Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon
      • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
      • Forord
      • Forkortelser
    • Kapitel 1. Hvad er kildebeskyttelse?
      • 1. Vidnefritagelse
        • 1.1. Ordlyd
        • 1.2. Bestemmelsens interne struktur
        • 1.3. Bestemmelsens placering i retsplejeloven
          • 1.3.1. Undtagelse til vidnepligt
          • 1.3.2. Borgerlig og strafferetlig retspleje
          • 1.3.3. Vidneudelukkelse contra vidnefritagelse
          • 1.3.4. Ret til ikke at besvare spørgsmål
      • 2. Fritagelse for tvangsindgreb
      • 3. EMRK artikel 10
        • 3.1. Generelle principper
        • 3.2. Kildebeskyttelse
          • 3.2.1. Hvad omfatter beskyttelsen?
    • Kapitel 2. Historik
      • 1. Vidneforklaring
        • 1.1. Retsplejeloven af 1909 og 1916
        • 1.2. 1938-lovændringen
        • 1.3. 1965-lovændringen
        • 1.4. 1991-lovændringen
        • 1.5. 1999-lovændringen
      • 2. Edition
      • 3. Beslaglæggelse
      • 4. Ransagning
    • Kapitel 3. Hensyn
      • 1. Retsplejeloven
        • 1.1. Beskyttelse af den frie informationsstrøm
        • 1.2. Retsplejelovens forarbejder
        • 1.3. Modhensyn
          • 1.3.1. Retshåndhævelsen
          • 1.3.2. Magtmisbrug
          • 1.3.3. Manipulation
          • 1.3.4. Retssikkerhed
          • 1.3.5. Mediets formål
        • 1.4. Afvejning
      • 2. EMRK artikel 10
        • 2.1. Beskyttelse af den frie informationsstrøm
        • 2.2. Modhensyn
        • 2.3. Afvejning
    • Kapitel 4. Retskilder
      • 1. Retsplejeloven
      • 2. Medieansvarsloven
        • 2.1. Hvad regulerer medieansvarsloven?
        • 2.2. Forholdet til kildebeskyttelsesreglerne
          • 2.2.1. Medieansvarsloven yder selvstændigt kildebeskyttelsesværn
          • 2.2.2. Kildebeskyttelse er anvendelig uden for mediets indhold
      • 3. EMRK artikel 10
        • 3.1. Øvrige retsakter fra Europarådet
          • 3.1.1. Recommendation No. R (2000)7
          • 3.1.2. Recommendation 1950 (2011)
          • 3.1.3. Retskildeværdi
      • 4. EU-retten
      • 5. Grundloven
      • 6. Strafferet
      • 7. Aftaleret
      • 8. Presseetik
        • 8.1. De vejledende regler om god presseskik
        • 8.2. European Charter on Freedom of the Press
    • Kapitel 5. Hvem kan påberåbe sig kildebeskyttelse?
      • 1. Retsplejelovens § 172
        • 1.1. De omfattede medier
        • 1.2. Personkredsen
          • 1.2.1. Redaktører og redaktionelle medarbejdere
          • 1.2.2. Andre med tilknytning til mediet
      • 2. Kildebeskyttelse uden for retsplejeloven
        • 2.1. Medieansvarslovens grænser
          • 2.1.1. Bogudgivelser
          • 2.1.2. Udenlandske medier
          • 2.1.3. Produktionsselskaber
          • 2.1.4. Åbne digitale net
            • 2.1.4.1. Mediespecifikke kendetegn
            • 2.1.4.2. Brugergenereret indhold
            • 2.1.4.3. Enkeltstående værker
            • 2.1.4.4. Særligt om anmeldte medier, jf. medieansvarslovens § 1, nr. 3, jf. § 8, stk. 1
        • 2.2. Korrigerende eller analog fortolkning
          • 2.2.1. Norsk ret
          • 2.2.2. Dansk retspraksis
      • 3. EMRK artikel 10
        • 3.1. Recommendation R (2000) (7)
        • 3.2. EMD’s praksis
          • 3.2.1. Emne af samfundsmæssig interesse
          • 3.2.2. Personer, der agerer på samme måde som journalister
            • 3.2.2.1. Særligt om bloggere
          • 3.2.3. Omgåelsestilfælde
        • 3.3. Sammenfatning
    • Kapitel 6. Hvilke oplysninger omfatter beskyttelsen?
      • 1. Overordnet
        • 1.1. Terminologi
      • 2. Aktive kilder, jf. 172, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1
        • 2.1. Trykte skrifter, jf. stk. 1, nr. 1
          • 2.1.1. Kilde til en oplysning
          • 2.1.2. Forfatter til artikel
          • 2.1.3. Fotograf eller fremstiller
          • 2.1.4. Skriftet er ikke offentliggjort
          • 2.1.5. Skriftet offentliggøres
        • 2.2. Elektroniske medier, jf. § 172, stk. 2, nr. 1
          • 2.2.1. Kilde til oplysning
          • 2.2.2. Forfatter til værk
          • 2.2.3. Fotograf eller fremstiller
          • 2.2.4. Materialet er ikke offentliggjort
          • 2.2.5. Materialet er offentliggjort
      • 3. Passive kilder, jf. § 172, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2
        • 3.1. Trykte skrifter, jf. § 172, stk. 1, nr. 2
          • 3.1.1. Skriftet er ikke offentliggjort
          • 3.1.2. Skriftet offentliggøres
        • 3.2. Elektroniske medier, jf. § 172, stk. 2, nr. 2.
