Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
Indstillinger
Tekststørrelse
Tegnafstand
Linjeafstand
Tema
Favoritter
Henter favoritter
    • Forside og kolofon (samt indholdsfortegnelse i PDF version)
    • Forord
  • Kapitel 1. Introduktion til informationsret
    • 1. Indledning
    • 2. Information
      • 2.1. Informationsbegrebet
      • 2.2. Informations særlige karakteristika
      • 2.3. Informationshandlinger
        • 2.3.1. Informationshandlinger – en oversigt
        • 2.3.2. Sammenfatning af oversigten
        • 2.3.3. Den retlige regulering af informationshandlinger
    • 3. Informationsret – systematisering og afgrænsning
      • 3.1. Regler om pligt til at behandle information
      • 3.2. Regler om ret til at behandle information
        • 3.2.1. Det grundlæggende princip om informationsfrihed
        • 3.2.2. Regler der indskrænker retten til frit at behandle information
        • 3.2.3. Undtagelser til reglerne der indskrænker informationsfriheden
          • 3.2.3.1. Specifikke undtagelsesregler
          • 3.2.3.2. Lovbestemte regler om ret til at behandle information
          • 3.2.3.3. Generelle adfærdsregler
    • 4. De informationsretlige hensyn
      • 4.1. Hensynene bag det grundlæggende princip om informationsfrihed
      • 4.2. Hensynene bag reglerne om økonomiske informationsrettigheder
        • 4.2.1. Incitamentshensyn
          • 4.2.1.1. Baggrund
          • 4.2.1.2. Regler baseret på incitamentshensyn
          • 4.2.1.3. Incitamentshensynets begrænsninger. Regler der ikke er baseret på incitamentshensyn.
        • 4.2.2. Berigelseshensyn
          • 4.2.2.1. Karakteristik
          • 4.2.2.2. Berigelseshensynets anvendelighed inden for de enkelte discipliner
        • 4.2.3. Forvekslingshensyn
      • 4.3. Hensynene bag reglerne om ideelle informationsrettigheder
        • 4.3.1. Privatlivshensyn
        • 4.3.2. Personlighedshensyn
        • 4.3.3. Privatlivshensynets og personlighedshensynets anvendelighed inden for de enkelte regler om ideelle informationsrettigheder − oversigt
  • Kapitel 2. Ophavsret
    • 1. Indledning
    • 2. Retsgrundlaget: de ophavsretlige regelsæt
    • 3. Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)?
      • 3.1. Originalitetskravet
      • 3.2. Værket skal være litterært eller kunstnerisk
      • 3.3. Nærmere om litterære værker
        • 3.3.1. Sprogværker. OHL § 1, stk. 1
        • 3.3.2. Beskrivende værker. OHL § 1, stk. 2
        • 3.3.3. Computerprogrammer
      • 3.4. Nærmere om kunstneriske værker
        • 3.4.1. Kunstværker. Ren og anvendt kunst
        • 3.4.2. Billedkunst
        • 3.4.3. Brugskunst
        • 3.4.4. Bygningskunst
        • 3.4.5. Fotografiske værker og billeder
        • 3.4.6. Musikværker
        • 3.4.7. Sceneværker
        • 3.4.8. Filmværker. Tv-udsendelser og tv-formater
      • 3.5. Nogle værker kan både være litterære og kunstneriske
        • 3.5.1. Kompilationer
        • 3.5.2. Bearbejdelser
    • 4. Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)? Naborettigheder mv.
      • 4.1. Udøvende kunstneres fremførelser af værker. § 65
      • 4.2. Producentbeskyttelse af lydoptagelser, film og radio- & tv-udsendelser. § 66, § 67 og § 69
      • 4.3. Fotografiske billeder. § 70
      • 4.4. Kompilationer (databaser). § 71
      • 4.5. Pressemeddelelser. § 72
      • 4.6. Beskyttelse af titler, pseudonymer og mærker. § 73
      • 4.7. Editio princeps. § 64
    • 5. Hvordan opnås beskyttelsen?
    • 6. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
      • 6.1. Hvor opstår rettighederne?
      • 6.2. Tilfælde hvor der er flere ophavsmænd
    • 7. Overdragelser af ophavsret
      • 7.1. Overdragelse ved aftale
      • 7.2. Kreditorforfølgning
      • 7.3. Ophavsret i ansættelsesforhold
    • 8. Hvilke rettigheder har ophavsmanden (beskyttelsens indhold)?
      • 8.1. De økonomiske rettigheder. OHL § 2
        • 8.1.1. Eksemplarfremstilling
        • 8.1.2. Eksemplarspredning
        • 8.1.3. Eksemplarvisning
        • 8.1.4. Offentlig fremførelse
        • 8.1.5. Almenheds- og offentlighedsbegrebet i § 2
        • 8.1.6. Kræver det tilladelse at linke på nettet?
        • 8.1.7. Den ideelle ret. OHL § 3
