Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Kolofon
    • Forord
  • Kapitel 1. Direktivvalg – Valget mellem udbudsdirektivet, forsvars- og sikkerhedsdirektivet, koncessionsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet
    • 1. Indledning
    • 2. Udbudsdirektivet/Udbudsloven
      • 2.1. Anvendelsesområde
        • 2.1.1. Offentlig kontrakt
        • 2.1.2. Tærskelværdi
        • 2.1.3. Undtagelser
      • 2.2. Blandede kontrakter
        • 2.2.1. Blandede kontrakter, der alene vedrører ydelser, der er omfattet af udbudsloven (udbudslovens § 25)
        • 2.2.2. Blandede kontrakter, der vedrører ydelser, der er omfattet af udbudsloven, og ydelser, der ikke er omfattet af udbudsloven (udbudslovens § 26)
        • 2.2.3. Blandede kontrakter, der vedrører ydelser omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet (udbudslovens § 27)
        • 2.2.4. Blandede kontrakter, der vedrører forsvars- og sikkerhedsmæssige aspekter (udbudslovens § 28)
    • 3. Forsvars- og sikkerhedsdirektivet
    • 4. Koncessionsdirektivet
      • 4.1. Indledning
      • 4.2. Anvendelsesområdet
        • 4.2.1. Omfattede koncessioner
        • 4.2.2. Pligtsubjekter
        • 4.2.3. Tærskelværdien
        • 4.2.4. Undtagelser
      • 4.3. Blandede kontrakter
        • 4.3.1. Koncessionsdirektivet over for forsyningsvirksomhedsdirektivet og udbudsdirektivet
        • 4.3.2. Koncessionsdirektivet over for forsvars- og sikkerhedsdirektivet
    • 5. Forsyningsvirksomhedsdirektivet
      • 5.1. Indledning
      • 5.2. Anvendelsesområde
        • 5.2.1. Pligtsubjekt
        • 5.2.2. Kontraktens genstand
        • 5.2.3. Tærskelværdien
        • 5.2.4. Ikke omfattet af en undtagelsesregel
      • 5.3. Blandede kontrakter
        • 5.3.1. Forsyningsvirksomhedsdirektivet over for udbudsdirektivet
        • 5.3.2. Forsyningsvirksomhedsdirektivet over for forsvars- og sikkerhedsdirektivet
    • 6. Oversigt over regelsættet for blandede kontrakter
    • 7. Væsentlige forskelle mellem direktivernes regelsæt
    • 8. Retsvirkninger ved forkert direktivvalg – klagenævnspraksis
  • Kapitel 2. De udbudsretlige rammer for offentlige kontrakters varighed
    • 1. Indledning
    • 2. Offentlige kontrakters varighed
      • 2.1. Udgangspunktet for offentlige kontrakters maksimale varighed
      • 2.2. Mulighed for længerevarende offentlige kontrakter
    • 3. Rammeaftalers varighed
      • 3.1. Indledning og begreb
      • 3.2. Mulighed for længerevarende rammeaftaler
    • 4. Udvalgte problemstillinger
      • 4.1. Indgåelse af supportaftaler med en varighed svarende til varens levetid
        • 4.1.1. Første spørgsmål: Kan aftalekomplekset kvalificeres som én offentlig kontrakt?
        • 4.1.2. Andet spørgsmål: Er der særlige omstændigheder, der kan begrunde rammeaftaler af længere varighed?
      • 4.2. Supportaftaler ved udskudt levering eller ved længerevarende leveringsperioder
      • 4.3. Individuelle kontrakter, der er baseret på rammeaftalen
      • 4.4. Forlængelse af offentlige kontrakter – kontraktændringer
        • 4.4.1. Forlængelser, der falder inden for bagatelgrænsen
        • 4.4.2. Forlængelser, der er nødvendiggjort af uforudseelige forhold
      • 4.5. Håndtering af usikkerhed om aftalers tilladte varighed
  • Kapitel 3. Udelukkelse, egnethed og udvælgelse
    • 1. Indledning og baggrund
    • 2. Udelukkelse
      • 2.1. Obligatoriske udelukkelsesgrunde
        • 2.1.1. Endelig dom eller vedtaget bødeforelæg – § 135, stk. 1 og 2
        • 2.1.2. Ubetalt, forfalden gæld til det offentlige – § 135, stk. 3
        • 2.1.3. Adgang til at undlade at udelukke – § 135, stk. 4 og 5
        • 2.1.4. Interessekonflikt – § 136, nr. 1
        • 2.1.5. Konkurrencefordrejning – § 136, nr. 2
        • 2.1.6. Groft urigtige oplysninger mv. – § 136, nr. 3
      • 2.2. Frivillige udelukkelsesgrunde
        • 2.2.1. Miljømæssige, sociale eller arbejdsretlige forpligtelser – § 137, stk. 1, nr. 1
        • 2.2.2. Konkurs mv. – § 137, stk. 1, nr. 2