          • 3.2.1. Optagelsen er ikke offentliggjort
          • 3.2.2. Optagelsen er offentliggjort
      • 4. Nærmere om kilden
        • 4.1. Retsplejeloven
          • 4.1.1. Kilde til hvilket stof?
            • 4.1.1.1. Annoncer
            • 4.1.1.2. Læserbreve
          • 4.1.2. Kildens funktion
          • 4.1.3. Kildens motiv
          • 4.1.4. Informationens karakter
          • 4.1.5. Kilden er anonym
          • 4.1.6. Journalistens egne iagttagelser
          • 4.1.7. Den konstruerede kilde
          • 4.1.8. Kildens kilde
            • 4.1.8.1. Journalisten som mellemmand
            • 4.1.8.2. Øvrige mellemmænd
          • 4.1.9. Et aftalegrundlag?
          • 4.1.10. Pressens brug af informationen
        • 4.2. EMRK artikel 10
          • 4.2.1. Kilden som formidler af information
          • 4.2.2. Betroelse
            • 4.2.2.1. Forholdet til kravet om anonymitetstilsagn, jf. § 172, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2
          • 4.2.3. Indholdet af kildens information
          • 4.2.4. Kildens funktion og motiv
            • 4.2.4.1. Særligt om kilden som lovovertræder
          • 4.2.5. Kildens identitet er ukendt for mediet
          • 4.2.6. Beskyttelse af personer, som er kilde i anden sag
      • 5. Beskyttelsens rækkevidde
        • 5.1. Retsplejeloven
          • 5.1.1. Direkte identifikation
          • 5.1.2. Indirekte identifikation
          • 5.1.3. Risiko for identifikation
          • 5.1.4. Begæringens omfang
          • 5.1.5. Information, der ikke identificerer kilden
        • 5.2. EMRK artikel 10
          • 5.2.1. Hvad er identificerende information?
          • 5.2.2. Hvilken sandsynlighed for identifikation må kræves?
          • 5.2.3. Identifikation til brug for anden sammenhæng end den kilden har givet oplysninger om.
          • 5.2.4. Information, der ikke identificerer kilden
    • Kapitel 7. Undtagelser fra beskyttelsen
      • 1. Modifikationer til undtagelserne
        • 1.1. Medieansvarslovens ansvarsregler
        • 1.2. Kildens samtykke
        • 1.3. Alvorlige repressalier foreligger ikke længere
        • 1.4. EMRK artikel 10
          • 1.4.1. EMD’s prøvelse
          • 1.4.2. Nødvendighedskriteriet i praksis
            • 1. Behov for stop af yderligere lækage, erstatning og identifikation af illoyal ansat eller forretningsforbindelse
            • 2. Kildens motiv
            • 3. Opklaring af forbrydelser
            • 4. Kilden eller journalisten som mistænkt
          • 1.4.3. Særligt om tvangsindgreb
          • 1.4.4. Særligt om generelle indgreb
      • 2. Vidneførsel er afgørende for opklaring af en straffesag,
jf. § 172, stk. 5
        • 2.1. Fængsel i 4 år eller derover
        • 2.2. Lovovertrædelse af alvorlig karakter
          • 2.2.1. Begrebet alvorlig karakter
            • 2.2.1.1. Retspraksis
        • 2.3. Vidneførslen har afgørende betydning for sagens opklaring
          • 2.3.1. Indikationskravet
          • 2.3.2. Dokumentationskravet
          • 2.3.3. Retspraksis
        • 2.4. Hensynet til opklaringen skal klart overstige behov for kildebeskyttelse
      • 3. Brud på tavshedspligt, jf. § 172, stk. 6
        • 3.1. Forarbejderne
        • 3.2. Betingelserne for vidnepligt
          • 3.2.1. Overtrædelse af straffelovens § 152-152c
            • 3.2.1.1. Persongrupperne
            • 3.2.1.2. Kvalifikationskrav
        • 3.3. Fritagelse fra vidnepligt
          • 3.3.1. Spørgsmål 1: Skal der foretages en afvejning?
          • 3.3.2. Spørgsmål 2: Hvilken rolle spiller kildens subjektive forhold for afgørelsen?
            • 3.3.2.1. Forsæt
            • 3.3.2.2. Motiv
          • 3.3.3. Spørgsmål 3: Hvordan skal begrebet samfundsmæssig betydning forstås?
            • 3.3.3.1. Forarbejder
            • 3.3.3.2. Beviskravet
            • 3.3.3.2.1. Lækagesagen
            • 3.3.3.2.2. Lækagesagens rækkevidde
          • 3.3.4. EMRK artikel 10
            • 3.3.4.1. Afgrænsningen over for private interesser
    • Kapitel 8. Særligt om tvangsindgreb
      • 1. Den lovtekniske løsning
        • 1.1. Henvisningsreglernes indhold
        • 1.2. Anvendelse af henvisninger
        • 1.3. Forholdet mellem tvangsindgreb og kildebeskyttelse
          • 1.3.1. Todelt prøvelse
          • 1.3.2. Ligeartede betingelser
          • 1.3.3. Regelhierarki
            • 1. Materialet som bevismiddel
            • 2. Kildebeskyttelse
            • 3. De almindelige betingelser for tvangsindgreb
      • 2. Edition
