Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon (samt indholdsfortegnelse i PDF version)
      • Forord
    • Kapitel 1. Joint ventures
      • 1. Præsentation af emnet
      • 2. Terminologi
      • 3. Oprindelse og udvikling
        • 3.1. Begrebets oprindelse og udvikling i den juridiske litteratur
        • 3.2. Joint ventures i lovgivningen
      • 4. Karakteristika
        • 4.1. Joint venture-partnerne
        • 4.2. Joint venture-aktiviteten
        • 4.3. Den juridiske struktur
        • 4.4. Fælles kontrol
      • 5. Motiver for at etablere joint ventures
        • 5.1. Stordriftsfordele
        • 5.2. Synergieffekter
        • 5.3. Reduktion af transaktionsomkostninger
        • 5.4. Spredning af risiko
        • 5.5. Reduktion af »free-rider«-problemet
        • 5.6. Undgåelse af duplikering
        • 5.7. Markedsadgang
        • 5.8. Innovation
        • 5.9. Kapitalomkostninger
      • 6. Joint ventures i selskabsform
        • 6.1. Indledning
        • 6.2. Motiver til valg af selskabsform
        • 6.3. De enkelte selskabsformer
          • 6.3.1. Personselskaber (interessentskaber, partnerships m.v.)
          • 6.3.2. Kommanditselskaber
          • 6.3.3. Aktie- og anpartsselskaber
          • 6.3.4. Europæiske Økonomiske Firmagrupper
          • 6.3.5. SE-selskabet
        • 6.4. Opsummering
      • 7. Joint venture-aftalen
        • 7.1. Indledning
        • 7.2. Den retlige kvalifikation af joint venture-aftalen
          • 7.2.1. Aftalens karakter forud for etableringen af joint venture-selskabet
            • 7.2.1.1. Aftalen som uregistreret selskab
            • 7.2.1.2. Aftalen og stiftelsesdokumentet
          • 7.2.2. Aftalens karakter efter stiftelsen af et joint venture-selskab
            • 7.2.2.1. Vedtægt contra aftale
            • 7.2.2.2. Overlever aftalen selskabsstiftelsen?
            • 7.2.2.3. Dobbeltselskabskonstruktionen
        • 7.3. Joint venture-aftalens indflydelse på de selskabsretlige løsninger
        • 7.4. Hvem skal respektere aftalen?
          • 7.4.1. Selskabet tiltræder aftalen
          • 7.4.2. Aftalens virkning på generalforsamlingen
          • 7.4.3. Aftalens virkning for ledelsen
        • 7.5. Konflikter mellem joint venture-aftalen og selskabsretlige regler
        • 7.6. Lovvalg vedrørende joint venture-aftalen
      • 8. Selskabsretlige konsekvenser af fælles kontrol
        • 8.1. Indledning
        • 8.2. Etablering af fælles kontrol
          • 8.2.1. Fælles kontrol på generalforsamlingsniveau
          • 8.2.2. Fælles kontrol på ledelsesniveau
          • 8.2.3. Beslutningsprocessen hos joint venture-partnerne
        • 8.3. Fælles kontrol og ledelsens pligter
          • 8.3.1. Nominee direktører/bestyrelsesmedlemmers rettigheder og pligter
            • 8.3.1.1. Det selskabsretlige udgangspunkt
            • 8.3.1.2. Modificering af udgangspunktet
            • 8.3.1.3. Særligt om nominees i joint ventures
            • 8.3.1.4. Omformulering af ledelsens pligter
          • 8.3.2. Særlige konflikter for nominee-direktører/bestyrelsesmedlemmer
            • 8.3.2.1. Inhabilitet
              • 8.3.2.1.1. Rækkevidden af SL § 131
              • 8.3.2.1.2. Lempelse af inhabilitetsreglerne i joint ventures
            • 8.3.2.2. Omgang med oplysninger
              • 8.3.2.2.1. Rækkevidden af SL § 132
              • 8.3.2.2.2. Fravigelse af tavshedspligten
              • 8.3.2.2.3. Håndhævelse af tavshedspligten
            • 8.3.2.3. Interessekonflikter i øvrigt
              • 8.3.2.3.1. Forbud mod at konkurrere med selskabet
              • 8.3.2.3.2. Corporate opportunities
        • 8.4. Joint venture-partnernes loyalitetspligt
          • 8.4.1. Loyalitetspligtens kilder
            • 8.4.1.1. Den selskabsretlige loyalitetspligt
            • 8.4.1.2. Joint venture-aftalen og loyalitetspligter
            • 8.4.1.3. Den faktiske ledelse og loyalitetspligt
          • 8.4.2. Loyalitetspligtens styrke og konkretisering
            • 8.4.2.1. Konkurrenceforbud
            • 8.4.2.2. Samhandel mellem selskabet og joint venture-partnerne
            • 8.4.2.3. Omgang med informationer
          • 8.4.3. Konsekvensen af en overtrædelse af loyalitetspligten
        • 8.5. Særligt om deadlock-situationer
          • 8.5.1. Ikke-aftalemæssige løsninger af deadlock
            • 8.5.1.1. Deadlock som misligholdelse
            • 8.5.1.2. Løsninger efter SL
              • 8.5.1.2.1. Opløsning af joint venture-selskabet
              • 8.5.1.2.2. Andre løsninger
              • 8.5.1.2.3. Sammenfatning
          • 8.5.2. Aftalte løsninger af deadlock
            • 8.5.2.1. Løsninger der sikrer en beslutning
            • 8.5.2.2. Løsninger der bringer samarbejdet til ophør
      • 9. Joint venture-samarbejde og konkurrenceretten
