Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon
      • Forord (samt indholdsfortegnelse i PDF version)
    • Kapitel 1. Indledning
      • 1. Mediernes funktion i samfundet
      • 2. Medierne og den teknologiske udvikling
      • 3. Medierne og markedet
        • 3.1. Udviklingstendenser
        • 3.2. Kort overblik over mediemarkedet
          • 3.2.1. Trykte medier
          • 3.2.2. Fjernsyn
          • 3.2.3. Radio
          • 3.2.4. Online-medier
      • 4. Hvad er medieret, og hvad forstås ved medier?
      • 5. Metodiske overvejelser og plan for fremstillingen
        • 5.1. Metodiske overvejelser
        • 5.2. Plan for fremstillingen
    • Kapitel 2. Retskilder og retsfølger
      • 1. Indledende bemærkninger om retskilder
      • 2. Generelle regler
        • 2.1. Grundloven
        • 2.2. Dansk lovgivning
        • 2.3. Danske administrative regler og vejledende regler
        • 2.4. EU
        • 2.5. Folkeretlige regler
      • 3. Praksis
        • 3.1. National praksis
        • 3.2. Praksis fra EU
        • 3.3. Praksis fra internationale organer
      • 4. Retsgrundsætninger
      • 5. Juridisk litteratur
      • 6. Retskilder – opsummering
      • 7. Retsfølger
    • Kapitel 3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og medieretten1
      • 1. Indledning og disposition
      • 2. Rækkevidden af art. 10
        • 2.1. Art. 10 dækker bredt. Pressefrihed, kildebeskyttelse og negativ ytringsfrihed
        • 2.2. Misbrug af rettigheder. Holocaust-benægtelse og gruppeforhånelser
      • 3. Indgreb
        • 3.1. Hvornår er der tale om indgreb?
        • 3.2. Indgreb i forhold til hvem?
        • 3.3. Positive forpligtelser efter art. 10
        • 3.4. Positive forpligtelser efter andre bestemmelser
      • 4. Særligt om licens
      • 5. Forholdet mellem stk. 1 og stk. 2
      • 6. Rettigheder efter art. 10 medfører »pligter og ansvar«
      • 7. Foreskrevet ved lov
      • 8. Er indgrebet »nødvendigt i et demokratisk samfund«?
        • 8.1. »Public interest«, presse og politikere
        • 8.2. Value judgments og statements of fact
        • 8.3. Skønsmargin
        • 8.4. Sagen vurderet i sin helhed
        • 8.5. De angivne grunde og den nationale prøvelse
        • 8.6. Relevant and sufficient
        • 8.7. Proportionalitet
      • 9. Lovligt formål
        • 9.1. Freds- og ærekrænkelser. Sammenstød med især art. 8
          • 9.1.1. Privatlivskrænkelser
          • 9.1.2. Ærekrænkelser
          • 9.1.3. Forhånelser
          • 9.1.4. Uskyldsformodningen
          • 9.1.5. Navns nævnelse mv. især i forbindelse med straffesager
          • 9.1.6. Personfotos
        • 9.2. Fortrolige oplysninger
        • 9.3. Domsmagtens autoritet og upartiskhed
      • 10. Offentlighed i retsplejen
        • 10.1. Offentlig rettergang
          • 10.1.1. Offentlighed som udgangspunkt
          • 10.1.2. Undtagelser
          • 10.1.3. Offentlighed kan være en krænkelse
        • 10.2. Offentlig domsafsigelse
    • Kapitel 4. Privatlivets fred
      • 1. Indledning og disposition
      • 2. Generelle forhold
        • 2.1. Primær og sekundær handling
        • 2.2. Forsæt
        • 2.3. Hjemmelskrav
        • 2.4. Samtykke
          • 2.4.1. Typer af samtykke. Udtrykkeligt, stiltiende, hypotetisk. Kontekstuel vurdering og passivitet
          • 2.4.2. Rækkevidden af samtykke
          • 2.4.3. Habilitet
          • 2.4.4. Samtykke ved dødsfald
          • 2.4.5. Situationer hvor samtykke ikke diskulperer
          • 2.4.6. Tilbagekaldelse og bortfald af samtykke
          • 2.4.7. Uden for strafferetten
        • 2.5. Uberettiget
          • 2.5.1. Indledning. Uberettiget og privatlivets fred
          • 2.5.2. Uberettiget og materiel atypicitet
          • 2.5.3. Uberettiget og medier mv.
