Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon
      • Forord til 7. udgave
    • Kapitel 1. Produktansvar
      • 1. Indledning. Hvilke regler regulerer produktansvaret?
      • 2. Det retspraksisudviklede produktansvar
        • 2.1. Det retspraksisudviklede produktansvars anvendelsesområde
        • 2.2. Udviklingsskader og systemskader
        • 2.3. Mellemhandlerens ansvar
      • 3. Produktansvarsloven
        • 3.1. Lovens anvendelsesområde og præceptivitet
        • 3.2. Lovens forhold til almindelige erstatningsregler
        • 3.3. Skade
        • 3.4. Produkt
        • 3.5. Producent og mellemhandler
        • 3.6. Defekt
        • 3.7. Ansvaret og erstatningen
          • 3.7.1. Producentens ansvar
          • 3.7.2. Ansvarsfrihedsgrunde
          • 3.7.3. Egen skyld
        • 3.8. Mellemhandleransvar
        • 3.9. Flere ansvarlige og regres
        • 3.10. Forældelse
    • Kapitel 2. Negotiable dokumenter – herunder checks og veksler. Fondsaktiver. Digitaliserede pantebreve (Side37 – 80)
      • 1. Indledning
      • 2. Negotiable gældsbreve
        • 2.1. Gældsbrevsbegrebet
        • 2.2. Gældsbreve, som er negotiable
        • 2.3. Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren
        • 2.4. Gældsbrevet som »bærer« af fordringen
        • 2.5. Ekstinktion af rettigheder (GBL § 14)
        • 2.6. Ekstinktion af indsigelser (GBL §§ 15-17)
          • 2.6.1. Indsigelser, som fortabes
          • 2.6.2. Indsigelser, som bevares
        • 2.7. Betalingslegitimation (GBL §§ 19-21)
        • 2.8. Modregning
        • 2.9. Omsætningsbeskyttelse
        • 2.10. Kreditorbeskyttelse
      • 3. Checks
        • 3.1. Checkbegrebet
        • 3.2. Om checkens forevisning og betaling
        • 3.3. Om overdragelse af checks
          • 3.3.1. Fortabelse af rettigheder
          • 3.3.2. Fortabelse af indsigelser
        • 3.4. Om krydsede checks
        • 3.5. Om checkregres
      • 4. Veksler
        • 4.1. Vekselbegrebet
        • 4.2. Forholdet mellem trassenten og remittenten
        • 4.3. Forholdet mellem trassenten og trassaten
        • 4.4. Forholdet mellem trassaten og remittenten
        • 4.5. Forholdet mellem trassentens kreditorer og aftaleerhververe og remittenten
        • 4.6. Ekstinktion og betaling ved overdragelse af veksler
          • 4.6.1. Endossement
          • 4.6.2. Rettighedsekstinktion
          • 4.6.3. Ekstinktion af indsigelser
          • 4.6.4. Betalingsekstinktion
        • 4.7. Vekselregres
      • 5. Fondsaktiver
        • 5.1. Begreb
        • 5.2. Oversigt over registreringsproceduren
          • 5.2.1. Kontosystemet
          • 5.2.2. Anmeldelse og prøvelse. Reaktionsmuligheder
        • 5.3. Prioritetskonflikter
        • 5.4. Gyldighedsvirkning
        • 5.5. Betalingslegitimation
        • 5.6. Erstatning for fejl m.v.
        • 5.7. Aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse
      • 6. Digitaliserede pantebreve
        • 6.1. Digital tinglysning
        • 6.2. Digitale pantebreve, som er simple
        • 6.3. Digitale pantebreve, som er negotiable
        • 6.4. Ekstinktion af rettigheder (TL § 27 b)
        • 6.5. Ekstinktion af indsigelser
        • 6.6. Betalinger (TL §§ 29-29 b)
        • 6.7. Modregning
        • 6.8. Kreditor- og omsætningsbeskyttelse
    • Kapitel 3. Entreprise
      • 1. Begreb og retskilder
      • 2. Forskellige former for entreprise
      • 3. Tilbud og tilbudsindhentning samt aftaleindgåelse
        • 3.1. Regnings- eller tilbudsarbejde?
        • 3.2. Tilbudsindhentning
        • 3.3. Aftaleindgåelse
      • 4. Entreprisekontrakten
        • 4.1. Kontraktsmateriale og fortolkning
        • 4.2. Kontraktsarbejde eller ekstraarbejde?
