Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon (samt indholdsfortegnelse i PDF version)
      • Indholdsfortegnelse (Kun PDF version)
      • Forord
    • Del I. Statsforfatningsretten og styreformen
      • Kapitel 1. Statsforfatningsretten
        • 1. Grundloven som ramme om statsstyret
          • 1.1. Hvad er formålet med grundloven?
          • 1.2. Grundlovens regeltyper
          • 1.3. Grundloven som skæringspunkt mellem jura og politik
          • 1.4. Grundloven udgør rammen, men ikke hele billedet
        • 2. Grundlovens historie
          • 2.1. Junigrundloven af 1849
          • 2.2. Grundlovsændringerne i 1866, 1915, 1920 og 1953
        • 3. Statsforfatningsrettens emne og kilder
          • 3.1. Statsforfatningsretten i formel og materiel forstand
          • 3.2. Uskreven ret
          • 3.3. Praksis og sædvaneret
            • Retssædvanebegrebet
            • Retssædvaners praktiske betydning i forfatningsretten
        • 4. Har grundlovsfortolkning en særlig karakter?
          • 4.1. Påstanden om grundlovsfortolkningens særlige karakter
          • 4.2. Grundlovsfortolkning og forfatningsprincipper
          • 4.3. Grundloven regulerer rammen, ikke billedet
          • 4.4. Har visse grundlovsbestemmelser en særlig fortrinsstilling?
          • 4.5. Sammenfattende konklusion om grundlovsfortolkning
        • 5. Grundlovsfortolkning og traktater
          • 5.1. Grundloven og rigets forhold til omverdenen
          • 5.2. Grundlovsfortolkning i lyset af traktatmæssige forpligtelser
          • 5.3. Om aktivistisk grundlovsfortolkning og ‘present day conditions’
        • Litteratur
      • Kapitel 2. Styreformen. Demokrati og monarki
        • 1. Styreformen – Demokrati, retsstat og folkestyre
        • 2. Kongen og monarkiet
        • 3. Tronfølgen
        • 4. Kongens rolle i statsanliggender
          • 4.1. Reglerne om kontrasignatur og statsråd
          • 4.2. Ansvarsfriheden
        • 5. Bestemmelser vedrørende kongens person
        • 6. Kongen som grundlovens vogter?
        • Litteratur
    • Del II. De forfatningsretlige organer
      • Kapitel 3. Regeringen
        • 1. Regeringen som indehaver af den udøvende magt
        • 2. Det parlamentariske princip
        • 3. Regeringsdannelsen
        • 4. Regeringens organisation
        • 5. Regeringens afskedigelse – det politiske ansvar
        • 6. Ministrenes retlige ansvar
        • Litteratur
      • Kapitel 4. Folketinget
        • 1. Valg til Folketinget
        • 2. Valgret
        • 3. Valgbarhed
        • 4. Valgsystemet
        • 5. Folketingets organisation
        • 6. Folketingsarbejdet
        • 7. Den parlamentariske immunitet
          • 7.1. Folketingets samtykke til tiltalerejsning og frihedsberøvelse
          • 7.2. Beskyttelse af den parlamentariske ytringsfrihed
        • Litteratur
      • Kapitel 5. Domstolene
        • 1. Domstolene – det uafhængige statsorgan
        • 2. Domstolenes organisatoriske uafhængighed
          • 2.1. Delegationsforbuddet
          • 2.2. Forbuddet mod særdomstole
          • 2.3. Grundloven og domstolsordningen i øvrigt
            • Højesteret er øverste retsinstans
            • Almindelige domstole og specialdomstole. Rigsretten og særlige forvaltningsdomstole
            • Grundlovens § 62 om adskillelse af retspleje og forvaltning
            • Grundlovens § 65, stk. 1, om offentlighed og mundtlighed i retsplejen
            • Grundlovens § 65, stk. 2, om lægmænds medvirken i strafferetsplejen
        • 3. Domstolenes funktionelle uafhængighed
        • 4. Dommernes personelle uafhængighed
          • 4.1. Uafsætteligheden som værn for den funktionelle uafhængighed
          • 4.2. Udnævnelse af dommere
          • 4.3. Dommernes ansættelsesforhold
          • 4.4. Dommernes beskyttelse mod uansøgt afskedigelse
            • Afsættelse ved dom
            • Afsættelse i forbindelse med en omordning af domstolene
            • Afskedigelse på grund af alder
          • 4.5. Dommernes beskyttelse mod forflyttelse
          • 4.6. Om konstituerede dommereDommere:konstitution
        • Litteratur
    • Del III. De forfatningsretlige funktioner
      • Kapitel 6. Magtadskillelsen
        • 1. Magtadskillelsen og ideerne bag
        • 2. Magtadskillelsen og den danske grundlovs magtfordeling
          • 2.1. Forfatningsorganernes indbyrdes samspil
          • 2.2. Opdelingen i de forfatningsretlige funktioner og organer
          • 2.3. Fordelingen af funktioner på organer
          • 2.4. Personsammenfald på tværs af den organisatoriske tredeling
        • 3. Sammenfattende om magtadskillelsen i den danske grundlov
        • Litteratur
      • Kapitel 7. Lovgivningsprocessen
        • 1. Den almindelige lovgivningsproces
          • 1.1. Fremsættelse af lovforslag (lovgivningsinitiativet)
          • 1.2. Lovforslagenes behandling i Folketinget
          • 1.3. Stadfæstelse af lovforslag
        • 2. Grundlovens mindretalsgarantier
          • 2.1. Udsættelse af 3. behandling – grundlovens § 41, stk. 3
          • 2.2. Folkeafstemning om vedtagne lovforslag – grundlovens § 42
