Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon
      • Forord
    • Kapitel 1. Erhvervsforvaltningsret – et nyt fokus
      • 1. Forvaltningsrettens betydning for virksomheder
      • 2. Begrebet »erhvervsforvaltningsret«
      • 3. Forvaltningsrettens placering i retsvidenskaben
      • 4. Meningen med forvaltningsretten
      • 5. International påvirkning
      • 6. Jurister, forvaltningsret og erhvervslivet
      • 7. Indhold og vægtning af denne antologi
    • Kapitel 2. Forvaltningsrettens kilder og indplacering i retshierarkiet
      • 1. Introduktion
      • 2. De skrevne retskilder
        • 2.1. Grundloven
          • 2.1.1. Kompetenceudøvelse
          • 2.1.2. Begrænsninger i kompetencen
        • 2.2. Love
          • 2.2.1. Loves forarbejder
          • 2.2.2. Skøn
          • 2.2.3. Kundgørelse og ikrafttræden
        • 2.3. Bekendtgørelser
        • 2.4. Cirkulærer, vejledninger, interne regler mv.
      • 3. De uskrevne retskilder
        • 3.1. Forvaltningsretlige grundsætninger
          • 3.1.1. Officialprincippet
          • 3.1.2. Lighedsgrundsætningen
          • 3.1.3. Proportionalitetsprincippet
          • 3.1.4. »Skøn under regel«
          • 3.1.5. Magtfordrejning (læren om saglige hensyn)
        • 3.2. Praksis
          • 3.2.1. Domstolspraksis
          • 3.2.2. Administrativ praksis
        • 3.3. Ombudsmandens udtalelser
        • 3.4. Retssædvaner
        • 3.5. Dirigerende adfærd
      • 4. Internationale retskilder
        • 4.1. EU-retten
          • 4.1.1. EU-Domstolen
          • 4.1.2. EU-retlige krav til forvaltningsmyndighedernes sagsbehandling
        • 4.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
          • 4.2.1. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
        • 4.3. Folkeretten
    • Afsnit I. Hvem træffer afgørelse
      • Kapitel 3. Forvaltningens organisation, funktion og kompetencer
        • 1. Indledning
        • 2. Forvaltningens organisation
          • 2.1. Styringens grundlag i den offentlige forvaltning
            • 2.1.1. Over-/underordnelsesforhold
            • 2.1.2. Lovhjemmel
          • 2.2. Styringens indhold – forskellige styringsformer
            • 2.2.1. Generelle styringsmidler
            • 2.2.1.1. Love og bekendtgørelser
            • 2.2.1.2. Cirkulærer, vejledninger og planer
            • 2.2.2. Konkrete styringsmidler
            • 2.2.2.1. Præjudikatsværdi
            • 2.2.2.2. Rekurs med og uden lovhjemmel
            • 2.2.2.3. Tilsynsopgaver
          • 2.3. Retsgrundlaget for forvaltningens organisation
            • 2.3.1. Områder med særlige styrelseslove
          • 2.4. Den statslige forvaltning
            • 2.4.1. Ministerierne
            • 2.4.1.1. Departementer
            • 2.4.1.2. Direktorater/styrelser
            • 2.4.1.3. Delegation eller direkte kompetence
            • 2.4.2. Råd og nævn
            • 2.4.2.1. EU-retten sætter grænser for delegation til nævn
            • 2.4.3. Statsforvaltningen
          • 2.5. Den kommunale forvaltning
            • 2.5.1. Den nye og gældende kommunestruktur
            • 2.5.2. De kommunale myndigheder
            • 2.5.2.1. Kommunalbestyrelsen
            • 2.5.2.2. Udvalg under kommunalbestyrelsen
            • 2.5.2.3. Kollegial og hierarkisk organisation
            • 2.5.3. Statens tilsyn med kommunerne
          • 2.6. Særlige forvaltningsenheder
        • 3. Forvaltningens funktion
          • 3.1. Den offentlige forvaltnings størrelse og samfundsmæssige betydning
