
      • 9.1. Direktivbestemmelserne
      • 9.2. Markedsføringslovens og persondatalovens regler
      • 9.3. Henvendelse med henblik på markedsføring
      • 9.4. Spambøder
  • Kapitel V. Elektroniske kontrakter
    • 1. Emne og problemstilling
    • 2. Muligheden for at indgå kontrakter elektronisk
      • 2.1. Kravet om funktionel ækvivalens i E-handelsdirektivets art. 9
        • 2.1.1. Hovedreglen
        • 2.1.2. Undtagelser
      • 2.2. Implementering af art. 9
      • 2.3. Princippet om, at aftaler kan indgås formløst
      • 2.4. Særligt om skriftlighedskrav
    • 3. Elektronisk tilbud og accept
      • 3.1. Tilbudsbegrebet generelt
      • 3.2. Tilbud/opfordring til at gøre tilbud på en hjemmeside
      • 3.3. Elektronisk accept
      • 3.4. Kvitteringsprincippet
    • 4. Hvornår er en elektronisk kontrakt indgået?
      • 4.1. Kravet om en elektronisk ordrebekræftelse
      • 4.3. Afsendt
      • 4.4. Modtaget/kommet frem
        • 4.4.1. E-handelsdirektivets krav
        • 4.4.2. E-mails
        • 4.4.3. Påbud afgivet mod en hjemmeside
        • 4.4.4. God markedsføringsskik ved forbrugerkontrakter,
        • 4.4.5. EDI
      • 4.5. Kommet til kundskab
      • 4.6. Passivitet
    • 5. Særlige forpligtelser i forbindelse med aftaleindgåelsen
      • 5.1. Oplysningspligt
        • 5.1.1. Nærmere om art. 10, stk. 1, litra a-d
        • 5.1.2. Adfærdskodekser
      • 5.2. Tilrådighedsstillelse af aftalevilkår
      • 5.3. Tilrådighedsstillelse af tekniske hjælpemidler
      • 5.4. Retsvirkninger af manglende overholdelse af oplysningspligten
    • 6. Elektroniske forbrugeraftaler
      • 6.1. EU-retlig harmonisering
      • 6.2. Dansk lovgivning om elektroniske forbrugeraftaler
      • 6.3. Oplysningspligt
      • 6.4. Fortrydelsesret, herunder ved internetauktioner
      • 6.5. Det nye direktiv om forbrugerrettigheder
    • 7. Ugyldighed
      • 7.1. Fejltagelse
      • 7.2. Forvanskning
      • 7.3. Aftalelovens § 36
    • 8. Fjernbetaling
      • 8.1. Anvendelsesområde og aktører
      • 8.2. Oplysningskrav
      • 8.3. Ikke pligt til at modtage kontant betaling ved e-handel
      • 8.4. Hæftelse, ansvar og tilbagebetaling
        • 8.4.1. Udstederens hæftelse
        • 8.4.2. Betalerens hæftelse
    • 9. Underskrift – elektronisk signatur
      • 9.1. Signaturdirektivet
      • 9.2. Signaturloven
      • 9.3. Hvad er elektronisk signatur?
        • 9.3.1. Kvalificeret elektronisk signatur
        • 9.3.2. Avanceret elektronisk signatur
        • 9.3.3. Sikkert signaturgenereringssystem
        • 9.3.4. Kvalificeret certifikat
        • 9.3.5. OCES-certifikat og NemID
      • 9.4. Retsvirkninger af elektronisk signatur
        • 9.4.1. Kvalificeret elektronisk signatur skal ligestilles med håndskreven underskrift
        • 9.4.2. Elektroniske signaturer som bevismiddel
        • 9.4.3. Ikke krav om aftaleretlig harmonisering
      • 9.5. Original
  • Kapitel VI. Formidleransvar
    • 1. Emne og problemstilling
    • 2. Generelt om ansvarsregimet for tekniske formidlere
      • 2.1. E-handelsdirektivets art. 12-15 og e-handelslovens §§ 14-16
      • 2.2. Baggrunden for reglerne
        • 2.2.1. Forskellig regulering i forskellige EU-lande
        • 2.2.2. Den amerikanske Digital Millennium Copyright Act
      • 2.3. Grænsefladen mellem EU-reguleringen og national ret
      • 2.4. Medvirkensansvar
        • 2.4.1. Aktiv medvirken
        • 2.4.2. Medvirken ved undladelse
      • 2.5. Direktivets implementering
      • 2.6. Hovedsynspunkter i den retspolitiske debat
    • 3. Ren videreformidling (mere conduit)
      • 3.1. Hvad forstås ved ren videreformidling?
      • 3.2. Hvornår er en ren videreformidler ansvarsfri?
      • 3.3. Tilfælde hvor en ren videreformidler har kendskab til den ulovlige information
      • 3.4. Retspraksis
        • 3.4.1. Danmark
        • 3.4.2. Andre lande
        • 3.4.3. Bemærkninger til den foreliggende retspraksis
    • 4. Teknisk begrundet mellemlagring (proxy-caching)
    • 5. Oplagring (hosting)
