Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon (samt indholdsfortegnelse i PDF version)
      • Forord
    • Kapitel 1. Introduktion til informationsret
      • 1. Indledning
      • 2. Information
        • 2.1. Informationsbegrebet
        • 2.2. Informations særlige karakteristika
        • 2.3. Informationshandlinger
          • 2.3.1. Informationshandlinger – en oversigt
          • 2.3.2. Sammenfatning af oversigten
          • 2.3.3. Den retlige regulering af informationshandlinger
      • 3. Informationsret – systematisering og afgrænsning
        • 3.1. Regler om pligt til at behandle information
        • 3.2. Regler om ret til at behandle information
          • 3.2.1. Det grundlæggende princip om informationsfrihed
          • 3.2.2. Regler der indskrænker retten til frit at behandle information
          • 3.2.3. Undtagelser til reglerne der indskrænker informationsfriheden
            • 3.2.3.1. Specifikke undtagelsesregler
            • 3.2.3.2. Lovbestemte regler om ret til at behandle information
            • 3.2.3.3. Generelle adfærdsregler
      • 4. De informationsretlige hensyn
        • 4.1. Hensynene bag det grundlæggende princip om informationsfrihed
        • 4.2. Hensynene bag reglerne om økonomiske informationsrettigheder
          • 4.2.1. Incitamentshensyn
            • 4.2.1.1. Baggrund
            • 4.2.1.2. Regler baseret på incitamentshensyn
            • 4.2.1.3. Incitamentshensynets begrænsninger. Regler der ikke er baseret på incitamentshensyn.
          • 4.2.2. Berigelseshensyn
            • 4.2.2.1. Karakteristik
            • 4.2.2.2. Berigelseshensynets anvendelighed inden for de enkelte discipliner
          • 4.2.3. Forvekslingshensyn
        • 4.3. Hensynene bag reglerne om ideelle informationsrettigheder
          • 4.3.1. Privatlivshensyn
          • 4.3.2. Personlighedshensyn
          • 4.3.3. Privatlivshensynets og personlighedshensynets anvendelighed inden for de enkelte regler om ideelle informationsrettigheder − oversigt
    • Kapitel 2. Ophavsret
      • 1. Indledning
      • 2. Retsgrundlaget: de ophavsretlige regelsæt
      • 3. Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)?
        • 3.1. Originalitetskravet
        • 3.2. Værket skal være litterært eller kunstnerisk
        • 3.3. Nærmere om litterære værker
          • 3.3.1. Sprogværker. OHL § 1, stk. 1
          • 3.3.2. Beskrivende værker. OHL § 1, stk. 2
          • 3.3.3. Computerprogrammer
        • 3.4. Nærmere om kunstneriske værker
          • 3.4.1. Kunstværker. Ren og anvendt kunst
          • 3.4.2. Billedkunst
          • 3.4.3. Brugskunst
          • 3.4.4. Bygningskunst
          • 3.4.5. Fotografiske værker og billeder
          • 3.4.6. Musikværker
          • 3.4.7. Sceneværker
          • 3.4.8. Filmværker. Tv-udsendelser og tv-formater
        • 3.5. Nogle værker kan både være litterære og kunstneriske
          • 3.5.1. Kompilationer
          • 3.5.2. Bearbejdelser
      • 4. Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)? Naborettigheder mv.
        • 4.1. Udøvende kunstneres fremførelser af værker. § 65
        • 4.2. Producentbeskyttelse af lydoptagelser, film og radio- & tv-udsendelser. § 66, § 67 og § 69
        • 4.3. Fotografiske billeder. § 70
        • 4.4. Kompilationer (databaser). § 71
        • 4.5. Pressemeddelelser. § 72
        • 4.6. Beskyttelse af titler, pseudonymer og mærker. § 73
        • 4.7. Editio princeps. § 64
      • 5. Hvordan opnås beskyttelsen?
      • 6. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
        • 6.1. Hvor opstår rettighederne?
        • 6.2. Tilfælde hvor der er flere ophavsmænd
      • 7. Overdragelser af ophavsret
        • 7.1. Overdragelse ved aftale
        • 7.2. Kreditorforfølgning
        • 7.3. Ophavsret i ansættelsesforhold
      • 8. Hvilke rettigheder har ophavsmanden (beskyttelsens indhold)?
        • 8.1. De økonomiske rettigheder. OHL § 2
          • 8.1.1. Eksemplarfremstilling
          • 8.1.2. Eksemplarspredning
          • 8.1.3. Eksemplarvisning
          • 8.1.4. Offentlig fremførelse
          • 8.1.5. Almenheds- og offentlighedsbegrebet i § 2
          • 8.1.6. Kræver det tilladelse at linke på nettet?
          • 8.1.7. Den ideelle ret. OHL § 3
          • 8.1.8. Krænkelse af ophavsretten til værker
        • 8.2. Naborettighedernes indhold
