Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Almindelige emner
    • Den litterære stil
      • Om litterær stil
      • Opgøret
      • »Igen er sagen ganske ligetil«
      • Folkeoplyseren, formidleren og dommeren
      • At hoppe efter Wirkola
      • Litteratur
    • Humorens plads i juraen
      • 1. Problemstillingen
      • 2. Begrebet humor
        • 2.1. Humor som kommunikation
        • 2.2. Om humor, integritet og magt
        • 2.3. Om humor og ressourcer
        • 2.4. Sammenfatning
      • 3. Humoristiske udfoldelsesformer
        • 3.1. Problemstillingen
        • 3.2. Vittigheder og anekdoter
        • 3.3. Vid og ordspil
        • 3.4. Ironi og overdrivelse
        • 3.5. Satire og sarkasme
        • 3.6. Sammenfatning
      • 4. Humor i retten
        • 4.1. Karakteristik
        • 4.2. Fra dommerpodiet
        • 4.3. Fra skranken
      • 5. Humor i offentlig forvaltning
      • 6. Humor mellem advokater
      • 7. Juridisk formidling og humor
        • 7.1. Problemstillingen
        • 7.2. Humoristisk juridisk litteratur
        • 7.3. Foredrag og undervisning
      • 8. Sammenfatning
    • Jura – i politikkens tjeneste
      • Jurist- og embedsmandsstaten
      • Et simpelt, men svært spørgsmål
      • Miles’ stærke lov
      • Danske dyder
      • Juristen som politisk rådgiver
      • Den politiske rådgivnings kvalitet
      • Politikerrådgivningen og det levende liv
    • Livet i ministersekretariatet
      • Javel, hr. minister
      • Unesco-turen
      • Utryg minister
      • Kongedømmerne
      • Insubordination
      • Spindoktorer eller viceministre?
      • Gode departementschefer
    • Hartvig Frisch og »Athenernes Statsforfatning« – en politiker, et forfatterskab og en disputats
      • 1. Indledning
      • 2. Hartvig Frisch – en biografisk skitse
      • 3. Hartvig Frisch – en bibliografisk skitse
      • 4. Doktorafhandlingen om Pseudo-Xenofons skrift
      • 5. Afrunding – politikeren, forfatterskabet og disputatsen
  • Demokrati og menneskerettigheder
    • Inkorporering af flere menneskeretskonventioner i dansk ret?
      • 1. Indledning
      • 2. Forhistorien
      • 3. Menneskeretsudvalgets betænkning
        • 3.1. Inkorporering af yderligere FN-konventioner om menneskerettigheder
        • 3.2. Klageadgangen til FN’s komitéer
        • 3.3. Den 12. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
      • 4. Betænkningens skæbne
    • 2 kap. RF, Europakonventionen och EU:s stadga om grundläggande rättigheter – en jämförelse
      • 1. Inledning
      • 2. Instrumentens innehåll och något om deras praktiska betydelse
      • 3. Förutsättningar för instrumentens tillämplighet
        • 3.1. Vem kan göra gällande skyddet och mot vem gäller det?
        • 3.2. Hur fastställer man en rättighets tillämpningsområde?
        • 3.3. Vad utgör en begränsning av en rättighet?
      • 4. Tolkningsprinciper och andra principer av betydelse för rättigheternas innehåll
        • 4.1. Legalitet
        • 4.2. Proportionalitet
        • 4.3. Förarbetenas betydelse – subjektiv/historisk tolkning
      • 5. Avslutande reflektioner
    • Hvor meget styrer folket? En sammenligning af de skandinaviske lande
      • 1. Hvem kontrollerer hvem og hvem har tillid til hvem?
        • 1.1. Reglerne for grundlovsændringer?
        • 1.2. Folkeafstemning på andre områder?
        • 1.3. Muligheden for at stemme personligt ved parlamentsvalg?
        • 1.4. Vælgernes rolle i forbindelse med parlamentariske kriser?
        • 1.5. Spærreregler?
      • 2. Er der en konklusion?
    • Mod øget borgerinddragelse i Europa – hvilken effekt har udviklingen på de politiske beslutningsprocesser og demokratiet?
      • Prolog
      • Indledning
      • Effekten af nationale borgerinitiativer
      • Effekten af EU-borgerinitiativet