      • 5.1. E-handelsdirektivets art. 14 og den danske e-handelslov § 16
        • 5.1.1. Særligt om reguleringen i Finland og Norge
      • 5.2. Strafansvar
      • 5.3. Erstatning uden for kontrakt
      • 5.4. Erstatningsansvar i kontrakt
      • 5.5. Anmeldelse og fjern-systemer (notice and take down procedures)
        • 5.5.1. E-handelsdirektivet og dets implementering
        • 5.5.2. Den finske ‘notice and take down’- og ‘notice and put back’-procedure
        • 5.5.3. Den franske notifikationsregel
      • 5.6. Retspraksis vedrørende hosting-reglen
    • 6. Forbud og andre foreløbige foranstaltninger
    • 7. Ingen generel overvågningsforpligtelse
    • 8. Tekniske filtre og hensynet til informations- og ytringsfriheden
    • 9. Arbejdsgivere som hosting providere
    • 10. Søgemaskiner og links
  • Kapital VII. Databeskyttelse
    • 1. Emne og problemstilling
    • 2. Retlig ramme
      • 2.1. Folkeret
        • 2.1.1. EMRK art. 8
        • 2.1.2. Europarådskonventionen fra 1981 om databehandling
      • 2.2. EU-regulering
        • 2.2.1. Grundlæggende rettigheder og generelle principper
        • 2.2.2. Forordning og direktiver
        • 2.2.3. EU-Domstolens praksis
      • 2.3. National regulering i EU
    • 3. Begreber
      • 3.1. Behandlingsbegrebet
      • 3.2. Hvad er personoplysninger?
    • 4. Generelle principper vedrørende oplysningernes kvalitet
      • 4.1. God databehandlingsskik
      • 4.2. Formålsbestemthedsprincippet
      • 4.3. Proportionalitetsprincippet
      • 4.4. Korrekte og ajourførte oplysninger
      • 4.5. Tidsbegrænsning
    • 5. Betingelser for lovligheden af en databehandling
      • 5.1. Samtykke
      • 5.2. Kontraktforhold
      • 5.3. Interessebalancetest
    • 6. Følsomme og ikke-følsomme personoplysninger
    • 7. Fortrolighed og behandlingssikkerhed
      • 7.1. Generelle krav i databeskyttelsesreglerne
        • 7.1.1. Behandlingernes fortrolige karakter
        • 7.1.2. Behandlingssikkerhed
        • 7.1.3. Pligtsubjekter: både dataansvarlige og databehandlere
        • 7.1.4. Sociale medier
      • 7.2. Netbutikkers hjemmesider
      • 7.3. Netnedbrud
      • 7.4. Cloud computing
    • 8. Adfærdsbaseret annoncering på internettet. Cookies, usynlige hyperlinks, mv.
    • 9. E-mail
      • 9.1. Indsamling af e-mail adresser
      • 9.2. Trafikdata
      • 9.3. E-mail-indhold
      • 9.4. Webmail
    • 10. Brug af persondata til markedsføring
      • 10.1. Regeloverblik
      • 10.2. Samtykke og indsigelsesret
      • 10.3. Videregivelse/salg
      • 10.4. Online-kontrakter
      • 10.5. Adressebureauer
    • 11. Betaling
    • 12. Elektroniske signaturer
    • 13. Grænseoverskridende overførsel af persondata
      • 13.1. Overførsel til tredjelande, der sikrer et tilstrækkeligt niveau
      • 13.2. Forholdet til USA. Safe Harbor-principperne
      • 13.3. Overførsel til usikre tredjelande
      • 13.4. EU Standardkontrakter om dataeksport
    • 14. Sanktioner
      • 14.1. Præsumptionsansvar ved persondatakrænkelser
      • 14.2. Solidarisk ansvar for dataoverførsler til usikre tredjelande
      • 14.3. Databeskyttelsesdirektivets art. 28
  • Kapitel VIII. Håndhævelse
    • 1. Emne og problemstilling
    • 2. Offentligretlig håndhævelse
      • 2.1. Forhåndsgodkendelse eller anmeldelse
        • 2.1.1. Skal kræves på enkelte områder
        • 2.1.2. Må ikke kræves specielt for informationstjenester
        • 2.1.3. Markedsadgang
        • 2.1.4. Pligt til kontrol med certifikatudstedere i etableringslandet
        • 2.1.5. Standardisering og fri bevægelighed for signaturprodukter
      • 2.2. E-handelsdirektivets indre markeds-klausul – tilsynsmyndigheders internationale kompetence internt i EU/EØS
      • 2.3. Markedsføringsloven og loven om finansiel virksomhed
      • 2.4. E-handelsdirektivets art. 18 og Forbudsloven
    • 3. Forbud og bevissikring
      • 3.1. Retsplejelovens almindelige regler om forbud
      • 3.2. Internationalt værneting i forbudssager