        • 4.3. Bygherrens ændringsret
      • 5. Bygherrens ydelse
        • 5.1. Betaling
          • 5.1.1. Acontobetalingssystemet
          • 5.1.2. Betalingsplansystemet
          • 5.1.3. Prisregulering
          • 5.1.4. Slutopgørelse
          • 5.1.5. Renter
        • 5.2. Udbudsgrundlag, byggestyring og bygherreleverancer
      • 6. Entreprenørens ydelse
        • 6.1. Udførelse af arbejdet
        • 6.2. Projektgennemgang, dokumentation og prøver
        • 6.3. Ejendomsretten til materialer og leverancer
      • 7. Risiko og aflevering
        • 7.1. Risikospørgsmål
        • 7.2. Afgrænsning af entreprenørens risiko
        • 7.3. Aflevering som risikooverføring – og dens betydning i øvrigt
        • 7.4. Ibrugtagning som risikooverføring
      • 8. Forsinkelse
        • 8.1. Entreprenørens overskridelse af tidsfrister
          • 8.1.1. Tidsfristforlængelse
          • 8.1.2. Forsinkelse og erstatning eller dagbøder
        • 8.2. Bygherrens overskridelse af tidsfrister
      • 9. Mangler
        • 9.1. Mangelsbegrebet
          • 9.1.1. Det konkrete og det abstrakte mangelsbegreb
          • 9.1.2. Forsinkelse eller mangel?
        • 9.2. Mangelsbeføjelserne
          • 9.2.1. Afhjælpning
          • 9.2.2. Udbedringsgodtgørelse eller afslag
          • 9.2.3. Erstatning
          • 9.2.4. Ophævelse
        • 9.3. Bortfald af mangelsbeføjelserne
        • 9.4. Direkte krav (»springende regres«)
      • 10. Tekniske rådgivere
        • 10.1. Teknikerfuldmagten
        • 10.2. Rådgiveransvar
        • 10.3. Flere ansvarlige
      • 11. Skadesforvoldelse og forsikring
        • 11.1. Entreprenørers gensidige skadesforvoldelse
        • 11.2. Forsikring
      • 12. Sikkerhedsstillelse i entrepriseforhold
        • 12.1. Entreprenørens sikkerhedsstillelse over for bygherren
        • 12.2. Bygherrens sikkerhedsstillelse over for entreprenøren
        • 12.3. Entreprenørtransporter
          • 12.3.1. Hovedtransport
          • 12.3.2. Videretransport
          • 12.3.3. Eftertransport
      • 13. Tvister
    • Kapitel 4. Transportret
      • 1. Indledning
        • 1.1. Transportmidler og -former
        • 1.2. Værneting og lovvalg
        • 1.3. Retskilderne
          • 1.3.1. Den historiske udvikling og begrundelse
          • 1.3.2. Lovgivningen
            • 1.3.2.1. Søtransport
            • 1.3.2.2. Landevejstransport
            • 1.3.2.3. Jernbanetransport og lufttransport
            • 1.3.2.4. Successive transporter
            • 1.3.2.5. Præceptivt ansvarsgrundlag og -begræsninger
          • 1.3.3. International fortolkning
      • 2. Almindelig karakteristik af transportretten
        • 2.1. Transportrettens særtræk
          • 2.1.1. Internationalisering
          • 2.1.2. Præceptivitet
          • 2.1.3. Skærpet ansvarsgrundlag
          • 2.1.4. Ansvarsbegrænsninger
          • 2.1.5. Reklamation og forældelse
          • 2.1.6. Transportdokumenter
        • 2.2. Transportaftalen
          • 2.2.1. Fragtløftet
          • 2.2.2. Transportløftet
          • 2.2.3. Erstatningsbeføjelsen
            • 2.2.3.1. Forvaringsansvar og forsinkelsesansvar
            • 2.2.3.2. Udleveringsansvar
            • 2.2.3.3. Udstedelses-, beskrivelses- og konnossementsansvar
            • 2.2.3.4. Råderetsansvar
        • 2.3. Transportret og anden formueret
          • 2.3.1. Transportret og aftale- hhv. obligationsret
          • 2.3.2. Transportret og køberet
            • 2.3.2.1. Funktionel sammenhæng vedrørende levering
            • 2.3.2.2. Funktionel sammenhæng vedrørende aftaleindhold
            • 2.3.2.3. Funktionel sammenhæng vedrørende leverings- og transportklausuler
            • 2.3.2.4. Funktionel sammenhæng vedrørende betaling
          • 2.3.3. Transportret og tingsret
          • 2.3.4. Transportret og forsikringsret
        • 2.4. Transportdokumenternes retlige funktioner
          • 2.4.1. Beviskraft
          • 2.4.2. Retten til at råde over godset under transporten
          • 2.4.3. Legitimation