      • Konklusion
  • Statsretlige emner
    • En ramme hugget i granit?
      • 1. Indledning
      • 2. Initiativ
      • 3. Politikformulering
      • 4. Implementering
      • 5. Evaluering og gennemsyn
      • 6. Konklusion
      • Litteratur
    • Er grundloven ændret?
    • Om rigsfællesskabet – statens, Grønlands og Færøernes retlige og politiske position
      • 1. Jens Peter Christensens notat af 22. juni 1999
      • 2. Rigsfællesskab og rigsenhed
      • 3. Hvad kan opdeles i staten, og kan opdeling give problemer i praksis?
      • 4. Retten til selvstændighed
      • 5. Statens økonomiske sammenhængskraft
      • 6. Det ydre tryk
      • 7. Rigsfællesskabets holdbarhed
    • Stemmeret og straf
      • 1. Indledning
      • 2. Stemmerettens karakter og demokratiske betydning
      • 3. Den historiske udvikling i dansk statsret
      • 4. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
      • 5. Afsluttende diskussion
    • Medmindre vedkommende er umyndiggjort – om afgrænsningen af den negative valgretsbetingelse i grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt.
      • 1. Indledning
      • 2. Den negative valgretsbetingelse om umyndiggørelse i grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt.
        • 2.1. Tilblivelseshistorien vedrørende den negative valgretsbetingelse om umyndiggørelse i grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt.
        • 2.2. Den juridiske litteratur
          • 2.2.1. Den ældre juridiske litteratur
          • 2.2.2. Den nyere juridiske litteratur
      • 3. Folketingsvalglovens § 1 og værgemålslovens § 6
      • 4. Regeringens og Folketingets retsopfattelse anno 2016
      • 5. Konklusion
    • Grundlovens § 42, stk. 1 – et tveægget sværd, som får lov at blive i skeden?
      • 1. Den præventive virkning
      • 2. De brede forlig
      • 3. Det gustne overlæg
      • 4. Vælgerirritation
      • 5. Konklusion
    • Domstolsprøvelse af afslag på dansk indfødsret
      • 1. Indledning
      • 2. Sagens faktiske og retlige ramme
        • 2.1. Kort om faktum
        • 2.2. Indfødsretslovgivningen mv.
        • 2.3. Korrespondance med Institut for Menneskerettigheder
        • 2.4. Retssagen
      • 3. Danmarks internationale forpligtelser
      • 4. Prøvelse efter grundlovens § 63
      • 5. Håndhævelse af internationale regler på indfødsretsområdet
      • 6. Begrænsninger i prøvelsen af A’s påstande
      • 7. Afslutning og perspektivering
    • Parlamentarisk immunitet i europæisk perspektiv − hører grundlovens § 57, 1. pkt., til i en moderne retsstat?
      • 1. Indledning
      • 2. Grundlovens § 57
      • 3. Træk af europæisk udvikling
        • 3.1. Overordnet
        • 3.2. Historisk tilbageblik
        • 3.3. Forholdet til udviklingen af den moderne retsstat
      • 4. Europæiske standarder for parlamentarisk immunitet?
      • 5. De to former for parlamentarisk immunitet
        • 5.1. Immunitet mod ansvar for ytringer (»non-liability«)
        • 5.2. Immunitet mod anholdelse og fængsling mv. (»inviolability«)
          • 5.2.1. Variationer
          • 5.2.2. Tendenser i de seneste årtier
          • 5.2.3. Særligt om ophævelse af immunitet
          • 5.2.4. Problemstillinger i praksis
      • 6. Grundlovens § 57, 1. pkt., i europæisk perspektiv
    • En forfatning for folkekirken
      • 1. Løftet om en kirkeforfatning
      • 2. Tilblivelsen af grundlovens § 66
      • 3. Forsøg på og overvejelser om opfyldelse af § 66
      • 4. Selskab for kirkeret: En kirkeforfatning anno 2011
      • 5. Betænkning 1544 om folkekirkens styre
      • 6. Status i forfatningssagen
      • Litteratur
    • Har grundlovens § 76, 1. pkt., et realindhold, eller er det blot en politisk programerklæring?
      • 1. Den forfatningsretlige udvikling i relation til grundlovens § 76, 1. pkt.