            • 3.1.1. Den offentlige sektors opgaver i forhold til den private sektor
          • 3.2. Midler til varetagelse af den offentlige sektors opgaver
            • 3.2.1. Retlig regulering
            • 3.2.2. Generel regulering
            • 3.2.3. Konkret regulering
            • 3.2.4. Definition af forvaltningsakt
            • 3.2.5. Forvaltningsaftaler
            • 3.2.6. Ydelser
            • 3.2.7. Opkrævning
        • 4. Forvaltningens kompetencer
          • 4.1. Reglerne om kompetence
          • 4.2. Forskellige former for kompetence
            • 4.2.1. Kompetence afhængig af saglighed
            • 4.2.2. Kompetence afhængig af geografisk placering
            • 4.2.3. Funktionelt begrænset kompetence
            • 4.2.4. Temporalt begrænset kompetence
          • 4.3. Afgørelse af kompetencestridigheder
          • 4.4. Overførsel af kompetence
            • 4.4.1. Call-in
            • 4.4.2. Henskydning
            • 4.4.3. Delegation
            • 4.4.3.1. Intern delegation
              • 4.4.3.1.1. Adgangen til intern delegation
              • 4.4.3.1.2. Begrænsninger i adgangen til intern delegation
              • 4.4.3.1.3. Videre adgang til delegation til udvalg
            • 4.4.3.2. Ekstern delegation
            • 4.4.3.3. Delegation til private
          • 4.5. Konsekvenser af kompetencemangler
      • Kapitel 4. De forvaltningsretlige reglers anvendelsesområder
        • 1. Indledning
        • 2. Forvaltningsloven
          • 2.1. Forvaltningsmyndighed
            • 2.1.1. Anvendelsesområdet for forvaltningsloven
          • 2.2. Sager omfattet af forvaltningsloven
            • 2.2.1. Hvad falder uden for forvaltningsloven?
        • 3. Offentlighedsloven
          • 3.1. Afgrænsning af offentlighedslovens anvendelsesområde
          • 3.2. Offentlighedslovens anvendelsesområde
        • 4. Persondataloven
          • 4.1. Persondatalovens anvendelsesområde
          • 4.2. Oplysningstyper
          • 4.3. Geografisk anvendelsesområde
            • 4.3.1. Inden for EU
            • 4.3.2. Tredjelande
        • 5. De uskrevne reglers anvendelsesområde
          • 5.1. Almindelige retsgrundsætninger
          • 5.2. Retssædvaner
          • 5.3. Domspraksis
          • 5.4. Folketingets Ombudsmands praksis
          • 5.5. Forvaltningens interne regler
        • 6. EU-rettens anvendelsesområde
          • 6.1. Hvornår skal en myndighed fortolke EU-konformt?
          • 6.2. Hvornår skal en myndighed anvende de EU-retlige retsgrundsætninger?
          • 6.3. Særligt om Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og dets betydning for dansk offentlig ret
            • 6.3.1. Retten til god forvaltning
            • 6.3.2. Beskyttelse af personoplysninger
            • 6.3.3. Lighedsgrundsætningen
            • 6.3.4. Berettigede forventninger og ulovhjemlede forvaltningsakter
      • Kapitel 5. Habilitet, tavshedspligt, ytringsfrihed og offentliggørelse af kontroloplysninger
        • 1. Indledning
        • 2. Indledning om habilitet
          • 2.1. Habilitetsreglernes formål
          • 2.2. Sondringer og begreber
        • 3. Myndighedshabilitet
        • 4. Personers almindelige habilitet
          • 4.1. Positive krav
          • 4.2. Negative krav
        • 5. Personers specielle habilitet
          • 5.1. Hvor finder man reglerne om speciel inhabilitet?
          • 5.2. Hvem er omfattet af reglerne?
          • 5.3. Hvilke forhold udløser inhabilitet?