      • 9. Indskrænkninger i ophavsretten
        • 9.1. Forskellige slags indskrænkninger. Grundbetingelser for at bruge indskrænkninger
        • 9.2. De enkelte indskrænkninger
          • 9.2.1. Midlertidig eksemplarfremstilling og eksemplarfremstilling til privat brug
          • 9.2.2. §§ 13-18. Brug af værker i undervisningssammenhæng, i bibliotekssektoren m.m.
          • 9.2.3. Konsumption
          • 9.2.4. Citat
          • 9.2.5. Andre undtagelser
      • 10. Hvor længe varer beskyttelsen?
    • Kapitel 3. Varemærkeret
      • 1. Indledning
      • 2. Retsgrundlaget: de varemærkeretlige regelsæt
      • 3. Hvad kan være et varemærke? (beskyttelsens objekt)
        • 3.1. Tegn
          • 3.1.1. Figur-, ord- og kombinationsmærker
          • 3.1.2. Duftmærker
          • 3.1.3. Lydmærker
          • 3.1.4. Farver og farvekombinationer
          • 3.1.5. Vareudstyr og indskrænkningen i § 2, stk. 2
            • 3.1.5.1. »Varens egen karakter«
            • 3.1.5.2. »Nødvendig for at opnå et teknisk resultat«
            • 3.1.5.3. »Varen får en væsentlig værdi«
        • 3.2. Særpræg
          • 3.2.1. Særprægsvurderingen
            • 3.2.1.1. Ordmærker
            • 3.2.1.2. Slogans
            • 3.2.1.3. Geografiske angivelser
            • 3.2.1.4. Figurmærker
            • 3.2.1.5. Vareudstyrsmærker
          • 3.2.2. Indarbejdelse
        • 3.3. Vildledning
      • 4. Erhvervelse af varemærkerettigheder – hvordan opnås beskyttelsen?
        • 4.1. Registrering
        • 4.2. Registreringshindringer
        • 4.3. Ibrugtagning
        • 4.4. Prioritetsprincippet
      • 5. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
      • 6. Overdragelse af varemærkerettigheder
        • 6.1. Fuldstændig overdragelse
        • 6.2. Partiel overdragelse (licens)
      • 7. Hvilke rettigheder får varemærkeindehaveren (beskyttelsens indhold)?
        • 7.1. Varemærkeretlig relevant brug
        • 7.2. Forvekslingsprincippet
          • 7.2.1. Forretningskendetegnets særpræg
          • 7.2.2. Stærke og svage mærkebestanddele
          • 7.2.3. Det udviskede erindringsbillede
          • 7.2.4. Synsbilledet
          • 7.2.5. Lydbilledet
          • 7.2.6. Mærkernes meningsindhold
          • 7.2.7. Vareartslighed
          • 7.2.8. Forbindelsesprincippet
        • 7.3. Beskyttelse af velkendte mærker
          • 7.3.1. Hvornår er et varemærke »velkendt«?
          • 7.3.2. Beskyttelse af velkendte mærker inden for samme vareart
        • 7.4. »Vitterlig kendte« mærker
      • 8. Indskrænkninger i varemærkeretten
        • 8.1. Konsumption og parallelimport
          • 8.1.1. Global, regional eller national konsumption
          • 8.1.2. Markedsføring af mærkeindehaveren selv eller med dennes samtykke
          • 8.1.3. Konsumptionens udstrækning (VML § 6, stk. 2)
          • 8.1.4. Parallelimport af lægemidler (ompakning mv.)
        • 8.2. Indskrænkningerne i VML § 5
          • 8.2.1. Eget navn og egen adresse
          • 8.2.2. Angivelser vedrørende varens art mv.
          • 8.2.3. Tilbehør og reservedele
        • 8.3. Sammenlignende reklame
      • 9. Hvor længe varer beskyttelsen?
        • 9.1. Brugspligt
        • 9.2. Varemærkers degeneration
    • Kapitel 4. Patentret
      • 1. Indledning
      • 2. Retsgrundlaget: de patentretlige regelsæt
        • 2.1. Patentloven og patentrettens retskilder
        • 2.2. International og EU patentret
          • 2.2.1. EU’s »patentpakke«
      • 3. Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)?
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. »Opfindelser«
        • 3.3. »Nyhed« og »opfindelseshøjde«
          • 3.3.1. Generelle principper
          • 3.3.2. »Kendt på ansøgningstidspunktet«
          • 3.3.3. »Nyhed«
          • 3.3.4. »Opfindelseshøjde«
        • 3.4. Lovbestemte undtagelser og særområder
          • 3.4.1. Computerprogrammer og forretningsmetoder
          • 3.4.2. Kemiske forbindelser og lægemidler
          • 3.4.3. Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk behandling mv.
          • 3.4.4. Biologisk materiale herunder gener
      • 4. Hvordan opnås beskyttelsen?
        • 4.1. Almindelige principper
        • 4.2. Patentansøgning
        • 4.3. Patentstrategi: Alternative muligheder
      • 5. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
        • 5.1. Opfinderretten