      • 3.3. Editionspligt – og bevissikring
    • 4. Værneting
      • 4.1. Retsplejelovens almindelige regler om værneting
        • 4.1.1. Sagsøgtes hjemsted
        • 4.1.2. Undtagelsesværneting
        • 4.1.3. Værnetingsaftaler
      • 4.2. Internationalt værneting i borgerlige sager vedrørende tredjelande
      • 4.3. Internationalt værneting i borgerlige sager inden for EU/EØS
        • 4.3.1. Domsforordningen: Opfyldelsesværneting
        • 4.3.2. Filialværneting
        • 4.3.3. Forbrugersager
        • 4.3.4. Erstatning uden for kontrakt (deliktsværneting)
      • 4.4. Værnetingsaftaler
      • 4.5. International strafferet
    • 5. Lovvalg
      • 5.1. Overblik over lovvalgsregler
      • 5.2. Kontraktforhold (inter partes relationen)
        • 5.2.1. Partsautonomi
        • 5.2.2. Lovvalget i mangel af aftale
        • 5.2.3. Materiel gyldighed
        • 5.2.4. Formkrav i handelsforhold
        • 5.2.5. Forbrugeraftaler. Rom-konventionens art. 5
        • 5.2.6. Fjernsalg og urimelige kontraktvilkår
        • 5.2.7. Formkrav vedrørende forbrugeraftaler
      • 5.3. Tinglige rettigheder. Kreditsikring
      • 5.4. Lovvalg ved dataoverførsler til usikre tredjelande
    • 6. Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser mv.
    • 7. Voldgift
      • 7.1. Grunde til at aftale voldgift
      • 7.2. Forholdet til EU-retten
      • 7.3. Voldgiftsaftaler
        • 7.3.1. Elektroniske voldgifstaftaler
        • 7.3.2. Kan forbrugere indgå voldgiftsaftaler?
      • 7.4. Skal præceptive regler overholdes?
    • 8. Alternativ konfliktløsning
      • 8.1. Hvad er alternativ konfliktløsning?
      • 8.2. E-handelsdirektivet
      • 8.3. Klagenævn og lignende
      • 8.4. Forbrugersager
      • 8.5. Konfliktløsning ved dataoverførsler til usikre tredjelande
    • 9. Digital kommunikation med domstole og forvaltning
      • 9.1. Processkrifter og meddelelser
      • 9.2. Bevisspørgsmål
      • 9.3. Legal bevisteori og fri bevisbedømmelse
      • 9.4. UNCITRAL
      • 9.5. Signaturdirektivet
  • Kapitel IX. Immaterialret og e-handel
    • 1. Indledning
    • 2. Ophavsret og e-handel
      • 2.1. Retsgrundlag
      • 2.2. Territorial anvendelse
      • 2.3. Ophavsrettens genstand
        • 2.3.1. Litterære og kunstneriske værker
        • 2.3.2. Edb-programmer
        • 2.3.3. Nærtstående rettigheder
      • 2.4. Ophavsrettens indhold
        • 2.4.1. Eksemplarfremstillingsretten
        • 2.4.2. Tilgængeliggørelse for almenheden
      • 2.5. Indskrænkninger i ophavsretten
        • 2.5.1. Indledning
        • 2.5.2. Midlertidige kopier
        • 2.5.3. Privatkopiering
        • 2.5.4. Særligt om kopiering af edb-programmer
        • 2.5.5. Citatretten
        • 2.5.6. Reportage af dagsbegivenheder
        • 2.5.7. Konsumption
      • 2.6. Overdragelse af ophavsrettigheder, ansættelsesforhold
      • 2.7. Kollektiv rettighedsforvaltning
        • 2.7.1. Aftalelicens og tvangslicens
        • 2.7.2. Særligt om forvaltning af musikrettigheder på internettet
      • 2.8. Tekniske beskyttelsesforanstaltninger
      • 2.9. Særlige problemstillinger på internettet
        • 2.9.1. Databaser
        • 2.9.2. Fildeling
        • 2.9.3. Linking
      • 2.10. Ophavsrettens varighed
      • 2.11. Sanktioner
    • 3. Varemærker
      • 3.1. Retsgrundlaget
      • 3.2. Varemærkerettens genstand
      • 3.3. Varemærkerettens indhold
      • 3.4. Varemærkebeskyttelse på internettet
        • 3.4.1. Territorialitet – internettets grænseoverskridende natur
        • 3.4.2. Linking/framing
        • 3.4.3. Brug af andres varemærker som søgeord mv.
        • 3.4.4. Brug af varemærker på internetauktioner
      • 3.5. Andre kendetegnsretlige regler
    • 4. Domænenavne
      • 4.1. Indledning
      • 4.2. Administration af domænenavne
      • 4.3. Retsgrundlag
        • 4.3.1. Domæneloven
        • 4.3.2. EU-regulering af topdomænet .eu
      • 4.4. Warehousing
      • 4.5. Domænenavnstvister
  • Litteratur
  • Domsregister
  • Stikordsregister