          • 2.4.4. Negotiabilitet og videresalg af varer under transport
        • 2.5. Mellemmænd
          • 2.5.1. Retsgrundlaget
          • 2.5.2. Den transportretlige mellemmand
          • 2.5.3. Vedtagelse, fortolkning og gyldighed af standardvilkår
            • 2.5.3.1. Generel henvisning
            • 2.5.3.2. Generel henvisning og fremhævelse af enkelte bestemmelser
          • 2.5.4. Skibsmægleren
          • 2.5.5. Speditøren
            • 2.5.5.1. Speditøren som »formidler«
            • 2.5.5.2. Speditøren som »transportør«
            • 2.5.5.3. Speditøren som »forvarer«
      • 3. Transportansvaret
        • 3.1. Søtransport
          • 3.1.1. Ansvarsperioden
          • 3.1.2. Ansvarsgrundlaget
          • 3.1.3. Særlige ansvarsfrihedsgrunde
          • 3.1.4. Usødygtighed
          • 3.1.5. Erstatningsberegningen
        • 3.2. Landevejstransport
          • 3.2.1. Ansvarsperioden
          • 3.2.2. Ansvarsgrundlaget
          • 3.2.3. Særlige ansvarsfrihedsgrunde
          • 3.2.4. Erstatningsberegningen
          • 3.2.5. Særligt om national landevejstransport
      • 4. Successive transporter
        • 4.1. Gennemgangstransporter
          • 4.1.1. Lovgivningen
          • 4.1.2. Kontraherende og udførende transportør
        • 4.2. Kombinerede (multimodale) transporter
          • 4.2.1. Aftalefrihed
          • 4.2.2. CMR-lovens § 3
    • Kapitel 5. Ansættelsesret
      • 1. Indledning
        • 1.1. Arbejdsret og arbejdsmarked
        • 1.2. Begrebet ansættelsesforhold
        • 1.3. Ansættelsesaftalen som grundlag
      • 2. Retskilder
        • 2.1. Konventioner og EU-retsakter
        • 2.2. Lovgivning
        • 2.3. Kollektive overenskomster
          • 2.3.1. Begreb og betydning
          • 2.3.2. Gyldighedsområde og indhold
          • 2.3.3. Fagretlige sager
          • 2.3.4. Uorganiseredes søgsmålsret ved de almindelige domstole
        • 2.4. Sædvaner
        • 2.5. Reglementariske bestemmelser
        • 2.6. Retspraksis
        • 2.7. Den individuelle aftale
      • 3. Indgåelse af ansættelsesaftaler
        • 3.1. Kontakt og kommunikation
        • 3.2. Den frie ansættelsesret – og indskrænkninger heri
        • 3.3. Ansættelsesaftale og ansættelsesbevis
      • 4. Lønmodtagerens ydelse
        • 4.1. Hovedforpligtelsen: arbejdet
          • 4.1.1. Arbejdstiden
          • 4.1.2. Arbejdsstedet
          • 4.1.3. Arbejdsresultatet
        • 4.2. Biforpligtelser: lydighed, respekt og loyalitet m.v.
          • 4.2.1. Pligt til at følge instruktioner
          • 4.2.2. Konkurrenceforbud
      • 5. Arbejdsgiverens ydelse
        • 5.1. Hovedforpligtelsen: vederlag (løn)
        • 5.2. Biforpligtelser
          • 5.2.1. Omsorg og respekt m.v.
          • 5.2.2. Ferie
      • 6. Ændringer i arbejdsforholdet
        • 6.1. Vilkårsændringer
          • 6.1.1. Almindelige vilkårsændringer
          • 6.1.2. Videregående vilkårsændringer
        • 6.2. Suspension og fritstilling
        • 6.3. Ændringer på arbejdsgiverside
          • 6.3.1. Virksomhedsoverdragelse
          • 6.3.2. Konkurs
      • 7. Opsigelse og afskedigelse
        • 7.1. Almindelige regler
        • 7.2. Begrænsninger i afskedigelsesretten
        • 7.3. Gennemførelse af afskedigelsen
      • 8. Irregulær udvikling
        • 8.1. Opfyldelseshindringer
          • 8.1.1. Indledning. Fordringshavermora og/eller misligholdelse
          • 8.1.2. Hindringer på lønmodtagerens side
          • 8.1.3. Hindringer på arbejdsgiverens side
        • 8.2. Misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser
          • 8.2.1. Naturalopfyldelse
          • 8.2.2. Retten til at holde egen ydelse tilbage (detentionsret)
          • 8.2.3. Ophævelse (bortvisning og bortgang)
          • 8.2.4. Forholdsmæssigt afslag
          • 8.2.5. Erstatning
          • 8.2.6. Godtgørelse
          • 8.2.7. Retentionsret
          • 8.2.8. Modregning
    • Kapitel 6. Forsikring
      • 1. Indledning
        • 1.1. Hvad er forsikring
        • 1.2. Forskellige former for forsikring
          • 1.2.1.