        • 8.1.8. Krænkelse af ophavsretten til værker
      • 8.2. Naborettighedernes indhold
    • 9. Indskrænkninger i ophavsretten
      • 9.1. Forskellige slags indskrænkninger. Grundbetingelser for at bruge indskrænkninger
      • 9.2. De enkelte indskrænkninger
        • 9.2.1. Midlertidig eksemplarfremstilling og eksemplarfremstilling til privat brug
        • 9.2.2. §§ 13-18. Brug af værker i undervisningssammenhæng, i bibliotekssektoren m.m.
        • 9.2.3. Konsumption
        • 9.2.4. Citat
        • 9.2.5. Andre undtagelser
    • 10. Hvor længe varer beskyttelsen?
  • Kapitel 3. Varemærkeret
    • 1. Indledning
    • 2. Retsgrundlaget: de varemærkeretlige regelsæt
    • 3. Hvad kan være et varemærke? (beskyttelsens objekt)
      • 3.1. Tegn
        • 3.1.1. Figur-, ord- og kombinationsmærker
        • 3.1.2. Duftmærker
        • 3.1.3. Lydmærker
        • 3.1.4. Farver og farvekombinationer
        • 3.1.5. Vareudstyr og indskrænkningen i § 2, stk. 2
          • 3.1.5.1. »Varens egen karakter«
          • 3.1.5.2. »Nødvendig for at opnå et teknisk resultat«
          • 3.1.5.3. »Varen får en væsentlig værdi«
      • 3.2. Særpræg
        • 3.2.1. Særprægsvurderingen
          • 3.2.1.1. Ordmærker
          • 3.2.1.2. Slogans
          • 3.2.1.3. Geografiske angivelser
          • 3.2.1.4. Figurmærker
          • 3.2.1.5. Vareudstyrsmærker
        • 3.2.2. Indarbejdelse
      • 3.3. Vildledning
    • 4. Erhvervelse af varemærkerettigheder – hvordan opnås beskyttelsen?
      • 4.1. Registrering
      • 4.2. Registreringshindringer
      • 4.3. Ibrugtagning
      • 4.4. Prioritetsprincippet
    • 5. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
    • 6. Overdragelse af varemærkerettigheder
      • 6.1. Fuldstændig overdragelse
      • 6.2. Partiel overdragelse (licens)
    • 7. Hvilke rettigheder får varemærkeindehaveren (beskyttelsens indhold)?
      • 7.1. Varemærkeretlig relevant brug
      • 7.2. Forvekslingsprincippet
        • 7.2.1. Forretningskendetegnets særpræg
        • 7.2.2. Stærke og svage mærkebestanddele
        • 7.2.3. Det udviskede erindringsbillede
        • 7.2.4. Synsbilledet
        • 7.2.5. Lydbilledet
        • 7.2.6. Mærkernes meningsindhold
        • 7.2.7. Vareartslighed
        • 7.2.8. Forbindelsesprincippet
      • 7.3. Beskyttelse af velkendte mærker
        • 7.3.1. Hvornår er et varemærke »velkendt«?
        • 7.3.2. Beskyttelse af velkendte mærker inden for samme vareart
      • 7.4. »Vitterlig kendte« mærker
    • 8. Indskrænkninger i varemærkeretten
      • 8.1. Konsumption og parallelimport
        • 8.1.1. Global, regional eller national konsumption
        • 8.1.2. Markedsføring af mærkeindehaveren selv eller med dennes samtykke
        • 8.1.3. Konsumptionens udstrækning (VML § 6, stk. 2)
        • 8.1.4. Parallelimport af lægemidler (ompakning mv.)
      • 8.2. Indskrænkningerne i VML § 5
        • 8.2.1. Eget navn og egen adresse
        • 8.2.2. Angivelser vedrørende varens art mv.
        • 8.2.3. Tilbehør og reservedele
      • 8.3. Sammenlignende reklame
    • 9. Hvor længe varer beskyttelsen?
      • 9.1. Brugspligt
      • 9.2. Varemærkers degeneration
  • Kapitel 4. Patentret
    • 1. Indledning
    • 2. Retsgrundlaget: de patentretlige regelsæt
      • 2.1. Patentloven og patentrettens retskilder
      • 2.2. International og EU patentret
        • 2.2.1. EU’s »patentpakke«
    • 3. Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)?
      • 3.1. Indledning
      • 3.2. »Opfindelser«
      • 3.3. »Nyhed« og »opfindelseshøjde«
        • 3.3.1. Generelle principper
        • 3.3.2. »Kendt på ansøgningstidspunktet«
        • 3.3.3. »Nyhed«
        • 3.3.4. »Opfindelseshøjde«
      • 3.4. Lovbestemte undtagelser og særområder
        • 3.4.1. Computerprogrammer og forretningsmetoder
        • 3.4.2. Kemiske forbindelser og lægemidler
        • 3.4.3. Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk behandling mv.
        • 3.4.4. Biologisk materiale herunder gener
    • 4. Hvordan opnås beskyttelsen?
      • 4.1. Almindelige principper
      • 4.2. Patentansøgning
      • 4.3. Patentstrategi: Alternative muligheder
    • 5. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
      • 5.1. Opfinderretten