      • 2. Bestemmelsens ordlyd
      • 3. Forarbejder
      • 4. Bestemmelsens formål
      • 5. Den statsretlige teori
      • 6. Foreløbig konklusion
      • 7. Domspraksis
      • 8. Konklusion
  • Undersøgelseskommissioner
    • Kommissionsundersøgelser og ministeransvar
      • 1. Indledning
      • 2. Jens Peter Christensens kritik
      • 3. Kodifikationen i kommissionsundersøgelsesloven
      • 4. Undersøgelser siden kommissionsundersøgelsesloven
        • 4.1. Skattefradrags-sagen
        • 4.2. Dan Lynge-sagen
        • 4.3. Farum-sagen
        • 4.4. Blekingegade-sagen
        • 4.5. Skattesags-sagen
        • 4.6. Statsløse-sagen
      • 5. Argumentation
        • 5.1. Forfatningsmæssige grænser?
        • 5.2. Jens Peter Christensens argumenter
        • 5.3. Yderligere argumenter
        • 5.4. Konklusion
    • Om Folketingets opfølgning på beretninger fra undersøgelseskommissioner
      • 1. Indledning
      • 2. Folketingets forretningsorden
      • 3. Udvalgets deltagelse i kommissionsnedsættelsen
        • 3.1. Særligt om kommissionens tids- og ressourceforbrug
      • 4. Den opfølgende behandling i Udvalget for Forretningsordenen/underudvalget
      • 5. Særlige spørgsmål
        • 5.1. Høring af berørte forhenværende ministre over kommissionsberetningen
        • 5.2. Beskikkelse af bisidder
        • 5.3. Sagsoplysningsskridt
        • 5.4. Høring over mulige kritikpunkter mv.
        • 5.5. Afslutningen af behandlingen
      • 6. De konkrete sager
      • 7. Træk fra praksis
      • 8. Kilder
  • Forvaltningsretlige emner
    • Lovgivningsmagtens mulighed for at regulere domstolenes kontrol med forvaltningsakter
      • 1. Indledning
      • 2. Udlændingelovens udgangspunkt og hovedregel
      • 3. To parallelle prøvelsesordninger
        • 3.1. Udlændingelovens § 52
        • 3.2. Administrativ udvisning efter mindre straffelovsovertrædelser mv.
      • 4. Endelighedsbestemmelser
        • 4.1. Rækkevidden af udlændingelovens endelighedsbestemmelse
        • 4.2. Procesbevillingsnævnet
        • 4.3. Nævnenes organisation
      • 5. Domstolsprøvelse i terrorsager
      • 6. Afsluttende bemærkninger
    • Retlige krav til det offentliges serviceniveau
      • 1. Indledning
      • 2. Lovgrundlaget
        • 2.1. Retskravets karakter
        • 2.2. Forvaltningens præcisering
      • 3. Retlige grænser for skønnet
      • 4. Generelle betragtninger om domstolsprøvelse af serviceniveauet
      • 5. Erstatningsretlige regler: Supplerende grundlag for krav til serviceniveauet
        • 5.1. Faglig forsvarlighed som mindstestandard
        • 5.2. Traditionelle serviceydelser og andre ydelser og indretninger
        • 5.3. Risiko- og pulveriseringstankegange som almindeligt støttepunkt for ansvar og dermed en mindstestandard?
        • 5.4. Ekspropriationsbetragtninger som støttepunkt for ansvar og dermed en mindstestandard?
      • 6. Afsluttende bemærkninger
    • Vurderingstidspunkt – er domstolskontrollen knyttet til faktum på afgørelses- eller domstidspunktet?
      • 1. Indledning
      • 2. Afgørelsestidspunktet
      • 3. Domstidspunktet
      • 4. Nye bevisfakta tillægges vægt
        • 4.1. Ekspropriationserstatning
        • 4.2. Tilbagekaldelse af tilladelse til erhvervsudøvelse. Udvidet prøvelse
      • 5. Andre tilfælde af inddragelse af mellemkommende fakta
      • 6. Udlændingeret. Afvisning af mellemkommende fakta med karakter af nyt retsstiftende faktum
      • 7. Norsk ret
      • 8. Afslutning
    • Retssager vedrørende afgørelser fra tvistnævn (tvistløsningsnævn)
      • 1. Indledning
      • 2. Hvad er et tvistnævn?
      • 3. Eksempler på tvistnævn
      • 4. Retssag kan anlægges direkte mod tvistnævn i visse tilfælde
      • 5. Påstande har betydning for, om retssag kan/skal anlægges direkte mod tvistnævn