          • 1.2.2.
          • 1.2.3.
        • 1.3. Formålet med forsikring
        • 1.4. Forsikringsaftaleloven
      • 2. Forsikringsaftalen
        • 2.1. Aftalens indgåelse
        • 2.2. Aftalens fortolkning
        • 2.3. Tilsidesættelse af forsikringsvilkår
        • 2.4. Oplysningspligten
          • 2.4.1.
          • 2.4.2.
          • 2.4.3.
          • 2.4.4.
          • 2.4.5.
        • 2.5. Policens betydning
      • 3. Parternes hovedforpligtelser
        • 3.1. Selskabets forpligtelse
        • 3.2. Forsikringstagerens pligt til at betale præmie
      • 4. Den sikredes biforpligtelser
        • 4.1. Fareforøgelse
          • 4.1.1.
          • 4.1.2.
          • 4.1.3.
          • 4.1.4.
          • 4.1.5.
        • 4.2. Sikkerhedsforskrifter
          • 4.2.1.
          • 4.2.2.
        • 4.3. Fremkaldelse af forsikringsbegivenheden
          • 4.3.1.
          • 4.3.2.
          • 4.3.3.
          • 4.3.4.
          • 4.3.5.
        • 4.4. Den sikredes pligt til at afværge og begrænse skaden
          • 4.4.1.
          • 4.4.2.
        • 4.5. Anmeldelse af forsikringsbegivenheden
      • 5. Forsikringserstatningen
        • 5.1. Interessebegrebet
        • 5.2. Vindingsforbuddet i FAL § 39, stk. 1
        • 5.3. Hvilke interesser er forsikret?
        • 5.4. Hvis interesse er forsikret?
        • 5.5. Forsikringserstatningens fastsættelse
          • 5.5.1. Totalskade
            • 5.5.1.1. Erstatning på grundlag af genanskaffelsesprisen
            • 5.5.1.2. Erstatning på grundlag af nyværdiforsikring
            • 5.5.1.3. Erstatning på grundlag af salgsprisen
          • 5.5.2. Partiel skade
          • 5.5.3. Overforsikring
          • 5.5.4. Takseret police
          • 5.5.5. Underforsikring
          • 5.5.6. Selvrisiko
          • 5.5.7. Dobbeltforsikring
          • 5.5.8. Erstatningens udbetaling – forrentning – forfaldstid – forældelse
            • 5.5.8.1.
            • 5.5.8.2.
            • 5.5.8.3.
      • 6. Specielle problemer ved livsforsikring og anden personforsikring
        • 6.1. Forsikring til gunst for tredjemand
        • 6.2. Livsforsikringer som pantesikkerhed
        • 6.3. Indskrænkning i adgangen til kreditorforfølgning
      • 7. Selskabets regresret
    • Kapitel 7. Immaterialret
      • 1. Almindelig oversigt
        • 1.1. De enkelte rettighedstyper
        • 1.2. Fællestræk og forskelligheder
        • 1.3. Stiftelse og beskyttelse
        • 1.4. Eneretskonstruktionen
        • 1.5. Internationalisering og europæisering
        • 1.6. Konsumption og parallelimport
      • 2. Ophavsret
        • 2.1. Regelgrundlaget
        • 2.2. Værksbegrebet og stiftelsesbetingelserne
        • 2.3. Rettighedshaveren
        • 2.4. Enerettens indhold
        • 2.5. Ophavsretlige organisationer
        • 2.6. Indskrænkninger i eneretten
        • 2.7. Andre rettigheder
        • 2.8. Varighed og ophør
      • 3. Patentret
        • 3.1. Regelgrundlaget
        • 3.2. Opfindelsesbegrebet og patenterbarhed
        • 3.3. Nyhedskrav og opfindelseshøjde
        • 3.4. Patentrettens stiftelse
        • 3.5. Rettighedshaveren
        • 3.6. Enerettens indhold
        • 3.7. Indskrænkninger i eneretten
        • 3.8. Varighed og ophør
      • 4. Brugsmodelret
        • 4.1. Regelgrundlaget
        • 4.2. Rettens genstand
        • 4.3. Nyheds- og adskillelseskrav
        • 4.4. Enerettens stiftelse
        • 4.5. Rettighedshaveren
        • 4.6. Varighed og ophør
      • 5. Topografiret (halvlederprodukters udformning)
        • 5.1. Om chips
        • 5.2. Rettens stiftelse og indhold m.v.