    • 6. Overdragelse af patentrettigheder
      • 6.1. Generelt
      • 6.2. Særligt om arbejdstageres opfindelser
        • 6.2.1. Lov om arbejdstageres opfindelser
        • 6.2.2. Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner
    • 7. Hvilke rettigheder får patentindehaveren (beskyttelsens indhold)?
      • 7.1. Eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen
        • 7.1.1. Produktpatent
        • 7.1.2. Fremgangsmådepatent
        • 7.1.3. Indirekte produktbeskyttelse
        • 7.1.4. Middelbart indgreb
      • 7.2. Krænkelsesspørgsmålet
        • 7.2.1. Almene principper: Patentkravsprincippet
        • 7.2.2. Fastlæggelse af beskyttelsens omfang og ækvivalenslæren
          • 7.2.2.1. Fortolkning og sammenligning
          • 7.2.2.2. Ækvivalensprincippet
    • 8. Indskrænkninger i patentretten
      • 8.1. Alment
      • 8.2. Indskrænkningerne i PL § 3, stk. 3
        • 8.2.1. Privat brug
        • 8.2.2. Konsumption
        • 8.2.3. Forsøg
        • 8.2.4. Markedsføringstilladelse
      • 8.3. International samfærdsel
      • 8.4. Forbenyttelsesret
      • 8.5. Tvangslicens
        • 8.5.1. Almindelige betingelser
        • 8.5.2. Tvangslicenstilfældene
        • 8.5.3. Særligt om udviklingslande (TRIPS)
    • 9. Hvor længe varer beskyttelsen?
      • 9.1. Gyldighedstiden for patenter
      • 9.2. Årsgebyrer og bortfald
      • 9.3. Ugyldighed og administrativ omprøvning
  • Kapitel 5. Beskyttelse af forretningshemmeligheder
    • 1. Indledning
    • 2. Retsgrundlaget
    • 3. Forretningshemmelighedsbekyttelsens karakter
    • 4. Hvad kan være en forretningshemmelighed? (beskyttelsens objekt)
    • 5. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
    • 6. Overdragelse af forretningshemmeligheder
    • 7. Hvilke rettigheder får indehaveren (beskyttelsens indhold)?
      • 7.1. MFL § 19
      • 7.2. Forretningshemmelighedsdirektivet
        • 7.2.1. Lovlig erhvervelse, brug og videregivelse (art. 3)
        • 7.2.2. Ulovlig erhvervelse (art. 4, stk. 2)
        • 7.2.3. Ulovlig brug og videregivelse (art. 4, stk. 3)
        • 7.2.4. Erhvervelse, brug og videregivelse i fjernere led (hæleri) (art. 4, stk. 4)
        • 7.2.5. Krænkende varer (art. 4, stk. 5)
    • 8. Indskrænkninger i beskyttelsen
      • 8.1. Eksplicitte indskrænkninger i beskyttelsen (art. 5)
      • 8.2. Eksplicitte undtagelser fra direktivet (art. 1, stk. 2)
      • 8.3. Medarbejdermobilitet (art. 1, stk. 3)
    • 9. Hvor længe varer beskyttelsen?
  • Kapitel 6. Persondataret
    • 1. Indledning
    • 2. De bagvedliggende hensyn
    • 3. Regelgrundlaget
      • 3.1. EMRK art. 8 og EU´s charter om grundlæggende rettigheder art. 7 og 8
      • 3.2. Persondatadirektivet og persondataloven
      • 3.3. Persondataforordningen
    • 4. Persondatalovens anvendelsesområde
      • 4.1. Behandling af personoplysninger
        • 4.1.1. »Behandling«
        • 4.1.2. »Personoplysning«
      • 4.2. Undtagne behandlinger
        • 4.2.1. I strid med ytringsfriheden
        • 4.2.2. Private handlinger
        • 4.2.3. Journalistisk øjemed
      • 4.3. Geografisk anvendelsesområde
    • 5. Lovens pligtsubjekt – dataansvarlig og databehandler
    • 6. Hvornår må personoplysninger behandles?
      • 6.1. Almindelige personoplysninger – PDL § 6
        • 6.1.1. Samtykke – PDL § 6, stk. 1, nr. 1
        • 6.1.2. Specifikke behandlingssituationer – PDL § 6, stk. 1, nr. 2-6
        • 6.1.3. Interesseafvejningsreglen – PDL § 6, stk. 1, nr. 7
        • 6.1.4. Videregivelse af personoplysninger i markedsføringsøjemed – PDL § 6, stk. 2-4
      • 6.2. Følsomme personoplysninger
        • 6.2.1. Forbud mod behandling af følsomme oplysninger – § 7, stk. 1
        • 6.2.2. Undtagelser – adgang til behandling af følsomme oplysninger efter § 7, stk. 2
      • 6.3. Semi-følsomme personoplysninger
    • 7. Hvordan må personoplysninger behandles?
      • 7.1. God databehandlingsskik
      • 7.2. Formålsbestemthed
      • 7.3. Krav om relevans, tilstrækkelighed og proportionalitet
      • 7.4. Korrekthed
      • 7.5. Tidsmæssig udstrækning
    • 8. Den registreredes rettigheder
      • 8.1. Den registreredes ret til oplysning om indsamling (den data ansvarliges oplysningspligt)