        • 2.2.3. Tvivl om erhvervsmæssig integritet – § 137, stk. 1, nr. 3
        • 2.2.4. Aftale om konkurrencefordrejning – § 137, stk. 1, nr. 4
        • 2.2.5. Væsentligt misligholdt offentlig kontrakt – § 137, stk. 1, nr. 5
        • 2.2.6. Påvirket beslutningsproces, uretmæssige fordele mv. – § 137, stk. 1, nr. 6
        • 2.2.7. Ubetalt, forfalden gæld til det offentlige – § 137, stk. 1, nr. 7, og stk. 2
      • 2.3. Udelukkelsesperioden
      • 2.4. Dokumentation for pålidelighed (»self cleaning«)
      • 2.5. Udelukkelse efter kontraktindgåelse
    • 3. Egnethed
      • 3.1. Egnethed i forhold til udøvelse af det pågældende erhverv (§ 141)
      • 3.2. Egnethed i forhold til økonomisk og finansiel formåen (§ 142)
      • 3.3. Egnethed i forhold til teknisk og faglig formåen (§ 143)
      • 3.4. Mulighed for at basere sig på andres formåen
    • 4. Udvælgelse
      • 4.1. Eksempler på udvælgelseskriterier
  • Kapitel 4. Udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog
    • 1. Indledning
    • 2. Udbud med forhandling
      • 2.1. Anvendelsesområde
        • 2.1.1. Tilpasning af bestående løsninger
        • 2.1.2. Design og innovative løsninger
        • 2.1.3. Særlige omstændigheder
        • 2.1.4. Fastlæggelse af tekniske specifikationer
        • 2.1.5. Ikke-forskriftsmæssige eller uacceptable bud
      • 2.2. Fordele og ulemper ved udbud med forhandling
      • 2.3. Udarbejdelse af udbudsmateriale, herunder udbudsbekendtgørelse
      • 2.4. Frister for modtagelse af ansøgninger om prækvalifikation
      • 2.5. Udvælgelse/prækvalifikation
      • 2.6. Frister for det indledende tilbud (forhandlingstilbud)
      • 2.7. Forhandling
        • 2.7.1. Forhandling om indledende og efterfølgende tilbud
        • 2.7.2. Hvad kan der forhandles om?
          • 2.7.2.1. Overordnede bemærkninger
          • 2.7.2.2. Definition af »ændring af grundlæggende elementer«
          • 2.7.2.3. Ligebehandlingsprincippet
          • 2.7.2.4. Forarbejderne til § 66
          • 2.7.2.5. Ubetinget forbud mod ændring af mindstekrav?
          • 2.7.2.6. Ændringer af tildelingskriterier
          • 2.7.2.7. Opsummering og anbefaling
        • 2.7.3. Forhandlingsprocessen
    • 3. Konkurrencepræget dialog
      • 3.1. Indledning
      • 3.2. Proceduren for konkurrencepræget dialog
        • 3.2.1. Generelt
        • 3.2.2. Dialogfasen
          • 3.2.2.1. Fortrolighed
          • 3.2.2.2. Generelt om ændringer af udbudsmaterialet i dialogfasen
          • 3.2.2.3. Ændringer af krav og mindstekrav i dialogfasen
          • 3.2.2.4. Ændringer af tildelingskriterier i dialogfasen
          • 3.2.2.5. Shortlisting
        • 3.2.3. Tilbudsfasen
          • 3.2.3.1. Afklaring, præcisering og optimering af tilbud
          • 3.2.3.2. Slutforhandling
    • 4. Skalering/tilpasning af forhandlings- eller dialogfasen
  • Kapitel 5. Innovationspartnerskaber – intelligent offentlig efterspørgsel
    • 1. Baggrund
    • 2. OPI under det hidtidige udbudsdirektiv
      • 2.1. Udvikling og anskaffelse af løsning holdes adskilt
      • 2.2. Udvikling og anskaffelse af løsningen sker samlet
    • 3. Innovationspartnerskaber
      • 3.1. Generelt
      • 3.2. Hvornår kan ordregiver anvende udbudsformen innovationspartnerskab?
      • 3.3. De tre faser
      • 3.4. Udbudsfasen
        • 3.4.1. Udbudsbekendtgørelsen
        • 3.4.2. Udbudsmaterialet
        • 3.4.3. Prækvalifikation
        • 3.4.4. Modtagelse af indledende tilbud og forhandlingsfasen
        • 3.4.5. Modtagelse af endelige tilbud og endelig tilbudsevaluering – tildeling af en eller flere partnerskabskontrakter
      • 3.5. Innovationsforløbet
        • 3.5.1. Faser og delmål
        • Fase 1: Udvikling af løsningsdesign
        • Fase 2: Udvikling af prototype, version 1
        • Fase 3: Test og analyser
        • Fase 4: Test af endelig prototype
        • 3.5.2. Samarbejdsformen
      • 3.6. Et eventuelt køb af den endelige løsning