        • 9.1. Joint ventures og art. 101 TEUF
          • 9.1.1. Begrænsning af konkurrencen mellem joint venture-partnerne
          • 9.1.2. Begrænsning af konkurrencen mellem joint venturet og joint venture-partnerne
          • 9.1.3. Særlige bestemmelser i joint venture-aftaler m.v.
        • 9.2. Joint ventures og Fusionskontrolforordningen
          • 9.2.1. Fælles kontrol
          • 9.2.2. Selvstændigt fungerende joint ventures
          • 9.2.3. Accessoriske begrænsninger
          • 9.2.4. Vurdering af samordning i joint venutures
        • 9.3. Sammenfattende om konkurrencereglernes betydning for udformingen af joint ventures
    • Kapitel 2. Koncerner
      • 1. Præsentation af emnet
      • 2. Motiver for koncerndannelse
        • 2.1. Vækst gennem koncerndannelse
        • 2.2. Begrænset hæftelse
        • 2.3. Strategiske alliancer
        • 2.4. Koncerner som finansieringsmodel
        • 2.5. Skatteretlige motiver
        • 2.6. Koncerndannelse som led i en rekonstruktion
      • 3. Forskellige tilgange til reguleringen af koncerner
        • 3.1. Den fuldt kodificerede koncernret
        • 3.2. Den begrænsede kodificering af koncernretten
        • 3.3. Koncernregulering i EU
        • 3.4. Særligt om reguleringen af krydseje
          • 3.4.1. Konsekvenserne af krydseje
          • 3.4.2. Selskabsretlig regulering af krydseje
          • 3.4.3. Krydseje i regnskabet
        • 3.5. Koncernen som reguleringsobjekt uden for selskabsretten
      • 4. Koncerndefinitionen
        • 4.1. Koncerndefinitionens betydning
        • 4.2. Internationale regnskabsstandarder og koncerndefinitionen
        • 4.3. Datterselskaber kontra dattervirksomheder
        • 4.4. Kun ét moderselskab
        • 4.5. Begrebet »bestemmende indflydelse«
          • 4.5.1. Bestemmende indflydelse når et selskab ejer flertallet af stemmerettigheder
          • 4.5.2. Bestemmende indflydelse når et selskab ikke ejer flertallet af stemmerettigheder
            • 4.5.2.1. Råderet over et flertal af stemmerettighederne efter aftale med andre investorer (stk. 3, nr. 1)
            • 4.5.2.2. Styre de finansielle og driftsmæssige forhold i henhold til vedtægt eller aftale (stk. 3, nr. 2)
            • 4.5.2.3. Udpege eller afsætte flertallet af det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder bestemmende indflydelse (stk. 3, nr. 3)
            • 4.5.2.4. Faktiske flertal af stemmer på generalforsamlingen eller tilsvarende organ med bestemmende indflydelse (stk. 3, nr. 4)
        • 4.6. Potentielle stemmerettigheder
        • 4.7. Datterselskabets egne kapitalandele
      • 5. Særligt om reguleringen af grænseoverskridende koncerner
        • 5.1. Lovvalgsreglerne
        • 5.2. Etableringsretten og koncernregler
        • 5.3. Rækkevidden af de danske koncernregler
      • 6. Koncernetableringsret
        • 6.1. Beslutningsstruktur ved etablering af koncerner
        • 6.2. Notificeringspligter
        • 6.3. Særligt om beskyttelse af minoritetsinteresser og kreditorer
        • 6.4. Hindringer for overtagelse
        • 6.5. Særligt om finansieringen af koncernetableringen
        • 6.6. Den ideelle selskabsform for koncernselskaber
          • 6.6.1. Aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber
          • 6.6.2. Fonde
          • 6.6.3. SE-selskabet
          • 6.6.4. SUP-selskabet
      • 7. Koncernorganisationsret
        • 7.1. Koncernledelse
          • 7.1.1. Ledelsens opgaver – udgangspunktet og den heraf følgende udfordring
          • 7.1.2. Instrukser fra koncernledelsen
          • 7.1.3. Delegation af ledelsesopgaver
          • 7.1.4. Kapitalejerens indflydelse via generalforsamlingen
          • 7.1.5. Varetagelse af koncerninteresser
          • 7.1.6. Generalklausulerne i koncernforhold
          • 7.1.7. Vedtægtsmæssig regulering
        • 7.2. Medarbejdernes stilling i koncerner
        • 7.3. Øvrige særregler for ledelsen i koncernselskaber
        • 7.4. Gennemsigtighed i koncerner
          • 7.4.1. Konsoliderede regnskaber
          • 7.4.2. Koncernstrukturen
          • 7.4.3. Spørgsmålsretten på koncernselskabernes generalforsamlinger
          • 7.4.4. Transaktioner mellem koncernselskaber
      • 8. Koncernfinansieringsret
        • 8.1. Kapitalbeskyttelse i koncerner
        • 8.2. Lån, sikkerhedsstillelse, tilskud og støtteerklæringer
          • 8.2.1. Dispositioner i forhold til moderselskaber
          • 8.2.2. Dispositioner i forhold til datterselskaber
          • 8.2.3. Dispositioner i forhold til andre koncernselskaber
        • 8.3. Mere generelle koncernfinansieringsordninger
          • 8.3.1. Cash pooling
          • 8.3.2. Koncernfinansselskaber
          • 8.3.3. Andre former for fælles lånoptagning