            • 5.3.1. Partsinhabilitet
            • 5.3.2. Slægtskabsinhabilitet
            • 5.3.3. Selskabsinhabilitet
            • 5.3.4. To-instansinhabilitet
            • 5.3.5. Opsamlingsbestemmelsen
          • 5.4. Ringe fare for påvirkning
          • 5.5. Virkning af inhabilitet
          • 5.6. Underretning og afgørelse i inhabilitetssager
        • 6. Gaver til offentlig ansatte
          • 6.1. Hvor finder man reglerne om gaver til offentlig ansatte?
          • 6.2. Hvornår er der tale om en gave til en offentlig ansat?
          • 6.3. Straffelovens regler om bestikkelse
          • 6.4. De forvaltningsretlige principper for modtagelse af gaver og andre fordele
            • 6.4.1. Udgangspunktet
            • 6.4.2. Modifikationerne
          • 6.5. Særligt om beløbsgrænser
        • 7. Tavshedspligt
          • 7.1. Hvor finder man reglerne om tavshedspligt?
          • 7.2. Fortrolighedsbedømmelsen
          • 7.3. Berettigethedsvurderingen
          • 7.4. Samarbejdsparters tavshedspligt
          • 7.5. Sanktioner ved overtrædelse af tavshedspligt
        • 8. Ytringsfrihed
          • 8.1. Hvor finder man reglerne om offentlig ansattes ytringsfrihed?
          • 8.2. Udgangspunktet om ytringsfrihed
          • 8.3. Modifikationer til udgangspunktet
          • 8.4. Samarbejdsvanskeligheder og andre følger
        • 9. Offentliggørelse af kontroloplysninger
          • 9.1. Hvor finder man reglerne om offentliggørelse af oplysninger?
          • 9.2. Særhjemmel for offentliggørelse
            • 9.2.1. Vedtagelse af regler om offentliggørelse
            • 9.2.2. Fortolkning af særhjemmel
            • 9.2.3. Supplerende regler
          • 9.3. Offentliggørelse uden særhjemmel
            • 9.3.1. Ikke fortrolige oplysninger
            • 9.3.2. Fortrolige oplysninger
    • Afsnit II. Forvaltningens ageren
      • Kapitel 6. Processuelle krav
        • 1. Indledning
        • 2. Forvaltningssagers start
          • 2.1. Hvornår skal en myndighed starte en sag op?
          • 2.2. Krav til form og indhold
          • 2.3. Kommunikation under sagen
          • 2.4. Frister
        • 3. Sagsoplysning
          • 3.1. Officialprincippet (undersøgelsesprincippet)
          • 3.2. Undersøgelsens udstrækning
            • 3.2.1. Overordnet om officialprincippet
            • 3.2.2. Sagens ramme og officialprincippet
            • 3.2.3. Korrekte oplysninger
            • 3.2.4. Oplysningsbyrden
        • 4. Regler om forvaltningsmyndigheders fremskaffelse af oplysninger
          • 4.1. Regelsættet for ikke-personoplysninger
            • 4.1.1. Ordinære oplysninger
            • 4.1.2. Fortrolige oplysninger
          • 4.2. Regelsættet for personoplysninger
            • 4.2.1. Persondatalovens formål
            • 4.2.2. Persondatalovens anvendelsesområde
            • 4.2.3. Persondatalovens systematik
            • 4.2.4. De generelle persondataretlige principper
            • 4.2.5. Persondatalovens behandlingsbetingelser
          • 4.3. Regelsættet for undersøgelser og oplysningspligter
            • 4.3.1. Tvangsindgrebslovens formål
            • 4.3.2. Tvangsindgrebslovens anvendelsesområde og systematik
            • 4.3.3. Tvangsindgrebslovens kapitel 2 – regler om fremgangsmåde mv.