        • 3.6.1. Hvis ét innovationspartnerskab
        • 3.6.2. Hvis flere parallelle innovationspartnerskaber
    • 4. Overblik over udbudsmaterialet
      • 4.1. Beskrivelse af de enkelte dokumenter
      • 4.2. Det samlede udbudsmateriale
    • 5. Sammenfatning
  • Kapitel 6. Nyt om rammeaftaler
    • 1. Indledning og baggrund
    • 2. Generelt om rammeaftaler
      • 2.1. Definition af en rammeaftale og rammeaftalens karakteristika
      • 2.2. Krav om identifikation
      • 2.3. Retningslinjer for indgåelse af rammeaftaler
      • 2.4. Rammeaftalers varighed
      • 2.5. Typer af rammeaftaler
        • Rammeaftaler med én leverandør
        • Rammeaftaler med flere leverandører (parallelle rammeaftaler)
    • 3. Nærmere om den efterfølgende tildeling ved parallelle rammeaftaler
      • 3.1. Direkte tildeling (udbudslovens § 99)
      • 3.2. Miniudbud (udbudslovens § 100)
      • 3.3. Brug af begge tildelingsformer samtidig
    • 4. Håndteringen af flere rammeaftaler med sammenfaldende sortiment
    • 5. Periodekøbskontrakter – om tildeling af leveranceaftaler, der ligner rammeaftaler (»Ramme i rammen«)
    • 6. Særligt om sortimentsudbud
      • 6.1. Generelt om sortimentsudbud og de tilknyttede udfordringer
      • 6.2. Beskrivelse af kontraktgenstanden samt håndtering af evaluering
      • 6.3. Sortimentsopdateringer
    • 7. Indkøbscentralers anvendelse af rammeaftaler
    • 8. Afslutning
  • Kapitel 7. Light-regimet og indkøb under tærskelværdi
    • 1. Indledning
    • 2. Anvendelsesområdet for de tre regelsæt
    • 3. Sociale og andre specifikke tjenesteydelser
      • 3.1. Indledning og anvendelsesområdet
        • 3.1.1. De omfattede »light-ydelser«
        • 3.1.2. Tærskelværdien og blandede kontrakter
      • 3.2. Procedureregler for light-regimet
        • 3.2.1. Annoncering – light-bekendtgørelse eller forhåndsmeddelelse
        • 3.2.2. Undtagelser fra annonceringspligten
        • 3.2.3. »Passende frister«
        • 3.2.4. Underretning og begrundelse
        • 3.2.5. Standstill og klage
        • 3.2.6. Ordretildeling mv.
      • 3.3. Tilrettelæggelse af proceduren
      • 3.4. De generelle princippers betydning
    • 4. Indkøb under tærskelværdi med klar grænseoverskridende interesse
      • 4.1. Anvendelsesområdet
      • 4.2. Klar, grænseoverskridende interesse
      • 4.3. Procedurereglerne i udbudslovens afsnit 4
        • 4.3.1. Annoncering
        • 4.3.2. »Passende frister«
        • 4.3.3. Proceduren for tildeling
        • 4.3.4. Underretning af alle tilbudsgivere
        • 4.3.5. Standstill og klage
    • 5. Indkøb under tærskelværdien uden klar grænseoverskridende interesse
      • 5.1. Anvendelsesområdet
      • 5.2. Indkøb på markedsmæssige vilkår
        • 5.2.1. Markedsafdækning
        • 5.2.2. Indhentelse af tilbud
        • 5.2.3. Proces og valg af tilbud
        • 5.2.4. Underretning
      • 5.3. Klagenævnets kompetence
    • 6. Oversigt, ligheder og forskelle mellem de 3 regelsæt
  • Kapitel 8. Projektkonkurrencer
    • 1. Indledning
    • 2. Projektkonkurrencer
      • 2.1. To former for projektkonkurrencer
      • 2.2. Tilrettelæggelse af projektkonkurrencer
      • 2.3. Formkrav ved gennemførelse af projektkonkurrencer
        • 2.3.1. Bedømmelseskomité
        • 2.3.2. Anonymitetskrav
    • 3. Opsamling
  • Kapitel 9. Livscyklusomkostninger og totalomkostninger i en udbudsretlig kontekst
    • 1. Introduktion
    • 2. Begreberne og den retlige ramme
      • 2.1. Totalomkostninger og livscyklusomkostninger
      • 2.2. Udbudslovens regulering af livscyklusomkostninger
        • 2.2.1. Interne og eksterne livscyklusomkostninger, jf. § 166
        • 2.2.2. Gennemsigtighed og proportionalitet (§ 167)
        • 2.2.3. Særligt om metoden til vurdering af eksterne livscyklusomkostninger, jf. § 168
    • 3. Mulighederne for indarbejdelse i en anskaffelsesproces
      • 3.1. Ved de indledende arbejder, herunder ved hjælp af dialog med markedet før udbuddet
      • 3.2. Som mindstekrav til ydelsen