      • 9. Hæftelse og ansvar i koncerner
        • 9.1. Ledelsesansvar
        • 9.2. Tilbagebetaling af maskerede udlodninger, ulovlige lån m.v.
        • 9.3. Moderselskabets erstatningsansvar
          • 9.3.1. Moderselskabet som faktisk leder af datterselskabet
          • 9.3.2. Andre tilfælde
        • 9.4. Hæftelsesgennembrud
          • 9.4.1. Manglende iagttagelse af formalia og sammenblanding
          • 9.4.2. Hæftelsesgennembrud i andre situationer
        • 9.5. Aftalebaseret hæftelse
        • 9.6. Omstødelsesreglerne
        • 9.7. Lovbestemt hæftelsesgennembrud
    • Kapitel 3. Grænseoverskridende mobilitet og omstruktureringer
      • 1. Præsentation af emnet
      • 2. Motiver for selskabers grænseoverskridende aktiviteter
        • 2.1. Selskabernes motiver
          • 2.1.1. Motiver til internationalisering
          • 2.1.2. Forskellige former for internationalisering
          • 2.1.3. Selskabers mobilitet og selskabslovgivningen
        • 2.2. Medlemsstaterne og selskabers mobilitet
        • 2.3. EU og selskabers mobilitet
          • 2.3.1. Realiseringen af etableringsretten
          • 2.3.2. Facilitering af sammenslutninger og samarbejde
          • 2.3.3. Erhvervslivets effektivitet og konkurrenceevne
          • 2.3.4. Bolværk mod en europæisk Delaware-effekt
      • 3. Etableringsretten
        • 3.1. Art. 49’s anvendelsesområde
          • 3.1.1. De berettigede personer og selskaber
          • 3.1.2. Etableringsformer
          • 3.1.3. Minimumskrav til etablering
          • 3.1.4. Datterselskaber
        • 3.2. Valg af etableringsform
        • 3.3. Særligt om etableringer i tredjelande
        • 3.4. Rettighederne efter art. 49
          • 3.4.1. Diskriminationsforbuddet
          • 3.4.2. Restriktionsforbuddet
        • 3.5. Traktatmæssige begrænsninger i etableringsretten
      • 4. Kapitalens frie bevægelighed
        • 4.1. Forholdet til de øvrige »friheder« i traktaten
        • 4.2. Art. 63’s anvendelsesområde
        • 4.3. Diskriminations- og restriktionsforbuddet
        • 4.4. Undtagelserne til kapitalens frie bevægelighed
      • 5. Selskabsretten som diskrimination eller restriktion
        • 5.1. Diskrimination og selskabsret
          • 5.1.1. Krav til stiftere og selskabsdeltagerne
          • 5.1.2. Krav til ledelse m.v.
          • 5.1.3. Andre former for diskrimination af selskaber
        • 5.2. Restriktionsforbuddet og selskabsretlige regler
          • 5.2.1. Begrænsning af selskabers fraflytning
          • 5.2.3. Krav til selskabsdeltagernes og ledelsens bopæl
          • 5.2.4. Golden share-dommene
          • 5.2.5. Bødekrav
          • 5.2.6. Hæftelse i koncerner
        • 5.3. Fri bevægelighed og den selskabsretlige harmonisering
        • 5.4. Private foranstaltninger
      • 6. De selskabsretlige lovvalgsregler og selskabers mobilitet
        • 6.1. Incorporations- og hovedsædeteorien
        • 6.2. Domstolen og lovvalgsreglerne
      • 7. Etablering af filialer
        • 7.1. Centros-sagen
        • 7.2. Inspire Art-sagen
        • 7.3. Konsekvenserne af Domstolens praksis
        • 7.4. Harmonisering af reguleringen af filialer
          • 7.4.1. Pligten (og retten) til at registrere en filial
          • 7.4.2. Krav om offentlighed
          • 7.4.3. Krav til filialbestyrer
          • 7.4.4. Krav til regnskab
          • 7.4.5. Krav til filialers kapital
          • 7.4.6. Krav til filialnavne
      • 8. Grænseoverskridende fusioner m.v.
        • 8.1. Grænseoverskridende fusion og etableringsretten
        • 8.2. 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner
          • 8.2.1. Første skridt – regler om interne fusioner
          • 8.2.2. Grænseoverskridende fusioner
      • 9. Forlæggelse af det vedtægtsmæssige hjemsted
        • 9.1. Forlæggelse af hjemsted som en etablering
        • 9.2. Harmonisering af reglerne om forlæggelse af hjemsted
      • 10. Takeovers
        • 10.1. Takeovers og den frie bevægelighed
        • 10.2. Takeoverdirektivet
      • 11. Supranationale selskabsformer
        • 11.1. Europæiske Økonomiske Firmagrupper
        • 11.2. SE-statutten
        • 11.3. Andre selskabsformer
      • 12. Skatteretlige hindringer for selskabers mobilitet
        • 12.1. Grænseoverskridende omstruktureringer og mobilitet
          • 12.1.1. Harmoniseringen af beskatningen af grænseoverskridende omstruktureringer
          • 12.1.2. Exitbeskatning af selskaber
        • 12.2. Betalinger mellem koncernselskaber
          • 12.2.1. Harmoniseringen af beskatningen af grænseoverskridende koncerner
          • 12.2.2. Domstolens supplerende praksis om beskatning af udbytte
    • Litteraturfortegnelse
    • Domsregister
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Selskabsstrukturer (1. udg.)