            • 4.3.4. Tvangsindgrebslovens kapitel 2 – forholdet til strafferetsplejen
            • 4.3.5. Tvangsindgrebslovens kapitel 3 – oplysningspligter
        • 5. De enkelte oplysningsmåder
          • 5.1. Forvaltningsmyndigheders egne oplysninger
            • 5.1.1. Ikke personoplysninger
            • 5.1.2. Personoplysninger
          • 5.2. Egne undersøgelser
          • 5.3. Indhentelse og videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder
            • 5.3.1. Adgang til at videregive ikke-personoplysninger
            • 5.3.2. Adgang til at videregive personoplysninger
            • 5.3.3. Pligt til at videregive oplysninger
          • 5.4. Oplysninger fra parter
            • 5.4.1. Ikke mistanke om strafbart forhold
            • 5.4.2. Mistanke om strafbart forhold
          • 5.5. Oplysninger fra andre private end parten
            • 5.5.1. Ikke mistanke om strafbart forhold.
            • 5.5.2. Mistanke om strafbart forhold
          • 5.6. Høring
            • 5.6.1. Pligt til at svare?
            • 5.6.2. Udveksling af oplysninger i forbindelse med høring
        • 6. Partsrettigheder under sagsforberedelsen
          • 6.1. Partsbegrebet
          • 6.2. Vejledning – forvaltningslovens § 7
            • 6.2.1. Vejledning i konkrete sager
            • 6.2.2. Generel vejledning (information)
            • 6.2.3. Korrekt vejledning og information
          • 6.3. Repræsentation – forvaltningslovens § 8
          • 6.4. Retten til partshøring – forvaltningslovens §§ 19-21
            • 6.4.1. Hovedreglen om partshøring på myndighedens initiativ
            • 6.4.2. Hvordan sker partshøring?
            • 6.4.3. Undtagelser fra pligt til partshøring
            • 6.4.4. Partshøring på partens initiativ
        • 7. Registreredes rettigheder under sagen
        • 8. Sagens afgørelse
          • 8.1. Afgørelsers indhold
            • 8.1.1. Afvisning
            • 8.1.2. Realitetsbehandling
            • 8.1.3. Form, sprog og kommunikation
          • 8.2. Begrundelse
            • 8.2.1. Krav om begrundelse ved skriftlige afgørelser
            • 8.2.2. Krav om begrundelse ved mundtlige afgørelser
            • 8.2.3. Krav til begrundelsens indhold
            • 8.2.4. Begrænsning af begrundelsens indhold
            • 8.2.5. Subjektiv og objektiv rigtig
          • 8.3. Klagevejledning
          • 8.4. Oplysning om frist for domstolsprøvelse
          • 8.5. Afgørelsens bekendtgørelse og kommunikation
            • 8.5.1. Bekendtgørelse
            • 8.5.2. Kommunikation
      • Kapitel 7. Legalitetsprincippet
        • 1. Indledning
        • 2. Legalitetsprincippet
          • 2.1. Formelle lovs princip
          • 2.2. Hjemmelskravet
            • 2.2.1. Det lempede hjemmelskrav
            • 2.2.2. Det skærpede hjemmelskrav
              • 2.2.2.1. Den personlige frihed
              • 2.2.2.2. Straf
              • 2.2.2.3. Skatter, gebyrer mv.