      • 3.3. Ved udbud af en samlet ydelse (ILS, OPP, BOT etc.)
      • 3.4. I tilbudsevalueringen
        • 3.4.1. Som kvalitativ konkurrenceparameter
        • 3.4.2. Som kvantitativ konkurrenceparameter
          • 3.4.2.1. Nærmere om opgørelsen af de interne totalomkostninger
    • 4. Udvalgte emner/problemstillinger
      • 4.1. Særligt om omstillingsomkostninger
        • 4.1.1. Bør ordregiver inddrage omstillingsomkostninger i tilbudsevalueringen?
        • 4.1.2. Hvornår må ordregiver inddrage omstillingsomkostninger i tilbudsevalueringen?
      • 4.2. Verificerbarhed og kontrol
      • 4.3. Kontraktuel opfølgning
    • 5. Betydningen af den udvidede adgang til udbud med forhandling
  • Kapitel 10. Små og mellemstore virksomheders adgang til udbud; lidt om kontraktopdeling og omsætningskrav
    • 1. Introduktion
      • 1.1. Baggrunden for de nye regler og den øgede fokus på SMV’er
      • 1.2. EU-lovgivers nye initiativer for at fremme SMV’ers deltagelse i udbud
    • 2. Opdeling af kontrakter i delkontrakter
      • 2.1. Baggrunden for de nye regler
      • 2.2. Tilvalg af opdeling
        • 2.2.1. Tilbudsafgivelse, tildeling og oplysningspligt ved opdeling af kontrakter i delkontrakter
      • 2.3. Fravalg af opdeling – »opdel-eller-forklar-princippet«
        • 2.3.1. Begrundelsespligten og dens indhold mv.
      • 2.4. Prøvelse
        • 2.4.1. Prøvelse af beslutningen om opdeling
        • 2.4.2. Prøvelse af begrundelsen
    • 3. Egnethed og omsætningskrav
      • 3.1. Bagrunden for de nye regler
      • 3.2. Hovedregel: Maksimumgrænse for minimumsomsætningskrav
      • 3.3. Undtagelse: Højere minimumsomsætningskrav
      • 3.4. Særligt om minimumsomsætningskrav ved delkontrakter
      • 3.5. Fastsættelse af krav til minimumsomsætning ved rammeaftaler med miniudbud og dynamiske indkøbssystemer
  • Kapitel 11. Ordregivers undersøgelsespligt
    • 1. Indledning
    • 2. Ordregivers (hidtil gældende) undersøgelsespligt
      • 2.1. Den retlige ramme
      • 2.2. Undersøgelsespligtens udgangspunkt og indhold
        • 2.2.1. Klagenævnspraksis på området
        • 2.2.2. Hvornår foreligger der »særlige omstændigheder« og hvornår er noget »åbenbart«?
        • 2.2.3. Hvilken undersøgelse skal der i givet fald foretages?
        • 2.2.4. Den tidsmæssige afgrænsning for vurdering af, om noget er »åbenbart«
    • 3. Udbudsloven – Ordregivers undersøgelsespligt i ny kontekst?
      • 3.1. Bestemmelserne og forarbejder
        • 3.1.1. Hvad forstås ved »tvivlstilfælde«?
          • 3.1.1.1. Den tidsmæssige afgrænsning for vurderingen af et »tvivlstilfælde«
      • 3.2. Hvordan gennemføres en »effektiv kontrol«
      • 3.3. Tilbagekaldelse af tildelingsbeslutningen og genoptagelse af tilbudsevalueringen
      • 3.4. Hvordan skal ordregiver konkret forhold sig til de nye regler?
  • Kapitel 12. E-udbud
    • 1. Indledning
    • 2. Kommunikation og informationsudveksling
      • 2.1. Generelt om udbudsdirektivets artikel 22 og elektroniske midler
      • 2.2. Mundtlig kommunikation
    • 3. E-udbudsprocessen
      • 3.1. Indledning
      • 3.2. Elektronisk fremsendelse af udbudsbekendtgørelse
      • 3.3. Elektronisk adgang til udbudsmaterialet
        • 3.3.1. Nyt udgangspunkt
        • 3.3.2. Fri, direkte og fuld elektronisk adgang
        • 3.3.3. Undtagelser til udbudslovens § 132, stk. 1
          • 3.3.3.1. Udbudsmaterialets særlige karakter
          • 3.3.3.2. Fortrolighed
        • 3.3.4. Frister i relation til adgangen til udbudsmaterialet
      • 3.4. Prækvalifikation
      • 3.5. Adgang til supplerende oplysninger
      • 3.6. Elektronisk indgivelse af tilbud
        • 3.6.1. Udgangspunkt og krav til elektroniske midler
        • 3.6.2. Undtagelser i relation til elektronisk tilbudsafgivelse
        • 3.6.3. Elektroniske kataloger
        • 3.6.4. Behandling og evaluering af tilbud
        • 3.6.5. Frister for tilbudsafgivelse
      • 3.7. Elektroniske meddelelser til økonomiske aktører og bekendtgørelse om indgåede kontrakter
