Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon
      • Indholdsfortegnelse (Kun PDF version)
      • Forord
    • Del I. Statsforfatningsretten og styreformen
      • Kapitel 1. Statsforfatningsretten
        • 1. Grundloven som ramme om statsstyret
          • 1.1. Hvad er formålet med grundloven?
          • 1.2. Grundlovens regeltyper
          • 1.3. Grundloven som skæringspunkt mellem jura og politik
          • 1.4. Grundloven udgør rammen, men ikke hele billedet
        • 2. Grundlovens historie
          • 2.1. Junigrundloven af 1849
          • 2.2. Grundlovsændringen i 1866
          • 2.3. Grundlovsændringerne i 1915 og 1920
          • 2.4. Det forkastede grundlovsforslag i 1939
          • 2.5. 1953-grundloven og dens tilblivelse
        • 3. Statsforfatningsrettens emne og kilder
          • 3.1. Statsforfatningsretten i formel og materiel forstand
          • 3.2. Uskreven ret
          • 3.3. Praksis og sædvaneret
        • 4. Har grundlovsfortolkning en særlig karakter?
          • 4.1. Påstanden om grundlovsfortolkningens særlige karakter
          • 4.2. Grundlovsfortolkning og forfatningsprincipper
          • 4.3. Grundloven regulerer rammen, ikke billedet
          • 4.4. Har visse grundlovsbestemmelser en særlig fortrinsstilling?
          • 4.5. Sammenfattende konklusion om grundlovsfortolkning
        • 5. Grundlovsfortolkning og traktater
          • 5.1. Grundloven og rigets forhold til omverdenen
          • 5.2. Grundlovsfortolkning i lyset af traktatmæssige forpligtelser?
          • 5.3. Om aktivistisk grundlovsfortolkning og ‘present day conditions’
        • Litteratur
      • Kapitel 2. Styreformen – Demokrati og monarki
        • 1. Styreformen – Demokrati, retsstat og folkestyre
        • 2. Kongen og monarkiet
        • 3. Tronfølgen
        • 4. Kongens rolle i statsanliggender
          • 4.1. Reglerne om kontrasignatur og statsråd
          • 4.2. Ansvarsfriheden
        • 5. Bestemmelser vedrørende kongens person
        • 6. Kongen som grundlovens vogter?
        • Litteratur
    • Del II. De forfatningsretlige organer
      • Kapitel 3. Regeringen
        • 1. Regeringen som indehaver af den udøvende magt
        • 2. Det parlamentariske princip
        • 3. Regeringsdannelsen
        • 4. Regeringens organisation
        • 5. Regeringens afskedigelse – det politiske ansvar
        • 6. Ministrenes retlige ansvar
        • Litteratur
      • Kapitel 4. Folketinget
        • 1. Valg til Folketinget
        • 2. Valgret
        • 3. Valgbarhed
        • 4. Valgsystemet
        • 5. Folketingets organisation
        • 6. Folketingsarbejdet
        • 7. Den parlamentariske immunitet
          • 7.1. Folketingets samtykke til tiltalerejsning og frihedsberøvelse
          • 7.2. Beskyttelse af den parlamentariske ytringsfrihed
        • Litteratur
      • Kapitel 5. Domstolene
        • 1. Domstolene – det uafhængige statsorgan
        • 2. Domstolenes organisatoriske uafhængighed
          • 2.1. Delegationsforbuddet
          • 2.2. Forbuddet mod særdomstole
          • 2.3. Grundloven og domstolsordningen i øvrigt
        • 3. Domstolenes funktionelle uafhængighed
        • 4. Dommernes personelle uafhængighed
          • 4.1. Uafsætteligheden som værn for den funktionelle uafhængighed
          • 4.2. Udnævnelse af dommere
          • 4.3. Dommernes ansættelsesforhold
          • 4.4. Dommernes beskyttelse mod uansøgt afskedigelse
          • 4.5. Dommernes beskyttelse mod forflyttelse
          • 4.6. Om konstituerede dommere
        • Litteratur
    • Del III. De forfatningsretlige funktioner
      • Kapitel 6. Magtadskillelsen
        • 1. Magtadskillelsen og ideerne bag
        • 2. Magtadskillelsen og den danske grundlovs magtfordeling
          • 2.1. Forfatningsorganernes indbyrdes samspil
          • 2.2. Opdelingen i de forfatningsretlige funktioner og organer
          • 2.3. Fordelingen af funktioner på organer
          • 2.4. Personsammenfald på tværs af den organisatoriske tredeling
        • 3. Sammenfattende om magtadskillelsen i den danske grundlov
        • Litteratur
      • Kapitel 7. Lovgivningsprocessen
        • 1. Den almindelige lovgivningsproces
          • 1.1. Fremsættelse af lovforslag (lovgivningsinitiativet)
          • 1.2. Lovforslagenes behandling i Folketinget
          • 1.3. Stadfæstelse af lovforslag
        • 2. Grundlovens mindretalsgarantier
          • 2.1. Udsættelse af 3. behandling – grundlovens § 41, stk. 3
          • 2.2. Folkeafstemning om vedtagne lovforslag – grundlovens § 42
        • Litteratur
      • Kapitel 8. Lovgivningskompetence
        • 1. Den almindelige lovgivningskompetence