        • 8.1.1. Indsamling fra den registrerede
        • 8.1.2. Indsamling fra andre kilder
      • 8.2. Den registreredes indsigtsret
      • 8.3. Den registreredes indsigelsesret
    • 9. Sikkerhedskrav
    • 10. Overførsel til tredjelande
      • 10.1. Begreberne »overførsel« og »tredjeland«
      • 10.2. Tilstrækkeligt beskyttelsesniveau – PDL § 27, stk. 1
      • 10.3. Specifikke hjemmelsgrundlag – PDL § 27, stk. 3
      • 10.4. Tilstrækkelige garantier fra den dataansvarlige – PDL § 27, stk. 4
    • 11. Tilsyn og kontrol
  • Kapitel 7. Personlighedsret
    • 1. Indledning
    • 2. Personlighedsrettens udvikling i dansk ret
      • 2.1. De personlige rettigheder
      • 2.2. Personlighedsret
      • 2.3. Personlighedsretten som informationsretlig disciplin
      • 2.4. Hensyn bag personlighedsretten
    • 3. Retsgrundlaget
      • 3.1. Straffelovens beskyttelse mod freds- og ærekrænkelser
        • 3.1.1. Straffelovens § 264 a
        • 3.1.2. Straffelovens § 264 d
        • 3.1.3. Uberettiget
        • 3.1.4. Injurier
      • 3.2. Persondataloven
      • 3.3. Markedsføringsloven
      • 3.4. Almindelige retsgrundsætninger
    • 4. Personlighedsretten i Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols praksis
      • 4.1. Personbilleder
      • 4.2. Afvejningskriterier opstillet af EMD
    • 5. Retten til eget billede
      • 5.1. Anvendelse af personbilleder til kommercielle formål
        • 5.1.1. Den ledende dom
        • 5.1.2. Den almindelige retsgrundsætning
        • 5.1.3. Efterfølgende retspraksis
      • 5.2. Presse- og modelfotografier
        • 5.2.1. Modelfotos mv. anvendt til kommercielle formål
        • 5.2.2. Modelfotos mv. anvendt i krænkende sammenhæng
      • 5.3. Idolbilleder af sportsudøvere
      • 5.4. Billeder af offentligt kendte personer i private situationer
      • 5.5. Personbilleder anvendt til kampagneformål mv.
    • 6. Retten til eget navn
      • 6.1. Anvendelse af personnavne til kommercielle formål
      • 6.2. Anvendelse af personnavn i anden annoncemæssig sammenhæng
    • 7. Retten til egen historie
      • 7.1. Kommerciel anvendelse af en persons bedrifter og historie
      • 7.2. Kunstneriske værker
      • 7.3. Dokumentariske værker
      • 7.4. Blandede genrer
      • 7.5. Retten til at blive glemt
        • 7.5.1. Google Spain-dommen
          • 7.5.1.1. Slettepligten i PDD art. 12, litra b)
          • 7.5.1.2. Søgemaskineudbyderes ansvar
          • 7.5.1.3. Retten til at blive glemt
  • Kapitel 8. Sanktioner
    • 1. Indledning
    • 2. Immaterialretsdisciplinerne
      • 2.1. Rimeligt vederlag
      • 2.2. Erstatning for yderligere skade
      • 2.3. Godtgørelse
    • 3. Erhvervshemmelighedsbeskyttelsen
    • 4. Persondataretten
    • 5. Retten til eget navn og billede
    • 6. EAL § 26
  • Kapitel 9. Informationsret som en tværgående retsdisciplin – om informationsretlige grundsætninger
    • 1. Indledning
    • 2. Informationsrettens fællesstruktur og grundsætninger
      • 2.1. Hvilken type information reguleres i den pågældende informationsretlige disciplin (beskyttelsens objekt)?
      • 2.2. Hvad er indholdet af informationsrettighederne (beskyttelsens indhold)?
      • 2.3. Hvem tildeles informationsrettighederne (beskyttelsens subjekt)?
      • 2.4. Indskrænkninger i informationsrettighederne
      • 2.5. Hvor længe gælder informationsrettighederne (beskyttelsens varighed)?
      • 2.6. Hvilke sanktioner indebærer en krænkelse af informationsrettighederne?
    • 3. Nærmere om den informationsretlige grundsætnings natur
      • 3.1. Om begrebet informationsretlige grundsætninger
      • 3.2. Den informationsretlige grundsætning som retskilde
      • 3.3. Den informationsretlige grundsætnings funktioner
        • 3.3.1. Den informationsretlige grundsætnings regelskabende funktion
        • 3.3.2. Den informationsretlige grundsætning som fortolkningskilde
        • 3.3.3. Den informationsretlige grundsætning som retspolitiske kilde
        • 3.3.4. Den informationsretlige grundsætnings retskildeværdi
  • Forkortelser
  • Litteraturoversigt
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Du har ikke adgang til dette dokument.
Køb adgang for at benytte AI chatten.