      • 3.8. Kommunikation i den efterfølgende kontraktperiode og ordregivers interne kommunikation
    • 4. Tidsfrister
      • 4.1. Offentligt Udbud
      • 4.2. Begrænset udbud
      • 4.3. Udbud med forhandling og Innovationspartnerselskaber
      • 4.4. Konkurrencepræget dialog
  • Kapitel 13. Indsigt og fleksibilitet ved udbud af it-anskaffelser efter udbudsloven
    • 1. Indledning
    • 2. Karakteristika ved udbud af it-anskaffelser
    • 3. Gennemførelse af indledende markedsundersøgelse
      • 3.1. Generelt
      • 3.2. Gennemførelse af en indledende markedsundersøgelse
      • 3.3. Krav om passende foranstaltninger og udelukkelse
    • 4. Fleksible udbudsprocedurer ved anskaffelse af IT
      • 4.1. Adgangen til at benytte de fleksible procedurer ved it-anskaffelser
      • 4.2. Mulighed og rammer ved anvendelse af de fleksible procedurer
      • 4.3. Forhandlings- og dialogtemaer ved udbud af it-anskaffelser
        • 4.3.1. Generelt
        • 4.3.2. Forhandlingstema 1: Løsningens funktionalitet
        • 4.3.3. Forhandlingstema 2: Immaterielle rettigheder til programmel
        • 4.3.4. Forhandlingstema 3: It-sikkerhed
    • 5. Anvendelse af praktiske tilbudselementer
      • 5.1. Generelt
      • 5.2. Proof of concept
        • 5.2.1. Generelt
        • 5.2.2. Evaluering af brugervenlighed
        • 5.2.3. Evaluering af leverancesikkerhed
      • 5.3. Code camp og prøveopgaver
        • 5.3.1. Generelt
        • 5.3.2. Evaluering af code camps og prøveopgaver
  • Kapitel 14. Ændringer af udbudte kontrakter II
    • 1. Indledning og formål
      • 1.1. Behovet for kontraktændringer
    • 2. De nye regler om kontraktændringer
      • 2.1. Udbudslovens § 178 – Ændring af grundlæggende elementer
      • 2.2. Udbudslovens § 179 – Ændringsklausuler
      • 2.3. Udbudslovens § 180 – De-minimis-reglen (bagatelgrænsen)
      • 2.4. Udbudslovens § 181 – Supplerende ydelser
      • 2.5. Udbudslovens § 182 – Udskiftning af leverandøren
      • 2.6. Udbudslovens § 183 – Uforudsete forhold
      • 2.7. Udbudslovens § 184 – Beregning af værdien af ændringer
    • 3. Udbudsloven i praksis
      • 3.1. Udskiftning af kontraktens parter
        • 3.1.1. Udskiftning af leverandøren
          • 3.1.1.1. Interne omstruktureringer
          • 3.1.1.2. Overdragelse af ejerandele
          • 3.1.1.3. Fusioner og spaltning
          • 3.1.1.4. Aktivoverdragelse
          • 3.1.1.5. Ændringer i et konsortium
          • 3.1.1.6. Leverandørens konkurs
          • 3.1.1.7. Udskiftning af leverandøren i medfør af kontrakten
        • 3.1.2. Udskiftning af underleverandører
      • 3.2. Ændringer af nødlidende kontrakter
        • 3.2.1. Ændring med henblik på at bringe kontrakten førtidigt til ophør
        • 3.2.2. Ændring med henblik på at videreføre kontrakten
        • 3.2.3. Sammenfatning
      • 3.3. Ændringsklausuler
        • 3.3.1. Indledning
        • 3.3.2. Optioner og ændringsklausuler
        • 3.3.3. Udbudslovens krav til klausuler om kontraktændringer
        • 3.3.4. Områder med særligt behov for ændringer
          • 3.3.4.1. Ydelsens art og omfang
          • 3.3.4.2. Prisen
          • 3.3.4.3. Kontraktens løbetid
          • 3.3.4.4. Sammenfatning
  • Kapitel 15. Ordregiverinterne aftaler og kontrakter mellem ordregivere: Undtagelserne om In house-leverancer og horisontale samarbejder
    • 1. Indledning og formål
      • 1.1. Indledning
      • 1.2. Struktur
    • 2. In house-Leverancer
      • 2.1. Generelt om in house-leverancer
      • 2.2. Klassisk in house
      • 2.3. Udvidet in house
        • 2.3.1. Vertikale in house-leverancer
          • 2.3.1.1. Kontrolkriteriet
          • 2.3.1.2. Virksomhedskriteriet
          • 2.3.1.3. Ingen direkte private kapitalandele
        • 2.3.2. In house-leverancer fra datter til moder, eller fra søster til søster
        • 2.3.3. Udøvelse af fælles kontrol
          • 2.3.3.1. Nærmere om betingelserne for udøvelse af fælles kontrol