        • 2.6. Processuelle spørgsmål
          • 2.6.1. Påtale mv.
          • 2.6.2. Værneting mv. Hvor skal sag anlægges, og efter hvilken ret skal en sag afgøres?
      • 3. Privatlivskrænkelser. Den rumlige afgrænsning
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Brevhemmelighed og andres gemmer
        • 3.3. Aflytning
        • 3.4. Adgang til edb-systemer og udbredelse af koder
        • 3.5. Adgang til fremmed grund og ikke frit tilgængeligt sted
          • 3.5.1. Ikke frit tilgængeligt sted
          • 3.5.2. Fremmed grund
        • 3.6. Fotografering af personer på ikke frit tilgængeligt sted
        • 3.7. »Hæleri«
      • 4. Den kvalitative afgrænsning STL § 264d
        • 4.1. Nærmere om § 264d
        • 4.2. Hvad er privat?
        • 4.3. Tilfældegrupper
      • 5. Virtuelle rum
      • 6. Civilretlig beskyttelse
        • 6.1. Indledning
        • 6.2. Særligt om billeder
          • 6.2.1. Indledende bemærkninger om billedudnyttelse
          • 6.2.2. Ideelle rettigheder. Krænkende offentliggørelse
          • 6.2.3. Ideelle rettigheder. Krænkende sammenhæng
          • 6.2.4. Ideelle rettigheder. Krænkende ændringer
          • 6.2.5. Låneregler
          • 6.2.6. Overdragelse
          • 6.2.7. Anden billedbrug
          • 6.2.8. Erstatning og/eller godtgørelse
        • 6.3. Brug af navn
        • 6.4. Fictionfaction og retten til egen historie
          • 6.4.1. Korrekt gengivelse
          • 6.4.2. Korrekt gengivelse – egen historie
          • 6.4.3. Tildigtet gengivelse
    • Kapitel 5. Æreretten
      • 1. Indledning
      • 2. § 267. Fornærmelige ytringer
        • 2.1. Om sigtelser og ringeagtsytringer
        • 2.2. Ytringens grovhed
        • 2.3. Hvem kan krænkes? Om personer og juridiske personer
        • 2.4. Udbredelse, herunder udbredelse via medier
        • 2.5. Ytringens form: Fotos, spørgsmål og dementi
        • 2.6. Forhold til strafferetsplejen
        • 2.7. Områder med udvidet ytringsfrihed
      • 3. § 268. Bagvaskelse
      • 4. § 269. Sandhed og det, der ligner
      • 5. § 270. Strafbare sande sigtelser
      • 6. § 271. Tidligere frifindende eller straffende domme
      • 7. § 272. Retorsion eller »selv idiot«-reglen
      • 8. Påtale og retsfølger
      • 9. Særlige persongrupper
      • 10. Retspolitiske betragtninger
    • Kapitel 6. Den offentlige fred
      • 1. Indledning og disposition
      • 2. Medvirken, fremme, tilskyndelse mv.
        • 2.1. Medvirken og STL § 23
        • 2.2. Fremme af terrorvirksomhed, § 114e
        • 2.3. Offentlig tilskyndelse til forbrydelse, § 136
        • 2.4. Offentlig billigelse af kap. 12- og kap. 13-forbrydelser
        • 2.5. Trusler
        • 2.6. Udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hærværk, § 266a
        • 2.7. Offentlige forstyrrelser
      • 3. Statens sikkerhed mv.
      • 4. Beskyttelse af særlige persongrupper mv.
        • 4.1. Fornærmelser mod fremmede statsoverhoveder
        • 4.2. Forhånelse af en fremmed nation, flag mv.
        • 4.3. Fornærmelser mod kongen mv.