        • 2.1. Den civile retspleje, jf. retsplejelovens §§ 298, stk. 1, og 299, stk. 1
          • 2.1.1. Partsedition, jf. § 298, stk. 1
          • 2.1.2. Edition over for tredjemand, jf. § 299, stk. 1
        • 2.2. Strafferetsplejen, jf. retsplejelovens § 804
          • 2.2.1. Ikke-mistænkte
            • 2.2.1.1. Indgreb over for andre end vidnefritagne personer
            • 2.2.1.2. Beskyttelsen er ikke absolut
            • 2.2.1.3. Forholdet til beslaglæggelse
      • 3. Ransagning, jf. retsplejelovens §§ 794 og 795
        • 3.1. Mistænkte, jf. retsplejelovens § 794
          • 3.1.1. »Hidrører fra«
          • 3.1.2. Den vidnefritagne som mistænkt
          • 3.1.3. Indgreb over for den vidnefritagne eller tredjemand?
          • 3.1.4. »Under ransagningen«
        • 3.2. Ikke-mistænkte, jf. retsplejelovens § 795
          • 3.2.1. Indgreb over for andre end vidnefritagne personer.
          • 3.2.2. Den praktiske håndtering
        • 3.3. Tilfældighedsfund, jf. retsplejelovens § 800
        • 3.4. Hemmelig ransagning, jf. retsplejelovens § 799
      • 4. Beslaglæggelse, jf. retsplejelovens §§ 802 og 803
        • 4.1. Mistænkte, jf. retsplejelovens § 802, stk. 4.
        • 4.2. Ikke-mistænkte, jf. retsplejelovens § 803, stk. 2
      • 5. Indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71
        • 5.1. Retsplejeloven
          • 5.1.1. Retsstillingen
            • 5.1.1.1. Indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens §§ 780 og 781
            • 5.1.1.2. Dataaflæsning, jf. § 791b
          • 5.1.2. Forarbejder
        • 5.2. EMRK artikel 10
          • 5.2.1. EMD’s praksis
            • 5.2.1.1. Indgreb mod journalist er utilsigtet konsekvens
            • 5.2.1.2. Målrettet indgreb
        • 5.3. Sammenfatning og forholdet mellem EMRK artikel 10 og retsplejeloven
      • 6. Påbud
      • 7. Proportionalitet
        • 7.1. Lovovertrædelsens karakter
        • 7.2. Andre efterforskningsskridt
        • 7.3. Genstandens værdi for sagens oplysning
        • 7.4. Hensynet til mediernes arbejdsvilkår
    • Kapitel 9. Tilknyttede problemstillinger
      • 1. Pressen nægter at samarbejde
        • 1.1. Vidnet nægter at efterkomme påbud
          • 1.1.1. Tvangsmidler
            • 1.1.1.1. Dagbøder
            • 1.1.1.1.1. Bødeniveauet
            • 1.1.1.1.2. EMRK artikel 10
            • 1.1.1.2. Frihedsberøvelse, jf. retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 5
        • 1.2. Vidnet afgiver falsk forklaring
        • 1.3. Vidne udebliver uden lovligt forfald
      • 2. Ansvar
        • 2.1. Ansvar for kildens videregivelse af oplysninger
          • 2.1.1. EMRK artikel 10
            • 2.1.1.1. Beskyttelsen
            • 2.1.1.2. Momenter i afvejningen
            • 2.1.1.2.1. Advarsel over for overordnede
            • 2.1.1.2.2. Offentlighedens interesse i den lækkede information
            • 2.1.1.2.3. Informationens pålidelighed
            • 2.1.1.2.4. Skadevirkning
            • 2.1.1.2.5. Kildens motiv med videregivelsen
            • 2.1.1.2.6. Sanktionens karakter
          • 2.1.2. Straffeloven
        • 2.2. Ansvar for pressens videreformidling
          • 2.2.1. Mediets indhold
          • 2.2.2. God presseskik
        • 2.3. Ansvar for et underliggende gerningsindhold
      • 3. Aftaleret
        • 3.1. Betydningen af en aftale
        • 3.2. Aftaleretligt brud
          • 3.2.1. Kildens forhold
          • 3.2.2. Journalistens forhold
          • 3.2.3. Tredjepart identificerer kilde
      • 4. Kildebeskyttelse uden for domstolene?
        • 4.1. Undersøgelseskommissioner
        • 4.2. Forvaltningsmyndigheder
    • Kapitel 10. Beskyttelsen i nabolande
      • 1. Norge
        • 1.1. Regelsæt
        • 1.2. Beskyttelsen
        • 1.3. Undtagelser til beskyttelsen
        • 1.4. Særligt om tvangsindgreb
          • 1.4.1. Ransagning
          • 1.4.2. Beslaglæggelse
          • 1.4.3. Skjulte tvangsindgreb
            • 1.4.3.1. Aflytning af kommunikation
            • 2.4.3.2. Rumaflytningrumaflytning
      • 2. Sverige
        • 2.1. Regelsæt
        • 2.3. Beskyttelsen
          • 2.3.1. Anonymitetsret
          • 2.3.2. Tavshedspligt
          • 2.3.3. Efterforskningsforbud
        • 2.4. Undtagelser til meddelarskyddet
        • 2.5. Særligt om tvangsindgreb
          • 2.5.1. Beslaglæggelse
          • 2.5.2. Ransagning og kropsvisitation
          • 2.5.3. Skjulte tvangsindgreb
    • Kilder
    • Doms- og afgørelsesregister
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Kildebeskyttelse (1. udg.)