    • 3. Horisontale samarbejder
      • 3.1. Generelt om horisontale samarbejder
      • 3.2. Fra uklarhed til (mere) klarhed – udviklingen i horisontale samarbejder
      • 3.3. Horisontale samarbejder i medfør af udbudsloven
        • 3.3.1. Hvem kan indgå et i horisontalt samarbejde?
        • 3.3.2. Nærmere om betingelserne for etablering af et horisontalt samarbejde
          • 3.3.2.1. Samarbejdet sker med henblik på at realisere fælles målsætninger
          • 3.3.2.2. Samarbejdet forfølger formål af almen interesse
          • 3.3.2.3. Samarbejdets aktiviteter på det åbne marked er begrænsede
    • 4. Afrunding
  • Kapitel 16. Privatisering og brug af »dåbsgaver«
    • 1. Indledning
    • 2. In house og brug af dåbsgaver
      • 2.1. Generelt om den udvidede in house-doktrin
      • 2.2. Den udvidede in house-doktrin og privatisering
        • 2.2.1. Tildeling efter privatisering
        • 2.2.2. Tildeling før privatisering
        • 2.2.3. Tildeling som led i en privatisering
    • 3. Princippet om blandede kontrakter
      • 3.1. Princippet om blandede kontrakter
      • 3.2. De nye regler om blandede kontrakter
    • 4. Særligt om blandede kontrakter og dåbsgaver
      • 4.1. Kort om Club Hotel Loutraki
      • 4.2. Kort om Oulon Kaupunki
      • 4.3. Momenter fra Oulon Kaupunki og Club Hotel Loutraki – om uadskillelighed
        • 4.3.1. Uadskillelighed – leverandørmarkedet
        • 4.3.2. Uadskillelighed – kontrakten skal objektivt set nødvendigvis indgås med en eneste medkontrahent
        • 4.3.3. Uadskillelighed – ydelserne har økonomisk sammenhæng med frasalget
        • 4.3.4. Uadskillelighed – betydningen af en udbudsprocedure omkring frasalget
        • 4.3.5. Uadskillelighed – behovet for »fødselshjælp«
        • 4.3.6. Uadskillelighed – det kan påvises, at den nuværende kontrakt er fordelagtig og konkurrencedygtig
        • 4.3.7. Uadskillelighed – sikring af ansættelsesforholdet for de ansatte medarbejdere
        • 4.3.8. Uadskillelighed – hensigt om at indlede udbudsprocedure efter overgangsperioden
        • 4.3.9. Uadskillelighed – omgåelse
        • 4.3.10. Yderligere momenter?
      • 4.4. Momenter fra Oulon Kaupunki og Club Hotel Loutraki – om hovedformål
      • 4.5. Club Hotel Loutraki vs. Oulun Kaupunki
        • 4.5.1. Hensigten med at udbyde en samlet kontrakt skal være objektivt funderet og underbygge, at fremgangsmåden er nødvendig
        • 4.5.2. Klassificering af kontrakten – et nationalt anliggende?
        • 4.5.3. Forskellige tilgange til hovedformål og uadskillelighed?
    • 5. Sammenfatning
  • Kapitel 17. Klagenævnsloven
    • 1. Introduktion
    • 2. Kort om Klagenævnslovens formål og tilblivelse
    • 3. Opsættende virkning af klager
      • 3.1. Automatisk midlertidig opsættende virkning, herunder standstill
      • 3.2. Tillagt opsættende virkning
        • 3.2.1. »Fumus boni juris« – Klagen har noget på sig
        • 3.2.2. Uopsættelighed
        • 3.2.3. Interesseafvejning
    • 4. Profylaksebekendtgørelser (Frivillig forudgående gennemsigtighed)
    • 5. »Uden virkning«, annullation og ophør af kontrakt
      • 5.1. Uden virkning
      • 5.2. Annullation af udbudsforretning eller beslutninger
      • 5.3. Overvejelser omkring udbudslovens § 185, stk. 2
        • 5.3.1. Et tænkt scenarie
        • Hvilke muligheder har ordregiver herefter?
        • Hvilke økonomiske krav og øvrige tab kan ordregiver forvente som følge af annullationen af tildelingsbeslutningen?
        • Krav fra kontraktparten:
        • Krav fra den forbigåede tilbudsgiver:
        • 5.3.2. Generelle overvejelser
  • Kapitel 18. Aktindsigt og udbudsprocesret
    • 1. Indledning og baggrund
    • 2. Aktindsigt
      • 2.1. Retsgrundlaget
        • 2.1.1. Klagenævnsbekendtgørelsen
        • 2.1.2. Udbudsloven
        • 2.1.3. Offentlighedsloven og forvaltningsloven
      • 2.2. Omfanget af aktindsigtsadgangen
        • 2.2.1. Indledende bemærkninger