        • 4.4. Overfald på personer, der udfører offentlige hverv
        • 4.5. Hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale mod § 119-personel
      • 5. Blasfemi
      • 6. § 266b
        • 6.1. Indledende bemærkninger
        • 6.2. Den internationale baggrund
        • 6.3. Indholdet af § 266b
          • 6.3.1. Ordlyden
          • 6.3.2. Historik
          • 6.3.3. Forsæt, samtykke og retorsion
          • 6.3.4. »Offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds«
          • 6.3.5. Videregivelse i medier
          • 6.3.6. »Udtalelse eller anden meddelelse«
          • 6.3.7. »En gruppe af personer«
          • 6.3.8. »Trues, forhånes eller nedværdiges«
          • 6.3.9. »Race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering«
          • 6.3.10. Propagandavirksomhed
    • Kapitel 7. Medieansvar
      • 1. Indledning og disposition
      • 2. Lovens anvendelsesområde
        • 2.1. Indenlandske periodiske skrifter
        • 2.2. Udsendelser fra registrerede radio- og tv-stationer
        • 2.3. Opsamlingsbestemmelsen i nr. 3
        • 2.4. Det særlige medieansvar og en samlet pakke
        • 2.5. Formidleransvar efter e-handelsloven
      • 3. Det særlige ansvarssystem
        • 3.1. Det særlige ansvar i hovedtræk
        • 3.2. Hvornår anvendes det særlige ansvarssystem? Materielle og formelle pressedelikter
        • 3.3. Skriftlige medier, jf. MAL § 1, nr. 2 og til dels nr. 3
          • 3.3.1. Udtaleren
          • 3.3.2. Forfatteren
          • 3.3.3. Redaktøren
            • a. Redaktøransvar for unavngivent stof
            • b. Navngiven forfatter, men forfatteren utilregnelig eller utilgængelig
            • c. Citat fra andet massemedie
          • 3.3.4. Udgiveren
          • 3.3.5. Ikke andre
        • 3.4. Radio- og tv-udsendelser og lign., jf. MAL § 1, nr. 2 og delvis nr. 3
          • 3.4.1. Transmissioner
          • 3.4.2. Udtaleren
            • a. Forskudt udsendelse
            • b. Direkte udsendelser
            • c. Direkte transmission
          • 3.4.3. Forfatteren
          • 3.4.4. Redaktøren
            • a. Transmissioner, § 20, stk. 2
            • b. Udtalelser i forskudte udsendelser
            • c. Udtalelser i direkte udsendelser (dog ikke transmissioner)
            • d. Tekster
            • e. Citater
          • 3.4.5. Radio- eller tv-foretagendet
      • 4. Hvornår skal det særlige ansvarssystem alligevel ikke anvendes?
        • 4.1. Grove forbrydelser
        • 4.2. Annoncer
        • 4.3. Ophavsret
        • 4.4. Andre undtagelser
      • 5. Andre særlige forhold
        • 5.1. Rigsadvokaten skal involveres
        • 5.2. Strafudmåling
        • 5.3. Udgiverens hæftelsesansvar
      • 6. Retspolitiske betragtninger
    • Kapitel 8. God presseskik og genmæle
      • 1. Det institutionelle set-up
        • 1.1. Pressenævnets kompetence
        • 1.2. Er »handlemåde« omfattet?
        • 1.3. Klageberettiget. Retlig interesse
        • 1.4. Påklagede. Mediet
        • 1.5. Klagefrister mv.
        • 1.6. Sagsbehandling
        • 1.7. Offentliggørelse af kendelse
        • 1.8. Retskildemateriale
        • 1.9. Prøvelse af Pressenævnets afgørelser
      • 2. Vejledende regler: »Grundlæggende synspunkter«
      • 3. Vejledende regler, Afsnit A: »Korrekte oplysninger«
        • 3.1. Korrekt og hurtig information, regel A.1, 1. pkt.
        • 3.2. Efterprøvelse, regel A.1, 2. pkt.
        • 3.3. Agtpågivenhed over for kilder, regel A.2
        • 3.4. Kontradiktion/forelæggelse, regel A.3. Materielt
        • 3.5. Forelæggelse. Formalia
        • 3.6. Overskrifter mv. skal have dækning, regel A.6
        • 3.7. Berigtigelse, regel A.7
        • 3.8. Ærekrænkelser
      • 4. Vejledende regler, Afsnit B: »Adfærd i strid med god presseskik«
        • 4.1. Privatlivets fred, regel B.1
          • 4.1.1. Formål og baggrund
          • 4.1.2. Identifikation
          • 4.1.3. Tilfældegrupper
        • 4.2. Selvmord, regel B.2
        • 4.3. Ofre for forbrydelser eller ulykker, regel B.3
        • 4.4. Adskillelse mellem annoncering og redaktionel tekst, regel B.4
        • 4.5. Misbrug af andres tillid, regel B.5
      • 5. Vejledende regler, Afsnit C: »Retsreportage«
        • 5.1. God presseskik gælder, regel C.1
        • 5.2. Straffesagers indledende stadier, regel C.2
        • 5.3. Objektivitet, ligelig gengivelse og sagens afslutning, regel C.3
        • 5.4. Oplysninger om slægtsforhold, race mv., regel C.4
        • 5.5. Hindringer, stillingtagen til skyld og sigtedes stillingtagen, regel C.5
        • 5.6. Saglig redaktionel linje angående omtale og navn, regel C.6
        • 5.7. Forsigtighed ved anmeldelser, regel C.7
        • 5.8. Tidligere domme, regel C.8
      • 6. Andre områder
        • 6.1. Mediets redigeringsret
        • 6.2. Samtykke, aftaler og betingelser
        • 6.3. Skjult kamera, agents provocateurs, m.m.