        • 2. De grundlovshjemlede begrænsninger i lovgivningskompetencen
          • 2.1. Begrænsninger i lovgivningskompetencen som følge af andre statsorganers kompetence
          • 2.2. Materielle begrænsninger i lovgivningsmagtens kompetence
          • 2.3. Andre – herunder uskrevne – begrænsninger i lovgivningsmagtens kompetence
        • 3. Lovgivningsmagtens enekompetence
          • 3.1. Lovgivningsmagtens grundlovsbestemte enekompetencer
          • 3.2. Legalitetsprincippet og lovgivningsmagtens enekompetence
        • 4. Delegation af lovgivningskompetence
          • 4.1. Begrænsninger i mulighederne for at delegere lovgivningskompetence
          • 4.2. Derogation
          • 4.3. Delegation til private
        • Litteratur
      • Kapitel 9. Kundgørelse og ikrafttræden
        • 1. Kravet om kundgørelse
        • 2. Kundgørelsesmåden
        • 3. Kundgørelsens retsvirkninger
        • 4. Tilbagevirkende kraft
          • 4.1. Materiel tilbagevirkende kraft
          • 4.2. Uægte materiel tilbagevirkende kraft m.v.
          • 4.3. Formel tilbagevirkende kraft
          • 4.4. Forberedelseshandlinger
        • 5. Individuelt ukendskab og kendskab
        • Litteratur
      • Kapitel 10. Statens budget og regnskab
        • 1. Det retlige grundlag for statsbudgettet
        • 2. Finanslovens tilblivelse og indhold
          • 2.1. Almindelig finanslov
          • 2.2. Midlertidig bevillingslov
        • 3. Statens indtægter
        • 4. Statens udgifter
          • 4.1. Udgiftstyper
          • 4.2. Bevilling af yderligere udgifter i løbet af finansåret
          • 4.3. Udgifter der kan afholdes uden særskilt bevilling
          • 4.4. Tillægsbevillingsloven
        • 5. Statens regnskab og efterfølgende kontrol med statens finanser
        • Litteratur
      • Kapitel 11. Udøvende magt og anordningsmyndighed
        • 1. Den udøvende magt
        • 2. Anordninger
        • 3. Hjemmel for udstedelse af anordninger
          • 3.1. Lovhjemmel
          • 3.2. Anstaltsanordninger
          • 3.3. Sædvane som hjemmel for udstedelse af anordninger
          • 3.4. Selvstændig anordningsmyndighed?
        • 4. Anordningers tilblivelse og ophævelse
        • 5. Fortolkning af bemyndigelser til at udstede anordninger
        • 6. Domstolsprøvelse af anordninger
        • Litteratur
      • Kapitel 12. Udenrigsforhold
        • 1. Regeringen handler på Danmarks vegne i udenrigsforhold
        • 2. Folketingets samtykke til visse udenrigspolitiske handlinger
          • 2.1. Forøgelse eller indskrænkning af rigets område
          • 2.2. Indgåelse af forpligtelser, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig
          • 2.3. Indgåelse af forpligtelser, som ikke kræver Folketingets medvirken, men som i øvrigt er af større betydning
          • 2.4. Opsigelse af traktater indgået med Folketingets samtykke
          • 2.5. Anvendelse af militære magtmidler mod fremmed stat
        • 3. Det Udenrigspolitiske Nævn
        • Litteratur
      • Kapitel 13. Suverænitetsoverladelse
        • 1. Beføjelser som kan overlades efter grundlovens § 20
        • 2. Overladelse i nærmere bestemt omfang – bestemthedskravet
        • 3. Overladelse til en international organisation
        • 4. Overladelsesproceduren
        • 5. Overladelse af yderligere beføjelser
        • 6. Tilbagekaldelse af overladte beføjelser
        • 7. Oversigt over procedurer for traktatindgåelse m.v.
        • Litteratur
      • Kapitel 14. Dømmende magt
        • 1. Domstolenes opgaver
        • 2. Grænserne for lovgivningsmagtens muligheder for at overlade domstolsopgaver til forvaltningen
          • 2.1. Private retstvister
          • 2.2. Straffeprocessen
        • 3. Grænser for lovgivningsmagtens vedtagelse af singulær lovgivning
        • 4. Domstolenes kontrol med den udøvende magt
          • 4.1. Grundlovens § 63 og dens tilblivelse
          • 4.2. Domstolsprøvelsens udvikling – de dommerskabte retsgrundsætninger
          • 4.3. Lovgivningsmagtens reguleringsmuligheder
        • 5. Domstolenes kompetence til at efterprøve lovgivningens grundlovsmæssighed
          • 5.1. Prøvelsesrettens etablering
          • 5.2. Højesterets dom i Tvind-sagen
          • 5.3. Tidligere højesteretspraksis med tilsidesættelse af lovgivningen
          • 5.4. Prøvelse af loves grundlovsmæssighed uden tilsidesættelse af lovgivningsmagtens vurdering
          • 5.5. Betingelser for domstolsprøvelsen
          • 5.6. Prøvelsesretten og Højesterets rolle som tredje statsmagt
        • Litteratur
    • Del IV. Friheds- og menneskerettighederne
      • Kapitel 15. Friheds- og menneskerettighederne