      • 6. To domme med stillingtagen til materielle spørgsmål vedrørende tvistnævn
      • 7. Retsstillingen er utilfredsstillende
      • 8. Lovgivningen bør ændres
      • 9. Retspraksis bør være klarere
      • 10. Sammenfatning
  • Embedsmandspligter
    • Det danske embedsværk vurderet med 22 års mellemrum: Fagligt etiske principper (1993) og Embedsmanden i det moderne folkestyre (2015)
      • En ændret kontekst
      • Embedsmandsdyderne – etik og normer for embedsværket
      • To redegørelser om embedsværket: udvikling og kontinuitet
    • Kodex VII – overvejelser om pligternes grundlag og konsekvenser ved overtrædelse af dem
      • 1. Grundlaget for pligterne i Kodex VII
      • 2. Konsekvenser ved overtrædelse af pligterne
      • 3. Afslutning
    • Det strafferetlige stillingsmisbrug – om straffelovens § 155
      • 1. Introduktion
      • 2. Indledning
      • 3. En del af »tjenesten« eller »hvervet«
      • 4. Generelt om gerningsindholdet
      • 5. Misbrug af stillingen
        • 5.1. Handlinger og undladelser
        • 5.2. Materielle og formelle overtrædelser
        • 5.3. Grovhed
      • 6. Uberettiget fordel
      • 7. Konklusion/analyse
  • Strafferetlige og straffeprocessuelle emner
    • Strafudmåling under forandring
      • 1. Indledning
      • 2. Strafferammesystemet
      • 3. Lovgivers anvisninger om strafudmåling
        • 3.1. Ulovlig besiddelse af skydevåben
        • 3.2. Hjemmerøveri
      • 4. Anvisningernes betydning for domstolenes straffastsættelse
      • 5. Fordele og ulemper ved, at lovgiver giver anvisninger om strafudmålingen
    • Kursmanipulation – fup eller fakta?
      • 1. Indledning
      • 2. Oplysningsbaseret kursmanipulation
        • 2.1. Generelt om oplysningsbaseret kursmanipulation
        • 2.2. Urigtige oplysninger i selskabsmeddelelser
      • 3. Transaktionsbaseret (handelsrelateret) kursmanipulation
        • 3.1. Generelt
        • 3.2. Strakskursmanipulation
        • 3.3. Lukkekursmanipulation
        • 3.4. Handel med sig selv eller med nærstående parter
        • 4.5. Aktiespil
        • 4.6. Opkøb af egne aktier
    • Strafbare agentanklager – om akademisk frihed, journalistisk frihed og ytringsbegrænsninger
      • 1. Indledning
      • 2. Om akademisk frihed
      • 3. Om ytringsfrihed og ærekrænkelser
      • 4. Bent Jensen-sagen
      • 5. Bo Lidegaard-sagen
      • 6. Afsluttende bemærkninger
    • Forsvarerens adgang til at videregive fortrolige oplysninger til andre, herunder sagkyndige
      • 1. Rpl. § 729 a, stk. 3, 3. pkt.
      • 2. Forsvarerkollusion
      • 3. God advokatskik
      • 4. Forsvarerens tavshedspligt
        • 4.1. Fortrolige oplysninger
        • 4.2. Berettiget eller uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger
  • Formueretlige emner
    • Tilbageførsel af ansvarlig lånekapital – set i lyset af U 2011.963 H
      • 1. Indledende om ansvarlige lån
      • 2. Om U 2011.963 H – samt nogle generelle bemærkninger om virkningen af et regnskabsoplyst ansvarligt lån
      • 3. Gennemgang af lånevilkår, som kan føre til tilbageførsel af ansvarlig lånekapital
        • 3.1. Ophævelse fra kreditors side – forfaldsklausuler
        • 3.2. Långivers adgang til opsigelse og låntagers adgang til indfrielse
          • 3.2.1. Deklaratorisk regel
          • 3.2.2. Aftaler om långivers opsigelse henholdsvis låntagers indfrielse
          • 3.2.3. Aftaler om løbetid, herunder om betaling af afdrag og renter
      • 4. Kort om stillingen ved låntagers konkurs og rekonstruktion
        • 4.1. Kort om et ansvarligt låns stilling ved låntagers konkurs
        • 4.2. Kort om et ansvarligt låns stilling ved låntagers rekonstruktion
    • Om ophavsret til formater og andre sager af principiel karakter
      • Højesterets dom om Birkin-tasken