        • 6.4. Særlige internetforhold
        • 6.5. Billedmateriale
        • 6.6. Børn og unge
        • 6.7. Læserbreve
      • 7. Genmæle
        • 7.1. Indledende bemærkninger
        • 7.2. Materielle betingelser for genmæle
        • 7.3. Klagerside
        • 7.4. Medieside
    • Kapitel 9. Journalisters rettigheder
      • 1. Indledning og disposition
      • 2. Uafhængighed
      • 3. Medier og tavshedsbelagte oplysninger
        • 3.1. Berettiget videregivelse af fortrolige oplysninger. Videregivelse til medier
        • 3.2. Mediers videregivelse
      • 4. Kildebeskyttelse
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Vidnepligt, falsk forklaring for retten og kildebeskyttelse
        • 4.3. Vidnepligt, editionspligt, ransagning, beslaglæggelse mv. og kildebeskyttelse
        • 4.4. Vidnefritagelse
          • 4.4.1. Hvem er vidnefritaget?
          • 4.4.2. Vidnefritagelse for personer der ikke er omfattet af ordlyden af § 172?
          • 4.4.3. Hvilke oplysninger er omfattet af vidnefritagelsen?
        • 4.5. Undtagelse fra vidnefritagelse, stk. 5
        • 4.6. Undtagelse fra vidnepligt, stk. 6 om brud på tavshedspligt
      • 5. Beskyttelse af journalistiske arbejdsmetoder
        • 5.1. Indledning: problemfelt, terminologi og kategorisering
        • 5.2. Straf, straffrihed eller strafbortfald i forbindelse med journalistisk aktivitet
          • 5.2.1. Straf
          • 5.2.2. Straffrihed
          • 5.2.3. Strafbortfald
        • 5.3. Opsummerende drøftelse af kriterier
      • 6. Aftaler
    • Kapitel 10. Medier og persondata
      • 1. Indledning og disposition
      • 2. Hvilken behandling er omfattet af persondataloven?
        • 2.1. Hensyn til informations- og ytringsfriheden
        • 2.2. Rent privat persondatabehandling
        • 2.3. Undtagelser for medier mv.
        • 2.4. Undtagelser for kunstnerisk eller litterær virksomhed
        • 2.5. Sikkerhed og erstatningsansvar, §§ 41, 42 og 69
      • 3. Nogle hovedregler i persondataloven
      • 4. Personbilleder og persondata
      • 5. Massemedieinformationsdatabaseloven
        • 5.1. Uredigerede fuldtekstinformationsdatabaser
        • 5.2. Redaktionelle informationsdatabaser
        • 5.3. Andre offentligt tilgængelige informationsdatabaser
        • 5.4. Klager
      • 6. Tv-overvågning
    • Kapitel 11. Offentlighed
      • 1. Indledning
      • 2. Folketinget
        • 2.1. Adgang til møder
        • 2.2. Adgang til dokumenter
      • 3. Forvaltningen
        • 3.1. Retsgrundlag
        • 3.2. Aktindsigt efter offentlighedsloven
          • 3.2.1. Anvendelsesområde
          • 3.2.2. Hovedreglen om ret til aktindsigt
          • 3.2.3. Undtagelser
            • a). Sager
            • b). Dokumenter
            • c). Oplysninger
          • 3.2.4. Meroffentlighed
          • 3.2.5. Behandling af aktindsigtsbegæringer
        • 3.3. Aktindsigt efter forvaltningsloven
        • 3.4. Adgang til forvaltningens møder
        • 3.5. Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer
      • 4. Offentlighed i EU
        • 4.1. Retsgrundlag
        • 4.2. Anvendelsesområde
        • 4.3. Hovedreglen om ret til aktindsigt
        • 4.4. Undtagelser
          • 4.4.1. Beskyttelsen af offentlighedens interesser
          • 4.4.2. Privatlivets fred og den enkeltes integritet
          • 4.4.3. Andre, herunder forretningsmæssige interesser
          • 4.4.4. Interne arbejdsdokumenter
        • 4.5. Behandling af begæringer om aktindsigt
        • 4.6. Udøvelse af retten til aktindsigt
      • 5. Offentlighed i retsplejen
        • 5.1. Indledning
        • 5.2. Den fysiske offentlighed og dørlukning
        • 5.3. Referatforbud
        • 5.4. Navneforbud
        • 5.5. Lyd, billeder og tekst
        • 5.6. Dokumentoffentlighed
          • 5.6.1. Almindelig aktindsigt
          • 5.6.2. Medier
          • 5.6.3. Generelle regler om aktindsigt. Fremgangsmåde mv.