        • 1. Friheds- og menneskerettigheder i forfatningen
        • 2. Grundlovens friheds- og menneskerettigheder
        • 3. Den beskyttede personkreds
        • 4. Den internationale beskyttelse
        • 5. Fortolkning og prøvelse af grundlovens friheds- og menneskerettigheder
          • 5.1. Prøvelsesdifferentiering
          • 5.2. Betydningen af den europæiske menneskerettighedskonvention
        • Litteratur
      • Kapitel 16. Frihedsberøvelse
        • 1. Det beskyttede gode
        • 2. Grundlovsforbudte frihedsberøvelser
        • 3. Kravet om klar lovhjemmel for frihedsberøvelse
        • 4. Anholdelse og fængsling
        • 5. Administrativ frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen
          • 5.1. Domstolsprøvelse
          • 5.2. Folketingets tilsyn
        • Litteratur
      • Kapitel 17. Boligens og privatlivets beskyttelse
        • 1. Indledning og formål
        • 2. Indgrebene omfattet af grundlovens § 72
        • 3. Både i og uden for strafferetsplejen
        • 4. Hjemmel for § 72-indgrebene
        • 5. Indholdet af beskyttelsen efter grundlovens § 72
        • Litteratur
      • Kapitel 18. Ekspropriation
        • 1. Almindelig karakteristik
        • 2. Det ekspropriative indgreb
          • 2.1. Ejendom
          • 2.2. Afståelse
          • 2.3. Den beskyttede ejerkreds
        • 3. Ekspropriationsbetingelserne
          • 3.1. Almenvellet
          • 3.2. Ifølge lov
          • 3.3. Fuldstændig erstatning
        • 4. Mindretalsbeskyttelsen
        • 5. Domstolsprøvelse af ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse
        • Litteratur
      • Kapitel 19. Ytringsfrihed
        • 1. Formel ytringsfrihed
        • 2. Materiel ytringsfrihed
          • 2.1. Grænser for lovgivningsmagtens indgreb i den materielle ytringsfrihed
          • 2.2. Ytringsfrihedens betydning ved domstolenes fortolkning af lovbestemmelser
          • 2.3. Sammenfatning
        • 3. De beskyttede ytringer
        • 4. Den beskyttede personkreds
        • Litteratur
      • Kapitel 20. Foreningsfrihed
        • 1. Formel foreningsfrihed
        • 2. Materiel foreningsfrihed
          • 2.1. Grænser for lovgivningsmagtens indgreb i den materielle foreningsfrihed
          • 2.2. Foreningsfrihedens betydning ved domstolenes fortolkning af lovbestemmelser
        • 3. Opløsning af en forening
        • 4. Negativ foreningsfrihed
        • 5. Den beskyttede personkreds
        • Litteratur
      • Kapitel 21. Forsamlingsfrihed
        • 1. Forsamlingsbegrebet
        • 2. Formel forsamlingsfrihed
        • 3. Grundlovsfastsatte begrænsninger i den materielle forsamlingsfrihed
        • 4. Andre begrænsninger i den materielle forsamlingsfrihed
        • 5. Den beskyttede personkreds
        • 6. Opløb
        • Litteratur
      • Kapitel 22. Religionsfrihed
        • 1. Frihed til gudsdyrkelse
        • 2. Personlige bidrag
        • 3. Forbud mod forskelsbehandling – opfyldelse af almindelig borgerpligt
          • 3.1. Forbud mod forskelsbehandling
          • 3.2. Opfyldelse af almindelig borgerpligt
        • Litteratur
      • Kapitel 23. Erhverv, arbejde, forsørgelse og undervisning
        • 1. Erhvervsfriheden
        • 2. Mulighed for arbejde
        • 3. Ret til offentlig forsørgelse
        • 4. Gratis undervisning i folkeskolen
        • 5. Skolefrihed
        • Litteratur
    • Del V. Grundlovgivende kompetence
      • Kapitel 24. Grundlovsændring
        • 1. Reglerne for grundlovsændring – baggrund og historik
        • 2. Grundlovsproceduren
        • 3. Hvad kan, og hvad skal vedtages i grundlovsform?
        • 4. Grundlovsændringen vedrørende tronfølgeloven
        • 5. Betydningen af § 88 for grundlovsfortolkningen
        • 6. Debatten om grundlovsændring
        • 7. Grundlovens § 88 og den såkaldte grundnorm
        • Litteratur
    • Bilag 1. Danmarks Riges Grundlov – Lov nr. 169 af 5. juni 1953
    • Bilag 2. Lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed
    • Bilag 3. Bekendtgørelse nr. 847 af 4. september 2009 af tronfølgeloven
    • Bilag 4. Lov nr. 25 af 11. februar 1871 om Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse
    • Bilag 5. Bekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016 af lov om valg til Folketinget
    • Bilag 6. Folketingets Forretningsorden
    • Bilag 7. Kongeloven af 1665 Lex Regia
    • Bilag 8. Bekendtgørelse nr. 608 af 24. juni 2008 af lov om udgivelsen af en Lovtidende
    • Bilag 9. Forarbejder til 1953-grundlovens bestemmelser
    • Domsnavneregister
    • Domsregister m.v.
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Dansk Statsret (2. udg.)