        • Litteratur
      • Kapitel 8. Lovgivningskompetence
        • 1. Den almindelige lovgivningskompetence
        • 2. De grundlovshjemlede begrænsninger i lovgivningskompetencen
          • 2.1. Begrænsninger i lovgivningskompetencen som følge af andre statsorganers kompetence
          • 2.2. Materielle begrænsninger i lovgivningsmagtens kompetence
          • 2.3. Andre – herunder uskrevne – begrænsninger i lovgivningsmagtens kompetence
        • 3. Lovgivningsmagtens enekompetence
          • 3.1. Lovgivningsmagtens grundlovsbestemte enekompetencer
          • 3.2. Legalitetsprincippet og lovgivningsmagtens enekompetence
        • 4. Delegation af lovgivningskompetence
          • 4.1. Begrænsninger i mulighederne for at delegere lovgivningskompetence
            • Delegationsforbud
            • Almindelige begrænsninger i delegationsadgangen
          • 4.2. Derogation
          • 4.3. Delegation til private
        • Litteratur
      • Kapitel 9. Kundgørelse og ikrafttræden
        • 1. Kravet om kundgørelse
        • 2. Kundgørelsesmåden
        • 3. Kundgørelsens retsvirkninger
        • 4. Tilbagevirkende kraft
          • 4.1. Materiel tilbagevirkende kraft
          • 4.2. Uægte materiel tilbagevirkende kraft m.v.
          • 4.3. Formel tilbagevirkende kraft
          • 4.4. Forberedelseshandlinger
        • 5. Individuelt ukendskab og kendskab
        • Litteratur
      • Kapitel 10. Statens budget og regnskab
        • 1. Det retlige grundlag for statsbudgettet
        • 2. Finanslovens tilblivelse og indhold
          • 2.1. Almindelig finanslov
          • 2.2. Midlertidig bevillingslov
        • 3. Statens indtægter
        • 4. Statens udgifter
          • 4.1. Udgiftstyper
          • 4.2. Bevilling af yderligere udgifter i løbet af finansåret
          • 4.3. Udgifter der kan afholdes uden særskilt bevilling
          • 4.4. Tillægsbevillingsloven
        • 5. Statens regnskab og efterfølgende kontrol med statens finanser
        • Litteratur
      • Kapitel 11. Udøvende magt og anordningsmyndighed
        • 1. Den udøvende magt
        • 2. Anordninger
        • 3. Hjemmel for udstedelse af anordninger
          • 3.1. Lovhjemmel
          • 3.2. Anstaltsanordninger
          • 3.3. Sædvane som hjemmel for udstedelse af anordninger
          • 3.4. Selvstændig anordningsmyndighed?
        • 4. Anordningers tilblivelse og ophævelse
        • 5. Fortolkning af bemyndigelser til at udstede anordninger
        • 6. Domstolsprøvelse af anordninger
        • Litteratur
      • Kapitel 12. Udenrigsforhold
        • 1. Regeringen handler på Danmarks vegne i udenrigsforhold
        • 2. Folketingets samtykke til visse udenrigspolitiske handlinger
          • 2.1. Forøgelse eller indskrænkning af rigets område
          • 2.2. Indgåelse af forpligtelser, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig
            • Traktater og dansk ret
            • Samtykkereglen
          • 2.3. Indgåelse af forpligtelser, som ikke kræver Folketingets medvirken, men som i øvrigt er af større betydning
          • 2.4. Opsigelse af traktater indgået med Folketingets samtykke
          • 2.5. Anvendelse af militære magtmidler mod fremmed stat
        • 3. Det Udenrigspolitiske Nævn
        • Litteratur
      • Kapitel 13. Suverænitetsoverladelse
        • 1. Beføjelser som kan overlades efter grundlovens § 20
        • 2. Overladelse i nærmere bestemt omfang – bestemthedskravet
        • 3. Overladelse til international organisation
        • 4. Overladelsesproceduren
        • 5. Overladelse af yderligere beføjelser
        • 6. Tilbagekaldelse af overladte beføjelser
        • 7. Oversigt over procedurer for traktatindgåelse m.v.
        • Litteratur
      • Kapitel 14. Dømmende magt
        • 1. Domstolenes opgaver
        • 2. Grænserne for lovgivningsmagtens muligheder for at overlade domstolsopgaver til forvaltningen
          • 2.1. Private retstvister
          • 2.2. Straffeprocessen
        • 3. Grænser for lovgivningsmagtens vedtagelse af singulær lovgivning
        • 4. Domstolenes kontrol med den udøvende magt
          • 4.1. Grundlovens § 63 og dens tilblivelse
          • 4.2. Domstolsprøvelsens udvikling – de dommerskabte retsgrundsætninger
          • 4.3. Lovgivningsmagtens reguleringsmuligheder
            • Administrative nævn
            • Endelighedsbestemmelser
            • Særlige grundlovsbestemmelser om domstolenes kompetence
        • 5. Domstolenes kompetence til at efterprøve lovgivningens grundlovsmæssighed
          • 5.1. Prøvelsesrettens etablering
            • Den Grundlovgivende Rigsforsamling
            • Højesterets fastslår prøvelsesretten
            • Politikernes syn på prøvelsesretten
          • 5.2. Højesterets dom i Tvind-sagen
          • 5.3. Tidligere højesteretspraksis om tilsidesættelse af lovgivningen
          • 5.4. Prøvelse af loves grundlovsmæssighed uden tilsidesættelse af lovgivningsmagtens vurdering
          • 5.5. Betingelser for domstolsprøvelsen
            • Højesterets dom i Maastricht-sagen
            • Højesterets dom i Schengen-sagen