      • 6. Overdragelse af patentrettigheder
        • 6.1. Generelt
        • 6.2. Særligt om arbejdstageres opfindelser
          • 6.2.1. Lov om arbejdstageres opfindelser
          • 6.2.2. Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner
      • 7. Hvilke rettigheder får patentindehaveren (beskyttelsens indhold)?
        • 7.1. Eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen
          • 7.1.1. Produktpatent
          • 7.1.2. Fremgangsmådepatent
          • 7.1.3. Indirekte produktbeskyttelse
          • 7.1.4. Middelbart indgreb
        • 7.2. Krænkelsesspørgsmålet
          • 7.2.1. Almene principper: Patentkravsprincippet
          • 7.2.2. Fastlæggelse af beskyttelsens omfang og ækvivalenslæren
            • 7.2.2.1. Fortolkning og sammenligning
            • 7.2.2.2. Ækvivalensprincippet
      • 8. Indskrænkninger i patentretten
        • 8.1. Alment
        • 8.2. Indskrænkningerne i PL § 3, stk. 3
          • 8.2.1. Privat brug
          • 8.2.2. Konsumption
          • 8.2.3. Forsøg
          • 8.2.4. Markedsføringstilladelse
        • 8.3. International samfærdsel
        • 8.4. Forbenyttelsesret
        • 8.5. Tvangslicens
          • 8.5.1. Almindelige betingelser
          • 8.5.2. Tvangslicenstilfældene
          • 8.5.3. Særligt om udviklingslande (TRIPS)
      • 9. Hvor længe varer beskyttelsen?
        • 9.1. Gyldighedstiden for patenter
        • 9.2. Årsgebyrer og bortfald
        • 9.3. Ugyldighed og administrativ omprøvning
    • Kapitel 5. Beskyttelse af forretningshemmeligheder
      • 1. Indledning
      • 2. Retsgrundlaget
      • 3. Forretningshemmelighedsbekyttelsens karakter
      • 4. Hvad kan være en forretningshemmelighed? (beskyttelsens objekt)
      • 5. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
      • 6. Overdragelse af forretningshemmeligheder
      • 7. Hvilke rettigheder får indehaveren (beskyttelsens indhold)?
        • 7.1. MFL § 19
        • 7.2. Forretningshemmelighedsdirektivet
          • 7.2.1. Lovlig erhvervelse, brug og videregivelse (art. 3)
          • 7.2.2. Ulovlig erhvervelse (art. 4, stk. 2)
          • 7.2.3. Ulovlig brug og videregivelse (art. 4, stk. 3)
          • 7.2.4. Erhvervelse, brug og videregivelse i fjernere led (hæleri) (art. 4, stk. 4)
          • 7.2.5. Krænkende varer (art. 4, stk. 5)
      • 8. Indskrænkninger i beskyttelsen
        • 8.1. Eksplicitte indskrænkninger i beskyttelsen (art. 5)
        • 8.2. Eksplicitte undtagelser fra direktivet (art. 1, stk. 2)
        • 8.3. Medarbejdermobilitet (art. 1, stk. 3)
      • 9. Hvor længe varer beskyttelsen?
    • Kapitel 6. Persondataret
      • 1. Indledning
      • 2. De bagvedliggende hensyn
      • 3. Regelgrundlaget
        • 3.1. EMRK art. 8 og EU´s charter om grundlæggende rettigheder art. 7 og 8
        • 3.2. Persondatadirektivet og persondataloven
        • 3.3. Persondataforordningen
      • 4. Persondatalovens anvendelsesområde
        • 4.1. Behandling af personoplysninger
          • 4.1.1. »Behandling«
          • 4.1.2. »Personoplysning«
        • 4.2. Undtagne behandlinger
          • 4.2.1. I strid med ytringsfriheden
          • 4.2.2. Private handlinger
          • 4.2.3. Journalistisk øjemed
        • 4.3. Geografisk anvendelsesområde
      • 5. Lovens pligtsubjekt – dataansvarlig og databehandler
      • 6. Hvornår må personoplysninger behandles?
        • 6.1. Almindelige personoplysninger – PDL § 6
          • 6.1.1. Samtykke – PDL § 6, stk. 1, nr. 1
          • 6.1.2. Specifikke behandlingssituationer – PDL § 6, stk. 1, nr. 2-6
          • 6.1.3. Interesseafvejningsreglen – PDL § 6, stk. 1, nr. 7
          • 6.1.4. Videregivelse af personoplysninger i markedsføringsøjemed – PDL § 6, stk. 2-4
        • 6.2. Følsomme personoplysninger
          • 6.2.1. Forbud mod behandling af følsomme oplysninger – § 7, stk. 1
          • 6.2.2. Undtagelser – adgang til behandling af følsomme oplysninger efter § 7, stk. 2
        • 6.3. Semi-følsomme personoplysninger
      • 7. Hvordan må personoplysninger behandles?
        • 7.1. God databehandlingsskik
        • 7.2. Formålsbestemthed
        • 7.3. Krav om relevans, tilstrækkelighed og proportionalitet
        • 7.4. Korrekthed
        • 7.5. Tidsmæssig udstrækning
      • 8. Den registreredes rettigheder
        • 8.1. Den registreredes ret til oplysning om indsamling (den data ansvarliges oplysningspligt)