      • Om originalitet og lighed i ophavsretten
      • Hvad er et format?
      • Netto-dommen
      • Nogle betragtninger
  • Retspleje, dommere og domstole
    • Hvad skal vi med Højesteret? (Side 619 – 634)
    • Om Højesterets rolle – grænsen mellem politik og jura (Side 635 – 644)
    • Den tredje statsmagt?
      • Hvem lovgiver?
      • Domstolsidealet
      • Domstolenes kernefunktioner
      • Straffesagerne
      • Strafudmålingen
      • Voldspakken i 1997
      • Strafferetshumanisterne
      • Domstolene og civile sager
      • Domstolenes kontrol af forvaltningen og lovgivningen
      • Søgsmålskompetencen
      • Højesteret som grundlovens vogter
      • Den nye inspiration?
      • Et lille suk
    • Gränser för domstolarnas normskapande roll?
      • Inledning
      • Domstolarnas makt
      • Legitim makt?
      • Domstolarnas normskapande funktion ifrågasatt
      • Gränslösa domstolar?
    • Norges Høyesterett – en «konstitusjonsdomstol»?
      • Norden som bakteppe
      • Domstolskontrollen med lover mv.
      • Nærmere om Høyesteretts konstitusjonelle rolle
      • «Rettsenhet, rettsavklaring og rettsutvikling»
      • Rettsutvikling og holdning til Høyesteretts virksomhet
      • Høyesterett – en «konstitusjonsdomstol»?
      • Noen komparative elementer
      • Avslutning: Noen normative betraktninger
    • Norges Høyesterett ved justitiariusskiftet 2016
      • Tale til høyesterettsjustitiarius Tore Schei ved hans avgang:
    • Judicial Control over the Legislature – Different Trends in Icelandic and Danish Practice
      • 1. Introduction
      • 2. The common origins of the two constitutions
      • 3. Constitutional legitimacy of judicial control
        • 3.1. Constitutional provisions on the judiciary
        • 3.2. Legal and political acknowledgment on the legitimacy of judicial control
      • 4. The new human rights chapter and growing emphasis on the control functions of the judiciary in Iceland.
        • 4.1. Judicial control and the principle of the rule of law
        • 4.2. The impact of international human rights conventions
      • 5. Court practice with respect to judicial control in Iceland
      • 6. Brief comparison with the development of judicial review in Denmark
      • 7. Conclusion
    • Domstolenes rolle inden for civilprocessen
      • 1. Indledning
      • 2. Fra appelret til retsudvikling?
      • 3. Et eksempel på forsigtig retsudvikling
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. En praksis folder sig ud
        • 3.3. Nogle afgrænsninger
        • 3.4. Samspillet med lovgiver
      • 4. Afsluttende
    • Iagttagelser ved skiftet fra professor til højesteretsdommer
      • 1. Emnevalg og baggrund
      • 2. Prøvevoteringen
      • 3. Rammerne for arbejdet; specialist kontra generalist
      • 4. Voterings- og domsskrivningsprocessen i Højesteret; domsbegrundelsen
      • 5. Afslutning
    • Af møderettens og Højesteretsskrankens historie
      • 1. Indledning
      • 2. Møderetten ifølge sagførerloven
      • 3. Højesteretsskranken stiftes
      • 4. Udviklingen frem til retsplejeloven
      • 5. Retsplejeloven
      • 6. Møderet til erfarne landsretssagførere i 1932
      • 7. Fra udvidelsen efter 1932-loven til halvtredsernes kamp om afskaffelse af højesteretssagførerprøven
      • 8. Begyndelsen til enden
      • 9. Protokollerne
      • 10. Tiden efter prøvens afskaffelse
      • 11. Højesteretsskranken efter prøvens afskaffelse
      • 12. Betænkning nr. 871/1979
      • 13. Højesteretsskrankens initiativ til genindførelse af højesteretssagførerprøven
      • 14. Betænkning nr. 1479/2006
      • 15. Møderetsbetingelserne i dag
      • 16. Øvethedserklæringen
      • 17. Mødepraksis i de senere år
        • 17.1. Midthalvfemserne
        • 17.2. Årgangsundersøgelsen