      • 6. Designret
        • 6.1. Regelgrundlaget
        • 6.2. Designbegrebet
        • 6.3. Nyheds- og individualitetskrav
        • 6.4. Særligt om reservedele m.v.
        • 6.5. Designrettens stiftelse
        • 6.6. Rettighedshaveren
        • 6.7. Enerettens indhold
        • 6.8. Varighed og ophør
      • 7. Varemærkeret (og anden kendetegnsret)
        • 7.1. Regelgrundlaget
        • 7.2. Rettens genstand
        • 7.3. Varemærkerettens stiftelse
        • 7.4. Rettighedshaveren
        • 7.5. Enerettens indhold
        • 7.6. Varighed og ophør
      • 8. Det immaterialretlige sanktionssystem
        • 8.1. Indledning
        • 8.2. Immaterialretslovgivningen
        • 8.3. Retsplejeloven
      • 9. Overdragelse og licens m.v.
    • Kapitel 8. It-kontrakter
      • 1. Fremstillingens hovedsigte
      • 2. It-kontrakter. Definition og afgrænsning
      • 3. It-kontraktsrettens særegenheder
        • 3.1. It-kontraktens retsgrundlag
          • 3.1.1. Lovregler
          • 3.1.2. Kutymer. Praksis
          • 3.1.3. Aftalen
          • 3.1.4. Udfyldende retsgrundlag
        • 3.2. It-ydelsens kompleksitet
      • 4. Brugerens forpligtelser
      • 5. Leverandørens forpligtelser
        • 5.1. Leveringstid og -sted
        • 5.2. Kvalitetskrav til ydelsen
      • 6. Leverandørens misligholdelse. Forsinkelse
        • 6.1. Tilbageholdelse af vederlag
        • 6.2. Naturalopfyldelse
        • 6.3. Ophævelse
        • 6.4. Erstatning
        • 6.5. Bortfald af brugerens misligholdelsesbeføjelser. Reklamationspligt
      • 7. Leverandørens misligholdelse. Mangler
        • 7.1. Tilbageholdelse af vederlag
        • 7.2. Forholdsmæssigt afslag
        • 7.3. Naturalopfyldelse. Afhjælpningspligt
        • 7.4. Ophævelse
        • 7.5. Erstatning
        • 7.6. Bortfald af brugerens misligholdelsesbeføjelser
          • 7.6.1. Afhjælpningsret
          • 7.6.2. Reklamationspligt
    • Kapitel 9. Leje af fast ejendom
      • 1. Indledning
        • 1.1. Indledende om brugsrettigheder
        • 1.2. Karakteristik af lejeforholdet
      • 2. Retskilder
        • 2.1. Generelle bemærkninger
        • 2.2. Lejelovgivningen
      • 3. Lejelovens og erhvervslejelovens anvendelsesområde
        • 3.1. Vederlagskravet
        • 3.2. Lejeforholdet skal angå hus eller husrum – lokaler
        • 3.3. Tidsmæssige krav
        • 3.4. Sammensatte kontraktsforhold
        • 3.5. Atypiske lejeforhold
        • 3.6. Fremlejemål
      • 4. Sondringen mellem beboelses- og erhvervslejemål
      • 5. Lejeaftalens tingsretlige beskyttelse
      • 6. Lejeaftalens indgåelse
        • 6. 1. Generelt
        • 6.2. Blanketter – særlige regler for beboelseslejemål
        • 6.3. Husordensbestemmelser
        • 6.4. Dusørreglen – LL § 6
        • 6.5. Lighedsreglen i boligreguleringslovens § 5, stk. 8
      • 7. Mangler, vedligeholdelse og brug
        • 7.1. Udlejers forsinkelse
        • 7.2. Mangler
        • 7.3. Vedligeholdelsesfordeling
      • 8. Lejerens brug af det lejede
        • 8.1. Brugsretten som personlig ret
        • 8.2. Lejeren adgang til at ændre og forbedre det lejede
        • 8.3. Udlejers adgang til at foretage forbedringer
      • 9. Lejens størrelse og regulering
        • 9.1. Generelt om vilkårsændringer
        • 9.2. Nærmere om lejeregulering
        • 9.3. Erhvervslejemål
          • 9.3.1. Markedsleje
          • 9.3.2. Aftalte reguleringsklausuler
        • 9.4. Beboelseslejemål
          • 9.4.1. Uregulerede lejemål
          • 9.4.2. Reguleringsklausuler
          • 9.4.3. Regulerede kommuner
      • 10. Afståelse, anden succession og fremleje
        • 10.1. Erhvervslejemål
          • 10.1.1. Afståelse
          • 10.1.2. Fremleje
        • 10.2. Beboelseslejemål
          • 10.2.1. Afståelse