    Af Peter Lambert og Iben Gjessing

    Cover til: Kildebeskyttelse (1. udg.)

    1. udgave

    2. februar 2014

    • e-ISBN: 9788757496123
    • p-ISBN: 9788757430868
    • Antal sider: 283
    • Bogtype: Håndbog

    Emner

    • Medieret

    'Kildebeskyttelse' er den første samlede fremstilling om de retsregler og den praksis, der knytter sig til mediernes beskyttelse af kilder. Dette angår navnligt retsplejelovens § 172 om vidnefritagelse for journalister samt visse regler om tvangsindgreb. Bogen indeholder desuden bidrag til problemstillinger, som ikke eller kun i begrænset omfang er blevet berørt tidligere. Det drejer sig blandt andet om beskyttelsen af kilder uden for retsplejeloven, kildebegrebets afgrænsning, reglernes sammenhæng med medieansvarsloven og den teknologiske udviklings betydning for forståelsen af reglerne. Fremstillingen gennemgår grundigt den del af beskyttelsen af kilder, som hviler på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om fortolkning af kildebeskyttelsen.

    • Bøger (Arkiv)
    • /
      Cover af Kildebeskyttelse
      Kildebeskyttelse
    • / 1. udg. 2014

    Kildebeskyttelse (1. udg.)

    Af Peter Lambert og Iben Gjessing

    Cover af Kildebeskyttelse (1. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her