        • 2.2.2. Dokumenter, der kan undtages aktindsigt
          • 2.2.2.1. Interne dokumenter
        • Evalueringsrapporten
        • Ekstern konsulent- og ekspertbistand
        • Fælles udbud
          • 2.2.2.2. Korrespondance med ekstern advokat mv.
        • 2.2.3. Oplysninger, der kan undtages aktindsigt
          • 2.2.3.1. Forretningshemmeligheder mv.
        • Prisoplysninger
        • Løsningsbeskrivelse
        • Referencer
        • CV’er
        • Omsætningstal
          • 2.2.3.2. Det offentliges forretningsvirksomhed
        • 2.2.4. Meroffentlighed
      • 2.3. Håndtering af aktindsigtsbegæringer
    • 3. Udbudsprocesret
      • 3.1. Klagenævnets kompetence
      • 3.2. Krav til retlig interesse
      • 3.3. Retssproget og klagegebyr
      • 3.4. Påstande og anbringender
      • 3.5. Intervention og bevisførelse
      • 3.6. Bevisbyrde
      • 3.7. Syn og skøn/sagkyndig erklæring
      • 3.8. Forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen
      • 3.9. Klagenævnets prøvelse
      • 3.10. Afgørelse og genoptagelse
      • 3.11. Sagsomkostninger
      • 3.12. Præjudikatværdi
      • 3.13. Domstolsprøvelse
  • Kapitel 19. Udbudslovens betydning for forsvarsanskaffelser
    • 1. Indledning
    • 2. Afgrænsningsregler, udbudsloven vs. forsvarsdirektivet
      • 2.1. § 23 – primær afgrænsning over for forsvarsdirektivet
      • 2.2. § 20, stk. 1, nr. 3 – troppestationering
      • 2.3. § 28 – blandede kontrakter
    • 3. Regler, der kan få betydning ved fremtidig anvendelse af forsvarsdirektivet
      • 3.1. Nyskabelser – eventuel virkning for forsvarsdirektivet
        • 3.1.1. § 49, stk. 2 – »Opdel eller Forklar«-princippet
        • 3.1.2. §§ 123-126 – fælles udbud
        • 3.1.3. § 130 – national offentliggørelse
        • 3.1.4. § 132 – adgang til udbudsmaterialet fra datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen
        • 3.1.5. §§ 137-138 – nye frivillige udelukkelsesgrunde
        • 3.1.6. § 142 – nyt loft for minimums-omsætningskrav ved egnethedsvurderinger
        • 3.1.7. § 144 – støtteerklæringer og andre enheders formåen
        • 3.1.8. § 160 – offentliggørelse af evalueringsmetoder
        • 3.1.9. § 65, § 66, stk. 4, § 171, stk. 3 – procedurer for udbud med forhandling
      • 3.2. Kodificering og videreudvikling af praksis – eventuel virkning for forsvarsdirektivet
        • 3.2.1. § 31 – decentrale enheder
        • 3.2.2. § 39 – indledende markedsundersøgelser
        • 3.2.3. § 147 – ændringer i en ansøger
        • 3.2.4. §§ 162-168 – tildelingskriterier
        • 3.2.5. § 170 – regler for tilbagekaldelse af tildelingsbeslutninger og ny-tildeling
        • 3.2.6. § 182 – udskiftning af leverandør
        • 3.2.7. §§ 178-180 og §§ 183-184 – ændringer i kontrakter
        • 3.2.8. § 191 – annonceringspligten på udbud.dk
        • 3.2.9. § 193 – kontrakter under tærskelværdien og ingen grænseoverskridende interesse
    • 4. Afslutning
  • Kapitel 20. Evalueringsmetoder
    • 1. Indledning og baggrund
      • 1.1. Kort om dansk praksis
    • 2. Ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet
      • 2.1. Generelt
      • 2.2. Tildelingskriterier
      • 2.3. Evalueringsmetode og bedømmelsesmodel
      • 2.4. Ordregivers begrundelsespligt
        • 2.4.1. Hensyn til fortrolighed
    • 3. Evalueringsmetoder
      • 3.1. Indledende bemærkninger
      • 3.2. Udbudslovens krav til evalueringsmetoder
        • 3.2.1. Mulighed for anvendelse af sekundære metoder og for at ændre metoden
      • 3.3. Hvornår kan en evalueringsmetode tilsidesættes efter den nye udbudslov
    • 4. Praktiske Eksempler på evalueringsmetoder og beskrivelser
      • 4.1. Indledende bemærkninger
      • 4.2. Point på pris og point på kvalitet – »Pointmodellen«
      • 4.3. Price/quality-ratio – »Kommissionsmodellen«
      • 4.4. Prosamodel – »Forskelsmodellen«
        • 4.1.1. Fordele og ulemper ved en prosamodel
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Aktuel udbudsret II (1. udg.)