          • 10.2.2. Fremleje
      • 11. Opsigelse
        • 11.1. Generelt
        • 11.2. Nærmere om opsigelsesgrundene
        • 11.3. Tidsbegrænsede aftaler
        • 11.4. Erhvervsbeskyttelse
        • 11.5. Erstatning ved udlejers opsigelse
        • 11.6. Genforhandlingsaftaler
        • 11.7. Særligt om fremlejetageres retsstilling
      • 12. Ophævelse
      • 13. Fraflytning
      • 13. Kompetencespørgsmål
        • 13.1. Generelt
        • 13.2. Udsættelsessager
    • Kapitel 10. Særlig retsstiftelse
      • 1. Forskellige grundlag for privat retsstiftelse
      • 2. Tilegnelse
      • 3. Frembringelse og tilvækst
        • 3.1. Tilbageførelse
        • 3.2. Ejendomsret til det nye produkt
        • 3.3. Økonomisk godtgørelse
      • 4. Frugterhvervelse
      • 5. Berigelseskrav – og lidt om restitutionskrav
        • 5.1. Lovhjemlede tilfælde
        • 5.2. Ulovhjemlede tilfælde
      • 6. »Naturlige forpligtelser« – og/eller fordringer uden retskraft
    • Kapitel 11. Hævd
      • 1. Indledning
      • 2. Rettighederne
        • 2.1. Ejendomshævd
        • 2.2. Servituthævd
        • 2.3. Frihedshævd
      • 3. Betingelserne for hævd
        • 3.1. Grundbetingelsen: Faktisk råden
        • 3.2. Betingelsen om uberettiget råden
        • 3.3. Personkreds
        • 3.4. Den hævdendes subjektive forhold
        • 3.5. Hævdstiden
      • 4. Afbrydelse
      • 5. Hævdens retsvirkninger
    • Kapitel 12. Naboret
      • 1. Indledning
      • 2. Begrebet »nabo«
      • 3. Den naboretlige tålegrænse
      • 4. Sanktionsmulighederne
      • 5. Forholdet til offentligretlige regler
      • 6. Lovgivning
    • Kapitel 13. Servitutter
      • 1. Indledning
        • 1.1. Forholdet til andre ejendomsbyrder
      • 2. Stiftelse
      • 3. Påtale og håndhævelse
      • 4. Indhold og fortolkning af servitutter
      • 5. Servitutters ophør
    • Kapitel 14. Uden- og indenretlig individualforfølgning
      • 1. Indledende bemærkninger
      • 2. Renteloven
        • 2.1. Rentelovens område
          • 2.1.1. Særregler vedrørende krav ifølge forbrugerkreditaftaler
        • 2.2. Rentens størrelse
        • 2.3. Erhvervelsestidspunkt for retten til morarente
          • 2.3.1. Morarente – påkravsrente
          • 2.3.2. Morarente – procesrente
          • 2.3.3. Særlige forhold med afvigende betydning
        • 2.4. Rente af sagsomkostninger
        • 2.5. Betalingsfrister for hovedkravet
          • 2.5.1. Betalingsfrist mellem erhvervdrivende indbyrdes
          • 2.5.2. Betalingsfrist mellem erhvervdrivende og offentlige myndigheder
          • 2.5.3. Aftale om ratevis betaling af gæld
          • 2.5.4. Frist vedrørende aftale om kontrol af kontraktsmæssig ydelse
        • 2.6. Rykker- og inkassogebyr
          • 2.6.1. Rykkergebyr
          • 2.6.2. Inkassogebyr
        • 2.7. Udenretlige inddrivelsesomkostninger
      • 3. Individualforfølgning
        • 3.1. Kreditors ret til udenretlig inddrivelse
          • 3.1.1. Tvungen modregning
          • 3.1.2. Fyldestgørelse ved tvangssalg og modregning i håndpantsatte fordringer
          • 3.1.3. Panthaverens tiltrædelse af sit fordringspant
        • 3.2. Foreløbige retsmidler
          • 3.2.1. Arrest
          • 3.2.2. Forbud – påbud
        • 3.3. Udlæg
          • 3.3.1. Udlægsfundamenter – tvangsfuldbyrdelsesgrundlag
            • 3.3.1.1. Domme, kendelser og retsforlig
            • 3.3.1.2. Frivillige forlig og lignende skyldnererklæringer
            • 3.3.1.3. Gældsbreve
            • 3.3.1.4. Pantebreve
            • 3.3.1.5. Checks og veksler
            • 3.3.1.6. Om forenklet inkasso
          • 3.3.2. Udlæggets genstand
          • 3.3.3. Formueaktiver, der er beskyttet mod udlæg
            • 3.3.3.1. Trangsbeneficiet og nødvendige hjælpemidler m.v.