Lærebog i informationsret (1. udg.)

Af Henrik Udsen , Vibeke Borberg , Thomas Riis , Morten Rosenmeier og Jens Schovsbo

Cover til: Lærebog i informationsret (1. udg.)

1. udgave

19. august 2016

  • e-ISBN: 9788757498493
  • p-ISBN: 9788757434545
  • Antal sider: 411
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • IT-ret

Information, eller data, udgør et af de væsentligste aktiver i vores tid. Af samme grund har de retsregler, der regulerer rettighederne til information, fået en stadig større betydning, og stadig flere jurister må kende disse regler. I denne bog beskrives en række af de centrale regelsæt på området under samlebetegnelsen »informationsret«. Bogen giver således en introduktion til en række af de enkelte informationsretlige discipliner i kap. 2-7 og præsenterer herudover informationsretten som den teoretiske ramme for disciplinerne (kap. 1) og disciplinernes horisontale fællestræk og grundsætninger (kap. 9).

  • Bøger (Arkiv)
  • /
    Cover af Lærebog i informationsret
    Lærebog i informationsret
  • / 1. udg. 2016

Lærebog i informationsret (1. udg.)

Af Henrik Udsen , Vibeke Borberg , Thomas Riis , Morten Rosenmeier og Jens Schovsbo

Cover af Lærebog i informationsret (1. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

Har du allerede købt adgang? Log ind her