              • 2.2.2.4. Indgreb i erhverv
              • 2.2.2.5. Grundrettigheder
              • 2.2.2.6. Tilbagevirkende kraft
            • 2.2.3. Samspil mellem legalitetsprincippets to sider
          • 2.3. Unionsretten – det dobbelte hjemmelskrav
        • 3. Hjemmelsbestemmelsers formulering
          • 3.1. Klare og præcise regler – retsanvendelse
          • 3.2. Vage og elastiske regler – bundet skøn
          • 3.3. Tomme og meget upræcise regler – skønsudøvelse
          • 3.4. Værdi- og bevisskøn
          • 3.5. Opsummering
      • KAPITEL 8. Fortolkning
        • 1. Indledning
        • 2. Regelkonflikter
        • 3. Fortolkning af forvaltningsretlige bestemmelser
          • 3.1. Legalitetsprincippet
          • 3.2. Fortolkningsfaktorerne
            • 3.2.1. Ordlyd
            • 3.2.2. Forarbejder
            • 3.2.3. Formål
            • 3.2.4. Praksis
            • 3.2.5. Ideologien bag grundlovbestemmelser
            • 3.2.6. Friere overvejelser
          • 3.3. Fortolkningsresultater i forvaltningsretten
        • 4. Fortolkning inden for det dobbelte hjemmelskravs område
          • 4.1. Fremme af EU-reglers virkning
          • 4.2. Fortolkningsfaktorerne
            • 4.2.1. Ordlyd
            • 4.2.2. Forarbejder
            • 4.2.3. Formålsbestemmelser og præambler
            • 4.2.4. Friere overvejelser
            • 4.2.5. Praksis
            • 4.2.6. Grundrettigheder
          • 4.3. Fortolkningsresultater i unionsretten
        • 5. Folkeretlige regler
      • Kapitel 9. Skønsudøvelse
        • 1. Skønsudøvelse
        • 2. Inddragelse af hensyn
          • 2.1. Lovlige og ulovlige hensyn (magtfordrejningslæren)
            • 2.1.1. Typisk ulovlige hensyn
              • 2.1.1.1. Private hensyn
            • 2.1.1.2. Partipolitiske hensyn
            • 2.1.1.3. Fagforeningsmagtfordrejning
            • 2.1.1.4. Finansielle hensyn
            • 2.1.1.5. Lempelig forvaltning over for egen virksomhed
            • 2.1.1.6. Procesfordrejning
            • 2.1.1.7. Kvalificeret forsinkelse
            • 2.1.2. Den nærmere fastlæggelse af de lovlige hensyn
            • 2.1.2.1. Fastlæggelsen af formålet
            • 2.1.2.2. Specialitetsprincipperne
            • 2.1.3. Hensyn, der i almindelighed er lovlige
            • 2.1.3.1. Grundlovsbestemmelser
            • 2.1.3.2. Internationale forpligtelser
            • 2.1.3.3. Friere overvejelser
          • 2.2. Lighedsgrundsætningerne
            • 2.2.1. Danske lighedsgrundsætninger
            • 2.2.2. EU-retlige lighedsgrundsætninger
        • 3. Afvejningen
          • 3.1. Skøn under regel
          • 3.2. Tungtvejende hensyn
          • 3.3. Den almindelige danske lighedsgrundsætning
        • 4. Retsfølgen
          • 4.1. Det nationale proportionalitetsprincip
            • 4.1.1. Baggrund og anvendelsesområde
            • 4.1.2. Egnethed
            • 4.1.3. Nødvendighed
            • 4.1.4. Forholdsmæssighed
          • 4.2. Det EU-retlige proportionalitetsprincip
            • 4.2.1. Egnethed
            • 4.2.1.1. Det almindelige krav om egnethed
            • 4.2.1.2. Kravet om sammenhæng og konsekvens
            • 4.2.2. Nødvendighed
            • 4.2.3. Forholdsmæssighed
            • 4.2.4. Lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet
          • 4.3. Åbenbar urimelighed
          • 4.4. Særligt om bibestemmelser (vilkår)
            • 4.3.1. Almindelige krav til bibestemmelser
      • Kapitel 10. Aktindsigt
        • 1. Indledning
        • 2. Forvaltningsloven eller offentlighedsloven
        • 3. Aktindsigt efter offentlighedsloven