            • 3.3.3.2. Fordringsrettigheder, der er undtaget fra udlæg
            • 3.3.3.3. Båndlagte aktiver og andre aktiver, hvorover skyldneren ikke har fri rådighed
          • 3.3.4. Udlæggets retsvirkninger
            • 3.3.4.1. Udlæg til eje
            • 3.3.4.2. Udlæg til forauktionering
            • 3.3.4.3. Udlæg til sikkerhed – udlæg som retspanteret
          • 3.3.5. Udlæg versus tredjemandsret – kreditoreksstinktion
          • 3.3.6. Udlæggets bortfald
        • 3.4. Umiddelbar fogedforretning
        • 3.5. Brugeligt pant
    • Kapitel 15. International privatret
      • 1. Indledning
        • 1.1. Problemstilling
        • 1.2. Den internationale privatrets opgave
        • 1.3. Harmonisering af international privatret – Enhedsbedømmelsen
        • 1.4. Harmonisering af handelsretten
        • 1.5. Samspil mellem harmonisering af materiel ret og international privatret
      • 2. Generelt om den internationale privatret
        • 2.1. Begreb – Lovvalgsregler kontra anvendelsesregler
          • 2.1.1. Ordre public-forbehold
          • 2.1.2. Internationale tvingende regler
        • 2.2. Terminologi
        • 2.3. Forholdet til den internationale civilprocesret
        • 2.4. Kravet om ex officio-anvendelse
        • 2.5. Den internationale privatrets begrundelse og formål
        • 2.6. Retskilder
        • 2.7. Den internationale privatrets almindelige del
          • 2.7.1. Kvalifikation (genstandsleddet)
          • 2.7.2. Tilknytningsmomentet (tilknytningsleddet)
          • 2.7.3. Renvoi (tilbage- og viderehenvisning)
      • 3. Kontraktstatuttet
        • 3.1. Begreb, retskilder, kvalifikation og metode
          • 3.1.1. Begreb og internationalt element
          • 3.1.2. Retskilder og rangforhold
          • 3.1.3. Fortolkning og kvalifikation
          • 3.1.4. Universel anvendelse og metode (enhedsprincip)
            • 3.1.4.1. Enhedsprincippet i Haager- og Romkonventionen
            • 3.1.4.2. Kontraktshabilitet
        • 3.2. Hovedregel og interesser
          • 3.2.1. Hovedregler om partsautonomi og den nærmeste tilknytning
          • 3.2.2. Kontraktstatuttets interesser
        • 3.3. Det generelle kontraktstatut: Romkonventionen om kontraktlige forpligtelser
          • 3.3.1. Romkonventionens anvendelsesområde
          • 3.3.2. Partsautonomien (art. 3)
          • 3.3.3. Den nærmeste tilknytning som fleksibel regel (art. 4)
            • 3.3.3.1. Skønnet over den nærmeste tilknytning
            • 3.3.3.2. Formodningen for den nærmeste tilknytning
            • 3.3.3.3. Tilbagevisning af formodningen
          • 3.3.4. Særstatutter
        • 3.4. Det specielle kontraktstatut: Haagerkonventionen om internationale handelsløsørekøb (ILKL)
          • 3.4.1. Anvendelsesområde
          • 3.4.2. Partsautonomien
          • 3.4.3. Sælgers lov som fast regel
      • 4. Lovvalgsspørgsmål ved materiel harmonisering af kontraktretten – CISG
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Anvendelsesområde og -betingelser
        • 4.3. Lovvalgsspørgsmål ved anvendelse af CISG
      • 5. Deliktstatuttet
        • 5.1. Begreb, kvalifikation og metode
          • 5.1.1. Begreb
          • 5.1.2. Kvalifikation
            • 5.1.2.1. Kvalifikation som deliktretlig i dansk retspraksis
            • 5.1.2.2. Grundlaget for kvalifikationen i grænsetilfælde
          • 5.1.3. Metode: Enhedsprincip eller opsplitning?