Af Karsten Hagel-Sørensen

Cover til: Aktuel udbudsret II (1. udg.)

1. udgave

16. januar 2016

  • e-ISBN: 9788757498806
  • p-ISBN: 9788757434880
  • Antal sider: 630
  • Bogtype: Håndbog

Emner

  • Udbudsret

Ved årsskiftet 2015/16 trådte en ny udbudslov i kraft, der med sine knap 200 paragraffer fremover danner rammen for offentlige indkøb. Udbudsreglerne, der i dag udgør en helt central ramme for udvekslingen af ydelser mellem det private og det offentlige, udbygges nu med den nye lov, som fører flere nyskabelser med sig. Hensigten med loven er at gøre det nemmere og mere fleksibelt for det offentlige at sende opgaver i udbud og for tilbudsgiverne at byde på opgaverne.

Aktuel Udbudsret II er en antologi skrevet af forfattere med mange års praktisk erfaring inden for udbudsret, redigeret af Karsten Hagel-Sørensen og består af 20 artikler, der hver især stiller skarpt på praktisk relevante juridiske spørgsmål, der aktualiseres ved udbudslovens ikrafttræden.

Som advokater for offentlige myndigheder bistår forfatterne dagligt et stort antal myndigheder med løsning af udbudsretlige opdrag. Bogen er blevet til på baggrund af disse førstehåndserfaringer med håndtering af udbudsretlige problemstillinger kombineret med beskrivelse af reglerne i den nye lov. Aktuel Udbudsret II giver en række bud på lovens anvendelse i praksis samt en praktisk orienteret introduktion til problemstillinger, der ikke direkte udspringer af udbudsloven, og danner derfor et vigtigt praktisk arbejdsredskab for alle, der beskæftiger sig med udbudsret - både på ordregiversiden og på tilbudsgiversiden.

Fremstillingen er ajourført i overensstemmelse med de ændringer af forslaget til udbudsloven, der er vedtaget under Folketingets behandling siden begyndelsen af oktober 2015. Domme og klagenævnskendelser er kun undtagelsesvis medtaget efter september 2015.

  • Bøger
  • /
    Cover af Aktuel udbudsret II
    Aktuel udbudsret II
  • / 1. udg. 2016

Aktuel udbudsret II (1. udg.)

1. udgave - 16. januar 2016

Af Karsten Hagel-Sørensen

Cover af Aktuel udbudsret II (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her