          • 5.6.4. Meroffentlighed
        • 5.7. Mediers rapportering fra retten i øvrigt
    • Kapitel 12. Radio- og tv-lovgivning
      • 1. Et historisk overblik
      • 2. Retskilder
        • 2.1. Nationale regler
        • 2.2. EU-regler
          • 2.2.1. Primærretten
          • 2.2.2. Sekundære retsakter
        • 2.3. Praksis
      • 3. Radio/tv-loven
        • 3.1. Materielt anvendelsesområde
          • 3.1.1. Programvirksomhed henholdsvis distribution
          • 3.1.2. Udøvelse af programvirksomhed
          • 3.1.3. Lineær spredning
          • 3.1.4. Kabelfødte programmer
          • 3.1.5. Lineær spredning via internettet mv.
          • 3.1.6. On demand-audiovisuelle medietjenester
          • 3.1.7. Afgrænsning af begrebet on demand-audiovisuelle medietjenester
        • 3.2. Territorialt anvendelsesområde – senderlandsprincippet
          • 3.2.1. Senderlandsprincippets indhold
          • 3.2.2. Undtagelser
          • 3.2.3. Det EU-retlige omgåelsesprincip
          • 3.2.4. De nye procedureregler vedrørende mulig omgåelseshensigt
      • 4. Udøvelse af programvirksomhed
        • 4.1. Foretagender, der kan udøve programvirksomhed
        • 4.2. Den legale programtilladelse
        • 4.3. Krav om tilladelse eller registrering
          • 4.3.1. Tilladelse
          • 4.3.2. Registrering
          • 4.3.3. On demand-audiovisuelle medietjenester
        • 4.4. Krav om identifikation
      • 5. Distribution af lyd- og billedprogrammer
        • 5.1. Distribution via det jordbaserede, digitale tv-net
        • 5.2. Distribution i fællesantenneanlæg
          • 5.2.1. Begrebet fællesantenneanlæg
          • 5.2.2. Krav til fordelingen
          • 5.2.3. Anvendelse af dekodere
          • 5.2.4. Must carry-reglerne
      • 6. Public service
        • 6.1. Public service-begrebet
        • 6.2. Public service-forpligtelsernes indhold
          • 6.2.1. Alsidighed
          • 6.2.2. Mangfoldighed
          • 6.2.3. Kvalitet
          • 6.2.4. Øvrige krav
        • 6.3. Public service-institutionernes uafhængighed
        • 6.4. Public service på internettet og andre nye medier
        • 6.5. Institutioner med public service-forpligtelser
        • 6.6. Finansiering
      • 7. Public service-foretagenderne
        • 7.1. DR
          • 7.1.1. Aktiviteter
          • 7.1.2. Organisering og uafhængighed
          • 7.1.3. Ledelse
          • 7.1.4. Finansiering
        • 7.2. De regionale TV2-virksomheder
          • 7.2.1. Formål og organisering
          • 7.2.2. Ledelse
          • 7.2.3. Finansiering
        • 7.3. TV2/Danmark A/S
          • 7.3.1. Aktiviteter
          • 7.3.2. Organisering
          • 7.3.3. Ledelse
          • 7.3.4. Finansiering
        • 7.4. Public service-kontrakter
        • 7.5. Godkendelse af væsentlige nye public service-tjenester
        • 7.6. Anden virksomhed
          • 7.6.1. Begreb
          • 7.6.2. DR
          • 7.6.3. TV2
          • 7.6.4. De regionale TV2-virksomheder
          • 7.6.5. Betingelser for udøvelse af anden virksomhed
        • 7.7. Budget- og regnskabsforhold
        • 7.8. Offentlighed
      • 8. Lokal radio og tv
        • 8.1. Historik
        • 8.2. Ikke-kommercielt tv
        • 8.3. Kommercielt lokal-tv
        • 8.4. Lokalradio
      • 9. Reklamer, sponsorering og produktplacering
        • 9.1. Indledning
        • 9.2. Reklamer i radio, fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester
          • 9.2.1. Forbud mod skjult reklame
          • 9.2.2. Placering
          • 9.2.3. Omfang
          • 9.2.4. Almindelige regler
          • 9.2.5. Reklamering for visse særlige produkter og tjenesteydelser
          • 9.2.6. Forbud mod reklamering for religiøse og politiske bevægelser mv.