        • 17.3. Årene 2011-2015
        • 17.4. Advokatskifter
      • 18. Norge
      • 19. Højesterets sagstilgang og opgaver
      • 20. Kammeradvokaten
      • 21. Bør møderetten for Højesteret indskrænkes?
        • 21.1. Skal der genindføres en prøve for Højesteret?
        • 21.2. Opnåelse af øvethedserklæring
        • 21.3. Varighed af øvethedserklæring
        • 21.4. Højesterets sanktionsmuligheder
      • 22. Afslutning
    • Konstitution som dommer i en landsret
      • 1. Introduktion
      • 2. Tiden før lovændringen den 1. juli 1999
        • 2.1. De forskellige konstitutionsordninger forud for 1999
        • 2.2. Kritikken af de forskellige konstitutioner før 1999
        • 2.3. Fordele ved brug af konstituerede dommere
        • 2.4. Domstolsudvalgets forslag
      • 3. Tiden efter lovændringen den 1. juli 1999
        • 3.1. De forskellige konstitutionsordninger efter 1999
        • 3.2. Dommerudnævnelsesrådet
        • 3.3. Tilrettelæggelsen af et konstitutionsforløb i landsretten
        • 3.4. Bedømmelsen af den konstituerede dommers kvalifikationer
        • 3.5. Landsrettens aktuelle vurderinger af ansøgeres kvalifikationer ved besættelsen af ledige dommerstillinger
      • 4. Afrunding
    • Den juridiske litteratur i arbejdet ved en byret
      • 1. Introduktion
      • 2. Juridisk litteratur
      • 3. Arbejdet ved byretterne
      • 4. Biblioteket i en byret
      • 5. Anvendelse af juridisk litteratur
      • 6. Byretternes bidrag til den juridiske litteratur
      • 7. Generalist ctr. specialist
      • 8. Domsdatabasen
      • 9. Perspektiver og fremtiden
        • 9.1. Domstolsbiblioteket
        • 9.2. Regionalbiblioteket
        • 9.3. Lokalbiblioteket
      • Kilder til inspiration
    • Acte uclair
      • 1. Indledning
      • 2. Acte clair: Hvor sikker skal man selv – og andre – være?
        • 2.1. Cilfit-dommen
        • 2.2. De nationale sidsteinstansers reaktion
        • 2.3. Langsomt løsnes tøjlerne
        • 2.4. Dommene i X og Ferreira
      • 3. Acte clair og subsumptionsprægede spørgsmål
        • 3.1. Problemstillingen
        • 3.2. Højesterets tilgangsvinkel
        • 3.3. Forelæggelsespligtens uklare grænser
      • 4. Konsekvenser af EU-stridige retsafgørelser
        • 4.1. Genoptagelse
        • 4.2. Erstatning
    • Domsarbejdet i Højesteret og ved EU-Domstolen
      • 1. Indledning
      • 2. Højesterets og EU-Domstolens kompetencer som ramme for domsarbejdet
        • 2.1. Højesterets saglige kompetence, procesform og dommerkollegium
        • 2.2. EU-Domstolens saglige kompetence, procesform og dommerkollegium
      • 3. Særligt om sprogregimerne
      • 4. Om tilrettelæggelsen af selve voteringsarbejdet og domsskrivningen
      • 5. Særligt om muligheden for at afgive dissens
      • 6. Karakteren af det regelværk, der fortolkes
      • 7. Sammenfatning
    • Nogle bemærkninger om praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og danske domstole – igen
      • 1. Prøvelse af begrænsninger af lovgivningsmagtens kompetence – forskellige opfattelser
      • 2. Betydningen af ny praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
      • 3. Afsluttende bemærkninger
    • Dissenser og dissentierende dommere i Menneskerettighedsdomstolen
      • 1. Indledning
      • 2. Afgrænsning af emnet
      • 3. Regelgrundlaget
      • 4. Statistisk undersøgelse af brugen af dissenser i Storkammeret i tiden 1. november 1998-31. december 2015
      • 5. Lange dissenser – og dem, der ikke findes
      • 6. Dissenshyppigheden blandt dommerne
      • 7. Er den nationale dommers dissenshyppighed større i sager, hvor der findes krænkelse begået af den pågældendes hjemland?
      • 8. Udpluk fra dissensernes blomstermark
      • 9. Afsluttende bemærkninger – Mine egne dissenser