          • 3.1. Sagstyper
            • 3.1.1. Sager inden for strafferetsplejen
            • 3.1.2. Sager om lovgivning
            • 3.1.3. Personalesager
            • 3.1.4. Sager om førelse af en kalender
          • 3.2. Dokumenter
            • 3.2.1. Interne dokumenter
            • 3.2.1.1. Dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående (traditionelle interne dokumenter)
            • 3.2.1.2. Ministerbetjeningsreglen
            • 3.2.1.3. Dokumenter, der udveksles i forbindelse med økonomiske eller politiske forhandlinger
            • 3.2.1.4. Undtagelse: Aktindsigt i interne dokumenter
            • 3.2.2. Specielle dokumenter
            • 3.2.2.1. Statsrådsprotokoller
            • 3.2.2.2. Dokumenter mellem ministre og folketingsmedlemmer
            • 3.2.2.3. Sekretariatsopgaver for en anden myndighed
            • 3.2.2.4. Brevveksling med advokater og andre sagkyndige
            • 3.2.2.5. Offentlig statistik
          • 3.3. Oplysninger
            • 3.3.1. Private forhold og drifts- eller forretningsforhold
            • 3.3.2. Det offentliges økonomiske interesser
            • 3.3.3. Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
          • 3.4. Virksomheders oplysning til myndigheden
          • 3.5. Meroffentlighed
          • 3.6. Identifikationskravet
        • 4. Aktindsigt efter forvaltningsloven
          • 4.1. Undtagne dokumenter
          • 4.2. Undtagne oplysninger
        • 5. Behandlingen af anmodninger om aktindsigt mv.
        • 6. Klage over afgørelser om aktindsigt mv.
        • 7. Offentlighed i henhold til anden lovgivning (pligtmæssig offentlighed)
    • Afsnit III. Kontrol, prøvelse og ansvar
      • Kapitel 11. Tilsyn og administrativ rekurs
        • 1. Indledning
        • 2. Remonstration
        • 3. Administrativ rekurs
          • 3.1. Retten til rekurs
          • 3.2. Procesforudsætninger
            • 3.2.1. Klageberettigede
            • 3.2.2. Klagefrister
            • 3.2.3. Klagens form og indhold
            • 3.2.4. Opsættende virkning
          • 3.3. Sagsbehandlingen og sagens ramme i rekursinstansen
            • 3.3.1. Nova
          • 3.4. Prøvelsens indhold og omfang
            • 3.4.1. Prøvelsens indhold – hvad kan prøves?
            • 3.4.2. Prøvelsens intensitet og bedømmelsesgrundlaget
          • 3.5. Reaktioner
            • 3.5.1. Ændring til skade for klageren (reformatio in pejus)
        • 4. Tilsynsmyndigheder og sektortilsyn
          • 4.1. Tilsynsmyndigheder
          • 4.2. Sektortilsyn
        • 5. Det kommunale tilsyn
          • 5.1. Organiseringen af det kommunale tilsyn
          • 5.2. Tilsynets kompetence
          • 5.3. Tilsynets reaktioner
      • Kapitel 12. Ombudsmanden
        • 1. Indledning
        • 2. Ombudsmandens forhold til Folketinget
        • 3.
        • 4. Opstart af sager
          • 4.1. Klager
          • 4.2. Egen drift
        • 5. Sagsbehandling
        • 6. Bedømmelsesgrundlag
          • 6.1. Rammerne for ombudsmandens bedømmelsesgrundlag
          • 6.2. God forvaltningsskik
        • 7. Reaktionsmuligheder
      • Kapitel 13. Domstolsprøvelse
        • 1. Indledning
        • 2. Procesforudsætninger
          • 2.1. Søgsmålskompetence
          • 2.2. Søgsmålsfrister
          • 2.3. Udtømt administrativ rekurs
          • 2.4. Opsættende virkning
        • 3. Domstolsprocessen
          • 3.1. Sagens parter
          • 3.2. Nova
          • 3.3. Procesmåden – forhandlingsprincippet
        • 4. Prøvelsens indhold og intensitet
          • 4.1. Prøvelsens indhold – hvad prøver domstolene?