            • Højesterets dom i Lissabon-sagen
            • Højesterets dom i sagen om Statsanstalten for Livsforsikring
            • Højesterets dom i Irak-sagen
          • 5.6. Prøvelsesretten og Højesterets rolle som tredje statsmagt
            • Er kravet om sikker grundlovsstridighed på retur?
            • Om tilbageholdenhed og intensitet i domstolsprøvelsen
            • Er en anderledes grundlovsfortolkning på vej?
            • Bred politisk opbakning
            • Konkluderende bemærkninger
        • Litteratur
    • Del IV. Friheds- og menneskerettighederne
      • Kapitel 15. Friheds- og menneskerettighederne
        • 1. Friheds- og menneskerettigheder i forfatningen
        • 2. Grundlovens friheds- og menneskerettigheder
        • 3. Den beskyttede personkreds
        • 4. Den internationale beskyttelse
        • 5. Fortolkning og prøvelse af grundlovens friheds- og menneskerettigheder
          • 5.1. Prøvelsesdiffentiering
          • 5.2. Betydningen af den europæiske menneskerettighedskonvention
        • Litteratur
      • Kapitel 16. Frihedsberøvelse
        • 1. Det beskyttede gode
        • 2. Grundlovsforbudte frihedsberøvelser
        • 3. Kravet om klar lovhjemmel for frihedsberøvelse
        • 4. Anholdelse og fængsling
        • 5. Administrativ frihedsberøvelseFrihedsberøvelse uden for strafferetsplejen
          • 5.1. Domstolsprøvelse
          • 5.2. Folketingets tilsyn
        • Litteratur
      • Kapitel 17. Boligens og privatlivets beskyttelse
        • 1. Indledning og formål
        • 2. Indgrebene omfattet af grundlovens § 72
        • 3. Både i og uden for strafferetsplejen
        • 4. Hjemmel for § 72-indgrebene
        • 5. Indholdet af beskyttelsen efter grundlovens § 72
        • Litteratur
      • Kapitel 18. Ekspropriation
        • 1. Almindelig karakteristik
        • 2. Det ekspropriative indgreb
          • 2.1. Ejendom
          • 2.2. Afståelse
            • Mere sikre tilfælde
            • Nærmere afgrænsning – forskellige kriterier
            • Samlet vurdering
          • 2.3. Den beskyttede ejerkreds
        • 3. Ekspropriationsbetingelserne
          • 3.1. Almenvellet
          • 3.2. Ifølge lov
          • 3.3. Fuldstændig erstatning
        • 4. Mindretalsbeskyttelsen
        • 5. Domstolsprøvelse af ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse
        • Litteratur
      • Kapitel 19. Ytringsfrihed
        • 1. Formel ytringsfrihed
        • 2. Materiel ytringsfrihed
          • Grænser for lovgivningsmagtens indgreb i den materielle ytringsfrihed
          • Ytringsfrihedens betydning ved domstolenes fortolkning af lovbestemmelser
          • Sammenfatning
        • 3. De beskyttede ytringer
        • 4. Den beskyttede personkreds
        • Litteratur
      • Kapitel 20. Foreningsfrihed
        • 1. Formel foreningsfrihed
        • 2. Materiel foreningsfrihed
          • Begrænsninger i lovgivningskompetencen
          • Hensynet til foreningsfrihed i forbindelse med lovfortolkning
        • 3. Opløsning af en forening
        • 4. Negativ foreningsfrihed
        • 5. Den beskyttede personkreds
        • Litteratur
      • Kapitel 21. Forsamlingsfrihed
        • 1. Forsamlingsbegrebet
        • 2. Formel forsamlingsfrihed
        • 3. Grundlovsfastsatte begrænsninger i den materielle forsamlingsfrihed
        • 4. Andre begrænsninger i den materielle forsamlingsfrihed
        • 5. Den beskyttede personkreds
        • 6. Opløb
        • Litteratur
      • Kapitel 22. Religionsfrihed
        • 1. Frihed til gudsdyrkelse
        • 2. Personlige bidrag
        • 3. Forbud mod forskelsbehandling – opfyldelse af almindelig borgerpligt
          • 3.1. Forbud mod forskelsbehandling
          • 3.2. Opfyldelse af almindelig borgerpligt
        • Litteratur
      • Kapitel 23. Erhverv, arbejde, forsørgelse og undervisning
        • 1. Erhvervsfriheden
        • 2. Mulighed for arbejde
        • 3. Ret til offentlig forsørgelse
        • 4. Gratis undervisning i folkeskolen
        • 5. Skolefrihed
        • Litteratur
    • Del V. Grundlovgivende kompetence
      • Kapitel 24. Grundlovsændring
        • 1. Reglerne for grundlovsændring – baggrund og historik
        • 2. Grundlovsproceduren
        • 3. Hvad kan, og hvad skal vedtages i grundlovsform?
        • 4. Grundlovsændringen vedrørende tronfølgeloven
        • 5. Betydningen af § 88 for grundlovsfortolkningen
        • 6. Debatten om grundlovsændring
        • 7. Grundlovens § 88 og den såkaldte grundnorm
        • Litteratur
    • Bilag 1. Danmarks Riges Grundlov – Lov nr. 169 af 5. juni 1953
    • Lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed
    • Bekendtgørelse af tronfølgeloven
    • Lov nr. 25 af 11. februar 1871 om Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse
    • Bekendtgørelse af lov nr. 107 af 8. februar 2011 om valg til Folketinget
    • Folketingets Forretningsorden
    • Kongeloven af 1665
    • Bilag 2. Forarbejder til 1953-grundlovens bestemmelser
    • Domsregister m.v.
    • Domsnavneregister
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Dansk Statsret (1. udg.)