    Af Jens Peter Christensen , Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen

    Cover til: Dansk Statsret (2. udg.)

    2. udgave

    15. august 2016

    • e-ISBN: 9788757498660
    • p-ISBN: 9788757434750
    • Antal sider: 464
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Statsret

    Dansk Statsret giver en grundlæggende indføring i faget statsforfatningsret og dets metode. Bogen er i første række skrevet med det formål at danne grundlag for undervisningen i faget ved det juridiske studium. Det er endvidere sigtet med bogen, at den skal kunne være til nytte for forfatningslivets praktikere i Folketing, ministerier, forvaltningsmyndigheder og retsliv samt for enhver, der er interesseret i forfatningsretlige og grundlovsmæssige spørgsmål. Bogen udkom første gang i 2012. Denne nye, reviderede 2. udgave er ført ajour med nye domme m.v., og teksten er flere steder gennemskrevet på ny. Bogens forfattere har gennem de seneste 25 år beskæftiget sig indgående med forfatningsretlige spørgsmål og har alle skrevet juridisk disputats om forfatningsretlige emner. Jens Peter Christensen født 1956 er højesteretsdommer, dr.jur. Han var forinden i årene 1998-2006 professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet. Han har kandidateksamen i jura og statskundskab. Lic.jur. i 1990 med bogen »Forfatningsretten og det levende liv« og dr.jur. i 1997 med bogen »Ministeransvar«. Jørgen Albæk Jensen født 1949 er professor, dr.jur. Han har siden 2010 været professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet. Han har kandidateksamen i jura og statskundskab. Lic.jur. i 1989 med bogen »Parlamentarismens statsretlige betydning« og dr.jur. i 2009 med bogen »De politiske partier i retlig belysning«. Michael Hansen Jensen født 1963 er professor, dr.jur. Han har siden 2006 været professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet. Han har kandidateksamen i jura. Ph.D. i 1996 med afhandlingen »Ekspropriationsbegrebet « og dr.jur. i 2006 med bogen »Juridiske personers beskyttelse efter grundlovens § 73«.

    • Bøger (Arkiv)
    • /
      Cover af Dansk Statsret
      Dansk Statsret
    • / 2. udg. 2016

    Dansk Statsret (2. udg.)

    Af Jens Peter Christensen , Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen

    Cover af Dansk Statsret (2. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her