          • 4.2. Intensiteten af prøvelsen
          • 4.3. Fortolkningsspørgsmål
          • 4.4. Prøvelse af skøn
        • 5. Resultatet af domstolenes prøvelse
        • 6. Domstolsprøvelse af EU-retten
          • 6.1. Effektiv prøvelse af EU-retten
          • 6.2. Procesforudsætninger
          • 6.3. Prøvelsens indhold, intensitet og følger
      • Kapitel 14. Ugyldighed, tilbagekaldelse og erstatningsansvar
        • 1. Indledning
        • 2. Ugyldighed
          • 2.1. Ugyldighedsbetingelser
            • 2.1.1. Retlig mangel
            • 2.1.2. Manglen skal være væsentlig
            • 2.1.3. Tertiære momenter
          • 2.2. Konsekvenser af ugyldighed
            • 2.2.1. Annullation
            • 2.2.2. Rettelse
            • 2.2.3. Hjemvisning
        • 3. Tilbagekaldelse
        • 4. Erstatningsansvar
    • Afsnit IV. Offentlig-privat
      • Kapitel 15. Offentlig-privat samarbejde og det offentlige som virksomhed
        • 1. Indledning
        • 2. Hvilke opgaver kan overlades til private
        • 3. Offentlig-privat samarbejde (OPS)
          • 3.1. Frit valgs-ordninger
          • 3.2. Koncessioner
          • 3.3. Offentlig støtte
          • 3.4. Offentlige Privat Partnerskaber (OPP)
          • 3.5. Indkøb via indkøbscentraler
          • 3.6. Kommunale samarbejder/fælles indkøb
        • 4. In-house
          • 4.1. Kontrolbud
        • 5. Offentlige virksomheder
          • 5.1. Hvad er en offentlig virksomhed
          • 5.2. Særlige regler for offentlige virksomheder
            • 5.2.1. Hvile i sig selv-princippet
          • 5.3. Offentligt medejerskab af virksomheder
          • 5.4. Statens driftsvirksomheder
          • 5.5. Firmatisering
          • 5.6. Selvejende institutioner mv.
            • 5.6.1. Universiteterne
          • 5.7. Offentlig-private selskaber
          • 5.8. 548-loven
          • 5.9. § 60-selskaber
      • Kapitel 16. Kommunalfuldmagten
        • 1. Indledning
        • 2. Kommunalfuldmagten – begreb
        • 3. Afgrænsning af de lovlige kommunale opgaver
          • 3.1. Grundsætninger der afgrænser kommunalfuldmagten
          • 3.2. Almennyttekriteriet og kommunal interesse
          • 3.3. Lokalitetsprincippet – territorial afgrænsning
          • 3.4. Opgavefordelingsprincippet – forholdet til andre administrative niveauer
          • 3.5. Andre principper
            • 3.5.1. Forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner mv.