    Af Jens Peter Christensen , Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen

    Cover til: Dansk Statsret (1. udg.)

    1. udgave

    29. august 2012

    • e-ISBN: 9788757495614
    • p-ISBN: 9788757424096
    • Antal sider: 448
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Statsret

    Dansk Statsret giver en grundlæggende indføring i faget statsforfatningsret og dets metode. Bogen er i første række skrevet med det formål at danne grundlag for undervisningen i faget ved det juridiske studium. Det er endvidere sigtet med bogen, at den skal kunne være til nytte for forfatningslivets praktikere i Folketing, ministerier, forvaltningsmyndigheder og retsvæsen samt for enhver, der er interesseret i forfatningsretlige og grundlovsmæssige spørgsmål. Der er ved bogens udarbejdelse lagt vægt på at give en så vidt mulig lettilgængelig og overskuelig fremstilling af statsforfatningsrettens mange og ofte komplicerede problemstillinger. Der er i litteraturoversigten i tilknytning til hvert kapitel særskilt henvist til, hvor de pågældende emner behandles i de tidligere statsretlige fremstillinger af Poul Andersen, Alf Ross, Max Sørensen, Henrik Zahle og Peter Germer.

    • Bøger (Arkiv)
    • /
      Cover af Dansk Statsret
      Dansk Statsret
    • / 1. udg. 2012

    Dansk Statsret (1. udg.)

    Af Jens Peter Christensen , Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen

    Cover af Dansk Statsret (1. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her