          • 9.2.7. Beskyttelse af mindreårigebørn og unge
          • 9.2.8. Tilsyn med reklamereglerne
        • 9.3. Sponsorering
        • 9.4. Produktplacering
          • 9.4.1. Indledning
          • 9.4.2. Medietjenestedirektivet
          • 9.4.3. Retsstillingen før implementeringen af EU-reglerne
          • 9.4.4. Retsstillingen efter implementeringen – liberalisering ad to omgange
          • 9.4.5. Hovedlinjerne i de nugældende regler
          • 9.4.6. Betingelser for lovlig produktplacering
          • 9.4.7. DR og de regionale TV2-virksomheder
          • 9.4.8. Særligt om on demand-audiovisuelle medietjenester
        • 9.5. Produktsponsorering
          • 9.5.1. Baggrund og begreb
          • 9.5.2. Regulering
          • 9.5.3. Nærmere om betingelserne
          • 9.5.4. Retsvirkning af, at der foreligger produktsponsorering
        • 9.6. Håndhævelse
      • 10. Indholdsregler
      • 11. Licens
        • 11.1. Licenspligtens genstand
        • 11.2. Licenspligtens indhold
      • 12. Ret til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse og korte uddrag
        • 12.1. Ret til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse
        • 12.2. Ret til korte uddrag
      • 13. Radio- og tv-nævnet
    • Kapitel 13. Reguleringen af spil og film
      • 1. Indledning
      • 2. Spillelovgivningen
        • 2.1. Baggrund
        • 2.2. Et rids over reguleringen før liberaliseringen
          • 2.2.1. Straffelovens §§ 203 og 204
          • 2.2.2. Tips- og lottoloven
          • 2.2.3. Klasselotteriloven og lotteriforbudsloven
          • 2.2.4. Lov om lokale totalisatorspil
          • 2.2.5. Lov om spillekasinoer
          • 2.2.6. Lov om gevinstgivende spilleautomater
          • 2.2.7. Lov om offentligt hasardspil i turneringsform
        • 2.3. Spilleloven
          • 2.3.1. Formål og systematik
          • 2.3.2. Anvendelsesområde
          • 2.3.3. Definitioner
            • a). Lotteri, jf. nr. 2:
            • b). Kombinationsspil, jf. nr. 3:
            • c). Væddemål, jf. nr. 4:
          • 2.3.4. Kravet om betaling af en indsats
          • 2.3.5. Gevinst
          • 2.3.6. Spil omfattet af loven
          • 2.3.7. Kravet om tilladelse
          • 2.3.8. Liberaliserede spil
            • a). Væddemål
            • b). Online-casino
          • 2.3.9. Spil, som ikke er liberaliseret
            • a). Lotterier
            • b). Væddemål på heste-og hundevæddeløb
          • 2.3.10. Andre spil
            • a). Landbaserede kasinoer
            • b). Almennyttigt lotteri
            • c). Gevinstgivende spilleautomater
            • d). Pyramidespil
          • 2.3.11. Betingelser for at opnå tilladelse
          • 2.3.12. Inddragelse af en tilladelse
          • 2.3.13. Oplysningskrav, salg og markedsføring
          • 2.3.14. Godkendelse af bestyrere og personale
          • 2.3.15. Særlige krav til kontrolforanstaltninger mv.
          • 2.3.16. Gebyrer
          • 2.3.17. Tilsyn og kontrol
          • 2.3.18. Adgangs- og betalingsformidling
          • 2.3.19. Sanktioner
          • 2.3.20. Ikrafttræden
          • 2.3.21. Spilleafgiftsloven
        • 2.4. Spillelovens forhold til EU-retten
      • 3. Film
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. EU-regulering
          • 3.2.1. Art. 167 TEUF
          • 3.2.2. Medietjenestedirektivets kvoteregler for europæiske tv-programmer
          • 3.2.3. MEDIA-programmet
        • 3.3. Filmloven
          • 3.3.1. Formål og afgrænsning
          • 3.3.2. Det Danske Filminstitut
          • 3.3.3. Konsulentordningen og 60/40-ordningen
          • 3.3.4. Bevillinger
          • 3.3.5. Kommunal filmvirksomhed
          • 3.3.6. Medierådet
          • 3.3.7. Klager mv.