            • 3.5.2. Forbud mod økonomisk berigelse af kommunen
            • 3.5.3. Forholdet til den private sektor
            • 3.5.4. Forholdsmæssighed
            • 3.5.5. Økonomisk forsvarlighed
            • 3.5.6. Saglige hensyn og lighed
        • 4. Kommunalfuldmagtens hovedområder
        • 5. Kommunal erhvervsvirksomhed – uden for det lovregulerede område
        • 6. Kommunal støtte til privat erhvervsvirksomhed
          • 6.1. Støtte på baggrund af kommunalfuldmagten
          • 6.2. Lovreguleret kommunal støtte til og deltagelse i erhverv
            • 6.2.1. Lov om erhvervsfremme
            • 6.2.2. Opgaveudførelsesloven
      • Kapitel 17. Offentlige myndigheders ageren ved offentlige indkøb
        • 1. Indledning
        • 2. Udbudsreglernes formål og retskilder
          • 2.1. Formål
          • 2.2. Retskilder
            • 2.2.1. EU-retlige retskilder
            • 2.2.2. Nationale retskilder
        • 3. Hvem skal følge udbudsreglerne
          • 3.1. Statslige, regionale og kommunale myndigheder
          • 3.2. Offentligretlige organer
            • 3.2.1. Almenhedens behov
            • 3.2.2. Juridisk person
            • 3.2.3. Kontrolkriteriet
        • 4. Hvornår skal udbudsreglerne iagttages
          • 4.1. Kontraktens værdi er over EU’s tærskelværdier
          • 4.2. Kontraktens værdi er under EU’s tærskelværdier
          • 4.3. Kontrakttyper
        • 5. Undtagelser til udbudsreglerne
        • 6. Udbudsprocessen
          • Udbudsprocedurer
          • 6.2. Tidsfrister
          • 6.3. Udelukkelse og udvælgelse af virksomheder
          • 6.4. Tildeling af kontrakt
          • 6.5. Begrundelse og standstill
        • 7. Ændringer af kontrakten
        • 8. Klagesystemet på udbudsområdet
          • 8.1. Klagenævnet for Udbud
          • 8.2. Klageberettigede og betingelser for indgivelse af klage
          • 8.3. Sanktioner
    • Forkortelser
    • Litteraturliste
    • Lovregister baserede på kaldenavne
    • Domsregister
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Erhvervsforvaltningsret (1. udg.)

    Af Bent Ole Gram Mortensen Rikke Gottrup , Carina Risvig Hamer , Bassah Khalaf og Hanne Marie Motzfeldt

    Cover til: Erhvervsforvaltningsret (1. udg.)

    1. udgave

    20. januar 2016

    • e-ISBN: 9788757498486
    • p-ISBN: 9788757434538
    • Antal sider: 548
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Forvaltningsret

    Forvaltningsret er et væsentligt retsområde for store dele af erhvervslivet. Mange brancher er underlagt omfattende regulering, der ofte fastlægger detaljerede rammevilkår for den enkelte virksomhed. Og selv virksomheder i de brancher, hvor det ikke er tilfældet, møder jævnligt afgørelser fra forvaltningsmyndigheder i form af påbud, forbud og godkendelse eller mangel på samme. Fremstillinger af forvaltningsretten har imidlertid sjældent fokus på erhvervslivets møde med offentlige myndigheder. Dette gør Erhvervsforvaltningsret op med. EU-retten er forsøgt integreret i denne fremstilling – ikke som et løsrevet kapitel men som en del af behandlingen af de enkelte problemstillinger. Er bestemmelser baseret på EU-ret, finder de EU-retlige grundsætninger også anvendelse. Det må man tage i betragtning. De udvalgte emner i Erhvervsforvaltningsret omhandler centrale emner inden for forvaltningsretten med fokus på erhvervslivets interesser. Tillige inddrages de mange offentlige virksomheder, der er udskilt i privatretlige selskabsformer eller lignende konstruktioner. Disse firmatiserede virksomheder skal i et vist omfang agere både som privatretlige virksomheder og som offentlige myndigheder. Erhvervsforvaltningsret er produceret af medlemmer af det forskningsmæssige spydspidsområde af samme navn ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Det er det første større produkt af forskningen inden for dette område. Bogen er en antologi, der er fagfællebedømt, og kan bl.a. anvendes som pensum på videregående erhvervsrettede uddannelser. Den indgår endvidere som et led i et undervisningsudviklingsprojekt, og er velegnet for praktikere, der ønsker et hurtigt overblik over erhvervsforvaltningsretten.

    • Bøger (Arkiv)
    • /
      Cover af Erhvervsforvaltningsret
      Erhvervsforvaltningsret
    • / 1. udg. 2016

    Erhvervsforvaltningsret (1. udg.)

    Af Bent Ole Gram Mortensen Rikke Gottrup , Carina Risvig Hamer , Bassah Khalaf og Hanne Marie Motzfeldt

    Cover af Erhvervsforvaltningsret (1. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her