          • 8.1.1. Indsamling fra den registrerede
          • 8.1.2. Indsamling fra andre kilder
        • 8.2. Den registreredes indsigtsret
        • 8.3. Den registreredes indsigelsesret
      • 9. Sikkerhedskrav
      • 10. Overførsel til tredjelande
        • 10.1. Begreberne »overførsel« og »tredjeland«
        • 10.2. Tilstrækkeligt beskyttelsesniveau – PDL § 27, stk. 1
        • 10.3. Specifikke hjemmelsgrundlag – PDL § 27, stk. 3
        • 10.4. Tilstrækkelige garantier fra den dataansvarlige – PDL § 27, stk. 4
      • 11. Tilsyn og kontrol
    • Kapitel 7. Personlighedsret
      • 1. Indledning
      • 2. Personlighedsrettens udvikling i dansk ret
        • 2.1. De personlige rettigheder
        • 2.2. Personlighedsret
        • 2.3. Personlighedsretten som informationsretlig disciplin
        • 2.4. Hensyn bag personlighedsretten
      • 3. Retsgrundlaget
        • 3.1. Straffelovens beskyttelse mod freds- og ærekrænkelser
          • 3.1.1. Straffelovens § 264 a
          • 3.1.2. Straffelovens § 264 d
          • 3.1.3. Uberettiget
          • 3.1.4. Injurier
        • 3.2. Persondataloven
        • 3.3. Markedsføringsloven
        • 3.4. Almindelige retsgrundsætninger
      • 4. Personlighedsretten i Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols praksis
        • 4.1. Personbilleder
        • 4.2. Afvejningskriterier opstillet af EMD
      • 5. Retten til eget billede
        • 5.1. Anvendelse af personbilleder til kommercielle formål
          • 5.1.1. Den ledende dom
          • 5.1.2. Den almindelige retsgrundsætning
          • 5.1.3. Efterfølgende retspraksis
        • 5.2. Presse- og modelfotografier
          • 5.2.1. Modelfotos mv. anvendt til kommercielle formål
          • 5.2.2. Modelfotos mv. anvendt i krænkende sammenhæng
        • 5.3. Idolbilleder af sportsudøvere
        • 5.4. Billeder af offentligt kendte personer i private situationer
        • 5.5. Personbilleder anvendt til kampagneformål mv.
      • 6. Retten til eget navn
        • 6.1. Anvendelse af personnavne til kommercielle formål
        • 6.2. Anvendelse af personnavn i anden annoncemæssig sammenhæng
      • 7. Retten til egen historie
        • 7.1. Kommerciel anvendelse af en persons bedrifter og historie
        • 7.2. Kunstneriske værker
        • 7.3. Dokumentariske værker
        • 7.4. Blandede genrer
        • 7.5. Retten til at blive glemt
          • 7.5.1. Google Spain-dommen
            • 7.5.1.1. Slettepligten i PDD art. 12, litra b)
            • 7.5.1.2. Søgemaskineudbyderes ansvar
            • 7.5.1.3. Retten til at blive glemt
    • Kapitel 8. Sanktioner
      • 1. Indledning
      • 2. Immaterialretsdisciplinerne
        • 2.1. Rimeligt vederlag
        • 2.2. Erstatning for yderligere skade
        • 2.3. Godtgørelse
      • 3. Erhvervshemmelighedsbeskyttelsen
      • 4. Persondataretten
      • 5. Retten til eget navn og billede
      • 6. EAL § 26
    • Kapitel 9. Informationsret som en tværgående retsdisciplin – om informationsretlige grundsætninger
      • 1. Indledning
      • 2. Informationsrettens fællesstruktur og grundsætninger
        • 2.1. Hvilken type information reguleres i den pågældende informationsretlige disciplin (beskyttelsens objekt)?
        • 2.2. Hvad er indholdet af informationsrettighederne (beskyttelsens indhold)?
        • 2.3. Hvem tildeles informationsrettighederne (beskyttelsens subjekt)?
        • 2.4. Indskrænkninger i informationsrettighederne
        • 2.5. Hvor længe gælder informationsrettighederne (beskyttelsens varighed)?
        • 2.6. Hvilke sanktioner indebærer en krænkelse af informationsrettighederne?
      • 3. Nærmere om den informationsretlige grundsætnings natur
        • 3.1. Om begrebet informationsretlige grundsætninger
        • 3.2. Den informationsretlige grundsætning som retskilde
        • 3.3. Den informationsretlige grundsætnings funktioner
          • 3.3.1. Den informationsretlige grundsætnings regelskabende funktion
          • 3.3.2. Den informationsretlige grundsætning som fortolkningskilde
          • 3.3.3. Den informationsretlige grundsætning som retspolitiske kilde
          • 3.3.4. Den informationsretlige grundsætnings retskildeværdi
    • Forkortelser
    • Litteraturoversigt
    • Domsregister
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Lærebog i informationsret (1. udg.)