Annoteringer

Du har ikke adgang til dette dokument.
Køb adgang for at benytte annoteringer.

AI Chat

Du har ikke adgang til dette dokument.
Køb adgang for at benytte AI chatten.

E-Handelsret (3. udg.)

Af Ruth Nielsen og Søren Sandfeld Jakobsen

Cover til: E-Handelsret (3. udg.)

3. udgave

19. december 2011

  • e-ISBN: 9788757494662
  • p-ISBN: 9788757421187
  • Antal sider: 488
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • IT-ret,
  • Obligationsret

"E-handelsret" giver en opdateret fremstilling af e-handelsretten. I forhold til tidligere udgaver af bogen, der særligt fokuserede på e-handelsdirektivet og e-handelsloven, er fokus i denne udgave bredere i lyset af, at udviklingen har vist, at andre retskilder spiller en mindst lige så stor rolle i forbindelse med e-handel. Et eksempel herpå er de immaterialretlige regler, navnlig ophavsretten, og et særskilt kapitel herom er nu indarbejdet i bogen. Bortset herfra er strukturen fra de tidligere udgaver fastholdt, således at bogen omhandler e-handelsrettens kilder, fri bevægelighed for e-handel i det indre marked, online markedsføring, elektroniske kontrakter, formidleransvar, persondatabeskyttelse og håndhævelse. Der er fortsat særligt fokus på de EU-retlige regler på området og samspillet mellem disse og dansk ret.

  • Bøger (Arkiv)
  • /
    Cover af E-Handelsret
    E-Handelsret
  • / 3. udg. 2011

E-Handelsret (3. udg.)

Af Ruth Nielsen og Søren Sandfeld Jakobsen

Cover af E-Handelsret (3. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

Har du allerede købt adgang? Log ind her