        • 3.4. Radio/tv-lovens regler om filmstøtte
        • 3.5. Online-film
    • Kapitel 14. Ophavsret og medier
      • 1. Indledning
      • 2. Retsgrundlag
      • 3. Ophavsretslovens territoriale anvendelse
      • 4. Ophavsrettens genstand
        • 4.1. Litterære og kunstneriske værker
        • 4.2. Særligt om edb-programmer
        • 4.3. Nærtstående rettigheder
      • 5. Indholdet af den ophavsretlige beskyttelse
        • 5.1. Droit moral-beskyttelsen
        • 5.2. Eksemplarfremstillingsretten
        • 5.3. Tilgængeliggørelse for almenheden
      • 6. Indskrænkninger i ophavsretten
        • 6.1. Indledning
        • 6.2. Midlertidige kopier
        • 6.3. Privatkopiering
        • 6.4. Edb-programmer
        • 6.5. Citatretten
        • 6.6. Reportage af dagsbegivenheder og korte uddrag af store begivenheder
        • 6.7. Konsumption
        • 6.8. Ytringsfrihed som indskrænkning i ophavsretten
      • 7. Overdragelse af ophavsrettigheder og ansættelsesforhold
        • 7.1. Overdragelse af ophavsrettigheder
        • 7.2. Ansættelsesforhold
      • 8. Kollektiv rettighedsforvaltning
        • 8.1. Aftalelicens og tvangslicens
        • 8.2. Særligt om forvaltning af musikrettigheder på internettet
      • 9. Særlige regler vedrørende radio- og fjernsynsprogrammer
        • 9.1. Radio/tv-foretagenders signalret
        • 9.2. Public service-foretagenders brug af værker
        • 9.3. Adgang til udgivne lydoptagelser
        • 9.4. Kabelviderespredning
        • 9.5. Efemere optagelser
        • 9.6. Diskussionsudsendelser
      • 10. Særlige problemstillinger på internettet
        • 10.1. Databaser
        • 10.2. Fildeling
        • 10.3. Linking
      • 11. Tekniske beskyttelsesforanstaltninger
      • 12. Ophavsrettens varighed
      • 13. Sanktioner
    • Kapitel 15. Medieejerskab, konkurrence og statsstøtte
      • 1. Indledning
      • 2. Medieejerskab
        • 2.1. Ingen særregler om medieejerskab i dansk ret
        • 2.2. Ejerskabsbegrænsninger i fremmed ret
          • 2.2.1. Norge
          • 2.2.2. Storbritannien
        • 2.3. EU-initiativer
        • 2.4. Andre regler af betydning for mediepluralismen
      • 3. Konkurrenceloven
        • 3.1. Formål
        • 3.2. Anvendelsesområde
        • 3.3. Forholdet til EU-konkurrencereglerne
        • 3.4. Tilsyn og håndhævelse
        • 3.5. Markedsafgrænsning
        • 3.6. Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler
          • 3.6.1. Forbuddet i KL § 6
          • 3.6.2. Undtagelse for aftaler mellem økonomisk små virksomheder
          • 3.6.3. Individuel fritagelse
          • 3.6.4. Gruppefritagelse
          • 3.6.5. Negativattest
          • 3.6.6. Praksis vedrørende mediemarkedet
        • 3.7. Misbrug af dominerende stilling
          • 3.7.1. Dominerende stilling
          • 3.7.2. Misbrug
          • 3.7.3. Sanktioner
          • 3.7.4. Praksis vedrørende mediemarkedet
        • 3.8. Fusionskontrol
          • 3.8.1. Indledning
          • 3.8.2. Fusionsbegrebet
          • 3.8.3. Tærskelværdikravene
          • 3.8.4. Anmeldelse
          • 3.8.5. Konkurrencerådets afgørelse
          • 3.8.6. Praksis vedrørende fusioner på mediemarkedet
      • 4. Adgang til tv-rettigheder til væsentlige sportsbegivenheder
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Retsbeskyttelse
          • 4.2.1. Sportsbegivenheder
          • 4.2.2. Arrangementsbeskyttelsen
        • 4.3. Konkurrenceretlig praksis vedrørende tv-sportsrettigheder
          • 4.3.1. Kollektiv køb og salg af sportsrettigheder
          • 4.3.2. Fodboldrettigheder
          • 4.3.3. Særligt om EU-Domstolens afgørelse i FA Premier League v Murphy
          • 4.3.4. Håndboldrettigheder
      • 5. Kollektiv forvaltning af musikrettigheder
        • 5.1. Det landeopdelte forvaltningssystem