    Af Henrik Udsen , Vibeke Borberg , Thomas Riis , Morten Rosenmeier og Jens Schovsbo

    Cover til: Lærebog i informationsret (1. udg.)

    1. udgave

    19. august 2016

    • e-ISBN: 9788757498493
    • p-ISBN: 9788757434545
    • Antal sider: 411
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • IT-ret

    Information, eller data, udgør et af de væsentligste aktiver i vores tid. Af samme grund har de retsregler, der regulerer rettighederne til information, fået en stadig større betydning, og stadig flere jurister må kende disse regler. I denne bog beskrives en række af de centrale regelsæt på området under samlebetegnelsen »informationsret«. Bogen giver således en introduktion til en række af de enkelte informationsretlige discipliner i kap. 2-7 og præsenterer herudover informationsretten som den teoretiske ramme for disciplinerne (kap. 1) og disciplinernes horisontale fællestræk og grundsætninger (kap. 9).

    • Bøger (Arkiv)
    • /
      Cover af Lærebog i informationsret
      Lærebog i informationsret
    • / 1. udg. 2016

    Lærebog i informationsret (1. udg.)

    Af Henrik Udsen , Vibeke Borberg , Thomas Riis , Morten Rosenmeier og Jens Schovsbo

    Cover af Lærebog i informationsret (1. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her