        • 5.2. Hovedregel (lex loci delicti) og interesser
          • 5.2.1. Dansk deliktstatuts hovedregel – Fast regel (lex loci delicti) eller den individualiserede metode?
          • 5.2.2. Det nye europæiske deliktstatut efter ROM II
          • 5.2.3. Deliktstatuttets interesser og hensyn
        • 5.3. Undtagelser fra hovedreglen om lex loci delicti
          • 5.3.1. Mulighed for et efterfølgende begrænset lovvalg for skadelidte?
          • 5.3.2. Betydningen af tilknytningsmomentet fælles bopæl eller nationalitet – lex communis
            • 5.3.2.1. Anvendelse af lex communis ved yderligere tilknytningsmomenter
            • 5.3.2.2. Variant af lex communis i Haagerkonventionen om trafikuheld fra 1971
          • 5.3.3. Særlige erstatningstyper – Distancedelikter
            • 5.3.3.1. Grænseoverskridende produktansvar
              • 5.3.3.1.1. Lovvalgsreglerne i Haagerkonventionen om produktansvar fra 1973
              • 5.3.3.1.2. Dansk retspraksis – Rørskade-dommen
        • 5.4. Sammenfatning
      • 6. Tingstatuttet
        • 6.1. Begreb, kvalifikation og metode
          • 6.1.1. Begreb
          • 6.1.2. Kvalifikation og betydningen af kontraktstatuttet
          • 6.1.3. Metode
        • 6.2. Hovedregel (lex rei sitae) og interesser
        • 6.3. Fast ejendom, registreret skib, luftfartøj, dematerialiserede værdipapirer og digitale pantebreve
          • 6.3.1. Fast ejendom
          • 6.3.2. Registreret skib og luftfartøj
          • 6.3.3. Dematerialiserede værdipapirer og digitale pantebreve i fast ejendom og løsøre
        • 6.4. Løsøre og negotiable (ikke digitale) dokumenter
          • 6.4.1. Hovedregel om lex rei sitae ved afsluttede og uafsluttede stiftelsesforløb
            • 6.4.1.1. Afsluttede tingsretlige stiftelsesforløb
            • 6.4.1.2. Afvisning af anerkendelse af afsluttede tingsretlige stiftelsesforløb – Den tingsretlige lovvalgsregel om »Importlandes lov«
            • 6.4.1.3. Uafsluttede tingsretlige stiftelsesforløb
        • 6.5. Ikke-registreringspligtige simple fordringer
        • 6.6. Sammenfatning
    • Forkortelser

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Formueretlige emner (7. udg.)

    Af Palle Bo Madsen , Morten M. Fogt , Helle Isager , Torsten Iversen , Susanne Karstoft , Lars Hedegaard Kristensen , Birgit Liin , Lars Henrik Gam Madsen , Anne-Dorte Bruun Nielsen , Claus Rohde og Hans Helge Beck Thomsen

    Cover til: Formueretlige emner (7. udg.)

    7. udgave

    22. juli 2013

    • e-ISBN: 9788757496284
    • p-ISBN: 9788757429190
    • Antal sider: 560
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Ejendomsret,
    • Obligationsret

    • Bøger (Arkiv)
    • /
      Cover af Formueretlige emner
      Formueretlige emner
    • / 7. udg. 2013

    Formueretlige emner (7. udg.)

    Af Palle Bo Madsen , Morten M. Fogt , Helle Isager , Torsten Iversen , Susanne Karstoft , Lars Hedegaard Kristensen , Birgit Liin , Lars Henrik Gam Madsen , Anne-Dorte Bruun Nielsen , Claus Rohde og Hans Helge Beck Thomsen

    Cover af Formueretlige emner (7. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her