    Af Karsten Engsig Sørensen

    Cover til: Selskabsstrukturer (1. udg.)

    1. udgave

    6. juni 2015

    • e-ISBN: 9788757497618
    • p-ISBN: 9788757433494
    • Antal sider: 488
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Selskabsret

    Titlen Selskabsstrukturer - Joint ventures, koncerner, grænseoverskridende mobilitet og omstruktureringer behandler en række almindeligt anvendte selskabsstrukturer: Joint ventures, som er et selskab, der drives under den fælles ledelse af to eller flere virksomheder, Koncerner, som dækker over forskellige strukturer, hvori der indgår to eller flere selskaber som normalt er underlagt. en vis form for fælles ledelse og Grænseoverskridende mobilitet og omstruktureringer, som omfatter de strukturer, der anvendes til at internationalisere virksomheder, herunder oprette filialer og datterselskaber i udlandet samt indgå i grænseoverskridende omstruktureringer såsom fusioner, virksomhedsovertagelser mv. Bogen giver læseren et indblik i motiverne for at anvende disse selskabsstrukturer, i hvordan strukturerne etableres, samt i de juridiske problemer, anvendelsen af disse selskabsstrukturer giver anledning til. Fremstillingen fokuserer primært på de selskabsretlige problemer, men der inddrages også EU-retlige, konkurrenceretlige og skatteretlige aspekter.

    • Bøger (Arkiv)
    • /
      Cover af Selskabsstrukturer
      Selskabsstrukturer
    • / 1. udg. 2015

    Selskabsstrukturer (1. udg.)

    Af Karsten Engsig Sørensen

    Cover af Selskabsstrukturer (1. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her