        • 5.2. EU-Kommissionens beslutning fra 2008
        • 5.3. Direktivforslaget om forvaltningsrettigheder og onlinetjenester
      • 6. Statsstøtte
        • 6.1. Statsstøtte og mediesektoren
        • 6.2. Forbuddet mod ulovlig statsstøtte
          • 6.2.1. Forbuddet i TEUF art. 107, stk. 1
          • 6.2.2. Virksomhedsbegrebet
          • 6.2.3. Økonomisk fordel
          • 6.2.4. »Begunstige visse virksomheder eller produktioner«
          • 6.2.5. Statsmidler
          • 6.2.6. »Fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen«
          • 6.2.7. »Påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«
        • 6.3. Undtagelser fra forbuddet
        • 6.4. Støtte til etablering af bredbåndsnetværk
        • 6.5. Administration af statsstøttereglerne
        • 6.6. Statsstøtte og public service-radio/tv
          • 6.6.1. Public service-tilskud er som hovedregel statsstøtte
          • 6.6.2. Altmark-dommen
          • 6.6.3. Anvendeligheden af art. 107, stk. 3, på public service
          • 6.6.4. Art. 106, stk. 2
          • 6.6.5. Amsterdam-protokollen
        • 6.7. Nærmere om betingelserne i art. 106, stk. 2
          • 6.7.1. Definitionen af public service
          • 6.7.2. Mandat
          • 6.7.3. Proportionalitet og markedstest af væsentlige nye tjenester
        • 6.8. Brugerbetaling
        • 6.9. Overkompensation og kontrol
      • 7. Retspraksis, herunder TV2-sagen
        • 7.1. TV2-sagen
        • 7.2. BBC Curriculum
        • 7.3. RAI
    • Kapitel 16. Mediernes infrastruktur
      • 1. Indledning
      • 2. Telelovgivningen
        • 2.1. Teleloven
        • 2.2. Anvendelsesområde
        • 2.3. Afgrænsningen mellem tele- og medieretten
      • 3. Adgang til netværk
        • 3.1. Etablering af egen infrastruktur
        • 3.2. Adgang til radiofrekvenser
          • 3.2.1. Frekvensloven
          • 3.2.2. Frekvenspolitisk rammemandat
          • 3.2.3. Liberalisering af frekvensanvendelsen
          • 3.2.4. Tilladelsessystemet
          • 3.2.5. Anvendelse af frekvenser til radio- og tv-formål
        • 3.3. Adgang til andres infrastruktur – kort om samtrafikreglerne
          • 3.3.1. Baggrund
          • 3.3.2. Rids over indholdet af reglerne
          • 3.3.3. Samtrafikreglernes relevans for medievirksomheder
        • 3.4. Netneutralitet
      • 4. Adgang til andre tekniske faciliteter
        • 4.1. Standarder og interoperabilitet
          • 4.1.1. Generelt
          • 4.1.2. Særlige regler om digitale radio- og tv-tjenester
    • Litteratur
    • Forkortelser
    • Databaser
    • Domme
    • Stikord

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Medieretten (1. udg.)

    Af Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller

    Cover til: Medieretten (1. udg.)

    1. udgave

    4. april 2013

    • e-ISBN: 9788757495911
    • p-ISBN: 9788757420746
    • Antal sider: 964
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Medieret

    Medieretten udgør den første samlede fremstilling af de retsregler, der regulerer medierne eller har særlig betydning for disse. I overensstemmelse med medieudviklingen omhandler fremstillingen ikke blot de traditionelle massemedier, dvs. aviser, tidsskrifter mv. og radio og fjernsyn, men også de nye digitale online-medier som fx netaviser, blogs, web-tv, sociale medier mv. Målgruppen er primært advokater, dommere og jurister i medievirksomheder og relevante offentlige myndigheder, organisationer mv., der beskæftiger sig med medieretlige problemstillinger, og som har et naturligt behov for en samlet fremstilling herom.

    • Bøger (Arkiv)
    • /
      Cover af Medieretten
      Medieretten
    • / 1. udg. 2013

    Medieretten (1. udg.)

    Af Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller

    Cover af Medieretten (1. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her