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Festskrift til Jens Peter Christensen (1. udg.)

Børge Dahl (red.) , Michael Hansen Jensen (red.) og Søren Højgaard Mørup (red.)

Cover til: Festskrift til Jens Peter Christensen (1. udg.)

1. udgave

28. oktober 2016

  • e-ISBN: 9788771980264
  • p-ISBN: 9788757435443
  • Antal sider: 897
  • Bogtype: Festskrift

Emner

  • Forvaltningsret,
  • Statsret

»Jens Peter Christensen har siden 1. feb. 2006 været højesteretsdommer. Forinden var han professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet. Forud herfor var han ansat i centraladministrationen. Han var formand for det såkaldte “Spindoktorudvalg”, der i 2004 afgav betænkningen om embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre (bet. 1443/2004). Han har endvidere været formand for forskellige lovforberedende udvalg. Han er uddannet som cand.scient.pol. (1982), lic.jur. (1990), cand.jur. (1992) og dr.jur. (1997). Men man kan godt forstå, hvad han siger ...« Sådan er Jens Peter Christensen, som den 1. november 2016 fylder 60 år, blevet beskrevet i forbindelse med sine jævnlige kronikker i Morgenavisen Jyllands-Posten om bl.a. grundloven og arbejdet i Højesteret.

  • Bøger
  • /
    Cover af Festskrift til Jens Peter Christensen
    Festskrift til Jens Peter Christensen
  • / 1. udg. 2016

Festskrift til Jens Peter Christensen (1. udg.)

1. udgave - 28. oktober 2016

Børge Dahl (red.) , Michael Hansen Jensen (red.) og Søren Højgaard Mørup (red.)

Cover af Festskrift til Jens Peter Christensen (1. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her